Issuu on Google+

Finansforbundets magasin nr. 8, 2015

Blandt andet er smartphones meget vigtigere end banken, og det forst책r sektoren ikke. Den tror, at den selv er vigtigst.

Misundelse p책 arbejdspladsen Side 46

Side 10


“Med den nye ejerkreds kan vi udleve vækststrategien og indtage nye markeder i udlandet.” Michael Boel Olesen, ejer og adm. direktør i RIBE JERNINDUSTRI.

Vækstfondens lån og kautioner gør bankens gode kunder endnu bedre Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer som af og til kræver mere finansiering, end banken er parat til at komme med. Ved at tænke Vækstfondens løsninger ind i rådgivningen kan I sikre jeres kunder ny finansiering, de ellers ikke ville kunne få. Eksempelvis til forretningsudvikling, anlægsinvesteringer, eksport, udvidelse af forretningen eller ejerskifte.

GRATIS INFOMØDER Kom og hør, hvordan Vækstfonden kan hjælpe dine kunder med at få en samlet finansieringsløsning på plads. Infomødet varer typisk halvanden time og er gratis og uforpligtigende. • • •

Ringsted, 22. september Esbjerg, 22. september Aarhus, 23. september

Læs mere og tilmeld dig på vf.dk, eller ring til os på 35 29 86 00.


Leder

Finans September 2015

Sektoren står ved en skillevej Den 10. og 11. september rejste Finansforbundet sammen med repræsentanter fra blandt andre Nets, BEC, Saxo Bank, Finansrådet og CFIR til London for at besøge en række af de aktører, der har gjort London til verdens førende fintechhovedstad. Målet var at få viden og inspiration til at gøre København til Nordens førende fintechcentrum. At vi som fagforening har valgt at arbejde for at fremme mulighederne for fintech i Danmark, handler dels om at skabe nye finansielle arbejdspladser, dels om, at den finansielle sektor står ved en skillevej, hvor man enten kan vælge at se stiltiende på, mens nye aktører indtager markedet, eller også kan bruge den nye finansielle teknologi til at udvide sin spilleplade og gøre markedet otte gange større, som journalist og fremtidsforsker med speciale i finansielle servicer Nils Elmark beskriver det i temaet ”Fremtidens finanssektor”, som du kan læse om i dette blad. Flere eksperter vurderer nemlig, at sektoren lige nu befinder sig i samme situation, som musikindustrien stod i tilbage i 1990’erne, hvor teknologien langsomt, men sikkert gjorde det af med de traditionelle indtjeningsmuligheder, for eksempel cd’en. Skal sektoren udvide spillepladen i stedet for at slås for et stadig mindre marked, er det evident, at sektoren genopfinder sin rolle og ikke mindst bringer medarbejderne i spil i stedet for at fokusere på de kortsigtede løsninger, hvor omkostningerne skæres ind til benet for at sikre et større afkast til aktionærerne. Vi lever i en tid med rigtig mange muligheder, men også megen usikkerhed og utryghed omkring alt det nye. Det er menneskeligt at ville holde fast i det kendte og sikre, men griber vi ikke muligheden for at skabe en bæredygtig vækst i den finansielle sektor nu, så er der risiko for, at sektoren bliver overhalet indenom af nye aktører, ligesom Napster og Spotify gjorde det i musikindustrien. Formand Kent Petersen, næstformand Vi tror på, at vejen frem er at gribe mulighederne og skabe en bæredygtig Solveig Ørteby og næstformand udvikling, som både giver flere finansielle arbejdspladser, udvider markeMichael Budolfsen det og skaber nye spændende og udfordrende arbejdsopgaver. Det er en udvikling, som vi som fagforbund ønsker at være med til at fremme, og som organisation udgør Finansforbundet faktisk et netværk med mere end 50.000 finans- og it-ansatte på tværs af 300 virksomheder, hvilket er en ret unik platform for innovations- og idéudvikling relateret til fintech.

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

3


PRIORITÉR DIT LEDERSKAB OG FÅ STYR PÅ FINANSERNE På UC Syddanmark tager vi udgangspunkt i din hverdag og giver dig en række nye ledelsesværktøjer til de udfordringer, du står overfor Vi • • • • • • • •

er eksperter inden for Ledelse Forandringsledelse Projektledelse Effektivitetsstyring Bæredygtig ledelse Resultater gennem effekt Handling i stedet for ord Fokus på flere bundlinjer

• • • • • • •

Lederuddannelse Indkøbsledelse Kommunikationsledelse Strategisk selvledelse Implementering Lederudvikling Ledercoaching

Vil du vide mere? Kontakt centerleder Anni Rosengren Korsbæk Center for ledelse, UC Syddanmark + 45 7266 5231/arko@ucsyd.dk

Læs mere om vores mange uddannelsesretninger inden for ledelse på ucsyd.dk/diplom


Indhold

Finans September 2015

Faste sider Leder | 3

Nyheder | 6

Job og karriere | 38

seniorer | 48

Politisk klumme | 50

De vil skabe morgendagens bank

Omkring 60 medarbejdere er beskæftiget i MobileLife, Danske Banks laboratorium for fremtidens bankservicer, med at udvikle nye aktiviteter Side 14 Tema: Digitale udfordringer Knap hver femte finansansatte føler sig i dag stresset i et omfang, der kan udvikle sig helbredstruende. ”Man kan frygte, at medlemmerne brænder sammen”, siger Solveig Ørteby, Finansforbundets næstformand | Side 10 Vi er ikke kørt fast i gamle systemer Mød Emma Kaasgaard og Sara Petersen, der lige har indledt deres karriere i sektoren | Side 20

Foto: Jasper Carlberg

Lasse Nyby vil sætte gang i sine privatkunder Spar Nord har masser af selvtillid og mod på at købe banker. Der er bare ikke noget at købe, så nu fokuserer administrerende direktør Lasse Nyby på mersalg til eksisterende kunder | Side 22 Hvordan er din løn sat sammen? Vi har kigget ind i maskinrummet på Finansforbundets lønberegner for at se, hvordan den fungerer | Side 24

De stjal øens bank Omkring 700 tidligere aktionærer i Amagerbanken har meldt sig til gruppe-søgsmålet for at gøre myndighederne erstatningsansvarlige for forløbet, som førte til, at simple bankkunder for første gang i Danmark tabte dele af deres indeståender i banken | Side 30 Et klik, du kan fortryde Tænk dig om, før du takker ja til arbejdsrelaterede anmodninger om venskab på Facebook | Side 10 Louises app skal lære børn om privatøkonomi Mød fintech-iværksætteren Louise Ferslev | Side 44 Misundelse på arbejdspladsen Det, man ser på en arbejdsplads, minder om det, der sker i en søskende-flok, forklarer erhvervspsykolog Edith Kahlke | Side 46

5


6

Nyheder

Finans September 2015

Citigroupselskaber betaler 1,2 milliarder i forlig To søsterselskaber til den amerikanske bank- og finanskoncern Citigroup er gået med til at betale næsten 180 millioner dollar (1,190 milliarder kroner) i et forlig om anklager, der går på, at de snød investorer i to hedgefonde ved at påstå, at de var sikre, med lav risiko og egnede til traditionelle obligationsinvestorer.

Sagsanlæg koster 25 banker 1.700 milliarder Ifølge en analyse fra finanshuset Morgan Stanley har finanskrisen kostet de fem største amerikanske og 20 europæiske banker cirka 260 milliarder dollar (1.720 milliarder kroner) alene i retssager. Analysen, der er refereret af Financial Times, forudser, at finanskrisens sår vil hele langsomt, og at bankerne i løbet af de næste to år kan se frem til yderligere udgifter på 65 milliarder dollar (430 milliarder kroner) i sagsanlæg. Sagsanlæggene dækker over alt fra valutakursmanipulation til ulovlig salg af betalingssikkerheds-forsikringer, hvilket har haft en negativ effekt på banksektoren. Hårdest er det gået ud over Bank of America, Morgan Stanley, J.P. Morgan, Cití og Goldman Sachs, der tilsammen har måttet betale 137 milliarder dollar alene i sagsanlæg. “I USA har der været flere fortilfælde af forlig, hvilket har givet banksektoren bedre muligheder for at forberede sig på eventuelle omkostninger forbundet med sagsanlæg”, udtaler Huw van Steenis, ledende analytiker hos Morgan Stanley, til Financial Times. Siden finanskrisens udbrud er europæiske banker sluppet med en billigere regning på blot 125 milliarder dollar, men Huw van Steenis påpeger, at der så småt er begyndt at brede sig en nervøs stemning blandt europæiske banker, der indtil videre ikke har indgået forlig med deres respektive justitsministerier, og derfor har Morgan Stanley beregnet, at bankerne i løbet af de kommende år vil ende med at skulle betale yderligere 50 milliarder dollar.

“Det er en kæmpe fejl, at de store banker lukker filialer ned. Vi fastholder vores, og det betyder, at vi bevarer en beslutningskraft lokalt. Det giver nye kunder” Lars Petersson, direktør i Sparekassen Sjælland, til FinansWatch

Mange overvejer at klage over deres bank

Mere end hver ottende bankkunde har haft så dårlig en oplevelse med banken, at de overvejer at klage, skriver Finans.dk med henvisning til en undersøgelse baseret på 65.000 kundeinterviews, som Voxmeter har foretaget.

TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Checken på vej mod udryddelse Ved udgangen af 2016 ophører checksamarbejdet mellem pengeinstitutterne, således at de enkelte banker ikke længere er forpligtet til at indløse check udstedt af et andet pengeinstitut. Det oplyser Finansrådet. Baggrunden er, at antallet af udstedte check siden midten af 1980’erne er faldet fra over 200 millioner styk til 2,3 millioner styk i 2014 og cirka 1 million styks i første halvår af 2015. I kombination med relativt faste høje omkostninger ved håndtering af check har faldet givet en markant stigende stykpris for både kunder og banker. Samtidig har udbredelsen af betalingskort og nye betalingsløsninger som for eksempel Swipp og MobilePay betydet, at der i dag er en række effektive alternativer til check.

