Page 1

Det er svært at have ondt af bankerne Side 20

Finansforbundets magasin nr. 1 2017

FILIALER UNDER FORANDRING

E-filialer, mødekontorer, hotspotfilialer og filialer for fraflyttere. De danske pengeinstitutter forsøger sig nu med forskellige pendanter til den traditionelle fysiske filial, som der er forsvundet 1.000 af siden 2006. Læs side 10


LEDER

FINANS Januar 2017

Vi er klar til forhandlingsbordet!

I

FORMAND KENT PETERSEN

NÆSTFORMAND MICHAEL BUDOLFSEN

NÆSTFORMAND SOLVEIG ØRTEBY

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklingsog internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

slutningen af januar går startskuddet til de centrale forhandlinger om din nye overenskomst. Og ganske vist er det forhandlingsdelegationerne fra Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening, der sidder over for hinanden ved forhandlingsbordet – men det er dine grundlæggende arbejdsvilkår, det handler om. Vi er klar til opgaven. Og vi går til den med både kampgejst og seriøsitet, men ikke mindst også stor ydmyghed og respekt for det mandat, vi forhandler på. Nemlig i sidste ende dit og dine kollegers. Derfor ligger der også et solidt fundament for de temaer og krav, vi tager med til bordet. Vi har spurgt jer medlemmer om, hvad der var det vigtigste for jer, og vi har indsamlet og bearbejdet input og krav grundigt gennem det politiske system, tillidsmænd og kredse, så alle har haft mulighed for at blive hørt og få indflydelse. Fra vores side af bordet skal der ikke herske tvivl om, at overenskomsten skal handle om at skabe mere holdbarhed omkring arbejdslivet i en omskiftelig finanssektor under stadig forandring. Den forandring er et vilkår, som både virksomheder og vi som medarbejdere skal håndtere, men vi skal også kræve et grundlag at gøre det fra, og derfor skal vi bruge forhandlingerne til at skabe mere fast og holdbar grund under fødderne for medarbejderne i sektoren. Det er afgørende – og den kamp er vi klar til at tage. Det kræver også en økonomisk værdsættelse af den indsats, de ansatte hver dag yder. For medarbejderne skaber nemlig resultater på bundlinjerne for vores virksomheder. Men det kræver også, at vi ved bordet tager fat på udfordringer, som rækker længere frem. Tager fat på at diskutere, hvordan vi skal indrette arbejdsvilkår, så vi for eksempel kan blive på arbejdsmarkedet i længere tid. Tager fat på at diskutere trivsel. Og tager fat på at diskutere det råstof, som både vi og vores arbejdsgivere i sidste ende lever af – nemlig medarbejdernes kompetencer. Overenskomstforhandlinger handler om at nå en fælles grund, som begge parter er tjent med. Og da overenskomsten forhandles løbende med nogle års mellemrum, kommer de langsigtede resultater også gennem en langsigtet proces, hvor der bygges på og justeres undervejs. Det skaber stabilitet og værdi for begge parter. Også selvom interesserne måske ikke altid og umiddelbart er 100 procent sammenfaldende. Derfor sætter vi os også til forhandlingsbordet med tro på, at vi når hinanden i et fornuftigt resultat. Vi kommer til at gå ind i tacklingerne, men med øjnene på bolden og ikke på manden. Det bliver nødvendigt, for forhandlingerne bliver ikke nemme. Men at skabe mere holdbarhed i og omkring den finansielle sektor har arbejdsgiverne i allerhøjeste grad også brug for. Og den udfordring ser vi frem til at tage op ved forhandlingsbordet.

3


ANNONCE

Vil du arbejde for mere end ren profit? Så er det måske dig, vi har brug for i Merkur Andelskasse. Vi får stadig mange nye kunder og søger derfor to dygtige erhvervsrådgivere til vores nyrenoverede afdeling i gadeplan – i Aarhus. Det kan vi tilbyde: Merkur er en inspirerende arbejdsplads, hvor vi arbejder med et værdigrundlag der er unikt for den danske banksektor. Som erhvervsrådgiver hos os vil du få ansvar for din egen kundeportefølje med spændende kunder, der er pionerer inden for deres felt og som skaber en reel bæredygtig forskel og forandring i samfundet. Særligt søges vi i øjeblikket af kulturkunder, kunder der producerer fødevarer eller energi samt bofællesskaber og andelsboligforeninger. Vi har stor diversitet i porteføljen, både i størrelse kompleksitet. Stillingerne er begge fuldtidsstillinger på 37 timer inklusiv frokost. Vores nye rådgivere: • Har erfaring med erhvervsrådgivning, gerne indenfor fødevareproduktion og energi • Har erfaring med eller interesse for analyse og anvisning af løsninger • Kan stå på mål for Merkurs værdier og rådgive vores kunder heri • Brænder for at hjælpe vores kunder med bæredygtig udvikling • Er ansvarsfulde og kan både arbejde selvstændigt og i teams • Interesserer sig for miljø, kultur og samfundsforhold • Har stor erfaring i formidling samt netværksarbejde • Kan kommunikere økonomi i øjenhøjde • Kan sit bankfaglige håndværk

Ansøgningsfrist: Søndag den 29. januar 2017 Tiltrædelse: Snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør i Aarhus Peter Wissing på telefon 62 65 67 50 eller 24 96 11 38. Vi glæder os til at høre fra dig. Læs mere om Merkur på www.merkur.dk eller på vores Facebookside www.facebook.com/merkurandelskasse/

Søg en af stillingerne Har du lyst til at arbejde for et mindre pengeinstitut med store visioner, så send din ansøgning til ansogning@merkur.dk Send den hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

I Merkur Andelskasse har vi den holdning, at penge er et redskab, og at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi investerer vores penge. Derfor låner vi penge ud til samfundsgavnlige virksomheder, institutioner og projekter på baggrund af økonomiske, såvel som etiske og miljømæssige vurderinger. Vi låner også ud til private lån, især boliglån. Merkur fungerer på samme måde som andre danske pengeinstitutter og har alle serviceydelser. Merkur har i dag ca. 28.000 kunder, 100 ansatte og 4 afdelinger i de største byer i Danmark. Merkur er medlem og medstifter af det globale netværk Global Alliance for Banking on Values, www.gabv.org.


INDHOLD

FINANS Januar 2017

Faste sider LEDER | 3 NYHEDER | 6 TEST | 27 INTERNATIONALT | 32 JOB OG KARRIERE | 36 FERIEHUSE | 44 GENERALFORSAMLING | 45 ARRANGEMENTER FOR SENIORER | 48 POLITISK KLUMME | 50

En miniput med vokseværk Crowdfunding er smart, trendy og fuldt af perspektiver. Endnu er de danske platforme blot ved at blive løbet i gang, men globalt vokser den alternative finansiering eksplosivt. Spørgsmålet er, om udvikling af crowdfunding kommer til at ske med eller mod bankerne Side 26

Før det afgørende slag

Det er svært at have ondt af bankerne

Chefforhandlerne fra Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening – forbundsformand Kent Petersen og administrerende direktør Mariane Dissing – giver deres bud på temaerne ved overenskomstforhandlingerne Side 16

Jura og fakta er ikke nok, når krisen skal afværges i nutidens komplekse samfund, siger ekspert i krisekommunikation Lasse Peter Laursen, der mener, at den finansielle sektor generelt bør forsøge at komme i øjenhøjde med den almindelige dansker Side 20

Tema: Filialer under forandring

De valgte at forlade jobbet frivilligt

E-filialer, mødekontorer, hotspotfilialer og filialer for fraflyttere. I kølvandet på knap tusind filiallukninger over en niårig periode er der de seneste år opstået forskellige pendanter til den fysiske filial. Side 10

Mød tre af de ansatte, der takkede ja til Danske Banks tilbud om en frivillig fratrædelse og læs, hvorfor de traf det valg. Side 22

Mening med galskaben Sektorens betroede partner e-nettet har succes med at håndtere digital tinglysning, clearing og e-bolighandel for pengeinstitutterne. På tre år er medarbejdertallet fordoblet, så it-virksomheden midt i København nu beskæftiger omkring 70 Side 18

I en moderne virksomhed har ledelsen en udfordring med at hjælpe medarbejderne til at se en mening med de mange forandringer. Side 42

5


NYHEDER

FINANS Januar 2017

Nordea Danmark godkendt som filialbank Nordea Bank Danmark er fra 1. januar 2017 omdannet til en filial. Ændringen betyder, at ansvaret for tilsyn, regulering og mulig krisehåndtering af Nordeas danske aktiviteter overgår fra Danmark til Sverige. I Norge og Finland har regeringerne ligeledes godkendt, at Nordea omdannes til filialer. Ændringen sker ifølge Nordeas koncernchef, Casper von Koskull, for at styrke bankens governance og er et led i forenklingen af bankens processer.

Ny milliardbøde til storbanker

EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har udskrevet en bøde, der i alt lyder på mere end 3,6 milliarder kroner, til storbankerne J.P.Morgan, HSBC og Crédit Agricole. Årsagen er, at de skulle have deltaget i et kartel, der omhandler rentederivater. Bankerne har ifølge konkurrencekommissæren i hemmelighed samarbejdet om at påvirke renteniveauet på visse udlån og udvekslet følsomme informationer, der er et brud på EU’s lovgivning. EUKommissionen har tidligere fundet frem til et lignende kartel, hvor de tre banker også var indblandet sammen med blandt andre Deutsche Bank og Barclays.

EN SÆRLIG FILIAL FOR FRAFLYTTERE Sparekassen Thy oplever stor vækst i sin fraflytterfilial i Thisted for kunder, der bor andre steder i landet Mens flere sparekasser og banker i de seneste år har valgt at søge mod især de større byer og åbnet flere filialer i blandt andet Århus og København, valgte Sparekassen Thy sidste år at gå mod strømmen og åbne endnu en filial i Thisted. Fraflytterfilialen startede op med et par medarbejdere omkring sommerferien 2015 og har i dag godt halvandet år senere syv medarbejdere. Den nye filial hedder ”Sparekassen Thy-Danmark” og er ifølge sparekassens direktør, Ole Beith, et supplement til den måde, sparekassen traditionelt driver forretning på. Filialen er primært rettet Fraflytterfilialen er fysisk en del af Sparekassen Thys hovedsæde i mod thyboer og vestjyder, som flyt- Thisted. ter væk fra sparekassens primære hvor Thisted ligger. Kunderne tager godt imod os. Vi markedsområde i Thy og Vestjylland og rejser til storbyerne. får at vide, at vi er tilgængelige og nærværende, selvom ”Vi har lige besat filialen med yderligere et par vi bor 300-400 kilometer væk. Så vi kan ikke se, hvormedarbejdere, og forventningen er, at der kommer for vi fysisk skal være i for eksempel København. Vi vil hellere vise nærhed på distancen”. flere til. Cirka 20 procent af Sparekassen Thys kunRent fysisk ligger den nye filial i bankens hovedder bor uden for vores naturlige markedsområde, hvoraf en del alkontor i Thisted, men den er en selvstændig enlerede er tilknyttet den nye afdehed med eget afdelingsregnskab, og filialen fungeVild med nyheder? ling. Afdelingen har i øjeblikket en rer ifølge Ole Beith som enhver anden af sparekasTilmeld dig nyhedsbrevet Finans nettokundetilvækst på 30-35 prosens filialer. Forskellen er bare, at fraflytterfilialen finansforbundet.dk cent og er den hurtigst voksende ikke har brug for en kasse og facadedør, da al komunder aktuelt afdeling, vi har. Og jeg tror på sigt, munikation med kunderne fungerer via netmøder og fysiske møder, hvor sparekassen møder kunderne i at filialen kommer til at blive den største kundevendte afdeling, vi deres nærområde enten ved cafemøder, individuhar”, siger Ole Beith og tilføjer: elle kundemøder eller på virksomhedsbesøg. /BV ”Hvor vi for år tilbage kunne mærke, at Thy var en egn, er Thy i dag blevet til et lille brand, som flere kunder gerne vil være en del af. Og det hjælper også os som sparekasse. Vi behøver ikke længere at fortælle, Læs tema om filialer under forandring side 10-15

Slut med kontanter om natten Regeringen har flertal bag et nyt lovforslag, der skal gøre det muligt for butikker at afvise kontanter om natten. ”Vi foreslår konkret, at i perioden mellem 22 om aftenen og 6 om morgenen må man undlade at tage imod kontanter. Det giver en tryghed og sikkerhed i forhold til røverier og brutale overfald, så man slipper for at blive ødelagt resten af sit liv, fordi der er nogen, der har stået med en pistol eller en kniv lige i hovedet på én,” siger erhvervsminister Brian Mikkelsen fra de Konservative til DR. Lovforslaget forventes vedtaget i løbet af 2017.

TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Foto: Jasper Carlberg

6


FINANS Januar 2017

Flere benytter kontaktløst dankort Andelen af betalinger med dankort foretaget med kontaktløse kort steg fra fem procent i juni 2016 til 14 procent i november, oplyser Nets til Berlingske Business. Kontaktløse betalinger fungerer på den måde, at man blot holder kortet op foran terminalen for at betale. Ved køb under 200 kroner slipper man for at indtaste kode. Et stadig stigende antal terminaler er i stand til at tage imod kontaktløse betalinger.

NYHEDER

Sparekasser handler filialer

Sparekassen Vendsyssel overtog ved årsskiftet fire filialer i Skive, Lem, Vinding og Aalborg fra Den Jyske Sparekasse. De frasolgte filialer overtog Den Jyske Sparekasse i april 2012 fra økonomisk trængte Spar Salling. Salget begrundes af Claus E. Petersen, administrerende direktør i Den Jyske Sparekasse, med, at man har brug for at få kapitalprocenten op. Sparekassen Vendsyssel, der overtager 35 medarbejdere med købet, er nu oppe på 31 filialer og beskæftiger omkring 400 medarbejdere i alt.

175.000 BANKSKIFT OM ÅRET ”December 2016 skal være tidspunktet, hvor vi stopper den ukritiske ’slåen løs’ på den finansielle sektor. Den finansielle sektor er en central samarbejdspartner for både virksomheder og forbrugere. Og en væsentlig drivkraft, hvis vi skal lykkes med at skabe højere vækst i det danske samfund til gavn for os alle” Brian Mikkelsen, erhvervsminister, i tale på Finansrådets årsmøde

Foto: Kåre Viemose

Disse pengeinstitutter kan finansansatte bedst lide 1. Middelfart Sparekasse 2. Jyske Bank 3. Sparekassen Kronjylland 4. Arbejdernes Landsbank 5. Spar Nord Bank 6. Handelsbanken 7. Nordjyske Bank 8. Ringkjøbing Landbobank 9. Danske Bank 10. Sparekassen Vendsyssel (Kilde: Medarbejderimage 2016, onlineinterviews med 3.253 ansatte i finanssektoren – Wilke og FinansWatch)

e-nettet har på kort tid effektiviseret overflytning af kunder mellem pengeinstitutter markant Filiallukninger og -åbninger, prisforskelle, personlig rådgivning. Der er hård konkurrence om kunderne mellem pengeinstitutterne, og mange kunder skifter bankforbindelse. Ifølge e-nettet, der er dataomdrejningspunkt for pengeinstitutterne og blandt andet håndterer digital tinglysning, ebolighandel og e-engagement (overflytning af kunder mellem pengeinstitutterne), skifter omkring 175.000 danskere pengeinstitut om året. Og siden den 7. april 2014, hvor e-engagement så dagens lys og begyndte at håndtere overflytningerne elektronisk, har omkring 445.000 danskere skiftet pengeinstitut. ”Der er en svagt stigende tendens til, at flere skifter pengeinstitut. Og når et enkelt pengeinstitut har en dårlig sag i medierne, kan vi oftest aflæse det i antallet af anmodninger, som udveksles imellem pengeinstitutterne”, siger Betina B. Bonnichsen, Manager, Head of Banking Solutions i e-nettet, til Nyhedsbrevet Finans. Alle danske pengeinstitutter samarbejder om kundeoverførsler på den digitale platform, som e-nettet har udviklet til formålet. ”Jeg oplever generelt, at samarbejdet mellem pengeinstitutterne er godt. Alle er interesserede i at køre kunderne hurtigt og nemt igennem et bankskifte”, siger Betina B. Bonnichsen. 7,10 dage tager det i gennemsnit at flytte en simpel indlånskonto uden opsigelse fra et pengeinstitut til et andet pengeinstitut, hvilket er omkring en halv dag hurtigere end for et par år siden. Det er markant under målet om, at

simple indlånskonti uden opsigelse skal kunne flyttes på to gange syv bankdage, sådan som EBIC (European Banking Industry Committee) har formuleret de internationale retningslinjer. Lidt over halvdelen af sagerne om kundeskift sker på cirka syv dage. Den anden halvdel af sagerne tager markant længere tid. ”Der er fortsat mange sager, hvor ekspeditionstiden kan tage et par måneder, hvis det for eksempel drejer sig om en familie med børn, der har mange forskellige konti med forskellige opsigelsesvarsler og afhængigheder i for-

hold til betalingsserviceaftaler, forsikringsaftaler med videre”, fortæller Betina B. Bonnichsen. E-nettets statistik viser, at det i gennemsnit tager 58,99 dage at ekspedere kundeflytningen i disse mere komplekse sager. Tidligere har dette taget i gennemsnit cirka 74 dage. /CJO

Læs mere om e-nettet side 18

7


NYHEDER

8

FINANS Januar 2017

Fortsat få bankrøverier

Til og med 3. kvartal i 2016 var der 12 bankrøverier, viser nye tal fra Finansrådet. Til sammenligning var der i hele 2015 14 bankrøverier og i 2010 var tallet tidoblet, da det lå på 135 bankrøverier. Det er et tal, der har været faldende i flere år på grund af stadig mere digitalisering i sektoren og dermed færre fysiske penge. Der er endnu ikke nye tal for hele 2016.

”Den finansielle sektor er afhængig af komplekse it-systemer. Næsten 600 milliarder kroner skifter konto hver dag via de systemer. Det svarer til over en fjerdedel af det danske bruttonationalprodukt. Og det gør den danske finansielle sektor til et oplagt mål for cyberkriminalitet” Lars Rohde, nationalbankdirektør, i tale på Finansrådets årsmøde

Foto: Ricky Malloy

Følg os på facebook.

