26
PORTRÆT
FINANS November 2018
DU KAN IKKE STARTE FORFRA, MEN HERFRA ”Vi skulle lege, at livet fortsætter”. Sådan beskriver 59-årige Vilim Kristic hverdagen i Jugobanka i Sarajevo under krigen i Bosnien. Han flygtede siden til Danmark, hvor han i 1999 fik arbejde som it-udvikler i Nets. I foråret valgte han med en opsigelse i hånden at blive friluftsvejleder. Nu lever han igen Af Berit Villadsen / Foto: Jasper Carlberg
”Når du tager slips og jakkesæt på i en krig og går på gaden, så tænker militsfolkene: Ham der, han er vigtig. Og så lader de dig være”, husker 59-årige Vilim Kristic, som er født i Bosnien af kroatiske forældre og siden 1993 har boet i Danmark og siden 1999 arbejdet som it-udvikler i Nets. I dag 26 år senere står krigen i Bosnien, flugten til Danmark og vejen ind i den danske finanssektor langt klarere i Vilim Kristics hukommelse, end det har gjort i lang tid. Det samme gør Vilim Kristic, som han træder ind i Finansforbundet i sin nye uniform: sorte outdoorbukser og T-shirt, som står godt til hans imponerende sølvgrå hår. På ryggen har han en grøn outdoorrygsæk. Den har han med sig overalt. Ikke fordi der nødvendigvis er noget i den. Han har det bare bedst med at have den med. Måske er den blevet et symbol på hans karriereskift fra it-udvikler med speciale i COBOL til studerende på friluftsvejlederuddannelsen. Et skift, der blev foranlediget, efter at han i marts i år blev opsagt i Nets, hvor han havde arbejdet i 19 år. ”Det var en meget mærkelig følelse. Siden urolighederne i Bosnien startede, har jeg kæmpet. Mod krigen. Mod flygtningestatus i Danmark og på arbejdet. Men den dag opsigel-
sen kom, fik jeg en mærkelig følelse – ud over at blive bange for, hvad der nu skulle ske, fik jeg på en måde også en følelse af, at jeg var blevet befriet. At nu var kampen slut”, siger Vilim Kristic. Standbyvagter gav stress Da Vilim Kristic blev opsagt, var han lige kommet tilbage på fuld tid igen i Nets efter en stresssygemelding. Et job, som han med gode kolleger havde været glad for. Glæden og den gode stemning var dog under pres de seneste år, hvor Vilim Kristic så flere gode kolleger forlade pladsen i utide. Det strittede på ham og skabte en utryg stemning, der sammen med standbyvagter resulterede i en sygemelding. ”Der var flere stressede situationer på arbejde. Vi havde også standbyvagter, hvor jeg i løbet af en halv time skulle møde på arbejde. Vi havde næsten en vagt om ugen, og jeg fik ikke sovet, når jeg havde vagt. Og selvom de ikke ringede, og jeg gik i seng, tidligere end jeg plejede, vågnede jeg senere og var helt smadret. Det var underligt. Jeg blev mere og mere træt. Min psykolog sagde, at det aktiverede min posttraumatiske stress”. Vilim Kristic var sygemeldt i tre måneder, før han langsomt startede op på arbejdet. Han kom tilbage på fuld tid igen, men nåede ikke at få en standbyvagt, før han blev fyret. Og det er han glad for. Han er taknemmelig for den nye begyndelse, opsigelsen har givet ham. Fysisk og mentalt har det været et kæmpe boost. Når han taler om krigen i Bosnien, flugten til Danmark og den efterfølgende asyltilværelse, har billederne fra dengang langt flere detaljer på, end de har haft i lang tid. Og datoerne er begyndt at melde sig. ”Efter den 16. april i år og fremad er der kommet meget mere på, end der gjorde de første tre måneder, hvor jeg var sygemeldt med stress. Det er, som om jeg husker meget mere nu. Og ja, det er helt fantastisk”.