Overenskomst skal tænkes forfra Finansforbundet og FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) er enige om, at det er tid til at tænke helt forfra, når det gælder indgåelse af overenskomster. Under navnet 'Fremtidens Overenskomst' sætter de to organisationer sig nu sammen for at udtænke visioner. ”Det er en erkendelse af, at verden har drejet sig en omgang. Verden ser ikke ud, som den gjorde i 2007”, siger Finansforbundets formand Kent Petersen. Sammen med FA’s direktør Mariane Dissing skriver han i en klumme på FinansWatch. dk, at ”de store forandringer, som rammer den finansielle sektor i disse år, kræver, at vi som ansvarlige aftaleparter udvikler aftaler og samarbejdsformer, der er i trit med tiden og understøtter udviklingen i vores sektor, for det er vores fælles fremtid, der er på spil”. Næste overenskomst skal forhandles i begyndelsen af 2017, men indtil da er det tanken at lade visionerne for fastsættelse af løn og arbejdsvilkår få frit spil.

Kom til medlemsmøde

​ vor er den finaniselle sektor på vej hen? Hvilke udfordringer står vores virksomH heder over for? Hvordan skabes vækst i og omkring sektoren? Og hvad betyder det for dig som medarbejder? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, der vil blive debatteret på Finansforbundets medlemsmøder i november og december, hvor forbundets formandskab turnerer rundt til 12 byer landet over. Temaet er ”Dit job i en sektor i forandring”, og til at styre debatten er hyret journalist Huxi Bach, og tv-vært Signe Molde styrer slagets gang med lige dele skarphed og humor. Møderne, hvor der også vil være en stand for forbundets Worklife Investment, starter med kaffe, kage og lidt snacks klokken 16.30, selve mødet starter 17.30, og vi slutter klokken 20.30.


31%

Nødgaard kritiserer åbne tilsynsrapporter Finanstilsynets nye direktør, Ulrik Nødgaard, forlod i foråret chefstolen i Finanstilsynet, hvor han flere gange talte varmt om åbne tilsynsrapporter, fordi de øger gennemslagskraften af tilsynets påbud. Men nu mener han, at åbenheden skal droppes. ”Når de 27 andre lande i Europa kan få tilsynet til at fungere uden de åbne tilsynsrapporter, burde vi også kunne det herhjemme”, siger Ulrik Nødgaard til Finans.dk og mener ikke, at det vil svække Finanstilsynets evne til at få bankerne til at makke ret, hvis de åbne rapporter bliver droppet igen.

Finans September 2015

Nyheder

af lederne i den finansielle sektor er kvinder, oplyser Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Gennemsnittet på resten af arbejdsmarkedet er ifølge Lederne 28,6 procent.

Syv år i træk med faldende beskæftigelse Antallet af medarbejdere i finanssektoren er faldet med godt 1.300 i løbet af det seneste år, viser tal fra FA. Ser man isoleret på pengeinstitutterne, er beskæftigelsen den laveste siden 1998 Der skabes masser af nye arbejdsplad-

derbevægelsens Erhvervsråd.

Petersen, ser tegn på, at udviklingen i

ser i Danmark for tiden. Siden 2013

Ifølge FA er beskæftigelsen

beskæftigelsen i sektoren måske er ved

er der skabt 60.000 nye job,

i FA’s medlemsvirksomheder

at vende.

viser en beregning fra Arbej-

nu faldet for syvende år i

”Der er ikke nogen tvivl om, at især

derbevægelsens Erhvervs-

træk, så der per 1. juni var

banker, sparekasser og pengeinsti-

råd, med brancherne er-

i alt 62.534 ansatte.

tutter har været utroligt hårdt ramt af

hvervsservice og handel og transport med videre som top-

Det er især i penge- og

finanskrisen. Men jeg oplever, at fyrings-

realkreditinstitutterne, at

runderne stille og roligt nærmer sig et nul.

beskæftigelsen falder. Antal-

Behovet for finansielle produkter har været

let af ansatte i pengeinstitutterne er

stigende i en længere periode. Jeg tror,

nu på det laveste siden 1998, oplyser FA.

det er et billede på, at markedet begyn-

modsatte. Fra 1. juni 2014 til 1. juni 2015

Omvendt er beskæftigelsen i pensions-

der at vende nu. Derudover stiger efter-

forsvandt godt 1.300 job i de virksom-

og forsikringsselskaberne meget stabil.

spørgslen og forbruget i samfundet, hvilket

heder, der er medlem af Finanssektorens

Siden 2008, hvor beskæftigelsen toppede,

også giver en øget efterspørgsel i finans-

Ar-bejdsgiverforening (FA). Og i perioden

er antallet af pensions- og forsikringsansatte

sektoren”, siger Kent Petersen og håber,

april 2013 til april 2015 blev beskæftigelsen

kun faldet med knap 90 medarbejdere.

at beskæftigelsen i sektoren vil begynde

scorere med mere end 15.000 nye arbejdspladser hver. Men i finanssektoren er tendensen den

reduceret med 1.719 personer ifølge Arbej-

Finansforbundets formand, Kent

Farvel til den klassiske bankdirektør

at stige. /CJO

Bankdirektør i spidsen for Finanstilsynet “Det er jo en kæmpe faglig udfordring, og så er det en spændende ledelsesopgave, og de to ting var det, der gjorde, at jeg ikke kunne se det job bare hænge der”,

Kravene til at drive bank stiger, og det stiller også krav til, at topcheferne er

siger Jesper Berg til FinansWatch om sit karriereskift

bedre uddannede. ”Vi vil nok ikke se mange af dem, der kun er uddannede

fra bankdirektør i Nykredit til direktør for Finanstilsynet.

bankelever, som bliver administrerende direktører. Vi vil nok snarere se fremover, at bankeleverne tager noget videreuddannelse – typisk en HD, som er en bacheloruddannelse, eller en masteruddannelse”, siger Lars Krull, seniorrådgiver og forsker på Aalborg Universitet, til FinansWatch. De administrerende direktører skal derimod have en længere videregående uddannelse på CV’et, og her er der tre, der går igen blandt bankens topledelse. ”Enten cand.merc.fir, cand.oecon. eller cand.polit. Men jeg kigger typisk efter personer med en længere videregående uddannelse, og i dag er eksempelvis International Business-linjen på CBS et spændende alternativ som uddannelsesmæssig baggrund”, siger Folke Friis-Frederiksen, Senior Client Partner i headhunterfirmaet Korn Ferry, til FinansWatch.

7


8

Nyheder

Finans September 2015

2,2 milliarder til nye vækstinvesteringer

De største danske pensionskasser er klar til at kaste 2,2 milliarder kroner i en ny fond under Dansk Vækstkapital, som skal understøtte små, fremadstormende virksomheder, skriver Finans.dk, som er kommet i besiddelse af en intern mail fra Vækstfondens direktør, Christian Motzfeldt, til en række pensionsselskaber. Dermed er rammerne langt om længe på plads til den nye milliardfond, der blev sat i gang under den forrige regering.

Nedskrivninger faldt med 43 procent Nedskrivningerne i bankernes halvårsregnskaber faldt fra 6,3 milliarder kroner i 2014 til 3,6 milliarder kroner i 2015, viser beregninger, som FinansWatch har foretaget.

Personaleomsætningen stiger Fra februar til maj 2015 forlod 3,8 procent deres job i en FA-virksomhed/-koncern, mens 3,4 procent blev ansat. Dermed var der relativt set både flere, der forlod deres job, og flere, der blev ansat, end i de forudgående kvartaler. Tilgangen er endog på sit højeste siden sidste halvdel af 2008, skriver Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) på sin hjemmeside.

Færre kvinder i bestyrelserne 1 procent af bestyrelsesposterne i den finansielle sektor er besat af kvinder, mens tallet er 24 procent på resten af arbejdsmarkedet En undersøgelse foretaget af Finansforbundet viser,

”Når man typisk finder bestyrelsesmedlemmer, så

at kvinderne sidder på 21 procent af bestyrelsespos-

benytter man sig af et rekrutteringsfirma eller af sit

terne i den finansielle sektor. 35 procent af de med-

netværk. Og mænd rekrutterer ofte mænd, fordi de

arbejdervalgte bestyrelsesposter indtages i dag af kvin-

er i samme netværk, også kaldet ’oldboys netværk’”,

der. Trækker man det sidstnævnte fra, sidder kvinderne

siger Solveig Ørteby til Nyhedsbrevet Finans.

på knapt 16,5 procent af bestyrel-sestaburetterne.

Andelen af kvindelige medarbejdervalgte bestyrel-

Andelen er kvindelige bestyrelsesmedlemmer er

sesmedlemmer er større i finanssektoren med sine

derfor mindre end på det generelle arbejdsmarked,

35 procent end den procentvise andel af medarbe-

hvor 24 procent af bestyrelsesposterne er besat af

jdervalgte kvinder på det generelle arbejdsmarked på

kvinder. Det betyder også, at kvindeandelen er langt

blot 27 procent. Det er pudsigt, mener Solveig Ørteby.

lavere end loven fra 2013 om politisk retningslinjer for

”Det pudsige er, at når bestyrelsesposterne væl-

kønssammensætningen i bestyrelser foreslår. Man skal

ges demokratisk, vælger man ofte kvinderne til,” siger

ifølge loven tilstræbe, at de to køn hver især ikke er

Solveig Ørteby.

repræsenteret med mindre end 40 procent. Ifølge næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby skyldes den lave andel af kvinder, at man ofte benytter sig af sit netværk, når der skal findes nye bestyrelsesmedlemmer.

Der skal derfor arbejdes kraftigt på at tiltrække flere kvinder til bestyrelserne, for de er derude og har kompetencerne. ”Blandt andet har man skabt ‘Women’s Board Award’, hvor et årligt kvindeligt bestyrelsesmedlem kåres. Det har man gjort for at tiltrække flere kvinder til bestyrelserne og gøre det mere interessant for kvinder at sidde i bestyrelserne. Det er en måde at skabe opmærksomhed på området”, siger Solveig Ørteby. /JSJ

LOPI: Mindre banker klarer sig godt Lokale Pengeinstitutter (LOPI) deler ikke holdningen

ter, men i løbet af finanskrisen er antallet af penge-

fra blandt andre Arbejdernes Landsbanks direktør,

institutter faldet til 84. Men det er ifølge Jan Kondrup

Gert Jonassen, om, at der i fremtiden vil være om-

ikke ensbetydende med, at udviklingen mod færre

kring 30 færre pengeinstitutter i Danmark.

pengeinstitutter fortsætter.