SEKTOREN ANSÆTTER FÆRRE UNGE I 2008 var hver sjette medarbejder i penge- og realkreditinstitutterne under 30 år. I 2014 var det blot hver niende, viser tal fra Danmarks Statistik 8.557. Så mange færre beskæftigede inden for penge- og realkreditinstitutter var der i fjerde kvartal af 2014 i forhold til fjerde kvartal af 2008, hvor finanskrisen i Danmark endnu ikke havde kostet job for alvor. En nærmere granskning af tallene fra Danmarks Statistik viser, at sektorens indskrumpning (fra 49.954 til 41.397 medarbejdere) på de seks år især er gået ud over de yngre medarbejdergrupper. Hvor andelen af unge under 30 år i fjerde kvartal af 2008 udgjorde 16 procent af medarbejderne, var det seks år senere blot hver niende (11 procent) af de ansatte, der var under 30 år. Penge- og realkreditinstitutterne beskæftigede i 2008 3.070 unge mellem 15 og 24 år, mens tallet seks år senere blot var 1.154. Udviklingen kan i høj grad forklares med, at virksomhederne tager markant færre finanselever ind i dag end for syvotte år siden. Eksempelvis tog bankerne blot 37 finanselever ind i 2016, som ty-

pisk er 18-19 år. Finanseleverne er blevet erstattet af finansøkonomstuderende mange steder og af unge med højere uddannelse, hvilket er ensbetydende med, at de er en del ældre, når de kommer ind i penge- eller realkreditinstituttet. Ifølge tal fra Danmarks Statistik og Finanssektorens Arbejdsgiverforenings Strukturstatistik har uddannelsesniveauet ændret sig markant i sektoren de senere år. I 2015 havde 45 procent af medarbejderne en videregående uddannelse, mens tallet i 2010 var 35 procent. Som en konsekvens af, at der tages færre unge ind i sektoren, udgør de ældre medarbejdere i penge- og realkreditinstitutter en større del af medarbejderstaben. I fjerde kvartal af 2008 udgjorde de dengang 9.254 medarbejdere over 55 år 18,5 procent af medarbejderskaren. Seks år senere var der 8.890 ansatte over 55 år, som udgjorde 21,5 procent af den samlede medarbejderstab inden for bank og realkredit. /CJO

Færre langtidsledige finansfolk Fra juli 2016 til november samme år er antallet af langtidsledige i sektoren faldet med over 100 jobsøgende, viser de seneste tal fra a-kassen FTFA. Antallet af langtidsledige var støt stigende og nåede i juli måned op på 509 jobsøgende, hvilket var det absolut højeste i år. Tallet er nu på 401 langtidsledige, hvilket svarer til et fald på 20 procent. Tallene fra FTF-A gælder de medlemmer, der har angivet en tilknytning til finanssektoren. Man er langtidsledig, hvis man har været jobsøgende i 42 uger eller mere ud af de seneste 52 uger. Samtidig er antallet af ledige i finanssektoren generelt også faldet fra 1.381 ledige til 1.148 ledige. Dengang var der 37 procent af de ledige, der var langtidsledige. Tallet ligger nu på 35 procent, og derfor er andelen faldet med to procentpoint. Siden november 2015 har der været 380 ledige, der har mistet deres dagpengeret, og de tæller derfor ikke med i ovennævnte statistik. I alt var der i november 2016 40.179 medlemmer af FTF-A, der også har angivet en tilknytning til finanssektoren og derfor hører ind under denne statistik. /KWA


Vi gør pensionen mere værd

Hos Sampension gør vi vores kunders pension mere værd. Det sker gennem nogle af markedets laveste omkostninger og ved at skabe høje afkast. Gode resultater kommer af en dedikeret indsats fra vores medarbejdere. Derfor har vi også fokus på at skabe de bedste rammer for trivsel og udvikle den enkelte medarbejders kompetencer. Du kan blive en af os... Læs mere på sampension.dk/job


10

TEMA: FILIALER UNDER FORANDRING

FINANS Januar 2017

E-filialer, mødekontorer, hotspotfilialer og filialer for fraflyttere. I kølvandet på knap tusind filiallukninger over en niårig periode er der de seneste år opstået forskellige pendanter til den fysiske filial. Danske Bank og Nordea eksperimenterer med alternativer til den fysiske filial AF BERIT VILLADSEN FOTO: JASPER CARLBERG

KUNDERNE Ifølge Nordisk Bankstatistik fra 2015 er det samlede antal af danske bankfilialer blevet halveret siden 2006. 996 filialer er røget, og 1.004 filialer er tilbage. Det svarer i snit til 110 filiallukninger om året. Og den trend vil fortsætte, hvis man spørger de to største banker, Danske Bank og Nordea. Men ikke i samme hast som tidligere. ”Når du lukker fysiske filialer i dag, bliver der en relativt lang afstand til den nærmeste filial. Det er en del af forklaringen. Og så kan man også sige, at gevinsterne ved at lukke filialer i dag er anderledes, end de var få år tilbage. I dag er det ofte et spørgsmål om den rene husleje og så om, hvorvidt man måske kan spare marginalt på ressourcesiden, hvor det tidligere var et anderledes billede, vi så ind i. Men vi vil stadigvæk se filiallukninger”, fortæller Torben Laustsen, direktør for Nordea Danmarks privatkundeområde. ”Vi vil fortsætte med filialsammenlægninger i banken, fordi vores kunder bru-


FINANS Januar 2017

TEMA: FILIALER UNDER FORANDRING

BRUGER BANKEN FORSKELLIGT ger banken anderledes. Vores kontaktcentre bliver brugt mere, og vores rådgivere holder hyppigere onlinerådgivning med vores kunder. Hvert femte rådgivermøde er et onlinemøde, og vi oplever et stigende antal kunder, som oplever netmøderne som fantastisk nemme. Et onlinemøde er tidsbesparende og mere effektivt for vores kunder. Og kundetilfredsheden er lige så høj ved digitale møder som ved fysiske møder”, siger Thomas Mitchell, direktør for Personal Banking i Danske Bank, der omfatter alle bankens privatkunder.

Danske Bank åbner mødekontorer Ifølge Thomas Mitchell er filiallukninger altid en individuel vurdering, hvor flere faktorer spiller ind. Væsentlige faktorer er antallet af kundebesøg, antal medarbejdere, faglig sparring og afstanden til nærmeste filial. Sidstnævnte faktor har banken på det seneste forsøgt at gentænke. Ifølge Thomas Mitchell er banken i

højere grad begyndt at inddrage kunderne, når det gælder filialsammenlægninger. Vurderer banken, at afstanden mellem to sammenlagte filialer bliver for stor, har den i flere tilfælde valgt at leje et kontorlokale i byen med den lukkede filial for at holde kundemøder. Kravet til kontoret er, at det har en kaffemaskine, et toilet og en dockingstation. ”Vi vil gerne være tilgængelige. Et ubemandet kontor er en mellemvare, som er meget billigere end en filial, og som gør det muligt for os, at vi stadig kan imødekomme dem af vores kunder, som helst vil det fysiske møde tæt på. Så vi prøver hele tiden at være i dialog med vores kunder og tænke kundesituationen ind i vores arbejde. Vi er her på kundernes præmisser. De bestemmer tid, sted og hvordan”, siger Thomas Mitchell. De første mødelokaler blev etableret i januar 2014, efter at bankens Nexø-afdeling blev lagt sammen med Rønne-afdelingen, og bankens Ærø-afdeling blev

lagt sammen med Svendborg-afdelingen. I dag har Danske Bank mødelokaler i ni danske byer, som bankens kunder kan bruge i Nexø, Ærø, Asnæs, Vojens, Padborg, Skælskør, Skagen, Haslev og Faaborg. Alle bankens kunder kan bruge mødelokalerne, de skal blot aftale mødet på forhånd med deres rådgiver, som kører fra den bestående filial til mødelokalet.

Nordea åbner flere e-filialer I Nordea er de også begyndt at eksperimentere med alternativer til den fysiske filial. I slutningen af 2014 valgte banken således at åbne sin første danske e-filial. I e-filialerne sidder typisk et rådgiverteam på otte-ti rådgivere, som udelukkende holder onlinemøder eller via telefon mødes med kunderne i tidsrummet fra klokken 8.00 til 22.00. Ifølge Torben Laustsen, direktør for Nordea Danmarks privatkundeområde, valgte banken bevidst ikke at samle alle bankens 11 e-filialer i Køben-

11


12

TEMA: FILIALER UNDER FORANDRING havnsområdet. I stedet er de geografisk spredt ud i landet fra Århus til Nykøbing Falster og med en satellit på Bornholm. ”Traditionelt set vil du møde nogen, der siger, at det vil være mest effektivt at have alle e-filialer samlet et sted i for eksempel København, hvor der er mange mennesker og et stort arbejdsudbud. Men så ville de, som søgte over i filialen, typisk komme fra vores fysiske filialer i Københavnsområdet, og det er ikke det nemmeste sted at skaffe arbejdskraft”, siger Torben Laustsen og fortsætter: ”Vi startede med at placere en e-filial i hver enkelt af vores afdelingsområder. Det var i erkendelse af, at når kunderne vælger e-filialen, så har vi også brug for, at de dygtige rådgivere fra det fysiske filialnet følger med over. Så placeringen af e-filialerne er drevet af to ting. For det første ville vi gerne have, at e-filialerne også er tæt på de fysiske filialer, så vi er i stand til at skabe et samspil imellem de fysiske filialer og e-filialerne. Dernæst er det drevet af, at vi i virkeligheden også får bredt rekrutteringsbyrden lidt ud i landet. Så vi undgår lidt uhensigtsmæssigt at trække rigtig mange bankrådgivere ud af det fysiske filialnet”.

E-filialen er fremtidens filial E-filialerne er tænkt som et alternativ til dem af bankens kunder, som gerne vil spare transporten til filialen og holde møder også uden for den traditionelle åbningstid fra klokken 10.00 til 16.00. Og den udvidede åbningstid er populær. Ifølge Torben Laustsen bookes cirka hvert femte rådgivningsmøde i de elleve e-filialer uden for den traditionelle åbningstid i den fysiske filial. Og Torben Laustsen tror, vi vil se mange flere e-filialer i fremtiden. ”Vi ser en retning, hvor der bliver stadig større forskel på, hvordan kunderne ønsker at bruge banken. Så jeg vil ikke sige, at e-filialerne er en spareøvelse. Det er mere et spørgsmål om at leve op til kundernes forventninger og tilbyde dem nogle relevante valg. For hvis vi ikke tilbyder dem de valg, så gør vores konkurrenter det”, siger Torben Laustsen. ¢

FINANS Januar 2017

NYE FILIALER GIVER KUNDETILVÆKST Sparekassen Kronjylland og Sparekassen Sjælland-Fyn har de seneste år åbnet to-tre nye filialer årligt, og de bruger både filialerne til at rekruttere kunder og nye medarbejdere AF BERIT VILLADSEN

Mens de store banker har lukket adskillige filialer, har en lille gruppe af sparekasser de seneste år valgt at udvide deres filialnet med stor succes. Sparekassen Kronjylland er en af dem. Siden maj 2015 har den åbnet syv nye filialer. Den seneste i januar i år. Filialen er sparekassens nummer 51 og langtfra den sidste, hvis du spørger sparekassens administrerende direktør, Klaus Skjødt. For der er kunder at vinde med filialåbninger. I løbet af fem år er sparekassen vokset fra 80.000 til 140.000 kunder. ”De største banker har en optimeringsstrategi, der betyder, at de effektiviserer og lukker afdelinger og afskediger medarbejdere, og det har skabt en mulighed for os for at få nye kunder og medarbejdere. Vi har valgt vækstvejen ved at åbne filialer. Og når vi åbner en filial i for eksempel Køge, så lukker vi den ikke igen. Vi gør det, fordi vi tror, at det bliver en succes, og vi vil fortsætte med at investere i nye markedsområder”, siger Klaus Skjødt.

Sparekassen Sjælland-Fyn har ligesom Sparekassen Kronjylland åbnet flere nye filialer, og den strategi har sparekassen, ifølge administrerende direktør Lars Petersson, tænkt sig at fortsætte med. Lars Petersson opponerer stærkt imod, at filialerne ikke længere har en fremtid, og mener, at de store bankers filiallukninger har gjort debatten om bankernes og herunder filialernes fremtid alt for ensidig. ”Jeg er træt af at høre, at kunderne ikke længere har brug for filialer, fordi de bruger deres netbank. Det er ikke rigtigt. Vi driver en lige så ansvarlig forretning som alle andre, og vi ville ikke åbne en filial, hvis vi ikke mente, at det var en god forretning. Vi åbner filialer, fordi der er et kundebehov. Det er kundedrevet og medarbejderdrevet”, siger Lars Petersson. Sparekassen SjællandFyn har 150.000 kunder.

Kunderne vil gerne det lokale Når sparekasserne vælger at åbne en filial, er det altid en individuel vurdering, hvor


FINANS Januar 2017

TEMA: FILIALER UNDER FORANDRING

EN DEL AF ET BOFÆLLESSKAB filialen skal placeres. Mens Sparekassen til, at sparekassen hver måned brutto siKronjylland søger mere mod de større ger goddag til 1.000 nye kunder. Et stærkt byer og kun åbner nye filialer med otteværdisæt er også baggrunden for kundeti medarbejdere, bemander Sparekassen tilvækst i Middelfart Sparekasse. Det forSjælland-Fyn typisk sine nye filialer med tæller Martin Baltser, administrerende fem medarbejdere. Det har sparekassen direktør i Middelfart Sparekasse, som i løbet af de seneifølge Lars Petersson god erfaring ste fem år er vokmed, og sparekasset fra 45.000 til sen er ikke bange 66.000 kunder ”En bankfilial er at betragte for også at rykke og har åbnet syv ind i de mindre afdelinger, heraf som enhver anden lokal byer, også selvom fire fullservicefivirksomhed. Den skaber der ikke er andre i Århus, Esomsætning. Når man lukker lialer pengeinstitutter bjerg, Hørning 400 filialer, går der en miltilbage. og Svendborg. lionomsætning tabt ”En bankfilial ”Vores kunder er at betragte som vælger os for voi lokalsamfundet” enhver anden lores holdninger Lars Petersson adm. direktør kal virksomhed. og værdisæt, som Sparekassen Sjælland-Fyn Den skaber omde sætter stor pris på. Uanset sætning. Når man hvor meget dilukker 400 filialer, går der en milligitalisering der onomsætning tabt i lokalsamfundet. Og kommer, er det de menneskelige reladen dimension mangler vi, når vi taler fitioner, der gør sig gældende. Kunderne har brug for at sidde over for deres rådlialåbninger og -lukninger. Det at drive pengeinstitut indebærer at være til stede giver, når der skal tages stilling til store begivenheder i deres liv. Og det tror vi i det samfund, man er en del af. Vi har ikke, at de holder op med lige med det et decideret samfundsansvar, og det er i finanskrisens hellige navn gået fløjten i samme. Derfor vælger vi at etablere afdedebatten”, siger Lars Petersson. linger rundtomkring i byer, hvor vi ikke Den holdning bakker mange kunder er i forvejen. Og vi oplever i øjeblikket et ifølge Lars Petersson op om, og det fører marked og en vis kundevandring.

Sparekassen Sjælland-Fyns administrerende direktør, Lars Petersson, er på vej til Frederiksværk for at finde en bygning, der er egnet som filial, da Magasinet Finans fanger ham i telefonen. Den kommende filial i Frederiksværk bliver sparekassens nummer 46. 15 af dem har Lars Petersson været med til at åbne. Og når det gælder filialåbninger, er sparekassedirektøren åben over for både at åbne filialer i yderområder og at eksperimentere med alternative løsninger. Sparekassen åbnede således sidste år en hotspotfilial i Hundested. Filialen har to medarbejdere og har den første automatiske møntmaskine i Danmark, som erhvervskunder også kan trække mønter ud fra. Ifølge Lars Petersson ville sparekassen gerne teste en ny filialtype, og sparekassen så filialen i Hundested som en oplagt mulighed for at kombinere teknologi og lokal tilstedeværelse i et lille bysamfund, som andre pengeinstitutter for længst har vendt ryggen. Og Lars Petersson er meget åben over for lignende tiltag, når det gælder muligheden for at åbne filialer også i de mindre samfund. ”Jeg tror, at definitionen på en filial vil ændre sig i de kommende år. Jeg tror, vi vil se nye modeller med mindre filialer og ændrede åbningstider og også bofællesskaber med andre virksomheder. Jeg tror, co-working bliver det nye i de kommende år, hvor man får kontorfællesskaber på tværs af brancher. Et godt eksempel er Copenhagen Fintech Lab. Jeg tror, at coworking er en tendens, der vil stige meget markant. Vi eksperimenterer ikke selv med det i sparekassen, men vi vil gerne”, siger Lars Petersson. ¢

13


14

TEMA: FILIALER UNDER FORANDRING Vi øger årligt vores kundemasse med op til ti procent”, siger Martin Baltser.

Bygger filialer for medarbejdernes skyld Middelfart Sparekasse åbnede sin seneste filial i Svendborg sidste år. Sparekassen har for tiden ingen filialåbninger i sigte, men Martin Baltser forventer, at sparekassen igen vil åbne flere nye filialer. Han kan ikke fortælle hvor og hvornår, men fortæller, at sparekassen overvejer, om den på et tidspunkt skal rykke til hovedstaden. Sparekassen Kronjylland og Sparekassen Sjælland har haft stor succes med at åbne filialer i hovedstaden. Geografien er dog ikke altafgørende, når sparekasserne åbner nye filialer. Det er medarbejderne derimod. ”Hvis vi ikke har de rigtige medarbejdere, åbner vi ikke. Vi har ikke travlt med at åbne de rigtige afdelinger. Men finder vi den helt rigtige medarbejder til at stå i spidsen, så åbner vi. Vi åbner kun i byer, hvor vi geografisk ikke har været tidligere. Byerne skal have en vis størrelse. Det skal være byer med over 30.000 indbyggere, en god befolkningssammensætning, et attraktivt markedsområde, infrastruktur, demografisk udvikling og så videre”, siger Klaus Skjødt. Når de ekspanderende sparekasser rekrutterer medarbejdere, kommer flere af dem fra de større banker. Og det er ikke kun lysten til at prøve noget nyt, der trækker. Ifølge Lars Petersson spiller den fysiske placering af en filial i dag en langt større rolle end tidligere i forhold til at rekruttere medarbejdere, fordi der er blevet lukket så mange filialer. ”Vi bygger også filialer for medarbejdernes skyld. Det er ikke alle medarbejdere, som har lyst til at køre 50 kilometer på arbejde. Medarbejderne har også brug for at have et liv ved siden af arbejdet. Det er en tendens, vi ser mere og mere. Vi har et stort flow af medarbejdere, som gerne vil arbejde tættere på, hvor de bor, og det er en faktor, som får større og større betydning”, siger Lars Petersson. ¢

FINANS Januar 2017

FILIALERNE FORSVINDER Flere eksperter vurderer, at den personlige betjening og lokale tilstedeværelse, som de mindre banker bidrager med, stadig er så relevant for kunderne, at filialerne langtfra er ved at forsvinde AF KATY WANG

Efterhånden er der i de danske banker løsninger for alle kunders behov. Det er, uanset om kunderne har brug for at kunne tale med en bankrådgiver uden at skulle besvære sig med at gå ned i en filial, eller om de har behov for at sidde over for den person, der håndterer deres finanser. Men den fortsatte digitale udvikling kan man ikke komme uden om, mener eksperter. ”Der er ingen tvivl om, at hele sektoren er nødt til at bevæge sig i en mere digital retning. Ellers taber man simpelthen terræn. Det er også gældende for de mindre banker”, siger Thomas Eskildsen, senioranalytiker hos Jyske Bank. Til trods for at de store danske banker har lukket mange af deres filialer i løbet af de seneste par år, mener Per Grønborg, aktieanalytiker fra SEB, ikke, at der foreløbig er udsigt til, at de fysiske filialer forsvinder. ”Vi er meget langt fra, at bankerne lukker deres sidste filialer, men der er ingen tvivl om, at kundernes behov for at gå ned i banken er markant mindre, og derfor er antallet af filialer reduceret. Det er kundernes eget valg. Hvis kunderne nu fandt ud af, at de hellere vil betale for at gå ned og blive serviceret i banken, så vil vi også komme til at se flere filialer. Men det er ikke en sandsynlig udvikling, fordi det generelt er meget nemmere og mere fleksibelt for kunden at blive serviceret over nettet i stedet for at ulejlige sig med at gå ned i filialen. Desuden er der en faldende efterspørgsel efter finansielle produkter – der er næsten ingen udlånsvækst”. Dog er behovet for en personlig betjening stadig til stede i bankerne. Det giver fortsat et marked for bankernes tilstede-


FINANS Januar 2017

TEMA: FILIALER UNDER FORANDRING

IKKE værelse gennem filialer. ”Der er altså to tilgange, og det betyder ikke, at digitalisering ikke er relevant for de mindre banker, fordi det er det bestemt. Det er bare nødvendigt at etablere filialer, hvis man gerne vil udvide sit fysiske markedsområde, altså skaffe kunder uden for lokalområdet. De store banker, der allerede har bredt sig ud over hele landet, har ikke samme behov for fysisk tilstedeværelse. Det giver god mening for dem at optimere et fintmasket filialnetværk. Ved at samle kompetencer kan de øge videndelingen og også optimere kundeoplevelsen. Kundeservicen kan også optimeres gennem en digital tilgang til kunderne, da den giver mulighed for at tilbyde andre typer af kundeservice, som måske bedre svarer til kundens behov”, siger Thomas Eskildsen fra Jyske Bank.

