20
FINANS Oktober 2019
INTERNATIONALT
VESTAGER GRANSKER FACEBOOKS KRYPTOVALUTA EU-Kommissionen har sendt byger af spørgsmål til Facebook for at undersøge, om techgigantens planlagte kryptovaluta vil være konkurrenceforvridende på betalingsområdet, fortæller den danske EU-kommissær Margrethe Vestager i et eksklusivt interview med Magasinet Finans Af Bjørn Willum, freelancejournalist / Foto: Stine Heilmann
Det er ikke gået hen over hovedet på Margrethe Vestager, at et konsortium ledet af Facebook har planer om at lancere sin egen kryptovaluta kaldet libra, som man billigt skal kunne sende og betale med på tværs af landegrænser. Med over en tredjedel af verdens befolkning som potentielle kunder har techgiganten potentiale til ikke bare at skabe konkurrence, men også konkurrenceforvridning på markedet for betalingsydelser. Og det har fået den danske EU-kommissær op af stolen – vel at mærke længe inden libraens planlagte lancering næste år. ”Det er en ret ny ting, at vi begynder at stille spørgsmål til noget, der ikke eksisterer endnu. Men det er for at være så langt fremme i skoene, at vi kan sige, om det her bliver til et problem. Og det, der kan være problemet, er, at du får et helt lukket økosystem, som ikke rigtig har noget at gøre med resten af økonomien”, fortæller konkurrencekommissæren i et interview med Magasinet Finans. Hvordan griber I det an, når kryptovalutaen endnu ikke er lanceret? ”Vi stiller spørgsmål. Masser og masser og masser af spørgsmål for at finde ud af, hvad de har tænkt sig”, svarer
Margrethe Vestager, 51 år Fra 1. november 2019: EU-kommissær for konkurrence og ledende viceformand for EU-Kommissionen med ansvar for det digitale område. 2014 – 31. oktober 2019: EU-kommissær for konkurrence 2011-2014: Økonomi- og indenrigsminister 2000-2001: Undervisningsminister 1998-2000: Undervisningsminister og kirkeminister
Facebooks planlagte lancering af libra har fået Margrethe Vestager op af stolen.