“Jeg kan konstatere, at vores banker har klaret sig

“Jeg mener ikke, at der er belæg for, at man kan

igennem krisen, og at de oplever stor kundetilfreds-

sige, at historien bare gentager sig. Nu har vi været

hed og i årets første syv måneder har oplevet mas-

gennem en meget alvorlig krise, og vi har desuden

siv kundetilstrømning med en nettotilgang af 55.000

været vidne til et hav af nye reguleringer inden for

nye dankortkunder”, siger Jan Kondrup, der er direk-

området, så de banker, der er tilbage i dag, har bevist,

tør i Lokale Pengeinstitutter, til FinansWatch.

at de kan få det til at fungere”, siger Jan Kondrup til

Ved udgangen af 2007 var der 146 pengeinstitut-

Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

FinansWatch.

“Der er plads til 30-35 mindre banker med stor lokal opbakning. Dertil er der plads til 15-20 større banker med en solid position. Sådan vurderer jeg, at markedet ser ud om tre-fire år” Gert Jonassen, direktør i Arbejdernes Landsbank, til FinansWatch


Skift til digital underskrift, og lev op til dine kunders krav. Den moderne forbruger forventer, at servicen er lige ved hånden. Med digital underskrift undgår dine kunder besværet ved at give underskrifter på papir. De undgår at skulle printe, kopiere, kuvertere, poste og andet tidsspilde. Ring på 43 58 40 58 og book et uforpligtende møde, eller læs mere på esignatur.dk


10

Tema: Digitale udfordringer

Finans September 2015

Bankerne skal ve Bankerne befinder sig lige nu i den krise, som musikindustrien stod i tilbage i 90’erne. Hvis bankerne skal overleve, skal kundernes behov være i centrum, og ikke bankernes egne behov, mener flere eksperter Af Julie Søltoft Jeppesen

I starten af 1500-tallet fik den polske astronom Nicolaus Kopernikus til opgave at fastlægge påsken på baggrund af observationer af blandt andet planeter. Han regnede på det igen og igen, men kunne absolut ikke få det til at hænge sammen. Lige indtil han gjorde solen og ikke jorden til centrum af universet. Når Bent Dalager, som er Managing Director for Financial Services i den nordiske del af konsulentfirmaet Accenture, skal forklare bankernes forsøg på at regne deres kunder ud, henviser han ofte til Kopernikus’ forsøg på at regne påsken ud. ”Bankerne ser sig selv som centrum. De kigger ud på kunderne og tænker på, hvordan de kan dække dem med diverse bankprodukter. Men for kunderne er bankerne bare små planeter i et univers blandt en masse andre planeter. Og mange af de andre planeter er meget vigtigere i deres hverdag”, siger Bent Dalager. Den betragtning deler Jesper Bo Jensen, som er direktør i Fremforsk, Center for Fremtidsforskning.

”Blandt andet er smartphones meget vigtigere end banken, og det forstår sektoren ikke. Den tror, at sektoren er vigtigst”, siger Jesper Bo Jensen.

Teknologi ændrer forretningsmodellen Ifølge både Bent Dalager og Jesper Bo Jensen skal bankerne i stedet se på sig selv fra kundernes perspektiv. De skal kigge indad og regne ud, hvornår de er relevante for deres kunder. Det er en af løsningerne på den situation, hvor musikbranchen ifølge Jesper Bo Jensen befandt sig i 90’erne, og hvor filmbranchen, men også finanssektoren befinder sig i dag. I musikindustrien var man overbevist om, at cd’en var kommet for at blive, men man blev i stedet taget på sengen af onlineprogrammet Napster allerede tilbage i 1999. Napster blev lanceret som en platform med mulighed for at dele MP3-filer mellem hinanden. Et program, der siges at være forløberen til iTunes. Senere har en tjeneste som Spotify fulgt trop. Samme skæbne har dvd’en lidt, nu hvor Netflix og HBO yder samme service, som Blockbusters dvd-kartotek tidligere stod for, og til langt billigere priser. Det kaldes ”digital disruption”. Begrebet dækker over den forandring, der sker, når nye digitale teknologier og forretningsmodeller påvirker dét, forbrugeren får ud af at købe noget på et allerede eksisterende marked. Netflix har for eksempel påvirket forbrugeren, i forhold til om det kan betale


Finans September 2015

Tema: Digitale udfordringer

Foto: ESA/Hubble and NASA and S. Smartt (Queen's University Belfast)

ende blikket udad sig at leje dvd’er i Blockbuster. virksomheder drager kiler ind i betalingsbranchen, skyldes ikke Den samme udfordring møder nu bankerne. nødvendigvis, at de nu har fået lyst til at drive bankvirksomhed. ”Teknologien er ved at ændre måden, hvorpå man laver ”Det er ikke nødvendigvis interessant for dem at være forretning. Det har man set ske i andre brancher med en del af betalingsbranchen. Det interessante for dem er at blandt andet Netflix og Über. Det betyder også i finansgøre det nemmere for forbrugeren at købe deres produkter”, sektoren, at man skal ændre måden, man leverer finansisiger Bent Dalager. Ifølge Bent Dalager vil flere og flere spørge sig selv, om de elle servicer på”, siger Anders Pall Skött, seniorkonsulent overhovedet behøver at have en i CFIR, Copenhagen Fintech Innovation and Research. bank. Af samme grund mener han også, at bankerne skal lægge fokus De finansielle virksomheders ”Vinderne bliver de virksomheder, største konkurrenter i fremet andet sted end på betalingsder kan tilbyde relevante og værditiden er ikke nødvendigvis løsningerne. skabende servicer og er i stand til ”Bankerne kan i stedet sælge dem, de plejer at se som konkurat være der, hvor kunden er” renter. Det kan være Google og sikkerhed. Det er stadig sådan, at Apple, men også virksomheder, langt de fleste hellere vil have deAnders Pall Skött, seniorkonsulent i CFIR der endnu ikke har set dagens res penge stående i en bank end i lys, mener Anders Pall Skött. en virksomhed som Google. Den ”Vinderne bliver de virksomheder, der kan tilbyde releanden ting, de kan sælge, er viden om komplekse bankprodukvante og værdiskabende servicer og er i stand til at være der, ter. De kan sælge rådgivning”, siger Bent Dalager. hvor kunden er”, siger Anders Pall Skött. Problemet med rådgivningen er, at det samtidig også er en finansiel ydelse. I banken har kunden mulighed for at få råd om diverse lån til boligkøb, men når rådgivningsseancen er Bankerne må ikke blive "showrooms” Et eksempel på den nye konkurrence er blandt andet Google overstået, er det ikke sikkert, at kunden tager lånet netop der. og Apples betalingsløsninger, Android Pay og Apple Pay, som ”Bankerne risikerer at blive showrooms, som blot vejleder og ligesom MobilePay er apps til din smartphone. Men at de to viser ydelser frem. Højst sandsynligt går kunden ud for ••

11


12

Tema: Digitale udfordringer

Finans September 2015

at konferere med sin mobiltelefon. Den fortæller måske, at det fordelagtige lån er billigere hos en anden bank end kundens egen, og så tager kunden lånet der i stedet”, siger Bent Dalager. Anders Pall Skött mener, at anvendelse af nye teknologier som for eksempel Big Data er med til at udvikle helt nye rådgivningsløsninger, der kan leve op til kundernes nye forventninger og på den måde opfylde kundens behov. ”Kundernes adfærd og forventninger har ændret sig markant de seneste år. De vil have adgang til finansielle servicer hele døgnet og forventer, at rådgivningen er opdateret og tilpasset deres individuelle behov”, siger Anders Pall Skött.

”Det er ikke nok blot at se indad. Bankerne skal vende blikket ud og bruge de sociale netværk til at finde ud af, hvor kunden befinder sig lige nu, og dermed også hvilke finansielle behov kunden har”, siger Bente Dalager.