Stærke rådgivere Når kunderne vælger at tage ned i banken, er det oftest ved de store økonomiske begivenheder, som når de skal købe bolig. Men det betyder også, at rådgiverne skal være stærke, når de endelig møder kunderne, mener Lars Krull, seniorrådgiver for Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet. ”Der er ingen tvivl om, at folk betjener sig selv mere, og at de er bedre til at søge informationer, men når det kommer til de store finansielle beslutninger, kan de godt lide at tale med rigtige mennesker. Men de mennesker skal være bedre uddannet, bedre til at beslutte og bedre til at give tilsagn. For alt i verden skal de være gode til at rådgive og sætte sig ind i kundernes behov”. Udfordringen for de små banker er ifølge eksperterne at hamle op med de store ban-

”Vi er meget langt fra, at bankerne lukker deres sidste filialer, men der er ingen tvivl om, at kundernes behov for at gå ned i banken er markant mindre, og derfor er antallet af filialer reduceret” Per Grønborg, aktieanalytiker, SEB

kers ressourcer, når det kommer til udvikling af medarbejdernes kompetencer, nye digitale værktøjer og analyseværktøjer. ”Den digitalisering og disruption, der er på vej til det finansielle område, er større for de små end de store, fordi de skal kunne næsten det samme. Når banken har to millioner kunder frem for 2.000, er det nemmere at fordele omkostningerne. I fremtiden bliver det vigtigt at kunne betjene kunder på en omkostningseffektiv måde, og det er det, de store banker gør nu. Men de små banker kan godt finde en niche og overleve på en kundeportefølje. De store banker går mere efter digitaliseringen og gør tingene mere uden betjening. Der åbner sig en mulighed for de små banker, der vil ud i nærområderne og ud til de lokale kunder. Der er stadig mange af de kunder, der siger nej tak til en maskine eller et callcenter”, fortæller John Norden fra Mybanker, der mener, at begge måder at drive forretning på fungerer. ”Hver gang jeg taler med banker – uanset om de er små eller store – og spørger dem, om de er tæt på deres kunder, så vil de svare, at det er de. Når man graver lidt dybere, er det nok sådan, at Danske Bank er økonomisk tæt på sine kunder. Banken ved alt om dem, hvordan deres økonomi ser ud, hvordan deres selvangivelse ser ud. Den små banker har ikke samme analyseværktøjer. Men personligt er de tæt på kunderne, det er forskellen. Man kan ikke sige, hvad der fungerer bedst. Der er kunder til det ene og til det andet”, mener Lars Krull fra Aalborg Universitet. ¢

15


16

OVERENSKOMST 2017

FINANS Januar 2017

Før det afgørende slag

Chefforhandlerne fra Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening – forbundsformand Kent Petersen og administrerende direktør Mariane Dissing – giver her deres bud på nogle af de temaer, parterne skal drøfte ved de afgørende forhandlinger om en ny overenskomst. Der er aftalt forhandlinger den 25. og den 31. januar og den 27. februar AF ELISABETH TEISEN / FOTO: JASPER CARLBERG

Drøfter I virksomhedernes udfordringer med, at medarbejderne skal blive længere og længere på arbejdsmarkedet? Kent Petersen: ”Det er klart, at vi er nødt til at tænke lidt mere holdbarhed ind i arbejdslivet, når man kan se frem imod, at man skal være på arbejdsmarkedet i længere tid. Den udfordring løses ikke med et snuptag i en enkelt forhandling, men der er behov for, at vi tager fat på at se på arbejdslivet i et lidt mere holdbart perspektiv. Det kan betyde, at man måske skal skifte lidt gear undervejs i karrieren og måske også have ’pauser’ til kompetenceopbygning eller noget helt andet. Den udfordring skal vi tage fat på i forhandlingerne, men det er klart, at vi ikke kommer i mål med hele opgaven i 2017”. Mariane Dissing: ”Jeg oplever det ikke, som om det er finansielle virksomheder, der lige nu har udfordringer med medarbejdernes tilbagetrækningsalder”.

Er I begyndt at tale om, hvor meget lønnen skal stige? Mariane Dissing: ”Vi er slet ikke begyndt at drøfte økonomi. Det drøfter vi ved forhandlingsbordet. Helt generelt kan man dog sige, at prisudviklingen er meget afdæmpet i øjeblikket. Det vil selvsagt smitte af”. Kent Petersen: ”Lønnen kommer til at spille en rolle, fordi vi selvfølgelig skal have en rimelig anerkendelse af den værdi, medarbejderne skaber for deres virksomheder. Regnskaberne taler et rimelig tydeligt sprog om en sektor, som faktisk over en bred kam skaber mere end bare fornuftig forretning. Virksomhederne skal anerkende, at de ansatte er det væsentligste aktiv i den henseende, og derfor skal resultaterne naturligvis også smitte af på medarbejderne”.


FINANS Januar 2017

OVERENSKOMST 2017

Hvad er den væsentligste udfordring for sektoren, som overenskomsten skal håndtere i næste overenskomstperiode? Mariane Dissing: ”En af de væsentligste udfordringer har vi faktisk selv skabt, nemlig en overenskomst, der er så omfangsrig og ufleksibel, at den risikerer at blive en spændetrøje for virksomheder og medarbejdere. Derfor er det afgørende, at vi ved Overenskomst 2017 indgår en overenskomst, der er mere fleksibel end den, vi kender i dag. Kort sagt en overenskomst, der rækker ind i fremtiden. Konkret handler det eksempelvis om, at overenskomsten skal give virksomheder og medarbejdere rum til, at de kan indgå aftaler, der er tilpasset lokale forhold. Det kan være aftaler om løn og arbejdstid. Det korte af det lange er, at tiden er løbet fra, at vi kan sidde i København og i detaljer diktere, hvornår og hvordan arbejdet ude på den enkelte virksomhed skal foregå. Det ved den enkelte arbejdsgiver og de enkelte medarbejdere bedst selv”. Kent Petersen: ”Overenskomsten skal skabe et fundament for at håndtere de store forandringer, som sektoren gennemgår. Der sker rigtig mange ting i og omkring sektoren – særligt på det digitale område – og det udgør en stor udfordring for både medarbejderne og virksomheder i forhold til at stå bedst muligt rustet til fremtiden. Den udfordring håndterer vi kun ved at skabe et holdbart fundament omkring medarbejderne, for det er her, at kompetencer, udvikling og fremtidens forretning ligger. Det kræver, at vi betragter en række elementer, for eksempel kompetenceudvikling og trivsel, i et lidt andet og mere holdbart perspektiv. Den udfordring skal vi tage hul på med Overenskomst 2017”.

Hvad gør du dig af tanker om virksomhedernes og medarbejdernes behov for kompetenceudvikling? Kent Petersen: ”Det er svært at se noget, der er mere centralt, netop hvis man kigger bare en smule frem. Både virksomheder og medarbejderne kommer til at arbejde med kompetenceudvikling for at kunne modsvare de krav, der stilles. Det vil være nødvendigt for virksomheder for simpelthen at være i stand til at skabe forretning, og det er centralt for medarbejderne, fordi kompetencerne er nøglen til den enkeltes markedsværdi, ikke mindst på et arbejdsmarked i forandring”. Mariane Dissing: ”Tilbage i oktober lavede vi en opgørelse over uddannelsesomkostningerne i finanssektoren. Opgørelsen viser, at vi i finanssektoren investerer langt mere i efter- og videreuddannelse af medarbejderne end andre brancher. I finanssektoren investerer virksomhederne 5,07 kroner per medarbejder per time, mens gennemsnittet for landets virksomheder og organisationer er 1,5 kroner per medarbejder per time. Vi ligger med andre ord tre gange over gennemsnittet. Der vil fortsat være behov for kompetenceudvikling af medarbejderne i sektoren, men om niveauet kommer til at ligge lige så højt de kommende år, er jeg ikke sikker på”.

Forventer I et resultat den 27. februar, eller skal vi i Forligsen? Mariane Dissing: ”Jeg både håber og tror på, at vi lander et resultat på egen hånd. I Finanssektorens Arbejdsgiverforening er vores bekymring selvfølgelig, at man fra forbundets side får talt forventningerne hos medlemmerne for højt op, så de bliver urealistiske og ikke kan indfries. I den situation kan Forligsinstitutionen blive en landingsbane for forbundet. Men helt principielt mener jeg, at vi i fællesskab bør være ansvarlige nok til selv at kunne løfte opgaven og indgå en aftale, begge parter kan se sig selv i”. Kent Petersen: ”Det er som bekendt svært at spå om fremtiden, og jeg forventer intense og hårde forhandlinger, men jeg både forventer og fornemmer også en vilje til at nå hinanden. Vi går selvfølgelig til forhandlingsbordet for at opnå et resultat, og det håber vi bestemt også, at Finanssektorens Arbejdsgiverforening gør. Det er nu engang at foretrække, hvis vi kan gøre det selv i stedet for at skulle have hjælp i Forligsen”.

17


18

ARBEJDSPLADSEN

FINANS Januar 2017

”Vi arbejder med værdibaseret ledelse, har fokus på trivsel og forsøger ikke at navigere efter hierarki”, siger Jørn Knudsen, direktør i e-nettet.

Sektorens

betroede

partner

e-nettet har succes med at håndtere digital tinglysning, clearing og e-bolighandel for pengeinstitutterne. På tre år er medarbejdertallet fordoblet, så it-virksomheden midt i Køben-havn nu beskæftiger omkring 70. Flere ansatte har en fortid i bankerne AF CARSTEN JØRGENSEN / FOTO: CHRISTOFFER REGILD

Den, der lever skjult, lever godt. Det gamle ordsprog passer fint til e-nettet, der relativt ubemærket på få år har udviklet sig til at blive en nøglespiller bag den finansielle infrastruktur i Danmark. Fra etableringen i 1998, som skete på initiativ af Realkreditrådet, fordi man ønskede at bygge en digital infrastruktur til at håndtere restgældsoplysninger, og frem til i dag er e-nettet vokset nærmest eksplosivt. Ophævelsen af KMD’s monopol på ejendomsdata i 2005 åbnede op for, at e-nettet kunne levere endnu flere stamdata om ejendomme til finansvirksomhederne. Og da digital tinglysning – efter en hele del problemer – begyndte at fungere i 2009, tog udviklingen af e-nettet yderligere fart, idet it-virksomheden også her havde en vigtig finger med i spillet.

”I dag tror jeg, at de fleste mennesker har glemt de tekniske problemer, der gav digital tinglysning en svær start. Men hvis digital tinglysning i dag pludselig skulle rammes af et alvorligt nedbrud ville folk hurtigt lære os at kende på den dårlige måde”, siger direktør i e-nettet Jørn Knudsen med et smil. Indførelsen af digital tinglysning betød, at pengeinstitutterne kom med i ejerkredsen, og i dag har e-nettet positioneret sig som finanssektorens objektive og betroede partner, der er dataomdrejningspunkt for pengeinstitutterne. I 2013 etablerede man e-bolighandel, som er en digital platform, hvor ejendomsmæglere kan lægge en underskrevet købsaftale op, så købers og sælgers bank og advokat nemt kan få adgang til den. Og i 2014 indførtes straksclearing mellem pengeinstitutterne og e-engage-


FINANS Januar 2017

ARBEJDSPLADSEN

”Folk er gode til at hjælpe hinanden, og der er en opfattelse af, at man løfter sammen”, siger forretningskonsulnet Michelle Brylle, der som flere af kollegerne har en fortid i bankverdenen.

ment til overflytning af kunder mellem pengeinstitutterne. Begge tiltag har øget omsætningen, og e-nettet har i samme periode rekrutteret mange nye medarbejdere.

Medarbejder nummer 40 ”Jeg blev ansat 1. maj 2014 som nummer 40 medarbejder. I dag er vi omkring 70”, fortæller forretningskonsulent Michella Brylle, som er beskæftiget med at forvalte, procesoptimere og udbrede e-bolighandel. Før hun kom til e-nettet, var hun ansat i Boligservice i Danske Bank i Høje Taastrup, hvor hun også var involveret i ebolighandel men fra den anden side af bordet. ”Jeg søgte jobbet her, fordi jeg havde lyst til at arbejde mere projektorienteret, og stillingsopslaget tiltalte mig. Mens jeg uddannede mig til bankrådgiver tog jeg flere ejendomsmæglerfag, og jeg har altid været interesseret i at arbejde med boligområdet”, siger Michella Brylle og fortsætter: ”Jobskiftet har jeg ikke fortrudt. e-nettet er en god arbejdsplads. Jeg syntes allerede dengang, jeg besøgte virksomheden, da jeg repræsenterede Danske Bank, at her var en god stemning. Folk er godt til at hjælpe hinanden, og der er en opfattelse af, at man løfter sammen”. Michella Brylle har flere kolleger i e-nettet, der som hende selv har en fortid i en bank. Derudover er der mange itfolk, jurister, økonomer og andre med akademisk baggrund. Årets mest motiverende arbejdsplads ”Drift og udvikling af it-systemerne har vi outsourcet til henholdsvis NNIT og Systematic. Man kan sige, at vi har bevæget os fra at være en ren it-virksomhed til at blive mere kundeorienteret og have fokus på vores brugere som er bankrådgivere, advokater og mæglere. Vi har også tæt kontakt til datacentrene og flere offentlige myndigheder, som leverer data”, forklarer Jørn Knudsen, der selv har en fortid i Real-

kreditrådet og har været direktør i e-nettet, siden virksomheden blev etableret. I 2015 blev e-nettet kåret til den mest motiverende arbejdsplads af konsulenthuset PS4 A/S – især begrundet med, at der hersker stor respekt fra ledelse til medarbejdere. ”Vi arbejder med værdibaseret ledelse, har fokus på trivsel og forsøger ikke at navigere efter hierarki”, siger Jørn Knudsen. Organisatorisk består e-nettet af tre enheder – it-drift, forretningsenhed og projektledelse – foruden stabsfunktionen med økonomer, jurister og administrative medarbejdere.

e-nettet skal følge partnervejen Flere selskaber, der har været fællesejet af pengeinstitutterne, er i de senere år blevet solgt til kapitalfonde eller udenlandske virksomheder. Nets og Bankernes Kontantservice er et par af dem. Men det forventer Jørn Knudsen ikke vil ske for e-nettet. ”I bestyrelsen har det være diskuteret, om vi i fremtiden skal bevæge os mod et kommercielt vækstscenarie, eller om vi skal positionere os som finanssektorens objektive og fortrolige partner, og der er enighed om, at vi skal holde os til sidstnævnte. Vi skal ikke arbejde kommercielt, og der foreligger ikke nogen strategi om, at vi skal sælges”, siger direktøren. Aktuelt er medarbejdere i e-nettet i gang med at skrive på kravsspecifikationen til en udvikling af næste generation NemID, der skal overflødiggøre papir-nøglekortet. Udviklingen af NemID er finanssektoren udvalgt til at stå for i samarbejde med offentlige myndigheder, og derfor deltager e-nettet på vegne af finanssektoren i det fælles offentligt/private projekt. Andre projekter, der involverer nye fintech-aktører, kan også komme på tale. ”Vi vil meget gerne samarbejde med fintech-iværksættere og omfavne fintech. Vi er klar til at indgå partnerskaber, der kan servicere vores brugere bedst muligt”, understreger Jørn Knudsen. ¢

19


20

IMAGE

FINANS Januar 2017

Det er svært at have ondt af bankerne Jura og fakta er ikke nok, når krisen skal afværges i nutidens komplekse samfund, siger ekspert i krisekommunikation Lasse Peter Laursen, der mener, at den finansielle sektor generelt bør forsøge at komme i øjenhøjde med den almindelige dansker AF SABINA FURBO / FOTO: MADS TEGLERS

Krise, kriseledelse og krisekommunikation har de sidste 10 år for alvor vundet indpas i virksomhedsledernes ordforråd, når de skal tale om sig selv, deres organisation og omverdenen. Således også i den finansielle sektor. Det er med god grund, for vi lever i en verden, hvor vi har mistet overblikket, og enhver virksomhed med respekt for sig selv skal være på spring for at afværge den næste potentielle krise, siger ekspert i krisekommunikation Lasse Peter Laursen, ekstern lektor ved Copenhagen Business School og partner i konsulenthuset QED. ”Det, der skaber kriser i dag, er anderledes end det, der skabte kriser for 20 år siden. Vi har mistet overblikket. Vi aner ikke, om mobilstråling er farligt, og Nordea ved heller ikke, hvad der helt præcis foregår i hver enkelt lille filial, fordi de opererer i så mange lande. Verden er blevet mere kompleks, og alt kan gå galt. Og når det går galt, så skal skylden placeres hos nogen, lige meget hvor meget skyld der reelt kan tales om”, siger Lasse Peter Laursen. Kriser kan blive farligere for den enkelte virksomhed langt hurtigere end nogensinde takket være sociale medier og globaliseringen generelt. ”Offentligheden har mange flere muligheder for at få indsigt i virksomhedernes gøren og laden, og deres forventninger til, at virksomhederne agerer åbent og til samfundets bedste, er også langt større. Derfor handler den gode krisekommunikation i dag om at have styr på din butik, din kultur, din moral og på dine kunder. Hvis du laver ting i skattely, skal du have en særdeles god forklaring, og opsiger du danske medarbejdere og erstatter dem med folk i Polen, skal du have en rigtig god og ikke mindst acceptabel forklaring. Det er ekstremt vigtigt i de her år”.

Juridisk svar kan ikke bruges Men den gode forklaring skal indeholde mere end jura og

fakta, understreger eksperten. Det måtte Nordea sande, da de i forbindelse med Panama-sagen, hvor dokumentaren ”I skattely” beskyldte virksomheden for at yde skattelykonstruktioner til sine kunder, straks forsvarede sig med, at virksomheden skam ”opererede inden or lovens rammer”. ”Nordea er en rigtig god case på, at virksomheden ikke lyttede efter, hvad det var, den blev kritiseret for. Kritikken fra offentligheden og mange af virksomhedens stakeholders var, at det var et moralsk problem, at virksomheden hjælper med at unddrage den danske statskasse. De var i bund og grund ligeglade med, om det var lovligt eller ej, så når de får et juridisk svar, kan de ikke bruge det til noget, og krisen eskalerer”, siger Lasse Peter Laursen og fortsætter: ”Ser vi på Nordea i dag, så kæmper de med dårlige kundetilfredshedsmålinger og generelt dårligt image – og det var endda en virksomhed, der kom pænt ud af finanskrisen modsat mange andre finansielle virksomheder og i særdeleshed Danske Bank, der virkelig fik tæsk i årene efter krisen og først nu skal til at kommunikere aktivt igen”. Lasse Peter Laursen mener, at finansielle virksomheder i for høj grad giver juridiske svar på moralske spørgsmål. ”I dag er det langt vigtigere at udvise forståelse og samfundssind – såkaldt etisk krisekommunikation. Det er rigtig svært at have ondt af den finansielle sektor, og det er ikke blevet mindre svært efter finanskrisen. Tværtimod. Der skal mere end et juridisk svar til, før offentligheden har tillid til, at det, du siger, også er rigtigt, og at offentligheden tror på, at en bank faktisk godt kan være socialt og moralsk ansvarlig. Sektoren skal med andre ord i øjenhøjde med den almindelige dansker”.


