42
RIDNING
FINANS August 2016
Verdensklasseatlet Susanne Jensby Sunesen arbejdede som privatkunderådgiver i Vestjysk Bank i Thisted, da hun for 10 år siden hjemme på stutteriet i Thy fik en 500 kilo tung halmballe ned over sig og brækkede ryggen. Nu er hun på vej til De Paralympiske Lege i Rio AF LENE STÆRBO, FREELANCEJOURNALIST FOTO: ANNE METTE WELLING
Når alle de raske atleter har varmet idrætsanlæggene op ved De Olympiske Lege i Rio, bliver det tid til, at De Paralympiske Lege finder sted. Her dyster handicappede idrætsfolk fra hele verden, og Susanne Jensby Sunesen vil være at finde på ridebanen, højt til hest på CSK’s Que Faire. De to er et fast makkerpar; Susanne har selv avlet hesten, uddannet og trænet den. Hesten så også til den februaraften i 2006, hvor hun fik en 500 kilo tung og våd halmballe ned over ryggen. Hun stod foroverbøjet og var i gang med at hente halm til hestene, da en halmballe væltede ned fra rækken bagved – fra tre meters højde – landede på hendes lænd og knuste en del af rygsøjlen. I dag lever Susanne med syv stålpinde og seks skruer i ryggen. Hun er lam i underkroppen, det, der i fagsproget kaldes inkomplet paraplegiker. Ved benhård træning, fysioterapi, vamtvandsbassin, ophængt i et selesystem, hvor fødderne trænede i at ”gå” på et løbebånd og senere på trehjulet cykel, har hun optrænet alt det, der overhovedet var muligt. Da hun undervejs i genoptræningen fortalte sin fysioterapeut, at hun ville arbejde på at komme op at stå, gå og klare sig selv igen, konstaterede han:
Blå bog: Susanne Jensby Sunesen, 39 år Uddannet i Morsø Bank Privatkunderådgiver i Vestjysk Bank Sammen med sin mand, Helmer Sunesen, som også er hendes træner, ejer og driver hun stutteri i Thy med 35 heste af racen dansk varmblod.