Den loyale forbruger Ud over dataanalyse er det ifølge Bent Dalager vigtigt for bankerne at skabe loyalitet mellem dem og brugerne. Et eksempel på det er det nye amerikanske site Robinhood.com. Sitet tilbyder handel med aktier, og det er der i princippet ikke noget nyt i. Det nye er, at de gør det gratis. Det er en kæmpe udfordring for dem, der tidligere har tjent en helvedes masse Data er nøglen til succes penge på aktiehandel. Endnu en gang er det digital disruption. Ud over sikkerhed og rådgivning er der en tredje knap, Det er den nye forretningsmodel, mener Bent Dalager. bankerne kan skrue på, for at blive i kapløbet om kunderne Som virksomhed skal man skaffe en masse brugere, der bliver i den finansielle sektor. afhængige af et produkt eller en platform, virksomheden tilMange it-virksomheder og også detailsektoren har ifølge byder, for derefter at begynde at tjene penge på brugerne. Bente Dalager længe benyttet sig af den store mængde MobilePay og Facebook er eksempler på den type platforme. data, de har på forbrugerne. Både for at optimere deres ”Det er dog stadig svært for nogle af bankcheferne at forstå, produkter, men også for at sælge mest muligt. og de er ikke glade for det”, siger Bent Dalager. Ofte vil direktøren gerne have en færdig business case Target er et eksempel på en virksomhed, hvor dataanalyse har givet overskud på bundlinjen. Tarpå bordet, inden man trykker get er et lavprisvarehus, der sælpå startknappen. Den forretger både mad, tøj, sko og så videre ningsmodel er udfordret i en ”Bankerne skal lære at tracke, og er placeret flere steder i hele digital verden, hvor digitale færhvornår deres kunder har behov USA, og de er kendt for at bruge digheder og business casen ofte for finansielle ydelser. De skal for kundedata i deres forretningsmoopbygges ved at eksperimentere del. Hos Target formåede statiseksempel kunne tracke, hvornår en og afprøve nye tiltag løbende i små bidder, mener han. tiker Andrew Pole nemlig at anakunde har et barn, der skal have en lysere sig frem til, hvornår Targets ”Udfordringen for den finanlønkonto, eller hvornår kunden skal kvindelige kunder var gravide. sielle sektor er derfor at skabe en låne penge til første boligkøb” Alle Targets kunder har et loyal brugerskare, som har brug Jesper Bo Jensen, direktør i Fremforsk for sektoren enten direkte eller gæste-ID-nummer, som er koblet på deres kortnummer, navn eller indirekte. Den loyalitet skabes e-mailadresse. De informationer bedst gennem skræddersyede sergiver en enorm mængde data at analysere på. Pole kiggede på vicer og produkter, som matcher kundernes individuelle bekøbsdata for alle de kvinder, der tidligere havde tilmeldt sig Tarhov og præferencer”, siger Bent Dalager. Han mener derfor, at bankerne skal være en del af et økogets babyregistrering, og han fandt ud af, at kvinder blandt andet i begyndelsen af deres graviditet køber lotion uden parfume. system og indgå i partnerskaber med virksomheder, der bePå baggrund af en masse data har Target derfor nu en klar tyder mere for forbrugeren, end banken gør. Han kalder det fornemmelse af, hvornår deres kvindelige kunder er gravide. ”hverdagens bank”. New York Times’ journalist Charles Duhigg mente faktisk, Et eksempel kan være, at du i din bank har forhørt dig omat stigningen i Targets indtægter (44 milliarder dollars i 2002, kring pensionsordninger, og fordi banken har en aftale med Starbucks og via dataanalyse er klar over, at du ofte benytter da Andrew Pole blev hyret, til 67 milliarder dollars i 2010) er en direkte gevinst af Poles forsøg på at indhegne de gravide dig af Starbucks på vej til arbejde, får du din næste kaffe gratis. kunder, inden konkurrenterne fik fat i dem. ”Det kan betyde, at du gerne vil være kunde i netop den bank. Ikke fordi banken er super interessant, men fordi den Den analyse af data skal bankerne også være bedre til at bidrager til at lette din hverdag og tilbyder ting, som er relelave, mener Jesper Bo Jensen. ”Bankerne skal lære at tracke, hvornår deres kunder har vante for netop dig. Banken kan ved at opfylde den enkeltes behov for finansielle ydelser. De skal for eksempel kunne behov således blive vigtig for kunden, samtidig med at den tracke, hvornår en kunde har et barn, der skal have en tjener penge på det”, siger Bent Dalager. lønkonto, eller hvornår kunden skal låne penge til første Det er derfor essentielt for den finansielle sektors overboligkøb”, siger Jesper Bo Jensen. levelse, at bankerne vender blikket udad. Fokus skal væk fra Ikke alene skal de analysere på de data, de allerede har bankerne selv, og i stedet skal kundernes ønsker og behov priselv, men endnu vigtigere på de data, de ikke har selv, mener oriteres højest. Ellers bliver de overhalet af virksomheder, der Bent Dalager. er vant til, at kunden er førsteprioritet. ¢


Finans September 2015

Tema: Digitale udfordringer

Se hellere at blive agil! Det bliver et krav til bankmedarbejdere at rykke hurtigere og på eget initiativ Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

Nye elever i betalingsklassen Flere store it-virksomheder har lanceret deres egne betalingsapps. Ligesom Danske Bank har skabt MobilePay. Med NFC-teknologi er det nu muligt for forbrugeren blot at holde sin smartphone hen over en betalingsterminal, og så er transaktionen gennemført. Hvis man altså har Apple Pay, Android Pay eller en af de mange andre betalingsapps installeret på sin telefon. Disse apps er dog endnu ikke mulige at benytte sig af i Danmark. Men det bliver de måske snart.

Deleøkonomien kommer til finanssektoren P2P står for peer-to-peer, som står for person to person. Nye sites på nettet står specifikt for at formidle lån med lave renter mellem personer, der enten har penge, de vil låne ud, eller har et behov, som kræver et lån. Det gælder for eksempel det engelske lending-site Zopa. Også den tyske onlinebank Fidor Bank har sit eget lending-site, der formidler P2P-lån. Deleøkonomien er derfor også nået til finanssektoren.

En uge. Så længe tog det Jacob Theilgaard at overføre penge til sin lillesøsters konto i New Zealand – eller rettere at opgive det. ”Det var utrolig bøvlet. Vi lever i en global verden, men jeg kunne ikke uden videre overføre pengene, det skulle være en international bankoverførsel, og bagefter passede numrene ikke sammen, fordi de ikke er standardiserede landene imellem. Jeg endte med at bede min lillesøster oprette en PayPal-konto, som jeg problemfrit kunne overføre til”. Et godt eksempel på, at finanssektoren langtfra er så agil, som den burde være, mener konsulenten, der har specialiseret sig i at udvikle ledelse og medarbejdere til at håndtere forandringer. I øjeblikket er der bud efter ham fra mange organisationer og virksomheder, som gerne vil være klogere på netop begrebet agilitet, der betyder at være hurtig, let og smidig. Jacob Theilgaard holder foredrag for Finansforbundets medlemmer 11. november i Kolding og 30. november i Aarhus.

Agilitet skal der til ”Bankerne har forstået budskabet om, at det er vigtigt at være agil, og nogle har det med i deres målsætninger. Spørger man til, hvordan de konkret arbejder med det, er der ikke så meget at fortælle. De fleste ved endnu ikke helt, hvad de skal stille op med det”. Alligevel er de tvunget til at forholde sig til det, for på den lange bane bliver der ikke plads til virksomheder og medarbejdere, der ikke er agile. ”Kunden er blevet konge, og det er ikke længere nok at tilbyde ensrettede og masseproducerede produkter inden for en fast åbningstid. Man kan ikke hive et standardlån ned fra hylden, det skal tilpasses den enkelte, og kunderne vil have service 24-7. Og det kan de få i en verden, hvor alt er tilgængeligt på net-

tet og deles på sociale medier. Hvis man som virksomhed og organisation ikke følger med, bliver man i længden sorteret fra, kun de agile vil opleve vækst”. For den enkelte medarbejder vil agiliteten vise sig i nye krav til arbejdsindsatsen, men også i form af et mere ansvarsfuldt og interessant job. ”Det klassiske hierarki, som stadig hersker mange steder, er ikke gearet til det agile. Banker fungerer med forudsigelighed og vil gerne analysere tingene, før der handles. I stedet skal den enkelte medarbejder have større handlefrihed, også til at gå på tværs og træffe beslutninger uden for sit felt, udfordre sig selv. Det duer ikke længere, at den enkelte medarbejder og afdeling sidder med sit salgsmål og kører sit eget show”. Når den enkelte skal handle hurtigt og selvstændigt, betyder det risiko for flere fejl. ”Det skal der være plads til. Der skal skabes en kultur, hvor man hurtigt samler op på fejl og lærer af dem”. Hvis du som enkeltperson vil forberede dig på den agile virkelighed, foreslår Jacob Theilgaard, at du griber fat i en teenager. ”Du kan spørge dine teenagebørn, hvad de forventer af en bank. Og bevæg dig ud af frilandsmuseet, find ud af, hvad der foregår, vær nysgerrig på nettet og på nye initiativer. Der er ikke noget simpelt svar eller en hurtig opskrift på at blive agil, det er en kompleks størrelse”. ¢

Agil og usikker I de senere år er agil udvikling kommet på dagsordenen i mange virksomheder, men der hersker forvirring og uenighed om, hvad det indebærer. En agil virksomhed er i pagt med udviklingen i verden omkring sig. Derfor er den konstant åben for ændringer og villig til at leve med usikkerhed, og det kræver oftest både kulturelle ændringer og ændringer i forretningsmodellen at nå dertil.

13


14

Tema: Digitale udfordringer

Finans September 2015


Finans September 2015

Tema: Digitale udfordringer

De vil skabe fremtidens bank Der er store forventninger til det første udspil fra MobileLife, der er Danske Banks laboratorium for fremtidens bankservicer. I første omgang hedder det Sunday, der er en platform med fokus på boligkøb Af Mads Due Anker / Foto: Jasper carlberg

”Vi skal disrupte os selv”. Sådan lød meldingen tidligere på året fra Danske Banks chef for Personal Banking, bankdirektør Tonny Thierry Andersen, om bankens store digitale projekt, MobileLife, der blev født i august sidste år. Her tænkes der bank på en helt ny måde. Et af de første mål er at gøre det nemmere for alle danskere at købe bolig. Resultatet af arbejdet er døbt Sunday, og første version af den webbaserede platform bliver lanceret inden for få uger. ”Det er vores rolle markant at forbedre den måde, vi som bank agerer over for alle dem, der skal købe bolig. Vi vil simplificere vores løsninger og bruge moderne teknologi for at betjene dem på en helt ny måde”, siger Simon Haldrup, der er leder i MobileLife. Det summer i de gamle lokaler, der er lejet hos Nationalbanken. Fritstående sorte bjælker bryder med det monotone og lyse rum. Selvom datidens byggestil har medført intime lokaler, er der rent mentalt højt til loftet og plads til store tanker. Lydniveauet varierer og kommer i bølger, når diskussionerne ruller bramfrit frem og tilbage på forskellige sprog i de forskellige team. Bankens hovedsæde ligger lige om hjørnet, og det samme gør bankens ressourcer og viden, når medarbejderne i MobileLife har brug for dem. Alligevel opererer MobileLife på mange områder som en selvstændig virksomhed. ”Som organisation er MobileLife meget autonom i sit forhold til resten af Danske Bank. Vi har fået et bredt mandat til at designe, eksekvere og gå i markedet med noget helt nyt”, forklarer Simon Haldrup. ”Samtidig har vi en stærk selvforståelse af at være en del af Danske Bank, selvom vi nok mere ligner en softwarevirksomhed end en bank. Det kan ses på indretningen, på medarbejdernes lave gennemsnitsalder og på måden, folk går klædt på. Hvis man sætter sig ned og lytter, kan man også høre det på den måde, folk diskuterer på”, siger Simon Haldrup, der er kommet fra en stilling i Danske Banks Risk Analytics, hvor han havde ansvar for risikomodeller og -styringsapparater. ••