FINANS Januar 2017

IMAGE

Hvad er en krise? Din virksomhed er i krise, når der er en unormalt negativ fokus på din organisation, der sætter din organisation ud af funktion for en kortvarig periode. Du er i krise, når dine stakeholders siger det. For eksempel ved, at de kunder, du tjener penge på, er sure på dig. En shitstorm på Facebook er ikke nødvendigvis en rigtig krise. Det er en såkaldt parakrise, som måske, måske ikke materialiserer sig som en rigtig krise.

Lasse Peter Laursen

”Vi kommer til at se de største danske banker kommunikere på en helt ny og meget mere ’blød’ måde allerede fra 2017. De ved godt, at tillid og at stå godt i offentligheden er ekstremt vigtigt”.

Vind venner i fredstid Den finansielle sektor er i gang med at transformere sig til en ny virkelighed – ikke mindst i forhold til den digitale udvikling – og har mere end nogensinde før brug for at have en legitimitet i samfundet, mener eksperten. ”Når en finansiel virksomhed træder ved siden af, er det nemt for politikere og journalister at skyde på sektoren, fordi der allerede eksisterer en offentlig narrativ om, at bankerne er nogle grådige, kapitalistiske og umoralske gebyrgribbe. Den narrativ bliver brugt af mange politikere til at kalde på mere regulering. Sagt lidt firkantet er det altså en politisk vindersag at hade bankerne i offentligheden”. Opskriften på succes er, at sektoren generelt forholder sig til og forstår det etiske ansvar, som den har i Danmark. Tendensen er der, siger Lasse Peter Laursen. Eksempelvis forsøger Danske Bank nu at vende skuden og stille skarpt på deres kunder til forskel fra tidligere tiders mere arrogante tilgang. ”Egentlig handler det om at vinde venner i fredstid og bruge dem i krigstid – og vennerne i det samfund, som vi lever i i dag, er i langt højere grad kunden og den offentlige mening. Jeg mener, vi kommer til at se de største danske banker kommunikere på en helt ny og meget mere ’blød’ måde allerede fra 2017. De ved godt, at tillid og at stå godt i offentligheden er ekstremt vigtigt”. ¢

Ekspertens gode råd i en krisetid • Lyt rigtig godt efter: Hvad er det egentlig, du bliver kritiseret for? • Vær hurtigt ude, vær deltagende, vær ydmyg, og vær forstående. • Vis, at du logisk tænkende, har hjertet på rette sted og gør alt for at stoppe krisen.

21


FRATRÆDELSER

FINANS Januar 2017

De valgte at forlade jobbet frivilligt I oktober 2016 tilbød Danske Bank som en del af en annonceret sparerunde medarbejdere i Personal Banking og Business Banking, som i alt tæller 8.000 ansatte, at tage imod en frivillig fratrædelse på gunstige vilkår. Det tilbud tog 244 ansatte imod, og en del af disse har efterfølgende været til Finansforbundets informationsmøder i København og Århus, hvor de kunne få støtte og rådgivning om deres muligheder og hjælp til jobsøgning og uddannelse. Ud over de 244 frivillige fratrædelser blev 77 medarbejdere afskediget, så i alt 321 medarbejdere forlader koncernen. Magasinet Finans fangede tre af de ansatte, der valgte at tage imod den frivillige fratrædelse, for at høre, hvorfor de traf det valg. AF SABINA FURBO

Tiden var moden til en pensionering Werner Lynglund, 64 år, seniorkunderådgiver, bolig, i Danske Bank i Århus. Arbejdet 21 år i banken. Fritstillet fra 1/12 2016, fratræder 31/5 2017 ”Jeg bliver 65 år til maj, så selvom det egentlig var min plan at fortsætte 1-2 år mere, så kom muligheden for en frivillig fratrædelse, kort efter at det var blevet offentliggjort, at vi skulle have nogle andre arbejdsopgaver og noget ny uddannelse. Der tænkte jeg, om jeg ikke har en alder, hvor tiden var moden til en pensionering. Jeg har været utrolig glad for mit arbejde, men jeg kunne ikke lige se mig selv stå med endnu en omstrukturering og nye opgaver. Jeg har været igennem ret mange forandringer, og nu var muligheden der for at få en god fratrædelse oveni. Jeg har aldrig følt, at min stilling var truet, for jeg har altid gjort mit arbejde så godt, at de gerne ville beholde mig. Nu er min plan at lave noget frivilligt arbejde og få mere tid til mine mange fritidsinteresser, ligesom jeg har mange børn og børnebørn, som jeg kan nyde endnu mere. Så jeg er fortrøstningsfuld”.

Privatfoto

22


FINANS Januar 2017

FRATRÆDELSER

Jeg vil noget helt andet

Foto: Alex Tran

Shawn Sørensen, 34 år, projektleder i Transaction Banking i Danske Bank i Høje Taastrup. Arbejdet i banken i 9 år. Fratrådte den 31/12 2016

”Jeg har ikke taget den frivillige fratrædelse, fordi jeg følte, at mit job var i fare. Jeg har været i bankens talentprogram, så på den måde har jeg egentlig været ret godt stillet. Mine arbejdsopgaver har det sidste halve år ændret sig fra at være specialistopgaver på betalingsområdet til at handle mere om at forbedre arbejdsværktøjer og dokumentere processer, og det tiltalte mig ikke så meget. Derudover har en del af mine kollegaer fået nyt arbejde, og det har overrasket mig, hvor meget det sociale egentlig betyder, og hvor meget man kan savne de kollegaer, der ikke er der mere. Derudover stoppede min gruppeleder, som jeg rigtig godt kunne lide at arbejde med, også.

En anden medvirkende faktor er, at jeg i sommer flyttede sammen med min kæreste på hans hobbylandsted på Fyn, og jeg har derfor pendlet frem og tilbage. Egentlig har jeg længe gået og tænkt på, om jeg overhovedet har lyst til at være projektleder. Jeg synes ikke, at jeg har været voldsomt målrettet i mit arbejdsliv, og jeg føler, at tiden er inde til at mærke efter, hvad jeg vil gøre i resten af mit arbejdsliv. Jeg kan sagtens forestille mig, at jeg skal lave noget helt andet end at arbejde i en bank. Jeg er ret fortrøstningsfuld, og det outplacementforløb, som er en del af den frivillige fratrædelse, er et oplagt sted at søge en afklaring på, hvad jeg har lyst til”.

Mit job blev trivielt Marianne Guldager, 47 år, servicerådgiver i Danske Bank i Viby. Arbejdet i banken i 9 år. Fritstillet fra 1/12 2016, fratræder 31/5 2017

Finansforbundet kan hjælpe dig videre, hvis du er blevet opsagt eller selv har valgt at søge nye udfordringer. Du kan få støtte og rådgivning om dine muligheder og hjælp til jobsøgning og uddannelse. Ligesom vi rykker ud med støtte og information ved fusioner og større afskedigelsesrunder. Læs mere på finansforbundet.dk

Privatfoto

Få hjælp til at komme videre

”Jobbet har ændret sig, siden vi lukkede mange kasser. Det er blevet meget mere rutinepræget og mindre kundeservice, og det blev lidt tungt og trivielt i længden. Desuden er jeg ret overbevist om, at jobbet ikke kommer til at eksistere, indtil jeg skal pensioneres. Det er egentlig ikke, fordi jeg har været bange for at blive fyret, for jeg har den indstilling, at jeg nok skal finde et arbejde. Men det var en oplagt mulighed for at skifte spor og et spark til mig selv om at gøre noget ved en situation, som jeg ret beset var lidt træt af i forvejen. Nu har jeg nogle måneder til at finde ud af, hvad jeg gerne vil. Jeg ved, at det skal være noget med kundeservice, for det brænder jeg stadig for. Men det kan lige så vel være på et uddannelsessted eller i en reception eller noget helt tredje. Men det skal gerne være et sted, hvor der sker noget og er noget leben”.

23


Aktuelle skrivekurser hos DMJX:

SVÆRT AT SKRIVE LET

SKRIV EFFEKTIVT OG BEDRE

SKRIV BEDRE TEKSTER (VIRKSOMHEDSKURSUS)

Start 29. maj

Start 28. februar eller 27. april

Start når det passer jer

Lær at skrive kort og præcist

Bliv klædt på til at skrive hurti-

Gør sproget interessant, troværdigt

og at udvikle en humoristisk

gere, bedre og lettere end du tro-

og enkelt – og få budskabet til

og personlig stil. Glæd dig til

ede muligt. Du lærer at finde ind

at træde tydeligt frem. Kurset

et skrivekursus med masser

til, hvad dit budskab er, og hvor-

afholdes hos jer og tager udgangs-

af praktisk træning.

dan du bedst formidler det.

punkt i jeres ønsker og behov.

JOURNALISTIK FOR KOMMUNIKATØRER

SKAB LIV I DIT SPROG

KUNSTEN AT SKRIVE LITTERÆR NONFIKTION

Start 28. marts 2017

Start 10. maj 2017

Start 26. juni 2017

Lær at tænke og arbejde som en

Forny dit sprog og få skrive-

Brug skønlitteraturens grund-

journalist og bliv klædt på til at

glæden tilbage. Skriv dynamisk,

teknikker til at fascinere og

skrive bedre, hurtigere og mere

personligt og overraskende

engagere dine læsere til

varieret.

lækkert.

sidste punktum.

Læs mere på dmjx.dk/skrivekurser


Skrivekurser 2017

ANNONCE Hvis H.C. Andersen havde udtrykt sig med

Men velvalgte ord forandrer netop

blomster i stedet for det skrevne ord, ville

verden. Ord kan starte krige og stoppe

hans værk forlængst være formuldet og

dem igen.

forsvundet. Kender du værktøjerne, kan de også En grim ælling ville bare være et

kaste magi over et salgsbrev, en mail,

mindre næbdyr, med usoigneret

et Facebookopslag, et blogindlæg eller

fjerdragt. En Deformem Anatis,

en artikel.

som man tørt ville konstatere det på latin, inden man skød det stakkels

Ordene bor allerede inde i dig.

kræ. Og verden ville fortsætte sin

Kom og lær at bruge dem rigtigt.

vante gang.

Og skriv så.


26

FINANSIERING

FINANS Januar 2017

Crowdfunding er smart, trendy og fuldt af perspektiver. Endnu er de danske platforme blot ved at blive løbet i gang, men globalt vokser den alternative finansiering eksplosivt. Spørgsmålet er, om udvikling af crowdfunding kommer til at ske med eller mod bankerne AF ELISABETH TEISEN

n miniput

med

voksevæ E

Endnu er det småt i Danmark. Andelsbevægelsens version 2.0 nye Crowdinvest, hvor man kan tegne aktier i unoterede befolket af idealister og hårdtarbejdende iværksættere, men virksomheder. muliggjort af internettet – og derfor med et vækstpotentiale I alt beskæftiger de tre ”virksomheder” under 10 medarstort set uden grænser for omfang eller geografi. Det er her, bejdere, og Crowdinvest, der netop er startet, har én virksomhvor finansiering over internettet via en etableret platform hed, man kan investere i. kanaliseres direkte fra dem med opsparingsoverskud til dem med et kapitalbehov. Altså uden en bank. Ny ilt til de små Crowdfunding har potentialet til at æde sig ind på en beLendino, der har eksisteret i tre år, er nu oppe på at yde lån på i alt 40 millioner kroner til i alt 123 små og mellemstore tragtelig del af bankernes forretningsområde eller måske til at lette adgangen til kapital til startups og mindre virksomvirksomheder. Tæt på 3.300 kunder er skrevet op som vilheder i samarbejde med bankerne. lige ydere af lån, hvis det rigtige proInternationalt taler man om fire jekt for dem dukker op. Godt 1.000 former for crowdfunding: donationsaf dem har taget skridtet til faktisk baseret crowdfunding, rewardbaseret at låne deres sparepenge til en virkcrowdfunding, lånebaseret crowdfunsomhed. I gennemsnit er det lån på ding og aktiebaseret crowdfunding. ”Efter finanskrisen oplevede 335.000 kroner, som 90 långivere har I Danmark har vi crowdfundingplatskillinget sammen til med en indsats vi det, der dårligt kan kaldes på 4.000 kroner fra hver. Lånene er forme som Lendino, hvor småsparere yder lån til små og mellemstore virk- andet end en kreditklemme for ydet til alt fra en pølsemand til en somheder. Vi har Booomerang, som små virksomheder. Bankerne økogartner og en lokal brugs. ”Ud over at give små og mellemer rewardbaseret og yder en form havde slået en knude på penfor belønning for investeringen. Det store virksomheder muligheder for at gesækken, og det var af ren og hente kapital i en tid, hvor den type kan være alt fra en teaterbillet til den forestilling, man har været med til at skær nød, jeg fandt på ideen virksomheder ofte møder en mur i støtte, til et produkt, man har støttet om at skaffe lån over nettet” banken, har vores koncept mange med sine sparepenge, fordi man troandre fordele. Du får eksponeret din ede på ideen. Og så har vi det helt Michel Eis, stifter af Booomerang virksomhed til mange mennesker, og


FINANS Januar 2017

FINANSIERING

ærk du får loyale kunder blandt dem, der har ydet virksomheden et lån. Investorerne kommer tættere på beslutningen om, hvad deres penge skal gå til, og det tror jeg er tiltrækkende for mange. Det kan være til en virksomhed, der har en speciel grøn profil, eller en, der gør noget godt for lokalområdet. Der er et andet engagement og energi i det, og på sigt gavner det væksten, skabelsen af arbejdspladser og derfor samfundet, at der er finansieringskanaler til små, skæve projekter, som folk tror på”, siger administrerende direktør og partner i Lendino Esben Bistrup Halvorsen. Og så er der selvfølgelig omkostningerne, der er lavere, hastigheden, der er højere, og for investorerne: renten, der er bedre. Endnu er der ingen realiserede tab i Lendino, og platformen kan prale med en gennemsnitsrente på 8,7 procent på de udlånte sparepenge. ”Selvfølgelig vil der komme tab og misligholdte lån, selvom vi har en helt traditionel kreditvurderingsproces. Men typisk har investorerne højst sat mellem 1.000 og 5.000 kroner i det enkelte projekt”, siger Esben Bistrup Halvorsen. Og så er gennemsigtigheden noget af det, der gerne skulle

karakterisere de nye platforme. Det er ved at være standard, at der på platformene åbent bliver oplyst både om gennemsnitlige renter og tab. Esben Bistrup Halvorsen vil gerne udvide lånesortimentet over tid, når platformen er løbet godt i gang. Han ser det som naturligt, at både huslån, billån og studielån fremover finansieres af ”crowden”. Ja, og hvorfor ikke bryllupslån, som den største amerikanske spiller på crowdlånemarkedet, Lending Club, også udbyder.

Stikker huen frem I 2010 stiftede Michael Eis den første danske rewardbaserede crowdfundingplatform, Booomerang (og det ekstra o er ikke en trykfejl). En ildsjæl, der med en fortid som bankuddannet valutahandler havde startet et galleri i den dengang nyetablerede Kødbyen i København. ”Efter finanskrisen oplevede vi det, der dårligt kan kaldes andet end en kreditklemme for små virksomheder. Bankerne havde slået en knude på pengesækken, og det var af ren og skær nød, jeg fandt på ideen om at skaffe lån over nettet. Jeg kendte ikke engang begrebet crowdfunding dengang. Tænkte bare, at det måtte være muligt at lave en platform, hvor man kunne hjælpe hinanden. Booomerangs brugere er primært kreative folk, kulturiværksættere som skuespillere, teatre, journalister, billedkunstnere og sociale entre•• prenører, der får ting til at ske. Folk, der på den

27


28

FINANSIERING

FINANS Januar 2017

Vækst i crowdfunding

$34,4bn

2015

måde kan stikke huen frem og få et bidrag, som de kvitterer for med et produkt eller en oplevelse. ”Jeg var så tidligt ude, at jeg måtte bruge enormt lang tid på at løbe projektet i gang, og i første omgang henvendte jeg mig til en forkert målgruppe – til dem, jeg troede havde penge. Men det viste sig, at det i højere grad var helt almindelige mennesker, der var villige til at stikke penge i en lokal cafe eller en kunstgræsbane til byens unge”, siger Michael Eis. Nu kommer der cirka 1.000 nye crowdfundere ind i butikken hver måned, og 2.000 projekter har siden starten været igennem. ”I starten var det trægt, men siden er det accelereret betragteligt. Vi har en succesgrad på 48 procent. Det vil sige, at 48 procent af de projekter, der er lagt ud på platformen, faktisk er gennemført”, fortæller Michael Eis. I praksis betyder det, at hvis det nødvendige beløb til en given aktivitet, event eller produktion ikke kommer i hus, får alle ”backerne” deres penge tilbage. Hvis det nødvendige beløb til for eksempel teaterforestillingen bliver samlet ind, høster Booomerang en kommission på 5 procent. Den første succes tilbage i 2010 var et projekt, hvor der blev samlet 901 kroner ind til køb af garn, der skulle bruges til strikkede firkanter til tæpper til Afrika. I 2015 var det samlede beløb på ansøgninger over platformen på 12,5 millioner kroner. I 2016 er det tæt på 19 millioner kroner. Et af de største projekter har været Aarhus Street Food, hvor 637 crowdfundere finansierede 3,6 millioner kroner. Til gengæld for deres indskud får de rabat på mad og drikkevarer det første år.

