TEMA
Af Carsten Rasmussen • Foto: Martin Dam Kristensen
Seniorer bliver brugt som buffer Per H. Jensen
Man kan ikke bare diktere seniorer at arbejde længere. Lysten til en senkarriere på arbejdsmarkedet er afhængig af, om der er efterspørgsel
F
orlængelsen af danskernes arbejdsliv er godt i gang. Flere og flere har lyst til at blive på arbejdsmarkedet, og i dag arbejder dobbelt så mange ud over pensionsalderen som for ti år siden. Særligt de med videregående uddannelser vælger at blive på arbejdsmarkedet, men også andelen af faglærte stiger, viste en undersøgelse fra Dansk Industri. »Rigtig mange steder på arbejdsmarkedet fungerer det godt, hvis arbejdsgiverne er interesserede i at holde på seniorerne på nogle særlige vilkår«, siger professor Per H. Jensen, der deltager i projektet SeniorArbejdsLiv på Aalborg Universitet. Forskerne fandt, at seniorer rekrutteres på virksomheder, hvor gennemsnitsalderen på arbejdspladsens ledelseslag er høj, men især på virksomheder, der i forvejen har mange seniorer ansat. Ligeledes har virksomhedens størrelse en betydning for, om der rekrutteres seniorer. Især store virksomheder er tilbøjelige til at trække seniorer ind.
Senere tilbagetrækning Historisk kan man konstatere, at seniorer har været brugt som arbejdsmarkedets buffer, siger Per H. Jensen. Hver gang ledigheden
34
Finans
August 2021
er lav, bliver seniorerne trukket ind, og hver gang ledigheden er høj, bliver de puffet ud, som vi så med efterlønsordninger i 1978. »Da vi fik efterlønsordningen, var der høj ungdomsarbejdsløshed, og idéen var: Ud med de gamle, så der skabes job til de unge. Mange ældre oplevede det som en altruistisk handling at forlade arbejdsmarkedet af hensyn til de unge«. Budskabet var ikke til at tage fejl af, da VKregeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i 2011 præsenterede »Aftale om senere tilbagetrækning« – op med folkepensionsalderen, og afkort efterlønsperioden fra fem til tre år. Reformen stod på skulderen af velfærdsforliget fra 2006 og skulle forhindre, at flere ældre danskere forlod arbejdsmarkedet, fordi den udvikling ville få uoverskuelige konsekvenser for samfundsøkonomien.
Andelen af 67-årige, der har trukket sig fra arbejdsmarkedet, er faldet markant fra 2002 til 2017.
60 %
36 %
2002
2017
Bliver automatisk Per H. Jensen sætter spørgsmålstegn ved fundamentet under de politiske beslutninger bag reformerne om at forlænge arbejdslivet, for på det tidspunkt var der allerede sat en proces i gang, hvor flere og flere seniorer mere eller mindre automatisk blev på arbejdsmarkedet. Mens omkring 57 procent af de 55-64-årige var i beskæftigelse i år 2009, var den andel i 2018 steget markant til 72 procent. »Når der er kommet flere ud på arbejdsmarkedet, skyldes det ikke, at virksomhederne er blevet bedre til at rekruttere seniorer, men de er blevet meget bedre til at fastholde seniorer fra år 2000 og frem til i dag«.
57 PROCENT af de 55-64-årige var i beskæftigelse i 2009