15


16

Tema: Digitale udfordringer

Finans September 2015

Fremtidens bank Omgivelserne signalerer måske ikke innovation og fremtid mere end enhver anden arbejdsplads, men det gør ideerne og måden at strukturere arbejdet på. Således kommer nogle af de omkring 60 ansatte i MobileLife fra Danske Bank, mens andre er hentet ind udefra. Her er folk, der har solid erfaring med bankhåndværket, marketingfolk, digitale designere og derudover også stabsfunktioner, som eksempelvis arbejder med HR. Og her er flere skovmandsskjorter end slips. ”Store forandringer kommer jo sjældent indefra. Derfor er det ikke nok for os bare at digitalisere det, vi gør i forvejen. Vi er også nødt til at gennemtænke, hvordan banken af i morgen ser ud. Vi er nødt til at gennemtænke de ydelser, servicer og løsninger, vi laver og stiller til rådighed, fordi verden forandrer sig så kraftigt på alle områder – ikke mindst kundernes præferencer”, siger Simon Haldrup. ”Derfor så vi os selv i spejlet og spurgte: Kan vi skabe fremtidens bank med eksisterende kompetencer og midler? Det blev direktionen enige om, at det kunne vi ikke, og at vi var nødt til at gøre noget andet. Vi var nødt til at finde en balance, hvor man tager det bedste fra banken og kombinerer det med det bedste udefra og på den måde skaber en ny organisation med et eksekveringsansvar. Og det er det, MobileLife er”, pointerer han. Mangfoldig medarbejdergruppe En af de medarbejdere, der har sin rod i banken, er Rikke Wittendorff Sørensen, der begyndte som elev i Danske Bank i 1986. Hun er i dag projektleder i MobileLife. Hun arbejdede sammen med Simon Haldrup i Risk Analytics-afdelingen og tøvede ikke med at tage fat i ham for at høre, om der kunne være plads til hende, da hun hørte om MobileLife. ”Det lød spændende, fordi man tænker bank på en helt anderledes måde, og fordi jeg kunne være med til at bygge noget nyt op. Men også, fordi der er en stor diversitet i de kompetencer, der er repræsenteret. Det giver et andet samspil og en anden kultur, når man mikser kompetencerne og arbejder sammen på kryds og tværs, som det er tilfældet her”, siger Rikke Wittendorff Sørensen. Martin Stenberg, som arbejder med markedsføring i MobileLife, er en af de medarbejdere, der er kommet til banken udefra. Langt udefra, faktisk. Han har de seneste seks år arbejdet med kommunikation og varemærkestrategi som konsulent i Shanghai. Men mødet med en dansk pige og et begyndende ønske om at vende snuden mod Europa fik ham på sporet af Danske Banks barslen med MobileLife. ”For mig var det et lidt uventet træk, for der er ikke så mange større virksomheder, der giver dig så meget frihed, som vi har her. Det kræver mod at gøre det. Og så syntes jeg, at det var enormt spændende at få lov til at anvende bankens erfaring og viden til at skabe noget nyt, så det tiltrak mig”, siger han. Danske Bank i ryggen ”Det er svært ikke at tage det seriøst, når det er Danske Bank, der står bag. Det er samtidig lidt et statement, når man siger,

”Vi er nødt til at gennemtænke de ydelser, servicer og løsninger, vi laver og stiller til rådighed, fordi verden forandrer sig så kraftigt på alle områder – ikke mindst kundernes præferencer”, siger Simon Haldrup, leder i MobileLife.

at man godt ved, at man skal gøre tingene lidt anderledes, end man er vant til, og derfor har brug for nogle folk udefra til at hjælpe sig i gang”, fastslår Allan Noer, der arbejder med it i MobileLife og med at udvikle den tekniske udformning af divisionens produkter. Allan Noer kommer fra iværksættermiljøet og har arbejdet med it siden midten af 1990’erne. Han vidste ikke så meget om projektet omkring MobileLife, men fandt ambitionen og måden at arbejde på interessant og tillokkende. ”Det er et lidt sjovt setup, vi har, med et miks af folk udefra og fra banken. Derfor er her også en god kultur herinde, hvor vi arbejder meget agilt. Jeg plejer at sige, at vi har en diskussionskultur, ment på den positive måde, hvor vi diskuterer os frem til de bedste løsninger. Og det kan vi, da vi har en meget flad struktur”, siger han. MobilePays kontor har til huse i etagen neden under MobileLife. Selvom der er tale om digitale løsninger, der begge er sat i verden for at tilbyde kunderne, og alle danskere i det hele taget, simplificerede finansielle servicer, er der ifølge Simon Haldrup tale om to vidt forskellige fænomener. ”MobilePay er i min optik en fantastisk og simpel løsning på et helt konkret behov blandt brugerne. Med MobileLife forsøger vi at løse et helt andet behov. Det er en helt anden brugersituation. Så selvom tingene kan ligne hinanden på overfladen, da det begge er digitale løsninger på kanten af


Finans September 2015

de brugerbehov, vi ønsker at servicere, er det to vidt forskellige situationer, og derfor ser succes også helt anderledes ud for Sunday og MobileLife, end det gør for MobilePay”. ”Og det er vi meget bevidste om internt i MobileLife og i organisationen som helhed. Vi har trods alt flere pengeoverførsler end boligsalg, men der er også en masse fællestræk. Et af dem er simplicitet. At købe bolig kan virkelig være svært, så det at kunne simplificere det og levere produktet på en nem og intuitiv måde – det er et centralt fællestræk med MobilePay, men så ophører fællestrækkene også”, siger han.

Store forventninger Med den store konkurrence på digitale løsninger, og fordi banken gerne vil leve op til succesen med MobilePay, følger der er vist forventningspres. ”Der er heldigvis store forventninger til det, vi laver. Det er klart, at vi står midt i orkanens øje, og det er et stort indsatsområde, men det er jo trods alt ikke det eneste, banken laver. Omvendt har vi selv i divisionen et meget højt ambitionsniveau, og medarbejderne er utrolig passionerede, så de timelines, vi har, er typisk selvgenerede og ikke nogen, vi får lagt ned over os af direktionen”, fortæller Simon Haldrup. ”Man kan godt mærke, at øjnene er rettet mod banken, så man kan godt have en form for præstationsangst. Er det nu godt nok, det, der kommer ud? Det skal jo have en høj kvalitet, for Danske Bank er en institution, alle har et forhold til i Danmark. På den anden side er vores metodik herinde, at vi godt vil tidligt ud med produktet og så forbedre det hen ad vejen sammen med brugerne”, supplerer Allan Noer. ¢

MobileLife MobileLife er betegnelsen for den division, der er sat i verden af Danske Bank for at skabe fremtidens digitale finansielle servicer. Tidligere gik enheden uofficielt under navnet ”Projekt X”. Enheden har omkring 60 ansatte, der i mindre team arbejder sammen om i første omgang at skabe boligplatformen Sunday.

Sunday Sunday bliver første produkt, MobileLife præsenterer, og det er forventningen, at det kommer på gaden i løbet af efteråret. Målet er at gøre boligkøb nemmere og mere overskueligt for brugerne. Platformen er forenklet fortalt boligsøgning nøje matchet til ens økonomi. Navnet er kommet af, at søndag er den dag, hvor folk har fri og tid omkring hjemmet. Og en dag for beslutninger – også omkring boligkøb.

Tema: Digitale udfordringer

Skal vi ikke bage en større kage? Finansbranchens fremtid bestemmes af, om man vil slås om en større del af en kage, som bliver stadig mindre, eller bruge ny finansiel teknologi til at gøre kagen større! Klumme Af Nils Elmark, journalist og fremtidsforsker med speciale i finansielle servicer

Den fire år gamle fintechvirksomhed Transferwise har de seneste måneder kørt en annoncekampagne i Londons undergrund med billeder af chokerede bankkunder, der har opdaget, at de betaler 8 gange for meget i deres bank for at overføre penge til udlandet. Virksomheden er skabt af de samme mennesker, som i sin tid skabte Skype, og den finansieres blandt andet af superentreprenører som sir Richard Branson og Peter Thiel, der stiftede Paypal. Her er en ung virksomhed, der med ny teknologi kan løse traditionelle bankopgaver, men med 1/8 af den sædvanlige bemanding. Transferwise er ikke alene. De seneste 3-4 år er der vokset en underskov op af nye fintech-virksomheder, der truer med at blive de samme anarkister på finansmarkedet, som Ikea og H&M i sin tid var for hele verdens møbel- og modemarked. Reaktionen fra den etablerede bankverden er klassisk. Man skaffer sig samme teknologi og begynder at fyre sine folk og lukke afdelinger, i takt med at man selv ruller den nye teknologi ud. Det er samme udvikling ude og hjemme. Barclays og HSBC har tilsammen varslet 80.000 fyringer de kommende år. Herhjemme lukkes en pengeinstitutafdeling om ugen, og Arbejdernes Landsbank spår, at der om kort tid vil være 30 banker færre i Danmark. Det virker, som om den finansielle sektor forbereder sig på at skrumpe til 1/8. Men der er også en anden løsning på udfordringen: Nemlig at finanssektoren bruger den nye finansielle teknologi til at udvide sin spilleplade og gøre markedet 8 gange større! Se på alle de virksomheder, der er store i dag. De er ikke blevet store ved at forsvare deres marked, de er blevet store, fordi de har udviklet deres produkter og hele tiden fundet nye kunder uden for komfortzonen. Telenor er et godt eksempel på dette. I sidste måned fik den norske televirksomhed tildelt en såkaldt ”payment banking license” i Indien. Det giver Telenors indiske datterselskab Uninor ret til at formidle betalinger og modtage indskud på op til 100.000 rupier, hvilket svarer til godt 10.000 kroner. Det norske teleselskab har med 45 millioner indiske ••

17


18

Tema: Digitale udfordringer

Finans September 2015

mobilabonnenter allerede et solidt fodfæste i et af verdens største vækstmarkeder, men man er ikke tilfreds med blot at sikre mobilkommunikationen. De ambitiøse nordmænd fra udkantsverdenen ønsker også at være med til at opbygge en ny finansiel infrastruktur i et land, hvor hver anden familie ikke har adgang til en bankkonto, men hvor de fleste har en mobiltelefon. Telenors fantastiske eventyr startede for alvor med finanskrisen. Man nøjedes ikke med blot at forsvare sit europæiske mobilmarked, som er blevet stadig mere blodrødt år for år; man tog sine kompetencer ud på helt nye markeder, specielt de asiatiske, hvor man har ekspanderet vildt og voldsomt og i dag har omkring 100 millioner kunder. Samtidig udnytter man de nye teknologier til at tilbyde kunderne finansielle serviceydelser, som reelt set ligger uden for et teleselskabs traditionelle virkefelt.