Tæt på mainstream ”Inden for de seneste to år er begrebet tordnet igennem. Det er nu, forretningerne kommer. Det er blevet så mainstream, at vi snarere savner projekter end mangler folk, der vil investere. Og noget af det geniale er, at iværksætterne ikke blot får

$16,2bn

2014

$6,1bn

2013

$2,7bn

2012

Fordeling af $34,4bn Donation

$2.85bn

Reward

$2.68bn

Lending

Equity

$2.56bn

Royalty

$405m

Hybrid

$811m

Kilde: Massolution 2015CF

Den totale crowdfundingindustri nåede i 2015 op på 238 milliarder kroner. Lånebaseret crowdfunding: 175 milliarder kroner. Reward- og donationsbaseret crowdfunding: 38,5 milliarder kroner. Aktiebaseret crowdfunding: 17,5 milliarder kroner. (Kilde: Crowdfunding Industry Statistics 2015-2016)

$25.1bn


FINANS Januar 2017

FINANSIERING

finansieret deres ideer. De får også ’åndelig kapital’ i form af støtte, sparring og engagement fra dem, der tror på ideen”, siger Michael Eis. Og Booomerang er et af de smukke eksempler på et samarbejde mellem en af de nye platforme og en bank. I dette tilfælde Merkur Andelskasse. På Vesterbro drømte lokale iværksættere om at skabe et emballagefrit marked – altså et marked, hvor man kommer hen med sin egen flaske, pose, kurv eller kande og får fyldt på. Bagmanden bag Booomerang var lidt skeptisk over for, om crowden var villig til at stille op med hele det ønskede beløb i nødvendig startkapital. Derfor blev det aftalt med Merkur, at andelskassen ville yde det, der manglede, hvis projektet via Booomerang kunne samle 300.000 kroner ind. Indtil videre har der været tre eksempler på den type samarbejde mellem pengeinstitut og Booomerang. Da Booomerang nu synes at være løbet i gang, har Michael Eis kastet sig ud i det næste projekt: Crowdinvest. Det er dog som ovenfor omtalt så nyt, at der kun er et enkelt projekt, man kan investere i. For 1.103,20 kroner kan man købe en aktie i Landmad, der har brug for 2,5 millioner kroner i risikovillig kapital uden at være noteret på børsen. Som med noterede aktier indkasserer man et afkast, hvis det går godt. Hvis det går galt, er pengene tabt. At den model har et betragteligt potentiale, burde den engelske Crowdcube være et eksempel på. Over Crowdcube bliver der solgt aktier for omkring 50 millioner kroner om ugen – ikke blot i de virksomheder, der ligger på platformen, men også i selve platformen. ¢

29

Bygge­ selskaBer køBes eller overtages Vi søger selskaber i byggebranchen, tømrer, mure, nedrivning, maler eller totalentreprise til salg eller overtagelse. Evt. generationsskifte. Vi driver firma i byggebranchen i forvejen, og ønsker at vækste via opkøb af eksisterende virksomheder. Vi overtager også gerne virksomheder med gæld til SKAT eller private. Vi kan også etablere et eventuelt samarbejde hvor vi går også ind og køber 50 % af virksomheder og står derefter for bogholderi, administration, salg og marketing, så I kun skal stå for, at udføre ordrene. Vi er en virksomhed der vil og skal vækste over de næste par år. Der er en klar strategi for denne vækst og derfor søger vi nu små og mellemstore håndværksvirksomheder til opkøb eller delkøb. Ved opkøb er vi ikke skræmte af at der er gæld til eventuel SKAT - det plejer vi at løse. Ved delkøb er en investering på ikke under 50% interessant. Tanken er at vi står for bogholderi, administration, salg og marketing, så I kun skal stå for, at udføre ordrerne.

Palægade Invest Ivs Vi hører gerne for dig på 28 87 07 21 eller peterandersendk@aol.com

••


30

FINANSIERING

FINANS Januar 2017

De største aktører Nogle af de største spillere på markedet er amerikanske. Det er Kickstarter, der formidler investeringer, og Lending Club, der formidler lån. Lending Club, der blev stiftet i 2007, har indtil november 2016 formidlet lån for 163 milliarder kroner. Kickstarter blev lanceret i 2009 og nåede i november 2016 op på 19 milliarder kroner i samlede investeringer og 116.000 realiserede projekter.

Reguleringen af de nye platforme Finanstilsynet og Erhvervsministeriet er ligesom kolleger i andre tilsynsmyndigheder kommet på hårdt arbejde, i en tid hvor nye internetbaserede forretningskoncepter vinder frem ”Vi er stadig miniput. Og for at råbe politikerne op stiftede vi i 2013 Dansk Crowdfunding Forening, så vi kan få nogle rammer for crowdfunding, som ikke stiller os dårligere end udenlandske platforme”, siger Michael Eis, der er næstformand i foreningen. Blandt andet er det forholdsmæssigt dyrt at få en fondsmæglerlicens i Danmark. 350.000 euro skal man af med, hvor det for eksempel i Finland ”kun” koster 50.000 euro. Crowdinvest har løst det ved at gå i samarbejde med Merkur Andelskasse og trække på andelskassens licens. Ligesom hos mange udenlandske aktiebaserede crowdfundingplatforme skal investoren igennem en hensigtsmæssighedstest, der afdækker viden og risikovillighed, inden han kan få lov til at sætte penge i et projekt. For rewardbaserede platforme gælder købeloven, og det er forholdsvis ukompliceret. Låneplatforme skal som udgangspunkt have en tilladelse fra Finanstilsynet som pengeoverførselsvirksomhed eller pengeinstitut og skal overholde gældende regler i forhold til hvidvask. Dog kunne Esben Bistrup Halvorsen godt tænke sig, at Vækstfonden også kunne stille kaution til lån ydet gennem hans platform og ikke kun til lån optaget i en bank, og han så også gerne, at pensionsmidler kunne komme i spil på crowdfundingplatforme som Lendino. ”Generelt kunne vi også godt tænke os, at skattelovgivningen understøttede denne form for investering og långivning, så det i større udstrækning blev muligt at trække tab fra”, siger Michael Eis. ¢

”Ud over at give små og mellemstore virksomheder muligheder for at hente kapital i en tid, hvor den type virksomheder ofte møder en mur i banken, har vores koncept mange andre fordele. Du får eksponeret din virksomhed til mange mennesker, og du får loyale kunder blandt dem, der har ydet virksomheden et lån” Esben Bistrup Halvorsen, administrerende direktør og partner i Lendino

Finansiering til iværksættere Set i forhold til 2015 er der ifølge Iværksætterundersøgelsen 2016 sket en fordobling af finansiering til danske iværksættere gennem crowdfunding og crowdlending. Den samme undersøgelse kommer frem til, at finansiering fortsat er en af de allerstørste udfordringer for iværksættere. Europa-Kommissionen vurderer, at der i 2013 blev rejst omkring 7,5 milliarder kroner gennem crowdfunding i Europa, og at crowdfunding var en vigtig kilde til finansiering for omkring 500.000 europæiske projekter. Kommissionen vurderer endvidere, at crowdfunding har et stort potentiale som en supplerende finansieringskilde for iværksættere og vækstvirksomheder. (Kilde: Crowdfunding i Danmark, maj 2015. Erhvervs- og Vækstministeriet)


Med Happydays får du specialrabat på kør selv-ferier.

Rejseklubben .nu Oplys rejsekoden FINANS ved bestilling og få op til 200,- i rabat pr. person. 9,3 af 10

ser med g ej

®

3 nætter 1.649,7 nætter 3.599,-

Rejseklubben

de læ

R

Kør selv-ferie med

de læ

jser med g Re

.nu jser med g Re

de læ

.nu

®

Rejseklubben Rejseklubben

.nu ®

.nu

de læ

jser med g Re

Rejseklubben

Luksusferie i Norditalien jser med g Re

de læ

®

®

Rejseklubben

.nu ®

Hotel Villa Soligo HHHH i Veneto I denne historiske villa fra 1782 venter enhver livsnyders drøm i klassiske rammer: Moderne wellness omgivet af stort parkanlæg med springvand, cedertræer og lækkert pool-område med udsigt over Prosecco-bjergene. Gæstelisten har gennem tiden budt på celebre navne som Marcello Mastroianni og Sophia Loren, og her er sommerens bedste bud på en ferie med forkælelse i det smukke landskab på Prosecco-vinruten nord for middelalderperlerne Treviso (46 km) og Venedig (69 km). Valgfri ankomst t.o.m. 13.12.2017.

• • • • • •

Gæstebedømmelse 4,2 af 5 Pris med rejsekode

2.749,-

5 overnatninger 5 x morgenbuffet 2 x 3-retters middag/buffet Velkomstdrink 1 x vinsmagning 1 x entre til wellnessafdeling

pr. person i dbl.vær.

1 barn 0-6 år gratis. 2 børn 7-13 år ½ pris. Opred. fra 14 år 2.199,-. Maks. 2 børn.

2 nætter 1.199,4 nætter 2.049,-

1 barn 0-5 år gratis. 1 barn 6-14 år ½ pris. Opred. fra 15 år 1.049,-.

Gæstebedømmelse 4,4 af 5

Strandhotel på Rügen

Pris med rejsekode

• 3 overnatninger Aquamaris Strandresidenz Rügen HHHH • 3 x morgenbuffet • 2 x stor temabuffet pr. person i dbl.vær. Herlig ø-ferie, hvor I skal opleve Rügens • 1 fl. sekt t.o.m. 7.4. karakteristiske hvide klinter og de idylliske • 10-20 % rabat på wellness fiskerlandsbyer! Jeres hotel har alt fra inden- • Værelse med balkon dørs swimmingpool, piratskib og legeland for børnene til tapasbar og steakhouse og Valgfri ankomst 27.1.-18.4.2017. ligger kun 200 meter til stranden.

1.599,-

1 barn 0-2 år gratis. 2 børn 3-14 år ½ pris. 2 børn 15-17 år 25 % rabat. Maks. 2 opredninger.

Gæstebedømmelse 4 af 5

Familieferie på slottet

• 7 overnatninger • 7 x morgenbuffet • 6 x let frokostbuffet • 7 x 4-retters valgmenu/ temabuffet • Børnemenu samt børneklub (3-9 år)

Pris med rejsekode

3.149,-

pr. person i dbl.vær. Pristillæg i perioden 25.6.-26.8.: 550,-

Family Hotel Schloss Rosenegg HHHH i Tyrol, Østrig Tjek ind til det store ferieeventyr på den gamle middelalderborg i alpelandet - gennemført hyggeligt og med wellness, pool, legeland m.m. Ankomst søndage i perioden 28.5.-8.10.2017.

lleder FINANS og se flereapbi days.nu py Brug rejsekoden ilbu w.h ww d i Europa på iet Find mange flere fer

Ferielejlighed på Møn

Pris med rejsekode

1.149,-

Residens Møen 2 nætter inkl. morgenbuffet, 1 x pariserbøf inkl. pr. person i lejlighed 1 øl/vin/vand, 1 x kaffe og kage og slutrengøring. (v. min. 2 voksne)

4,1 af 5

Gæstebedømmelse 4,6 af 5

Vinferie ved Mosel Wein-und Gästehaus Ames HHH i Zeltingen-Rachtig, Sydtyskland

Her får I den helt autentiske vinoplevelse: Hyggeligt, familieejet hotel med egen 150 år gammel vinkælder idyllisk placeret midt i vinbyen Zeltingen – midt mellem Trier og Koblenz på Mosels smukke, blå bånd.

• • • • • •

Pris med rejsekode 5 overnatninger 5 x morgenbuffet 2 x 2-retters middag pr. person i dbl.vær. 1 x vinsmagning 1 flaske vin på værelset 20 % rabat på rutebåde på Mosel og Rhinen

Lunds fineste hotel

4,4 af 5

Kroferie i Sydslesvig

Hotel & Restaurant Schimmelreiter HHH 3 nætter inkl. morgenbuffet, 3 x 3-retters middag og 1 velkomstdrink.

4,1 af 5

Pris med rejsekode

1.299,-

pr. person i dbl.vær. Pristillæg fra 1.6.: 50,-

Valgfri ankomst t.o.m. 30.6. og 1.9.-20.12. samt fredage 7.7.-25.8.2017.

www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Børnerabat gælder ved 2 voksne. Ekspeditionsgebyr kr. 99,-. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt. Nogle hoteller opkræver en mindre kurafgift.

1.199,-

Ankomst fre. 6.1.-23.6. 2017. Valgfri påsken 10.-15.4. og Kr. himmelfart 25.-26.5.

Brug rejsekoden FINANS for at få din ferie til specialprisen

Bestil på

Pris med rejsekode

Grand Hotel Lund HHHH i Sverige pr. person i dbl.vær. 2 nætter inkl. morgenbuffet, 1 x 2-retters middag inkl. kaffe samt fri Wi-Fi.

1.949,-

Ankomst søndage 2.4.-15.10.2017.

Ankomst mandag til lørdag 3.1.-25.3. og 2.10.-18.12. samt valgfri 27.3.-30.9.2017.

Åbent hverdage kl. 8-17. Ekstra: Søndagsåbent hele januar kl. 10-15.

TAG EN OVERNATNING UNDERVEJS

Snup et velfortjent hvil på den lange køretur. Se vores stopoverhoteller på www.happydays.nu


32

FINANS Januar 2017

INTERNATIONALT

SVERIGE ER TÆT PÅ AT BLIVE KONTANTLØST Kun to procent af alle betalinger i Sverige foregår med kontanter, og som den første nationalbank i verden planlægger Riksbanken nu at indføre en digital valuta AF METTE MARIE ROSENKJÆR

Svenskerne blev i 2012 spurgt, hvordan de betalte, sidste gang de handlede eller var på restaurant. Her svarede 33 procent, at de betalte med kontanter. I 2014 var det 23 procent, der svarede, at de betalte med kontanter, og i 2016 svarede kun 15 procent, at de havde betalt med kontanter. I samme undersøgelse svarer 63 procent, at de nemt kan gebærde sig i samfundet, som det er nu, helt uden kontanter. Svenskerne betaler med kontanter, lige så ofte som danskerne gør. Det er, cirka hver femte gang vi køber ind i butikker eller betaler på en café eller restaurant. I Sverige er antallet af kontantbetalinger i detailhandlen reduceret til halvdelen inden for de sidste fem år. Kigger man samlet på alle betalinger – og ikke kun dem i de fysiske butikker – er det kun to procent, der foregår med kontanter. Udviklingen kan også ses i pengeinstitutterne, hvor det nu er 900 ud af Sveriges 1.600 filialer, der overhovedet ikke har kontanter på lager. Professor i betalingssystemudvikling ved Sveriges største tekniske universitet, KTH, Niklas Arvidsson udtaler til The Guardian, at det ifølge ham er realistisk, at Sverige er kontantløst om fem år. Björn Segendorf, der er uddannet økonom og rådgiver i den svenske nationalbank, Riksbanken, er mere påpasselig med at sætte årstal på.

”Vi er tilbageholdende med at fastsætte en dato, fordi det er så usikkert, om den udvikling, vi har set de sidste år, varer ved. Det kan godt være, at kontanterne vil være væk inden for en overskuelig fremtid, men nationalbanken vil selvfølgelig fortsætte med at producere kontanter, så længe der er efterspørgsel efter dem på markedet”, siger Björn Segendorf til Nyhedsbrevet Finans.

Butikker må afvise kontanter Da danskerne begyndte at tage dankortet til sig i begyndelsen af 1980’erne, indførte man i dansk lov kontantreglen. Kontantreglen sikrer, at alle butikker og restauranter skal tage imod kontanter fra kunderne. I Sverige har man en lignende lovgivning. Men her har alle butikker, restauranter og caféer frihed til at afvise kontanter. ”Købmænd og restauranter kan droppe forpligtelsen til at acceptere kontanter. For eksempel kan en butik have et skilt på døren, hvor der står, at butikken ikke modtager kontanter. Juridisk set har kunderne så accepteret, at de ikke kan betale med kontanter, når de går ind i butikken”, siger Björn Segendorf. Dog er nogle offentlige institutioner, for eksempel sundhedsplejen, stadig forpligtet til at modtage kontanter. Björn Eriksson, der er tidligere rigspolitichef, har dannet en protestgruppe

mod afskaffelsen af kontanter. Motiverne bag protestbevægelsen er blandt andet hensynet til de grupper i samfundet, som ikke kan bruge digitale tjenester. Økonom i nationalbanken Björn Segendorf fortæller, at man ellers har forsøgt at imødekomme problemet. ”Regeringen har bestemt, at der er to myndigheder, som skal være ansvarlige for, at alle har adgang til basale betalingstjenester. Det er Post- och telestyrelsen, PTS, og amtet. For eksempel er de ansvarlige for, at der er indkøbs- og betalingstjenester i landdistrikterne, og derudover er de ansvarlige for, at der bliver udviklet faciliteter for ældre og handicappede”, siger Björn Segendorf. I november 2016 offentliggjorde Riksbanken at man planlægger at lancere en digital valuta, kaldet e-kronen, som kan bidrage til at sikre betalingstjenester til børn og handicappede borgere. Riksbanken er den første nationalbank i verden, der planlægger en digital valuta, og det vil blive besluttet inden for to år, om e-kronen bliver en realitet. ¢


INTERNATIONALT Sikkerhed eller afkast

BNP Paribas er ved at komme sig efter finanskriseskrammer og store bøder på næsten 9 milliarder dollar for at have brudt amerikanske sanktioner mod Sudan, Irak og Cuba. Banken bliver rost for sit store fokus på kundernes behov. Kunderne er i dette tilfælde finansmagnater fra Mellemøsten og Asien, som overvejende bliver betjent fra BNP’s 50 mand

FINANS Janaur 2017

store London-afdeling.

der. Sideløbende har banken startet et nyt program

”Vi har bevæget os bort fra at se formuepleje

for sine formueforvaltere, hvor de i mindre grupper

som en distributionskanal for investeringspart-

under ledelse af en ”kundeambassadør” skal kreere

nere og investmentbankprodukter”, siger Vincent

nye produkter. Vurderingen er, at kunderne efter

Lecomte, BNP’s chef for formuepleje, til Financial

finanskrisen er mere fokuserede på at overlevere

Times. Hvert år er Vincent Lecomte vært for diskus-

en sikker formue til deres afkom end på de store af-

sionsgrupper i Asien og Europa – og sidstnævnte

kast. I den forbindelse vinder investering i fast ejen-

finder altid sted omkring afholdelsen af French

dom og direkte investeringer i virksomheder frem på

Open, en af de mest glamourøse tennisbegivenhe-

bekostning af mere sammensatte produkter.

FLUGTEN FRA DE FOSSILE

Af Elisabeth Teisen Illustration: Mikkel Henssel

Olieindustriens indtægter kan falde med mere end 22 trillioner dollar over de næste 25 år, hvis midlerne til at stoppe den globale opvarmning bliver fuldt implementeret Klimaet har det ikke godt. Afsmeltningen fra polerne er større end nogensinde. Det fik i september 2015 Mark Carney, chefen for Bank of England (den engelske centralbank), til ved en middag for finansfolk at rejse to spørgsmål. For det første: Hvis verden seriøst vil begrænse opvarmningen til højst to grader mere, så skal det meste af klodens gas- og oliereserver blive liggende i jorden. Hvilke finansielle konsekvenser vil det have for investorerne? For det andet: Hvordan vil investorer og forsikringsselskaber forholde sig til en verden udsat for voldsomme og til dels ukendte klimapåvirkninger? Olieindustrien reagerede i første omgang temmelig aggressivt og bad Mark Carney om at lade være med at erklære krig mod oliebranchen og koncentrere sig om at passe på pundet. Men efterhånden som flere og flere investorer – også helt almindelige mainstreamaktionærer – begynder at stille spørgsmål ved investeringer i fossile brændstoffer og tage klimaudfordringer alvorligt, ville det klæde både olieindustri og forsikringsselskaber at deltage åbent i debatten. BlackRock, en af verdens største formueforvaltere, vurderer ifølge The Economist, at mere end 500 investeringsselskaber med aktiver for 3,4 trillioner dollar har forpligtet sig til at afhænde ”fossile” investeringer, og et tidligere kommissionsmedlem i SEC (Securities and Exchange Commission), Bevis Longstreth, der fører

Fra sladderspalterne

tilsyn med det amerikanske fondsmarked, vurderer: ”Det gælder om at komme ud af teatret, når du kan lugte røgen”. En vurdering er, at olieindustriens indtægter kan falde med mere end 22 trillioner dollar over de næste 25 år, hvis midlerne til at stoppe den globale opvarmning bliver fuldt implementeret.

Donald Trumps udpegning af Gary Cohn, præsident for Goldman Sachs, til leder af det nationale økonomiske råd og dermed præsidentens økonomiske toprådgiver har været chancen for uventede forfremmelser i den kendte investeringsbank. Senest er det Martin Chavez, der har fået muligheden for et karrierespring, idet han er blevet udnævnt til CFO, Chief Financial Officer. Han er et utraditionelt valg. Tidligere har alle topchefer i Goldman Sachs været hvide, hetero og jødiske, skriver Financial Times. Martin Chavez er latino, bøsse og far til tvillinger født af en rugemor. Hans arme er tatoverede, og han fortæller åbent om, hvordan han deltog i møder for anonyme alkoholikere i 1990’erne. Han har endda været ude af banken i perioder, noget, der ikke bliver set på med milde øjne i Goldman Sachs. Men han har dog ét vigtigt karakteristikum tilfælles med sine chefkolleger. Han har en basketbold liggende på en hylde i sit kontor. Han har studeret biokemi på Harvard og tog en doktorgrad i medicinsk informationsvidenskab på Stanford. Siden 2013 har han været chef for informationssystemerne i Goldman Sachs og har i den funktion haft mere end en tredjedel af bankens ansatte under sig.

33


34

KLUMME

FINANS Januar 2017

Menneskelig intelligens og small data AF NIELS ELMARK

Finanssektoren omgiver sig med et konstant stigende hav af data, som efterhånden måles i zettabytes, der er terrabytes med 9 ekstra cifre. Det hjælper i sig selv ikke banker under indtjeningspres, men hvis man tilføjer nye finansielle teknologier som kunstig intelligens, maskinlæring og nye generationer af analyseværktøjer, er de fleste eksperter enige om, at bankerne vil være i stand til bedre at forstå de enkelte bankkunders behov og udforme nye individuelle løsninger til kunderne. IBM taler om den nye ”kognitive bank”, hvor evnen til at omforme datastrømme til nyttige informationer vil transformere finanssektoren, og Accenture taler om ”The Big Data Revolution”, som vil bringe ny indtjening til bankerne. Få, hvis overhovedet nogen, er uenige i disse forudsigelser, og lige nu investerer de store banker og teknologiselskaber heftigt i de fintech-startups, som arbejder med nye løsninger inden for ”big data” og ”artificial intelligence”. Kapitalmarkederne er forskellige fra almindelige bankforretninger, men mønstret er det samme overalt. Det er i stigende grad en algoritme, som bestemmer, om jeg kan bevilges et lån og til hvilken rente, det er en algoritme fra Amazon, der har jagtet mig tværs gennem internettet, siden jeg købte julegaver, og det vil være algoritmer støttet af kunstig intelligens og maskinlæring fodret med big data, der fremover vil stå for afviklingen af de fleste finansielle ydelser. Men for at være ærlig, så tror jeg, at kunstig intelligens og big data er over-

vurderet, og at det er på tide, moderne banker igen begyndte at opprioritere ”menneskelig intelligens” og det, brandingeksperten Martin Lindstrøm kalder ”small data”. I sin nye bog, ”Small Data – The Tiny Clues That Uncover Huge Trends”, skriver Martin Lindstrøm, at virksomhedsledere er alt for fokuserede på at finde svarene på deres problemer i fortidens big data. Han foreslår, at de bruger mere tid sammen med kunderne for at forstå deres behov. Han nævner

”Brexit og Trump kom som overraskelser på trods af algoritmer og masser af data. Og jeg tror, at de store banker nu også skal kigge ud ad vinduet og se efter small data på gadeniveau, hvis de skal undgå en finansiel brexit” blandt andre IKEAs stifter, Ingvar Kamprad, der baserer de fleste beslutninger på, hvad han har lært ved at iagttage kunderne, når de tjekker ud ved kasseapparaterne. Det er i den personlige kontakt, man efter Lindstrøms mening fanger sine ”small data”. Bankernes ny fintech-konkurrenter og de fleste startups vokser ud af ”small data”, ikke ”big data”: Den fremgangsrige amerikanske betalingstjeneste Dwolla blev stiftet, fordi ejeren havde et firma, som solgte højttalere på internet-

tet, og blev irriteret over at måtte betale 4 procent i kreditkortgebyr. Appen Revolut, som sparer kreditkortbrugere for dyre vekselgebyrer, når de handler i udlandet, blev stiftet af stort set samme årsag. Ideen til den kommende onlinebank for freelancere, Monizo, fik stifteren, fordi han selv havde været freelancer og syntes, at bankerne servicerede ham dårligt. Jeg er sikker på, at meteorologer på trods af deres fine udstyr indimellem kigger ud ad vinduet for at se, hvordan vejret er, og det er, præcis hvad eksperterne glemte ved EU-afstemningen i Storbritannien og præsidentvalget i Amerika: Brexit og Trump kom som overraskelser på trods af algoritmer og masser af data. Og jeg tror, at de store banker nu også skal kigge ud ad vinduet og se efter small data på gadeniveau, hvis de skal undgå en ”finansiel brexit”. Naturligvis vil finansverdenen se meget mere til kunstig intelligens og big data; det er en global megatrend! Men mens kapitalmarkederne handler med sig selv assisteret af min nye robotrådgiver, og Amazons algoritme klarer mine indkøb, meget bedre end jeg selv kan, vil jeg snige mig ud af den postfaktuelle verden med mine hårdt tjente kontanter og sætte dem ind i en bank, hvor ledelsen stoler på menneskelig intelligens og kan tolke mine small data, når jeg fortæller om alle mine trivielle problemer. ¢

Af Nils Elmark, finansiel fremtidsforsker fra Incepcion, London


Tag en Alka mod lommesmerter i januar

Hos Alka kan du få månedlig betaling, så du slipper for at betale forud for et helt år ad gangen. Vi flytter dine forsikringer og sørger for, at du får pengene tilbage fra dit gamle selskab. Og husk, at du som medlem af Finansforbundet i snit sparer 3.000 kr. årligt ved at flytte hus-, bil- og indboforsikring til Alka. UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. FÅ EN LINDRENDE PRIS PÅ 70 12 14 16 ELLER GÅ IND PÅ ALKA.DK


JOB & KARRIERE

FINANS Januar 2017

Åh nej. Nu igen. Det kan være sådan, at du som bankmedarbejder reagerer ved udsigten til endnu en periode med digitalisering, robotter, fintech og usikkerhed i jobbet. Her er en miniguide til overlevelse. Godt nytår! AF HELLE BAAGØ, FREELANCEJOURNALIST

e l v r e e r æ v d n u o n a d

36

Flere øjne og ører i markedet

At promovere sig selv gennem professionelle netværk er vejen frem i en tid med forandringer. I fremtiden bliver vi nemlig alle en slags iværksættere, mener brandingeksperten Niels Reib ”Hvor mange lønmodtagere har overvejet at opbygge en personlig hjemmeside, som fremhæver deres evner, kompetencer og mål?” Spørgsmålet hænger lidt i luften, inden Career Branding Specialist Niels Reib fortsætter listen over anbefalinger til, hvordan en – måske introvert og tilbagetrukken – bankmedarbejder kan opbygge et professionelt netværk. Øvelsen handler ikke om bevidstløst at sende en byge af anmodninger til potentielle kontakter på LinkedIn, forklarer Niels Reib. ”For at tiltrække de rigtige mennesker er du nødt til at dele ud af det, du brænder for professionelt, for eksempel ved at

linke til blogindlæg fra din egen personlige hjemmeside, hvor du har ejerskab til dit indhold. Jo mere du deler ud, jo nemmere får du ved at opnå et godt netværk”, siger han og forklarer samtidig, at kontakter ikke i sig selv er værdifulde. Det bliver de først, når det digitale møde udvikler sig til en relation, hvor man for eksempel mødes face to face over en kop kaffe. ”For en bankmedarbejder er computerskærmen og sociale medier et godt sted at begynde. Også Skype er et supergodt værktøj til at starte dialogen”, siger han.

Måtte starte forfra Niels Reibs egen historie handler kort fortalt om, hvordan han mistede job

og bolig og måtte genopfinde sin egen identitet i et system, hvor en ledig hurtigt bliver en grå figur i en kedelig statistik. Over de sidste seks år har han opbygget en omfattende konsulentvirksomhed, der bygger på hans egne erfaringer. ”Jeg er selv introvert og havde svært ved netværk. Var jeg på konference, var jeg typen, der stod og trykkede mig i et hjørne. I dag har jeg lært at forberede en lille pitch med fem-seks emner, jeg lige kan hive op af lommen, og på den måde indgyde interesse hos modtageren”, siger han. Det lyder, som om medarbejdere skal gå rundt som iværksættere og sælge sig selv alle vegne? ”Lønmodtagere på fremtidens arbejdsmarked skal have et iværksættermindset, blandt andet fordi fremtidens job bliver langt mere præget af projektansættelser og korttidskontrakter – hvad enten man synes om det eller ej. Med et godt netværk får du langt flere øjne og ører i markedet”, siger Niels Reib. ¢


ch -bø lge

JOB & KARRIERE

et e t s æ

Foretag løbende et arbejdstjek

Digitaliseringen går ikke over, siger karrierekonsulent i Finansforbundet Charlotte Lindgren. Hun anbefaler, at bankansatte selv holder sig ajour med nye trends og teknologier

Hvordan ser udviklingen ud inden for mit fagområde? Det er et spørgsmål, som enhver bankansat bør stille sig selv mindst en gang i kvartalet, siger Charlotte Lindgren, karrierekonsulent i Finansforbundet. At forberede sig på digitale omvæltninger er det samme som løbende at foretage et arbejdstjek, hvad enten man er privatrådgiver, erhvervsrådgiver eller har en anden funktion i banken. ”Du skal kontinuerligt forholde dig proaktivt til nye teknologier, opgaver og forretningsmodeller, som kan påvirke din arbejdsfunktion. Hvis der sker ændringer, som ikke stemmer overens med det, du ønsker at beskæftige dig med, eller måder, du ønsker at arbejder på, skal du blive afklaret om, hvilket arbejdsmæssigt skift du ønsker, og fokusere på at erhverve de relevante kompetencer. Vil du derimod blive i dit nuværende job, skal du fokusere på kompetenceudvikling i forhold til det, udviklingen kræver. Det skal du gøre for at bevare din markedsværdi”, siger Charlotte Lindgren. En genvej til at finde ud af, hvad der kræves af dig i din nuværende stilling eller i nye job, er at tjekke på jobportalerne, hvilke opgaver og kompetencer der knytter sig til de nye stillinger.

Teamarbejde Endelig er selvrefleksion en vigtig del af processen, siger karrierekonsulenten. ”Lav en liste over de opgaver, du kan løse, og de kompetencer, opgaverne har givet dig. Brug den til at vurdere din egen markedsværdi. Foreslå, at jeres team mødes en gang i kvartalet for at diskutere, hvilke kompetencer afdelingen skal rumme”, siger hun. ¢

FINANS Januar 2017

Okay at være træt

af digitalisering

Forandring fryder ikke altid, men du kan øve dig mentalt på at håndtere usikkerhed i jobbet, siger stressekspert Pernille Rasmussen Bekymringer kan give samme symptomer som stress. Du sover dårligt om natten, har ondt i maven eller svært ved at koncentrere dig. Måske er du påvirket af snakken om robotter og kunstig intelligens, der kommer krybende ind på din arbejdsplads som en tyv om natten. Måske tænker du bevidst eller ubevidst på de kvikke fintech-drenge, der får dine solide bankkompetencer til at fremstå oldnordiske. Filmen ”Hvad nu hvis jeg bliver fyret” kører uafbrudt bag nethinden. Og du er ved at være godt træt af digitale forandringer. "Det er i så fald helt okay", fastslår stressekspert og psykolog Pernille Rasmussen fra konsulentfirmaet Grow People. ”Man skal lade være med at slå sig selv oven i hovedet, hvis ikke man elsker forandringer. Vi er designet til, at forandringer er noget utrygt. Derfor bekymrer det os ofte, når vi ikke ved, hvad der venter os. Men man kan arbejde proaktivt ved at få afklaret, præcis hvad man bekymrer sig om”, siger hun. ”Er du bange for at blive fyret, kan du gå til din chef og få et svar på, hvad der konkret skal ske i afdelingen. Du kan også have tillid til, at du nok skal klare, hvad der måtte komme – for det har du jo gjort før!” fastslår hun. Det hjælper mentalt at acceptere, at man ikke har kontrol over fremtiden og ikke kan være på forkant med alle begivenheder, fremhæver Pernille Rasmussen. ”Nu går der lidt mindfulness i det – men det hjælper at være og leve i nuet. Det slider at tænke tilbage på alt det, man burde have gjort, eller fremad på alt det, der truer”, siger hun og citerer Mark Twains ord: ”Jeg har haft rigtig mange bekymringer – og de fleste blev ikke til noget”. Pernille Rasmussen slår et slag for, at kolleger hjælper hinanden ved åbent at diskutere udfordringerne. ”En ting skal undgås: brok og negativ energi. Det påvirker hele arbejdspladsen og skal stoppes. Man skal hjælpe hinanden igennem ved at kommunikere indbyrdes. Det forebygger, at alle bliver handlingslammede", siger hun. ¢

37


FINANS Januar 2017

JOB & KARRIERE

Forberedelsen er altafgørende ”Udviklingssamtalen er jo grundlag for et helt års arbejde. Derfor har det afgørende betydning, at man er godt forberedt til den”, siger Ina Philipsen, teamchef i Nykredit, der bruger en del tid på at forberede den årlige udviklingssamtale, så samtalen er tilpasset individuelt til hver af hendes 15 medarbejdere

Foto: Nanna Reimers

38

AF CARSTEN JØRGENSEN

H

vem skal jeg møde, hvordan er hendes eller hans profil, og hvordan kan jeg udvikle medarbejderen bedst muligt? spørger Ina Philipsen sig selv, i god tid før hun holder den årlige udviklingssamtale med hver af de 15 medarbejdere, hun er leder for i Nykredits Produktionssupport. ”Udviklingssamtalen er et rum, hvor jeg er tættere på den enkelte medarbejder i to timer. Jeg lægger et stort arbejde i at være godt forberedt, så samtalen ud over at matche Nykredits koncept for udviklingssamtaler også er tilpasset den enkelte. Hvis ikke jeg er godt forberedt og tager udgangspunkt i den enkelte medarbejder, risikerer vi at bruge for stor en del af mødet på at pejle os ind på hinanden i stedet for at være konkrete og udviklingsorienterede”, siger Ina Philipsen, der siden 2011 har været teamchef for Produktionssupport i Nykredit. Ligesom hun selv forbereder sig godt, gør hun det også klart over for sine medarbejdere, når de inviteres til udviklingssamtalen, at hun forventer, at de møder velforberedt op. ”Udviklingssamtalen er jo grundlag for et helt års arbejde. Derfor er det

”Det er vigtigt, at det er medarbejderen selv, der kommer frem til målbeskrivelsen, så vedkommende tager ejerskab over måloplevelsen”, mener Ina Philipsen.

utrolig vigtigt, at man er godt forberedt til den”, siger Ina Philipsen, der er 50 år og selv var supportmedarbejder, inden hun blev udnævnt til teamchef.

Formulering af udviklingsplan Ud over at kigge tilbage på det seneste års resultater på både målopfyldelse og adfærd, har samtalen også til formål at formulere en udviklingsplan for medarbejderen fremadrettet. ”Det er min oplevelse, at medarbejderne gerne vil måles på at være en succes. Derfor er de nødt til at sætte sig nogle ambitiøse mål, som også skal matche med Nykredits overordnede mål. En medarbejder kan for eksempel udtrykke, at hun eller han gerne vil arbejde mere effektivt. Så spørger jeg typisk: På hvilket område vil du gerne blive mere effektiv, og hvordan vil du blive det? Nogle

gange har medarbejderen svært ved at formulere dette på mødet, og så aftaler vi en opfølgningssamtale nogle uger senere. Det er vigtigt, at det er medarbejderen selv, der kommer frem til målbeskrivelsen, så vedkommende tager ejerskab over målopfyldelsen”, fortæller Ina Philipsen. På det efterfølgende møde vil medarbejderen og Ina Philipsen så ofte tale sig ind på, hvad medarbejderen skal gøre mere og mindre af for at leve op til ambitionen om at blive mere effektiv. ”For mig er det et helt naturligt forløb med opfølgningssamtaler, og løbende holder jeg kortere møder med hver af mine medarbejdere for at høre, hvordan det går. At udvikle sig er jo en proces”, understreger hun. ¢

Få mest ud af udviklingssamtalen med din leder: 1. Forbered dig. 2. Præsenter dine ønsker til udvikling. 3. Få en udviklingsplan på skrift. Læs mere på stilkrav.dk.


Er du ambitiøs og en af de bedste? Så passer du til os! Som medarbejder i Jyske Bank vil du opleve, at mulighederne er åbne for dig. Frihed og fleksibilitet er en selvfølge. Det samme er ansvar og udfordringer. Er du ambitiøs og arbejdsom, er der masser af udviklingsmuligheder, og næste skridt i karrieren er ikke langt væk. Om os… Vi er en professionel og ambitiøs virksomhed. Men vi er også en anderledes og uhøjtidelig bank, der ikke altid gør tingene, som man plejer. Vores tanker om, hvordan en bank skal være, er utraditionelle, og vi gør, hvad vi kan for at udfordre markedet. Det skal ikke være kedeligt – heller ikke som medarbejder. Hvad nu? Læs mere på jyskebank.dk/job. Eller kontakt HR og fortæl, hvorfor du er noget særligt.


40

FINANS Januar 2017

JOB & KARRIERE

Forfremmet under barselsorlov 34-årige Anja Kirkeby Larsen slap aldrig kontakten helt til sin chef og sine kolleger i Nordea, mens hun var på barselsorlov, og i forbindelse med en organisationsændring fik hun tilbudt et nyt lederjob AF KATY WANG

D

a Anja Kirkeby Larsen i foråret 2015 var midtvejs i sin barsel, tikkede der en sms ind fra hendes chef i Nordea om organisationsændringer. Anja ringede straks for at høre, hvad det betød for deres afdeling, og ikke længe efter stod hun med et tilbud om en forfremmelse. Stillingen var Team Manager uden personaleansvar for Analysis and Internal Reporting. Hidtil havde hun haft stillingen som Team Manager, også uden personaleansvar, i den danske afdeling alene, men det nye job ville gå på tværs af de fire nordiske lande. Hun sagde ja til tilbuddet, selvom jobbet ville betyde, at hun skulle rejse mere, og at der af gode grunde var flere måneders udsigt til, at hun vendte tilbage fra sin barselsorlov.

Vis engagement Anja mener ikke, at forfremmelsen blev hende foræret. Under barslen har hun enkelte gange været så ivrig efter at komme tilbage og engagere sig i, hvad der skete på arbejdspladsen, at hun mødte op til møder på jobbet. Hun har også blandt andet holdt pause fra barslen, da hun mødte op til et todages afdelingsseminar for at orientere sig om, hvad der rørte sig på kontoret, mens hun var væk.

Da der undervejs i hendes barsel skulle ansættes en ny medarbejder til afdelingen, var hun så ivrig efter at følge med, at hun fik lov til at kigge med over skulderen, da kollegerne havde et udvalg af kandidater. Ifølge Anja selv har hendes naturlige iver efter at være engageret i arbejdet gjort, at hun har markeret sig på sin arbejdsplads. ”Jeg elsker virkelig mit arbejde, og så var det svært ikke at være interesseret, selvom jeg skulle på barsel. Samtidig prøver jeg på at gøre tingene godt og udfordre mig selv hele tiden. Så det har vel gjort, at jeg ikke er blevet glemt”, fortæller Anja. Anjas råd til andre, der skal på barsel, er at blive ved med at vise interesse for jobbet, helt op til man går fra. ”Hvis man allerede har hovedet fuldt af baby inden barslen, er det måske naturligt, at lederne bliver lidt i tvivl om, hvilken type medarbejder de får tilbage efter en længere barselsorlov”, mener Anja. Det har samtidig lettet overgangen fra barsel til job markant for Anja, at hendes mand tog barsel, da hun selv skulle vende tilbage til job. På den måde skulle hun ikke bekymre sig over, at hendes barn for eksempel fik for lange dage i institutionen, og hun kunne bedre koncentrere

sig om at vende tilbage til arbejdspladsen i en helt ny stilling og med nyt ansvar.