Enorme muligheder for bankerne Telenor startede som et telegrafselskab – og Nokia i øvrigt som kabelproducent – men dygtig ledelse har op gennem tiden hele tiden forstået at genfortolke virksomhedens vision og forretningsgrundlag. Jeg tror, at det er her, finansvirksomhederne står lige nu. De kan skrumpe sektoren og forsøge at holde trit med de unge fintechstartups og derved fastholde deres nuværende marked – eller de kan genopfinde deres rolle i fremtiden, bringe deres medarbejdere i spil – og køre de unge startups af banen. Der er næsten endeløse muligheder for bankerne. Verden har aldrig set en vækst som den, vi er vidne til lige nu. Inden for de næste 15 år vil kloden vokse med en milliard indbyggere, vi kan forvente to milliarder nye middelklasseborgere, vi skal skabe en ny industristruktur, udvikle og opføre en ny energiforsyning, ændre klodens transportsystemer, omforme en landbrugssektor, der kan skaffe mad til 9 milliarder mennesker, og bygge nye byer til et par milliarder nye borgere. Og forandringerne er ikke kun internationale. Det danske samfund står også over for fuldstændig identiske udfordringer. Finanssektorens rolle i ”det nye normale” er ikke defineret endnu. Den afhænger af, om man er tilfreds med, at produktionsapparatet skrumper til 1/8, eller om man beslutter sig for at tage aktivt del i skabelsen af en ny verden og et nyt marked. ¢

”Der er næsten endeløse muligheder for bankerne. Verden har aldrig set en vækst som den, vi er vidne til lige nu. Inden for de næste 15 år vil kloden vokse med en milliard indbyggere, vi kan forvente to milliarder nye middelklasseborgere, vi skal skabe en ny industristruktur, udvikle og opføre en ny energiforsyning, ændre klodens transportsystemer, omforme en landbrugssektor, der kan skaffe mad til 9 milliarder mennesker, og bygge nye byer til et par milliarder nye borgere”


Vi gør pensionen mere værd

Hos Sampension gør vi vores kunders pension mere værd. Det sker gennem nogle af markedets laveste omkostninger og ved at skabe høje afkast. Gode resultater kommer af en dedikeret indsats fra vores medarbejdere. Derfor har vi også fokus på at skabe de bedste rammer for trivsel og udvikle den enkelte medarbejders kompetencer. Du kan blive en af os... Læs mere på sampension.dk/job


20

ny i sektoren

Finans September 2015

Emma Kaasgaard.

Vi er ikke kørt fast i gamle systemer Emma Kaasgaard og Sara Petersen, der netop har indledt deres karriere i Ringkjøbing Landbobank og Nordea, erklærer sig klar til at møde de nye tiltag, der måtte komme i sektoren i de kommende år Af Julie Søltoft Jeppesen / Foto: Kaare Viemose og Mads Teglers

Magasinet Finans har spurgt en finanselev og en finansøkonomtrainee, der netop er startet i henholdsvis Ringkjøbing Landbobank og Nordea, hvad de tænker om deres fremtidige arbejde i den finansielle sektor. Hvorfor har du valgt at søge ind i en bank? Emma: ”For mig var det en blanding af, at jeg ikke rigtig havde lyst til at holde et traditionelt sabbatår med arbejde i et supermarked for at spare op til at komme ud at rejse, og at der ikke var nogle universitetsuddannelser, der tiltalte mig. Og så virkede det spændende både at læse og lave noget i praksis på samme tid, og det kunne jeg komme til i banken”. Sara: ”Jeg har tidligere været glad for at arbejde med kundekontakt, og jeg ville gerne bibeholde denne jobprofil. Samtidig ville jeg gerne være med til at gøre en forskel for kunderne i form af at tilbyde dem ordentlig rådgivning. Jeg glæder mig

meget til at have den kontakt og hjælpe med at opfylde de individuelle behov, kunderne har”. Forventer du at være i samme bank om 10 år? Emma: ”Det kunne jeg sagtens forestille mig. Man kan jo bygge en masse uddannelse ovenpå, og det er ikke, fordi jeg er træt af at gå i skole”. Sara: ”Jeg håber det i hvert fald. Man ved selvfølgelig ikke, hvad fremtiden bringer. Men at jeg søgte Nordea, skyldes også, at koncernen er stor, og at der derfor er god mulighed for at videreudvikle mig både kompetencemæssigt og personligt”. Hvad drømmer du om for fremtiden? Emma: ”Jeg vil gerne have en HD i forbindelse med banken, men derudover er det svært for mig at svare på. Jeg har endnu ikke prøvet alle positioner i banken af, så jeg ved det ikke med sikkerhed”.


Finans September 2015

ny i sektoren

Emma Kaasgaard er 19 år og har i juni færdiggjort en gymnasial uddannelse på HHX Skjern. Hun er i august officielt startet som finanselev i Ringkjøbing Landbobank i Herning, men har siden midten af juli fungeret som afløser i banken i Herning. Sara Petersen er 27 år og er før sommerferien blevet færdiguddannet finansøkonom fra Erhvervsakademi Sjælland. Nu er hun startet som trainee i Nordeas servicefilial i Køge, hvor hun er med til at hjælpe de kunder, der ikke er tilknyttet en fast rådgiver.

Sara Petersen.

Sara: ”Hvis der er tale om nærmeste fremtid, drømmer jeg om at blive rådgiver og ikke mindst at blive en dygtig rådgiver. En, der er god til at tale med kunderne og møde dem, præcis hvor de er. På sigt vil jeg gerne specialisere mig og møde kunderne på mere komplekse områder; lige nu er tanken, at det skal være pensionsrådgivning. Jeg synes, det er et spændende område, som er vigtigt at fokusere på, men som langtfra alle fokuserer på. Specielt når man er ung, er det svært at tage stilling til noget, der er så langt fremme i ens liv, men det er vigtigt, at man tager stilling til det. Det vil jeg som rådgiver gerne hjælpe med”. Hvad er dine forestillinger om den finansielle sektors fremtid? Emma: ”Selvfølgelig kan bankerne have en konkurrence indbyrdes, som måske skaber nogle udfordringer, men jeg tror på, at der altid vil være behov for at formidle penge mellem hinanden, og derfor vil bankerne bestå. I Ringkjøbing Landbobank har de ansat 11 nye finanselever dette år, og de, der forlader banken, er ikke blevet fyret på grund af nedskæringer, men har selv valgt at gå. Jeg synes derfor ikke, det ser ud, som om banken lige nu er presset. For år tilbage var der ikke så mange, der fik for eksempel formuerådgivning, men det gør de nu. Der vil opstå nye behov, selvom andre behov måske bliver mindre”. Sara: ”Jeg forestiller mig, at digitaliseringen fortsætter og bliver endnu større. Jeg tror ikke, vi ser filialnettet om nogle år. I stedet skal vi møde kunderne, når de ønsker det, og de arbejder jo også. Derfor vil vi nok i højere grad end nu møde dem online, men også på tidspunkter, hvor det passer dem. Jeg tror, der vil komme nye konkurrenter, men ikke at bankerne

bliver helt udkonkurreret, for kunderne er meget autoritetstro over for bankerne. Men derfor er det også vigtigt, at bankerne er dygtige, for kunderne er selv rigtig dygtige, og der er områder, hvor de klarer sig selv. Vi skal hjælpe dem på de områder, hvor de ikke helt kan klare sig selv”. Hvad tror du, det betyder for din fremtid? Emma: ”Det betyder helt sikkert, at vi skal være mere omstillingsparate som medarbejdere i sektoren, så det har jeg uden tvivl forberedt mig på”. Sara: ”Det bliver spændende. I mine øjne har vi nye en fordel. Vi er ikke kørt fast i gamle systemer, vi er parate og imødekommende over for nye tiltag, fordi vi er med på den teknologiske udvikling. Jeg er ikke bange for min fremtid i sektoren, jeg tror kun, det bliver spændende at skulle til at samarbejde med kunderne om, hvordan og hvornår de gerne vil mødes”. Har du tænkt over de ændringer i sektoren, inden du startede? Emma: ”Jeg har ikke rigtig gjort mig tanker om det, inden jeg startede. Men jeg har tænkt, at det åbnede nye muligheder at tage en HD. På den måde gør jeg mig også mere omstillingsparat”. Sara: ”Det har jeg til dels. Men jeg har jo ikke oplevet, hvordan det var engang, og derfor er der heller ikke noget, jeg kan savne. Jeg kan kun sige, at jeg har tænkt positivt om udviklingen, fordi man får mulighed for at bruge teknologien, hvilket stiller større krav til os medarbejdere. For eksempel skal jeg lære at læse kundens behov på en anden og ny måde, nu hvor jeg som rådgiver højst sandsynligt ikke kommer til at se dem i øjnene nær så meget som tidligere”. ¢

21


22

vækst

Finans September 2015

Lasse Nyby vil sætte gang i sine privatkunder Spar Nord har masser af selvtillid og mod på at købe banker. Der er bare ikke noget at købe, så nu fokuserer administrerende direktør Lasse Nyby på mersalg til eksisterende kunder Af Carsten Rasmussen / Foto: Martin Dam Kristensen

Lasse Nyby står her i Spar Nords hovedkvarter og taler om de udfordringer, banken møder på et stagnerende dansk bankmarked, hvor der ikke synes at være lyst til at låne penge, så langt øjet rækker, hvor landbruget er i dyb krise, og en lav vækst holder tempoet nede. Med andre ord ser det ikke godt ud for en organisk udlånsvækst i bankforretningen, når der ikke er lånelyst. 90 medlemmer i Finansforbundet var mødt op i kantinen i Spar Nord for at høre administrerende direktør Lasse Nyby tale om sin vision. Indtil videre klarer Spar Nord sig godt. Spar Nord har over de seneste 14 år via filialetableringer og opkøb udviklet sig fra en regional sparekasse til en landsdækkende bank. Seneste opkøbsforsøg endte dog ikke med en overtagelse. ”Der opstod en mulighed, da Nørresundby Bank ikke længere ville være selvstændig. Vi tilbød at købe den halvdel af aktierne, vi ikke allerede ejede, men det blev forpurret af Jyske Bank via Nordjyske Bank, og vi endte i stedet med at sælge alle vores aktier i Nørresundby Bank”, siger Lasse Nyby. Her i kantinen understreger Lasse Nyby, at Spar Nord har kapital nok til at købe op, men der skal bare være nogen, der vil sælge. Spar Nord har siden finanskrisen købt dele af Roskilde Bank og en del af FIH samt fusioneret med Sparbank, så spørgsmålet til Lasse Nyby er, om Spar Nord selv overlever konsolideringen af den danske banksektor. ”Hver gang der har været noget til salg, er vi som minimum blevet spurgt, fordi man kender vores interesse for at blive større uden for vores hjemmebane. Ud over det, vi har overtaget, har vi siden finanskrisen kikket på seks forskellige banker og budt på tre, men vi fik ingenting købt – enten var kvaliteten for dårlig, eller nogen havde flere penge end os”, siger Lasse Nyby.