Grib chancerne Siden Anja i 2009 blev kandidat i matematik-økonomi fra Københavns Universitet, har hun været ansat ved Nordea, og hun har lidt efter lidt udfordret sig selv ved at stige i graderne i virksomheden. Hun startede som specialist i en rapporteringsafdeling og har nu personaleansvar i sin stilling som Team Manager. Undervejs har Anja ikke lagt nogen specifikke planer, men når hun stødte på kurser, som hun fandt interessante, tog hun dem, og når hun blev tilbudt flere udfordringer, hun kunne se sig selv i, prøvede hun det af. Blandt andet tog hun kurset ”Potential Leader” hos Nordea, da hun stadig var specialist, for at se, om hun kunne se sig selv i lederrollen. I sin nuværende stilling er Anja selv med til at ansætte nye medarbejdere, og de egenskaber, hun søger i sine kandidater, er meget lig dem, hun selv udstråler. Hun vægter selv socialt engagement meget højere end et flot karakterblad, når hun vurderer ansøgere til en stilling. ”Som nyuddannet, læste jeg en artikel, hvor Stine Bosse sagde, at man bare skal gribe de chancer, man får, og det har jeg gjort”, fortæller Anja. ¢


Sydinvest HøjrenteLande:

9,00 % i 2016*

ANNONCE

Nogle ser en farm i Argentina. Vi ser et marked i vækst. I Sydinvest HøjrenteLande har vi ikke fokus på enkelte landbrug i Argentina. I stedet går vi i dybden med nøgletal, analyser og politiske forventninger til de mange lande, vi investerer i. For Sydinvest HøjrenteLande blev 2016 et rigtigt godt år med et afkast på 9,00 %*, hvilket var bedre end benchmark. Argentina er bare ét af de lande, vi investerer i. Landet har haft et politisk skifte, og den nye regering har lovet stærkt nødvendige ændringer. I starten af 2016 blev der gennemført flere større reformer i Argentina, og landet fik løst de væsentligste gældsproblemer. Vi forventer, at de nye reformer vil give udslag i økonomien. Hvor Argentina i de senere år har set en svingende vækstkurve, er forventningerne nu en stigende vækst.

Positivt afkast i 7 ud af 10 år Sydinvest var blandt de første i Danmark til at investere i obligationer fra højrentelande. I 7 ud af de seneste 10 år har Sydinvest HøjrenteLande givet et positivt afkast, hvilket samlet set er blevet til 62,4 %*. Som investor i Sydinvest får du glæde af vores viden om svært tilgængelige markeder. Samtidig kan du være tryg ved, at vi spreder din investering og tilpasser den løbende. Mere information Der er høj risiko forbundet med investering i Sydinvest HøjrenteLande, og afkastet i afdelingen kan blive negativt. Derfor bør du tale med din rådgiver, inden du investerer. Vi anbefaler, at du læser mere om investeringen på www.sydinvest.dk. Her finder du også prospekt og Central Investorinformation.

Højrenteobligationer Værdiudvikling af 100 kr. i Sydinvest HøjrenteLande* 130

120

110

100 01/2012

01/2013

01/2014

01/2015

01/2016

01/2017

Som investor skal du være opmærksom på, at højrentelande ikke har de samme etiske standarder, som vi normalt forventer herhjemme. * Pr. 1.1.2017. Sydinvest HøjrenteLande har de seneste 5 år givet et afkast på 22,8 %. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.


42

SENSEMAKING

FINANS Januar 2017

Mening med galskaben I en moderne virksomhed har ledelsen en udfordring med at hjælpe medarbejderne til at se en mening med de mange forandringer. Sensemaking handler om at skabe mening i jobbet for den enkelte medarbejder, siger erhvervspsykolog Jesper Marcussen AF CARSTEN RASMUSSEN FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

De fleste er enige om, at det kan være svært, når der sker forandringer i organisationen, og der bliver talt om modstand mod forandring. Men er det så simpelt? Hvis den måde, vi arbejder på, forandres, skal vi kunne ”se os selv” i det nye. ”Nutidens medarbejdere vil kunne se meningen med deres arbejde”, siger Jesper Marcussen fra Green Andersen Erhvervspsykologi. ”Sensemaking i organisationer handler netop om at skabe mening, og derfor søger vi hele tiden at danne mening med alle de ting, der sker i vores liv, fordi meningsløshed, altså det modsatte af mening, er noget af det mest pinefulde for mennesker at befinde sig i”, forklarer Jesper Marcussen, der arbejder med både private og offentlige arbejdspladser, og henviser til forskning, der viser, at helt op til 60 procent af virksomheder og afdelinger ikke lykkes med deres strategier.

Individuelle mål Green Andersens vinkel på sensemaking stammer fra længerevarende organisationsudviklingsforløb og individuelle coachingsamtaler med ledere i forskellige virksomheder, hvor ikke kun medarbejdere, men også ledende medarbejdere oplever, at dele af strategien ikke helt giver mening. ”De står lige pludselig i et krydspres eller en loyalitetskonflikt, når de skal kommunikere videre til deres afdelinger. De beklager sig over, at deres væsentligste ressource, som er deres troværdighed, går tabt, når de skal stå på mål for en KPIstrategi for vækst, hvor det er vækst og kun vækst”. Accenture, Microsoft, Adobe, Deloitte og GE er på vej væk fra deres performance management-systemer og søger at supplere med andre tilgange. Forklaringen er blandt andet, at performance management ikke passer til nutidens medarbejdere, der ofte føler, at systemet, når det står alene, er demotiverende.

”En del af de performance management-systemer, som virksomheder har, er svære for lederne at få til at give mening. Mange medarbejdere siger, at det er okay at blive målt, men de mål, lederen kommer med, giver ikke mening i forhold til de konkrete arbejdsopgaver. Banker og andre store virksomheder er måske gode på de strategiske mål, men de skal brydes ned til individuelle mål, KPI”. Men for at virksomhedens strategi kommer til at virke for de enkelte områder, skal det oversættes. ”Når vi bruger det engelske ord ’sensemaking’, er det ikke kun, fordi meget managementsprog er engelsk, men der ligger den pointe i ’making’, at mening skal du ikke finde, du skal skabe den”. Ifølge Jesper Marcussen er det godt at gøre det i fællesskab med kolleger. ”Derfor kalder vi det en workshop. Mening er noget, man kan tage ind i et værksted, for det er et håndværk at skabe mening i organisationer. Hvis lederen vil være med til det, kan det være energigivende, for det giver faktisk en kæmpe oplevelse at vide, at man ikke er den eneste, der ikke kan se en mening”. ”Det giver en solidaritet mellem medarbejdere, og i forhold til virksomheden giver det en følelse af, at der er højere til loftet, når man får lov til at sige noget om sit job”, siger Jesper Marcussen.

Vi skal holde ud Medarbejderne skal tåle forandringer, siger erhvervspsykologen. ”Vi skal holde ud, at tingene skifter hele tiden. Vi skal holde ud, at vi skal lave om. Og i det lys kommer sensemaking ind, fordi mennesker har altid bestræbt sig på at skabe

Læs mere Sensemaking er en teori udviklet med henblik på at forstå interaktion i organisationer og koblingen mellem organisering og meningsskabelse. Teorien er primært tegnet af den amerikanske organisationsteoretiker Karl Weick. Læs mere i bogen af Tine Murphy: ”Sensemaking – introduktion til Karl Weick”, Hans Reitzels Forlag. Temadag om sensemaking Temadagen giver dig en forståelse for følelser og reaktioner, når du oplever forandringer og udfordringer i dit arbejdsliv, og inviterer dig til at skabe mening med forandringerne. Underviser er Anne Lundgren, chefkonsulent i Green Andersen Erhvervspsykologi Læs mere på Finansforbundet.dk/arrangementer


FINANS Januar 2017

SENSEMAKING

Meningsfuld måling ” Mange medarbejdere siger, at det er okay at blive målt, men de mål, lederen kommer med, giver ikke mening i forhold til de konkrete arbejdsopgaver”, siger Jesper Marcussen.

mening, og derfor er det en opgave, som lederne må skabe sammen med medarbejderne”. Pengeinstitutter er dybt afhængige af mekanismer i organisationen, som kan fortælle ledelsen, hvilken mening de får ud af den nye strategi, men der er dilemmaer, siger Jesper Marcussen: ”Mange ledere vil da være nervøse for at gå ind i det her, fordi de risikerer at blive klædt af, men lederen er nødt til at få det til at passe mellem strategi og de ressourcer, der er til rådighed, og her kommer hans loyalitet i spil. Hvis han kun kommer med topledelsens slides og siger, at det er det her, vi skal, så er han abdiceret fra lederrollen”, slutter Jesper Marcussen. ¢

På Danfoss skal medarbejderne se en mening med at blive målt ”Medarbejderne skal forstå, hvorfor det er vigtigt, at vi har en performancekultur på Danfoss, og hvorfor vi måler på den”. Sådan siger Andrzej Krämer, der er chef for 1.500 medarbejdere på Danfoss og med en årlig omsætning på knap tre milliarder kroner. Danfoss udvikler teknologier blandt andet inden for køling, aircondition, opvarmning og motorkontrol. På sine områder er Danfoss globalt førende med 24.000 medarbejdere og salg i mere end 100 lande. Andrzej Krämer har haft et forløb med Green Andersen om det overordnede mål for organisationen og sammenhængen mellem den og det arbejde, som cirka 65 People Managers udfører. ”Jeg har sammen med Jesper Marcussen arbejdet med de bløde værdier i en tid, hvor vi er i konstant forandring, og det gælder også vores performance management-system. Rigtig mange medarbejdere føler sig fortabt i vores målesystemer og spørger, hvorfor det ikke er godt nok som i de gamle tider”. Sammen med HR og Jesper Marcussen har Andrzej Krämer forsøgt at finde en ny måde at diskutere problemerne på. Over knap to år har man gennemført fem-seks workshops af én dags varighed. ”På Danfoss bliver alle målt på en række KPI’er, så det er vigtigt, at medarbejderne kan se en mening med de mål. Så det første output af workshoppen var en anerkendelse af, at vi har en performancekultur på Danfoss”, siger Andrzej Krämer. ”Efter hver workshop målte vi stemningen, og der var stigende tilfredshed, og det er godt for vores dna, der handler om, hvordan vi skal opføre os på arbejdet og få succes med det”, siger Andrzej Krämer. ¢

43


44

MEDLEMSTILBUD

FINANS Januar 2017

ALICANTE

BARCELONA

ÅLBÆK

BERLIN

Lej en feriebolig Fra den 3. februar 2017 klokken 10.00 åbner vi for booking og deltagelse i lodtrækning af Finanssektorens Feriefonds ferieboliger i uge 21-52 i 2017. Du får adgang til lodtrækningen og bookingen via hjemmesiden www.finanssektorensferiefond.dk. Vær opmærksom på, at ferieboligerne kun kan lejes af ansatte i virksomheder, der har en aftale med Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du, i henhold til fondens vedtægter, først reservere, en måned før du ønsker at bruge den.

Lodtrækning Der er lodtrækning om alle uger til ferieboligerne. Vær opmærksom på, at du kan oprette lodder frem til den 16. februar kl. 23.59. Der foretages lodtrækning den 17. februar kl. 10. Da der altid er pres på feriefondens hjemmeside, når vi åbner, vil vi opfordre til at vente et par dage med at oprette lodder. Når lodtrækning har fundet sted, får alle direkte besked via mail, om de har fået tildelt en bolig eller ej. Er du en af de heldige, der vinder lodtrækningen, men alligevel ikke vil gøre brug af boligen, så husk straks at give en tilbagemelding herom, så andre kan få glæde af tilbuddet. Tilbagemeldingen skal ske senest den 24. februar kl. 23.59. Godkender du din gevinst i lodtrækningen, skal du også be-

tale med det samme. Den 25. februar kl. 10 frigives de ferieboliger, der ikke blev udlejet ved lodtrækningen.

Booking af ferieboliger Når du booker en feriebolig, skal du betale for ferieboligen med det samme, og du får en mail, der bekræfter din booking, og den nøglekode, som du skal bruge for at komme ind i ferieboligen. Hvis du vælger en feriebolig, og du alligevel ikke får lejlighed til at booke denne, så kan det skyldes, at der er 2 personer, der er gået i gang med at booke den samme feriebolig på samme tid. I dette tilfælde er det den person, der først klikker på ”booking”, der får mulighed for at booke ferieboligen. Lalandia i Rødby og Billund Du kan også gennem feriefonden leje et feriehus i både Rødby og Billund. I lejen indgår adgang til Lalandias vandland og diverse underholdning i centeret. Bemærk dog, at der kan være uger, hvor vandland med mere er helt eller delvist lukket. Det vil fremgå af sæsonkalenderen for Lalandia. Lejepriserne er anført under de enkelte sommerhuse. Lejlighederne i København og Berlin udlejes primært for en uge ad gangen. Men du kan også lægge lodder ind på miniferier. Læs mere på www.finanssektorensferiefond.dk


FINANS Januar 2017

GENERALFORSAMLINGER

45

Spar Nord Kreds Spar Nord Kreds indkalder hermed til ordinær generalforsamling onsdag den 15. marts 2017 kl. 10.00 på Comwell Hvide Hus Aalborg, Vesterbro 2, 9000 Aalborg. Der vil blive serveret kaffe og rundstykker fra kl. 9.00. Efter generalforsamlingen er Spar Nord Kreds vært ved en frokostbuffet. Dagsorden i henhold til vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om Kreds-ens virksomhed i det forløbne år 3. O  rientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Godkendelse af regnskab med decharge 5. Indkomne forslag: a. Fra medlemmerne b. Fra bestyrelsen 6. Valg til bestyrelsen af: a. Næstformand b. 2 bestyrelsesmedlemmer Valgperioden for alle er 2 år 7. Valg af: a. Revisor b. Revisorsuppleant Valgperioden for begge er 1 år 8. Eventuelt. Alle medlemmer af Spar Nord Kreds kan deltage med taleret. Alle delegerede har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Ønsker du at stille op som kandidat til bestyrelsen, skal du anmelde dit kandidatur til Kredsens formand senest 4 uger inden generalforsamlingen, det vil sige senest onsdag den 15. februar 2017. I den forbindelse skal du anvende blanketten, der findes på Kredsens hjemmeside: www.sparnordkreds.dk. Ledige og hvilende medlemmer, som ønsker at deltage som delegeret, skal anmelde deres kandidatur samtidig med deres tilmelding senest 14 dage efter indkaldelsen, det vil sige senest fredag den 3. februar 2017. I den forbindelse skal du anvende blanketten, der findes på kredsens hjemmeside: www.sparnordkreds.dk. Kredskontoret vil herefter forestå valg af delegerede. Den lokale tillidsmand forestår delegeretvalg i de bankområder og forretningsenheder, som afholder valg. Medlemmer, der ønsker at deltage som delegeret fra eget bankområde eller egen forretningsenhed med delegationsvalg, skal derfor anmelde deres kandidatur til den lokale tillidsmand, når denne igangsætter valget. Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Kredsens hjemmeside www.sparnordkreds.dk senest fredag den 24. februar 2017. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse, det vil sige senest onsdag den 1. marts 2017. Forslag skal fremsendes skriftligt.

Stil krav til din udvikling

- og få mere ud af samtalen med din leder

Tag udviklingssamtalen alvorligt! Den er din mulighed for at sikre, at du udvikler dig, så du også er attraktiv på fremtidens jobmarked. 3 tips til den gode samtale: • Forbered dig • Præsenter dine ønsker til udvikling • Få en udviklingsplan på skrift

Læs mere på stilkrav.dk


46

GENERALFORSAMLINGER

FINANS Januar 2017

Der vil ikke blive arrangeret fælles transport. Der ydes sædvanlig kørselsgodtgørelse til delegerede. Vi opfordrer til at aftale samkørsel. For delegerede, der har mere end 3 timers transport til generalforsamlingen, vil der være mulighed for overnatning fra den 14. marts 2017. Ønske om overnatning skal oplyses via mail til kredskontoret, Dorthe Kræmmergaard, dkr@sparnord.dk, senest den 24. februar 2017.

tages efter 10. februar 2017, kan ikke behandles på generalforsamlingen.

Venlig hilsen Spar Nord Kreds

Med venlig hilsen Kreds Nordea

Kreds Nordea

Jyske Bank Kreds

Kreds Nordea holder ordinær generalforsamling på Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V, lørdag den 25. marts 2017 kl. 9.00.

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds lørdag den 18. marts 2017 kl. 9.00. Generalforsamlingen holdes på Vingsted Hotel- og Konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten. Generalforsamlingen indledes med et foredrag med Christine Feldthaus og forventes afsluttet ca. kl. 14.00, hvorefter vi er vært ved en frokost.

Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed og er åben for alle Kredsens medlemmer. Dagsorden iflg. Kredsens vedtægter: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretninger a) Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år b) Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og decharge 5. Indkomne forslag a) Fra medlemmer b) Fra bestyrelsen 6. Valg af: a) 1 formand b) 4 bestyrelsesmedlemmer c) 3 bestyrelsessuppleanter d) 1 intern revisor e) 2 interne revisorsuppleanter 7. Eventuelt. Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmer ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være Kreds Nordea skriftligt i hænde senest fredag den 10. februar 2017. Forslag til valg og andre forslag, der mod-

Endelig dagsorden, indkomne forslag og det reviderede regnskab offentliggøres på www.kredsnordea.dk senest 4 uger før den ordinære generalforsamling. Senest 8 uger før den ordinære generalforsamling kommer indkaldelse/indbydelse og tilmeldingsblanket på www.kredsnordea.dk.

Der er mulighed for overnatning og spisning den 17. marts 2017 på hotellet på Kredsens regning. Transport refunderes som sædvanlig. Dog er kørselsrefusion til medlemmer, der ikke er dele-gerede, skattepligtig pga. skattereglerne. For de delegerede er der ingen ændringer – de vil stadig få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering fra Finansforbundets virksomhed i det forløbne år Debatforum 4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag 6. Valg af: a. Formand i ulige år b. Næstformand i lige år c. Almindelige bestyrelsesmedlemmer, jf. § 10 d. Suppleanter, jf. § 10 e. 2 revisorer for 2 år ad gangen,

således at én revisor er på valg ved hver ordinære generalforsamling f. Revisorsuppleant g. Landsmødedelegerede, jf. Finansforbundets vedtægter h. 1 medlem til bankens medarbejderudvalg og suppleant for denne i lige år, jf. forretningsorden for medarbejderudvalget i banken 7. Eventuelt. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde – på Kredsens kontor, Vestergade 18, 8600 Silkeborg – senest 3 uger før generalforsamlingen, dvs. den 24. februar 2017. Tilmelding skal ske via Kredsens hjemmeside www.jyskebankkreds.dk under ”Generalforsamling” og skal ske senest den 7. februar 2017. Dette gælder også for ledige, pensionister samt hvilende og passive medlemmer. Venlig hilsen Jyske Bank Kreds www.jyskebankkreds.dk Tlf. 89 89 26 00

KREDS VEST Kreds Vest indkalder til ordinær generalforsamling fredag den 31. marts 2017 kl. 18.15 på Scandic Jacob Gade, Flegborg 8, 7100 Vejle. Generalforsamlingen er en delegeret forsamling, som afvikles i henhold til kredsens vedtægter § 4. Generalforsamlingen er åben for alle kredsens medlemmer, hvor alle har taleret, men alene delgerede har stemmeret. Generalforsamlingens program: fra kl. 16.30: Ankomst/registrering, sandwich, øl/vand, kaffe og te kl. 18.15: Ordinær generalforsamling kl. 20.30: Middag med efterfølgende musik og dans v/livebandet Banana Jam Overnatning: Der er mulighed for at overnatte til lørdag. Værelserne uddeles efter først-til-mølle princippet. Kredsen har besluttet, at med-


FINANS Januar 2017

GENERALFORSAMLINGER

47

lemmer der ønsker overnatning, opkræves et symbolsk beløb på 200 kr. Årsagen er, at vi desværre ofte oplever sene afbud, som betyder unødige udgifter. De 200 kr. refunderes ikke ved afbud. Fælles bustransport: Ved tilmelding af min. 15 medlemmer pr. opsamlingsby vil der blive arrangeret fælles bustransport til Vejle for overnattende deltagere - opsamling i følgende byer: Aalborg, Herning, Aabenraa og Odense. Nærmere information om opsamlingssted og tidspunkt følger i givet fald til de som tilmelder sig. Tidspunkterne fastsættes ud fra en ønsket ankomsttid kl 18.00 på Scandic. Busserne kører retur til opsamlingsbyerne lørdag formiddag kl. 10.00 fra Scandic. Angiv ved din tilmelding, om du ønsker at deltage i bustransporten! Kandidater til valg og andre forslag: Forslag til kandidater eller forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formand Jakob Thorgaard i hænde senest den 10. marts 2017 på mail jt@kredsvest.dk. Senest to uger før generalforsamlingen offentliggøres regnskab, dagsorden og indkomne forslag på kredsens hjemmeside www.kredsvest.dk. Tilmelding: Tilmelding skal ske via kredsens hjemmeside www.kredsvest.dk senest den 17. marts 2017. Spørgsmål til generalforsamlingen eller tilmelding efter fristen kan rettes til Susan Thorenfeldt i Kredsservice på telefon 32 66 14 06 eller pr. mail st@finansforbundet.dk. Vel mødt! Kredsbestyrelsen i Kreds Vest

NYKREDS NYKREDS afholder ordinær generalforsamling lørdag den 1. april 2017 kl. 09:00 på Vejlefjord, Sanatorievej 26, 7140 Stouby. NYKREDS har pr. 1. januar 2017 i alt 82 ledige medlemmer og 6 hvilende medlemmer. I henhold til vedtægterne kan der af og blandt de ledige vælges 7 delegerede. Forslag til delegerede blandt ledige skal være NYKREDS – nykreds@nykredit.dk - i hænde senest den 3. februar 2017. Såfremt der indkommer flere end 7 forslag til delegerede, vil NYKREDS afholde valg blandt de arbejdsledige. Dagsordenen for generalforsamlingen ifølge vedtægterne. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen må være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Kreds Øst Kreds Øst holder ordinær generalforsamling fredag den 31. marts 2017 på Radisson BLU Scandinavia Hotel kl. 17.30 - 24.00 Generalforsamlingen er kredsens øverste myndighed, og alle medlemmer er velkomne.

Søger din virkSomhed vækSt! Vi er en virksomhed der vil og skal vækste over de næste par år. Der er en klar strategi for denne vækst og derfor søger vi nu små og mellemstore virksomheder som vi vil investere i og være en del af forretningen. Vi er en mindre business agnel virksomhed, med et netværk af et større revisor kontor, et advokat firma, samt et salgs og marketings organisation. Vi kommer blandt andet med stor know how indenfor salg, marketing, strategi og administration. Investeringen i eventuelle interessante virksomheder er efter nærmere aftale. Interessante virksomheder vi kigger på er start-up`s som er mellem 6-24 måneder gamle eller virksomheder som har det økonomisk svært og ønsker hjælp til at komme videre. ALLe henvendeLSer BehAndLeS med diSkretion

Palægade invest ivs Vi hører gerne for dig på 28 87 07 21 eller peterandersendk@aol.com


48

GENERALFORSAMLINGER

FINANS Januar 2017

Delegerede og stemmeret Det er kun delegerede, som har stemmeret. Den faglige repræsentant er ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter i egen virksomhed. Vi sender en mail om valg og udpegning af delegerede til den faglige repræsentant i løbet af januar. Har I ingen faglig repræsentant eller tillidsmand, sender vi en mail til dig, hvor vi beskriver din mulighed for at stille op som delegeret. (Husk at ajourføre din mailadresse via hjemmesiden). Er du ledig og ønsker at blive delegeret, afholder vi valg kl. 17.00 blandt alle fremmødte ledige. Kandidater til valg og andre forslag Hvis du har forslag til valg eller andre forslag, som du ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal du indsende det til Kreds Øst senest fredag den 3. marts 2017. Modtager vi dit forslag senere end denne dato, kan det ikke behandles på generalforsamlingen.

Jubilæumsfonden for sønderjyske bankfolk Legatets formål er at yde støtte til videreuddannelse af funktionærer, der er ansat i banker med hovedsæde i Sønderjylland og har været medlem af Finansforbundet i mindst 3 år. Til dette formåls opnåelse kan legatbestyrelsen uddele portioner på maks. kr. 5.000,00 til en enkelt ansøger og maks. uddele kr. 15.000,00 pr. år. I henhold til ovennævnte kan ansøgninger sendes til: Sydbank Kreds Peberlyk 4 6200 Aabenraa Eller sydbankkreds@sydbank.dk Ansøgninger skal være ovennævnte i hænde senest den 30. juni 2017. Legatbestyrelsen

Senest to uger før generalforsamling kan du se følgende her på siden: · Endelig dagsorden · Indkomne forslag · Det reviderede regnskab · Kandidater til valgene. Fra klokken 16.30 vil der blive serveret en lettere buffet. Efter generalforsamlingen er der middag og musik ved cruiseband. Vi forventer at slutte aftenen senest kl. 24.00. Tilmelding ALLE medlemmer og delegerede skal selv tilmelde sig. Sidste frist for tilmelding er den 24. februar 2017. Kommer du langvejs fra og har brug for overnatning, så mail din forespørgsel om en overnatning til Briddi Escherich kredsoest@finansforbundet.dk. Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte Briddi Escherich tlf. 32 66 13 57. Med venlige hilsner Kredsbestyrelsen

SYDBANK KREDS Sydbank Kreds afholder ordinær generalforsamling lørdag den 18. marts 2017 kl. 09.30 på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle. Dagsorden i henhold til vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag 6. Valg af: a) Formand i ulige år b) Bestyrelsesmedlemmer, jf. § 4, stk. 7 c) Suppleanter for disse, jf. § 4, stk. 7 d) Revisorer, jf. § 4, stk. 7 e) Revisorsuppleant, jf. § 4, stk. 7 f) 1 generalforsamlingsvalgt medlem til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8 g) 2 suppleanter for generalforsamlingsvalgte medlemmer til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8 7. Eventuelt.

Kredsens generalforsamling er åben for alle medlemmer, som samtidig hermed indkaldes. Alle medlemmer har taleret. Aktive (herunder ledige) og hvilende medlemmer har stemmeret. Der kan stemmes ved fuldmagt. Aktive og hvilende medlemmer skal, for at få stemmeret på generalforsamlingen – gælder såvel almindelig stemmeret for fremmødte som via fuldmagt – have tilmeldt sig skriftligt, således at tilmeldingerne og fuldmagter er Sydbank Kreds i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Seneste tilmelding til generalforsamlingen er derfor den 10. marts 2017. Forslag til valg og andre forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kredsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen – det vil sige den 17. februar 2017. Senest 2 uger før afholdelsen offentliggøres regnskab, dagsorden og indkomne forslag på Kredsens hjemmeside. Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Kredsens hjemmeside www.sydbankkreds.dk. Der skal så vidt muligt aftales samkørsel. Eventuel fællestransport (bus eller samkørsel – flest mulige pr. bil) arrangeres med din tillidsmand. Med venlig hilsen Sydbank Kreds


FINANS Januar 2017

Region Nordjylland Alle ønskes et godt nytår og tak for jeres opbakning i 2016. Vi har fastlagt følgende datoer til vore ture: 29. marts kl. 11: Kør selv-tur med foredrag i Aalborg. 18. maj: Forårstur med bus. 7. september: Septembertur. 30. november: Julefrokost. Tilmelding og yderligere information kommer i bladet, når tiden nærmer sig. Region Midtjylland – Ringkøbing Med ønsket om et godt nytår og tak for opbakningen i 2016 ser vi i udvalget frem til et spændende 2017. Udvalget består af Birthe Mikkelsen, Finn Lykke, Lone Andersen og Olaf Siggaard.

Region Midtjylland – Århus Arrangementer i 2017: 28. marts: Foredrag kombineret med 2-3 sange af Julie Berthelsen. Sted: Årslev Kro, Silkeborgvej, 8220 Brabrand. 17. maj: Heldagsbustur til Søby Brunkulsmuseum og gavlmalerier i Brande og Uhre Kirke. Frokost på Uhre Kro. Der bliver opsamling i Randers, Skanderborg v. pendlerplads ved frakørsel 52 og Silkeborg. 24. august: Besøg på Vestermølle, Oddervej 80 D, 8660 Skanderborg. 4. oktober: Foredrag ved Hugo Mortensen, tidligere PET-politimand. Foredrag om humor og livet hos PET. 23. november: Julefrokost på Sabro Kro, Viborgvej, 8471 Sabro. Region Syddanmark – Fyn

Blandt originaler og andet godtfolk Foredrag og filmklip ved Per Hansen Kom og mød Per Hansen – journalist og programmedarbejder ved TV MidtVest. Gennem mere end 20 år har Per Hansen lavet portrætter af herlige jyder. Med temaet ”Blandt originaler og andet godtfolk” får han smilet og latteren frem i os, samtidig med at han efterlader en pæn portion til eftertænksomheden. Per, som selv er fyldt med lune, fortæller og viser filmklip med ”skæve” personligheder, som han har mødt på sin vej og lavet tv-programmer med. Masser af spændende profiler: Marie Bjerregaard fra Vedersø, manden, der boede mutters alene i en høstak, thyboers syn på øvrige danskere, Anne og Arne, der driver et lille landsted, og andre. Glæd jer til mødet! Vi begynder med en let frokost (en genstand pr. mand). Derefter begynder Per Hansen sit foredrag. I pausen er der kaffe og småkager. Afslutning senest kl. 16.00. Tid: 7. marts kl. 12.00-16.00 Sted: Sevel Kro, Søgårdvej 2, Sevel, 7830 Vinderup Pris: Medlem 100 kr. Ledsager 275 kr. Kontonummer: 7652-1259218 Frist: 20. februar Tilmelding til: Olaf Siggaard, e-mail: olaf.tonny@gmail.com. Region Midtjylland – Viborg-Skive Styregruppen siger tak for den gode opbakning til vores arrangementer i 2016. For 2017 har vi planlagt følgende: 17. maj: Tur til Lille Vildmose. 19.-21. september: Tur til Sønderjylland. 16. november: Julefrokost.

Arrangementer i 2017: 23. marts: Palle Jensen, tidligere provst i Nr. Broby. 30. maj: Bustur til Flensburg. 20. september: Bandet ”Danmarks John” underholder. 17. november: Julemøde. Foredrag af bedemand Nils-Peter Holm, Kerteminde. Region Syddanmark – Ribe Arrangementer i 2017: 15. marts kl. 10.00: Foredrag på Brorsonsminde i Ribe med Niels Ole Frederiksen: ”Der er et liv efter 65”. 4. juli: Sommerspil i Varde. September: Udflugt til Folketinget og DGIbyen. 30. november: Julefrokost. Vandrehjemmet i Esbjerg. Region Syddanmark – Vejle Arrangementer i 2017: 17. maj: Kør selv-tur til ”Fængslet” i Horsens. 23. august: Bustur til Korsbæk på Bakken. 28. november: Julefrokost. Mere om de enkelte arrangementer følger i Finans. Vi ønsker alle et godt nytår! JEG TILMELDER MIG ARRANGEMENTET: Region Midtjylland – Ringkøbing Blandt originaler og andet godtfolk, 7. marts Region Sjælland – Vestsjælland Foredrag v. Thomas Evers Poulsen, 16. februar

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Region Sjælland – Vestsjælland Foredrag v/Thomas Evers Poulsen på Skipperkroen Dette er et kør selv-arrangement – fyld gerne bilerne op. Vi mødes senest kl. 10.30 på Skipperkroen. Her starter vi med kaffe med 1 bolle, imens Thomas underholder med sit foredrag ”Jeg kan få kvinder til alt”. Thomas fortæller om at sætte sig mål, om at bryde vanen og tro på sig selv samt at følge sine drømme, og hvordan disse ting kan bruges i hverdagen. Anekdoter, sjove historier og en meget livlig Thomas gør dette foredrag til en formiddag, hvor lattermusklerne bliver rørt. Efter foredraget serverer Skipperkroen en lækker skipperplatte. Drikkevarer for egen regning. Tid: 16. februar 2017 kl. 10.30 Sted: Skipperkroen, Mullerup Strandvej 19, 4200 Slagelse Pris: Medlem 150 kr. Ledsager 300 kr. Kontonummer 4398-3556266093 Frist: Tilmelding fra 20. januar Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: seniorfinansvestsjaelland@gmail.com (bemærk ny e-mail) Bemærkninger: Læs mere på www.seniorfinans.dk Region Hovedstaden – København Arrangementer i 2017: 21. marts: I Brøndby Hallen kommer redaktør Flemming Rose og fortæller om ytringsfrihed. 18. maj: Heldagstur til Den Gamle By i Århus. Annonceres i Finans nr. 4, der udkommer 21. april. 29. august: Heldagstur til Kerteminde. 5. oktober: Besøg af Læger uden Grænser. 28. november: I Brøndby Hallen afholder vi vores julefrokost. Foredragsholder endnu ukendt. OBS. Ovenstående arrangementer annonceres løbende I Finans.

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere:

49


50

FINANS Januar 2017

SOLVEIG ØRTEBY

KLUMME

NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET

Følg formandskabet på Twitter.

Gi’ din tillidsmand en tanke – og et klap på skulderen Måske fylder det ikke så meget i dagligdagen, når arbejdsopgaver, indkøb, rengøring, familie og kalenderøvelser fylder dagene ud, og der er mere end nok at se til. Men på arbejde har du faktisk en kollega, som har valgt at bruge en del af sin tid på at gøre en forskel for dig. Det er din tillidsmand, jeg taler om, og han eller hun er værd at skænke en tanke. For tillidsmanden kan hjælpe dig på rigtig mange områder, hvis du har brug for det. Men der er også god grund til at give ham eller hende et klap på skulderen til gengæld. For der er ingen tvivl om, at det ikke altid er nemt at være tillidsmand. Uanset om man er det for mange eller lidt færre, arbejder man i et vigtigt, men også til tider vanskeligt felt mellem medarbejdere og ledelse. Det er ikke altid en dans på roser, for tungen skal holdes lige i munden, når der skal håndteres forskellige interesser, udfordringer og konflikter. Det er en balancegang, som kræver mod og mandshjerte, men også omtanke, empati og strategisk næse. Da jeg selv i sin tid fik lyst til at stille op til hvervet, var det også netop det, der gjorde det interessant for mig. Nemlig mulighed for at gøre en forskel for mine kolleger, men også de udfordringer og kampe på vejen, som jeg havde – og stadig i allerhøjeste grad har – lyst til at tage op og kæmpe. Den personlige udfordring skal man ikke underkende. Det kræver jobbet. Men det giver også noget tilbage. For én ting er sikker: Uanset at tillidsmandshvervet kan være en kompleks omgang, er tillidsmanden til for dig. Det er simpelthen præmissen og udgangspunktet for at varetage hvervet. Der kan være

”Tillidsmanden kan hjælpe dig på rigtig mange områder, hvis du har brug for det”

komplekse spørgsmål og mange hensyn at tage, men man skal ikke være i tvivl om, hvad det i sidste ende handler om, og hvilken kasket der er vigtigst: Det er at være medarbejdernes tillidsmand. Det kræver, at man er klædt på til opgaven. For den er langtfra blevet nemmere. Derfor arbejder vi også målrettet i Finansforbundet og kredsene for at understøtte rollen, så vi kan tilbyde de bedst mulige rammer for tillidsmanden og det helt afgørende hverv, han eller hun bestrider. Vi undersøger også løbende, hvordan det går, hvilke udfordringer tillidsmændene ser, og hvordan vi i fællesskab kan blive bedre. Vi efterser udfordringer og behov – og hvordan vi kan stille de rigtige tilbud, uddannelser og værktøjer til rådighed. Det er nødvendigt, fordi tillidsmandsrollen i dag kræver brede kompetencer – ikke mindst også evnerne til at tale med på ledelsesniveau. Og opbakningen – fra både kolleger og os som faglig organisation – er helt afgørende for en velfungerende tillidsmandsfunktion. For rollen bliver langtfra mindre vigtig. Til gengæld kræver den mere og mere. Så brug din tillidsmand, men husk også, at han eller hun faktisk bruger tid og ressourcer på at kunne være til hjælp for dig. Og så i øvrigt – måske var det også noget for dig på et tidspunkt? Giv det en overvejelse, hvis der mangler en tillidsmand hos jer. Det er nemlig et hverv, hvor man i højeste grad kan gøre en forskel for sine kolleger og sin virksomhed.

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 1 2017 Næste nummer: 24. februar Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Mette-Marie Rosenkjær mra@finansforbundet.dk Katy Wang kwa@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 3. februar Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.162 Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup Tryk: Aller Forsidefoto: Jasper Carlberg


Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: AML officer til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering Kunderådgiver med interesse for ledelse til filialen i Køge


Du ved godt, hvad det kræver at være privatkunderådgiver … dét behøver vi ikke at bruge pladsen på at fortælle dig. I stedet vil vi fortælle lidt om, hvad vi kan tilbyde dig hos os. Ønsker du en arbejdsplads, hvor du kan udfolde dit talent med formålet at yde „Rådgivning, som alle kan forstå“? Og kan du se dig selv få en stor stemme i en mindre organisation med:

. Ultrakorte beslutningsveje . En ambitiøs vækststrategi for privatkundeområdet . Et stærkt sammenhold på tværs af organisationen . En intern kultur hvor vi hjælper hinanden, deler vores

HR Partner Charlotte Hjæresen besvarer alle dine spørgsmål på telefon 32 66 64 11. Du kan også tage et kig på aktuelle stillingsopslag på www.banknordik.dk/job – eller sende os en uopfordret ansøgning. Vi finder altid plads til den rigtige kandidat! Tak for at du læste med. Vi glæder os til at høre fra dig.

viden og er lydhøre for forandringer

. Rig mulighed for dig for at få indflydelse på din egen hverdag Så er vi allerede godt på vej til et rigtig godt match!

Tag et kig på aktuelle stillingsopslag her

www.banknordik.dk/job

Om banken BankNordik er en stærk nordisk bank med aktiviteter i Danmark, Grønland og på Færøerne. Banken er noteret på både den danske og islandske børs. Mens finanskrisen ramte mange banker hårdt, formåede BankNordik at komme stærkt igennem med fremgang på såvel den primære bankdrift som på bundlinjen. BankNordik driver bankvirksomhed på et fundament af bundsolid økonomi og sund fornuft.

Magasinet Finans nr. 1/2017  

Læs blandt andet om filialer under forandring, crowdfunding, og at det er svært at have ondt af bankerne.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you