Glade aktionærer Spar Nord har dygtigt udviklet de muligheder, der har været i markedet for, at banken kan vokse og lave penge. I første

halvår af 2015 begik banken et rekordoverskud på 740 millioner kroner før skat svarende til en forrentning af egenkapitalen på 20,8 procent. Om rekorden siger direktøren: ”Bankdrift kræver, at du kan give kunderne kompetent og ordentlig betjening og samtidig giver aktionærerne et fornuftigt afkast”. Risikerer banken ikke, at aktionærerne fremover regner med så store afkast? ”20 procent er for vores vedkommende et unaturligt højt niveau, som skyldes salget af aktierne i Nørresundby Bank plus en ekstraordinær høj konverteringsaktivitet. Vi har den målsætning, at vi skal nå 10 procent efter skat, og det må aktionærerne stille sig tilfredse med”. Hvordan får vi skabt noget vækst, spurgte Lasse Nyby og gav selv det svar, at man i Spar Nord ikke har opfundet en masse nyt, men tiltrukket kunder fra andre banker i 13 år med vækst. I 2001 havde Spar Nord 66 filialer, 1.110 medarbejdere og 198.000 kunder – og i 2014 havde banken 71 filialer, 1.507 medarbejdere og 378.000 kunder. Som bekendt har sektorens udlån været faldende flere år i træk, men hos Spar Nord er indtægterne fra realkredit- og formueområdet vokset nok til at opveje det indtjeningspres, som mangel på udlån og en øget priskonkurrence på udlånssiden medfører. ”Vores fokus er privatkunder og lokalområdets virksomheder, og her er det engagerede medarbejdere, der skal gøre forskellen – det er vores filosofi”, siger Lasse Nyby og tilføjer, at strategi er noget, man selv bestemmer, men som selvfølgelig afhænger af, hvad der sker i omverdenen.

Apple eller MobilePay? Det, der fylder i bankens strategitænkning, er mobil, sociale medier og big data. Som et eksempel fremhæver Lasse Nyby, at Spar Nord skal blive bedre til at udnytte sine data om kunderne, de såkaldte big data, ”som vi har på kunderne, som man kan bruge, når man vil rykke på salget”. Spar Nord har fået mere end 60.000 fans på Facebook, kun


Finans September 2015

vækst

”Vi har den målsætning, at vi skal nå 10 procent efter skat, og det må aktionærerne stille sig tilfredse med”, siger Spar Nords administrerende direktør, Lasse Nyby, om forrentning af egenkapitalen

overgået af Danske Bank, hvilket er det foreløbige resultat af en bevidst satsning på det sociale medie som en ny og betydningsfuld kommunikationskanal med kunder og interesserede. Hvem er egentlig Spar Nords konkurrenter? Er det Apple eller er det Danske Bank/MobilePay? Lasse Nyby konstaterer: ”Vi samarbejder ikke længere bredt i sektoren om infrastruktur, som vi gjorde med dankortet. Der er en løbende opgave med at matche det, som de store banker kan, men med den størrelse Spar Nord har, er der ting, vi ikke kaster os over”. Ifølge Lasse Nyby gælder det om at finde den rette balance mellem det, der sker teknologisk, og det personlige, og her mener han, at den menneskelige faktor bliver vigtigere, når stadig mere kan digitaliseres. ”Når det kommer til rådgivning, så vil kunderne gerne have personlig kontakt. De vil komme i en filial – den behøver bare ikke at ligge i deres egen by. Vores konklusion er, at den personlige betjening også er vigtig i de næste fem år – men så tør vi ikke se længere ud”.

Nye kompetencer Situationen i Danmark er, at der er et pres fra aktionærerne, og der vælter utrolig meget lovgivning ned over sektoren.

”Jeg tror, at vi i langt højere grad kan bruge digitaliseringen til at få klaret nogle af de opgaver, som kan standardiseres. Noget teknologi kan bruges til at lette det for kunderne, men det betyder også, at der falder opgaver væk fra medarbejdere”, sagde Lasse Nyby. Fremover er Spar Nord nødt til at rekruttere medarbejdere, som kan noget på andre områder, og generelt skal kompetencerne op. ”Vi er gået fra at tage elever ind til at tage finansøkonomer, men vi har ikke taget det skridt som de banker, der kun tager finansbachelorer. Det er klart, at jo mere der bliver automatiseret og digitaliseret af kundernes daglige forretninger, jo mere skal vores ressourcer fokuseres på den rådgivning, kunderne skal have. Vi tager en del akademikere ind, ikke direkte i vores filialnet, men i økonomi, back office, it og handelsafdelingen, hvor vi rekrutterer flere og flere medarbejdere med højere kompetencer”. Er der så medarbejdere, banken ikke længere kan bruge? ”Vi har ikke aktuelle planer om at skille os af med medarbejdere. Jeg vil helst klare det ved naturlig afgang. Det er jo langt det sjoveste”, slutter Lasse Nyby. ¢

23


24

lønberegner

Finans September 2015

Bag om din løn Af Berit villadsen

Sådan har vi gjort Vi har kigget ind i maskinrummet på Finansforbundets lønberegner for at se, hvordan den fungerer. Vi har undersøgt, hvor meget de forskelle lønparametre vægter i den samlede lønberegning. Vi har eksempelvis fundet frem til, at lønniveauet kan svinge med op til 2.111 kroner, alt afhængig af hvilken region medlemmet arbejder i. Flytter det gennemsnitlige medlem fra Region Midtjylland til Hovedstaden i et fuldstændigt identisk job med samme jobprofil, stiger den forventede medianløn med 2.111 kroner. Hjertet i lønberegneren er en matematisk model af samme type, som man bruger til mange andre former for økonomiske beregninger. Det er i virkeligheden én lang ligning, hvor resultatet ændrer sig, hver gang man piller ved de enkelte led. Ligningen er optimeret til bedst muligt at beskrive lønoplysningerne fra de 18.000 medlemmer, der har deltaget i lønundersøgelsen. Overordnet rammer modellen ret præcist, men for individuelle medlemmer skyder den nogle gange forbi. Det sker især, når der er specielle individuelle forhold der gør sig gældende. Det er også vigtigt at understrege, at de enkelte lønparametre i praksis hænger sammen, især arbejdsområde og arbejdsplads. Har du eksempelvis en stilling i en intern servicefunktion, er det urealistisk, at du samtidig har en hjemmearbejdsplads som din væsentligste arbejdsplads. Mens det er mere realistisk, at din væsentligste arbejdsplads bliver en hjemmearbejdsplads frem for en filial, hvis du skifter job fra privatkunderådgiver til assurandør.

1 Uddannelse

Merløn

Folkeskole

Bentes vej igennem lønberegneren

Bente er et fiktivt medlem, som har prøvet Finansforbundets lønberegner. Vi har fulgt hendes vej igennem lønberegneren skridt for skridt for at se, hvordan hendes løn bliver beregnet. Til formålet har vi givet Bente følgende jobprofil: Bente er en 45-årig bacheloruddannet erhvervskunderådgiver, som arbejder i en fuldtidsstilling i en nordjysk bankfilial. Før Bente har indtastet nogen oplysninger om sig selv, går lønberegneren ud fra, at Bente får 41.702 kroner i sin lønpose, svarende til medianlønnen for et gennemsnitligt medlem af Finansforbundet. Jo mere Bente fortæller lønberegneren om sig selv, jo mere præcist beregner lønberegneren, hvilken medianløn Bente kan forvente at få. Med sine 45 år ligger Bente lidt under gennemsnitsalderen for Finansforbundets medlemmer, og har derfor en lidt lavere anciennitet, som alt andet lige trækker lidt ned i hendes løn, nærmere bestemt minus 461 kr. Bentes fuldtidsstilling giver hende derimod 791 kroner ekstra i lønposen. Det skyldes, at det gennemsnitlige timeantal for Finansforbundets medlemmer ligger en smule under en fuldtidsansættelse på 37 timer, da nogle medlemmer arbejder på nedsat tid.

Hvad giver mest i løn? Vores undersøgelse af lønberegneren har gjort os i stand til at prissætte hver enkelt af de forskellige lønparametre. Vi bringer her et udsnit af topspringerne. Tallene skal læses sådan, at hvis et gennemsnitligt medlem for eksempel påtager sig ledelse med personaleansvar – og alle andre forhold forbliver uændrede – udløser det alt andet lige 11.031 kroner ekstra i forventet medianløn. • Ledelse med personaleansvar 11. 031 kr. • Forsikringssektoren 5.621 kr. • En Ph.d-uddannelse 4.890 kr. • Region Hovedstaden: 1.127 kr.

-3.545

Gymnasial uddannelse

-1.614

Erhvervsuddannelse

-1.280

Kort videregående og akademiuddannelse

+35

Bachelor- og diplomuddannelse

+2.512

Lang videregående uddannelse

+4.048

Ph.d.

+4.890 Bemærkning: En bacheloruddannelse giver, alt andet lige, mere i løn end 2.512 kr. et gennemsnitligt medlem får.

Fakta om Finansforbundets lønberegner Finansforbundets lønberegner er udviklet på baggrund af cirka 18.000 medlemmers besvarelser omkring deres løn. Besvarelserne viser, at stilling, arbejdsplads, region, uddannelse, arbejdstid, sektor, alder og ledelsesansvar er faktorer, som har indvirkning på medlemmernes løn. Du skal derfor oplyse disse ting til lønberegneren på vores hjemmesiden. Lønberegneren viser den forventede løn for en person med din profil. Vi går ud fra medianlønnen, dvs. den løn, som den midterste person får, hvis alle stiller sig op i rækkefølge efter løn. Er du eksempelvis privatrådgiver i en filial i Hovedstaden bliver din løn beregnet ud fra, hvad medlemmer med samme karakteristika som dig, har oplyst at få i løn. Medianlønnen for et gennemsnitligt medlem er 41.702 kroner. Det omfatter den faste månedsløn, faste tillæg samt eventuelle årlige engangsbeløb. Arbejdsgivers pensionsbidrag er ikke medregnet. Lønberegneren giver dig desuden en liste over, hvilke frynsegoder som er udbredt for en person med din profil. Det vil sige goder som engangstillæg, aktieaflønning, fri telefon, fri bil, internet, aviser etc.


2 Sektor

Merløn

Uden for den finansielle sektor

lønberegner

3

Arbejdsområde og stillingsbetegnelse

-4.290

Øvrige finansielle sektor

-346

Rådgivning af storkunder og private banking

Realkredit

-340

Generel rådgivning af erhvervskunder

Bank og sparekasse

-81 +60

Pension

+4.452

Forsikring

+5.621

Person nr 1

Salgs- og informationsarbejde i kundekontaktcentre/callcenter

– 81

IT

Median

+7.351 +3.547 -885 - 4.657

Kundebetjening og kassererarbejde i finansvirksomheder

Person nr 100

Nr 25

Merløn

Generel rådgivning af privatkunder

+ 3.547

+ 2.512

Finans September 2015

Bemærkning: Medlemmer, der af en eller anden årsag havner uden for den finansielle sektor, kan typisk forvente en betydelig lønnedgang på 4.290 kr.

Nr 75

-8.19-

Bemærkning: Erhvervskunderådgivere får i gennemsnit en højere løn

4 Median

Nedre kvartil

46.700 kr.

42.600 kr.

øvre kvartil

Arbejdsplads

51.100 kr.

Merløn

Kundekontaktcenter/callcenter Andet

Bentes samlede regnestykke lyder således: Uddannelse

Alder

-1.026

Hovedsæde/stabsfunktion

-153

Filial

Bachelor

+ 2512 45

+53

It-afdeling/datacentral

+1.157

Mobil arbejdsplads

+1.182

Hjemmearbejdsplads

+ 53

- 461 Sektor

- 81

Bank og sparekasse

-3.606

+2.569

Bemærkning: Hjemmearbejdsplads giver alt andet lige mere i løn, da den formentlig er forbundet med større ansvar.

Region

Arbejdsplads

+ 53

Filial Personaleansvar

- 907

Nej Arbejdsområde

Stillingsbetegnelse

+ 3.547

Generel rådgivning af erhvervskunder 37

Timer om ugen

5 Region

+ 791 I alt:

+ 4.698

Gennemsnitsløn:

41.7028

Bentes forventede løn:

46.670

Lønberegneren på hjemmesiden viser 46.700 Den runder af til nærmeste hundrede kroner

- 580

Rådgivning og kundebetjening

Bentes merløn i alt: + 4.698

- 580

Nordjylland

Merløn

Region Midtjylland

-984

Region Syddanmark

-772

Region Nordjylland

-580

Region Sjælland

-23

Region Hovedstaden

+1.127 Bemærkning: Lønningerne er lidt lavere uden for hovedstadsområdet

25


26

lønberegner

Finans September 2015

Forventet merløn i kroner

Medianløn: 41.702 kr.

Stillingsbetegnelse

-20.000

-10.000

10.000

20.000

30.000

40.000

Rådgivning af storkunder og private banking Rådgivning inden for specialområde som investering, valuta og formue Account manager Generel rådgivning af erhvervskunder Arbejde med kreditbevilling og -analyse Vurderings- og takseringsarbejde Arbejde med erhvervskunder - standardprodukter Salgsarbejde (agenter) Generel rådgivning af privatkunder Anden rådgivning og kundebetjening Salgs- og informationsarbejde i kundekontaktcentre/callcenter Arbejde med privatkunder - standardprodukter Bankelev Kundebetjening og kassererarbejde i finansvirksomheder Projektstyring uden ledelsesansvar Systemudvikling/Arkitektur Sikkerhed/security Drift host/slutbrugerudstyr/netværk Anden IT Programmering It og forretningsprocesser Design og kommunikaiton Test/Kvalitet Brugerunderstøttelse Anden intern servicefunktion Produktionsmedarbejder Andet arbejde i forbindelse med intern service Receptionist og telefonomstilling Pakkeriarbejde, postbehandling og arkivering Køkkenarbejde (ekskl. køkkenchef) Rengøring Salg af skadesforsikring større erhverv Pension firma Salg af skadesforsikring landbrug Anden assurandør Pension privat Salg af skadesforsikring mindre erhverv Pension firma indtegning Salg af skadesforsikring privat Handel med værdipapirer og valuta (dealer) Arbejde med virksomhedsstrategi/policy og compliance Analytikerarbejde Projektarbejde Arbejde med matematiske, aktuariske og statistiske metoder Revisions- og regnskabscontrollerarbejde Arbejde med HR, personaleudvikling og uddannelse Juridisk arbejde Chef- og direktionssekretærarbejde Kredsansat eller fuldtidsansat tillidsmand Afvikling af handel med værdipapirer og valuta (back office) Anden administration, strategi og analyse Arbejde med reklame, PR og journalistik Lønadministration Regnskabs- og bogføringsarbejde Inkassatorarbejde og beslægtede funktioner Almindeligt kontor- og sekretærarbejde Pengetransport og bankbetjent

Lønberegneren er et hit På fire måneder har knap hver anden af Finansforbundets medlemmer besøgt siden med lønberegneren 20.500 unikke klik. Det er status for antallet af besøg på hjemmesiden for Finansforbundets lønberegner i løbet af lønberegnerens fire måneder gamle levetid. Den store medlemsinteresse kommer ikke bag på Finansforbundets cheføkonom Klaus Mosekjær Madsen. Ifølge cheføkonomen er løn et emne, der optager medlemmerne meget. ”Siden vi lancerede lønberegneren har vi fået flere medlemshenvendelser. Hovedparten af dem, som ringer, vil gerne have en forklaring på, hvorfor deres løn afviger fra lønberegnerens udregning, og så finder vi typisk en

forklaring. Afvigelsen kan for eksempelvis skyldes, at medlemmet har placeret sig i den forkerte jobkategori, eller at medlemmet har nogle lidt andre arbejdsvilkår end gennemsnittet af medlemmerne i den pågældende jobkategori”, forklarer Finansforbundets cheføkonom, Klaus Mosekjær Madsen. Cheføkonomen bliver også kontaktet af medlemmer, som skal til lønsamtale og gerne vil bruge løntjekket til deres kommende lønsamtale, fordi deres lønniveau ifølge lønberegneren ligger under gennemsnittet for sektoren.

”Hvis du finder ud af, at du tjener mindre end gennemsnittet for en med din jobprofil, skal du ikke smække resultatet på bordet til lønsamtalen og forlange at få præcis det samme som gennemsnittet. Du kan i stedet bruge løntjekket som udgangspunkt for din lønsamtale og til at bringe din arbejdsgiver i defensiven. Så i stedet for det er dig, som skal argumentere for at få MERE i løn, bliver det pludselig din arbejdsgiver, der skal forklare, hvorfor du får MINDRE i løn end gennemsnittet for en med din jobprofil”. /BV


Vi søger kreditmedarbejder B2B Leasingmarkedet vokser fortsat i Danmark og for at kunne fortsætte den stærke support til vores partnere og slutkunder, udvider vores kreditafdeling med endnu en kollega. Så hvis du arbejder med kreditvurderinger – og måske endda også indenfor leasing, er dette job måske noget for dig. Du vil blive en del af vores Risk afdeling i Danmark, der består af 7 personer, hvoraf 3 har fokus på erhvervskunder (B2B). Derudover vil du selvfølgelig samtidigt blive en del af Ikano Bank AB’s pan-nordiske B2B kredit team.

Jobbet

Som person er du detaljeorienteret, arbejder struktureret og bevarer roen og overblikket i pressede situationer. Endvidere har du: • Nogle års erfaring fra kredithåndtering med vurdering og analyse af erhvervskunder fra en bank, leasingselskab eller lignende. • En proces orienteret personlighed med øje for effektivitet. • Evnen til at arbejde både selvstændigt og i teams. • Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og engelsk.

Dine vigtigste ansvarsområder vil være: • Kreditanalyse og vurdering af kunders kreditværdighed. • Rådgivning til vores Salgs- og Operationsafdeling vedrørende kundernes kreditrisiko, samt orientere om bankens kreditpolitik. • Daglig kommunikation og kontakt med vores kunder og partnere, og fra tid til anden deltagelse i møder med kunder og partnere. • Forberede og præsentere indstillinger til beslutning i bankens kredit udvalg.

Vi tilbyder

Øvrige opgaver: • Udarbejde analyser og rapporter, samt overvåge og kommentere på udviklingen i B2B porteføljen. • Sikre overholdelse af politikker og retningslinjer. • Udvikle og optimere processerne inden for kreditrisikoområdet , herunder implementering af nye retningslinjer og vedligeholde lokale instrukser. • Bidrage og medvirke til vidensdeling lokalt og inden for det pan-nordiske kredit team. • Ad hoc-opgaver og deltagelse i lokale projekter, samt med tiden også centrale projekter.

Vi følger Standardoverenskomsten indenfor den finansielle sektor, hvilket bl.a. giver mulighed for 6 ugers ferie plus 5 omsorgsdage samt en god pensionsordning. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Om dig

Du har et godt humør, er positiv og har en forretningsorienteret indstilling. Du er engageret, trives med at træffe selvstændige beslutninger og er vant til selv at prioritere og tilrettelægge dine opgaver.

et job i en dynamisk afdeling med fagligt dygtige og engagerede kolleger. Jobbet vil være udfordrende fra dag ét, og du skal kunne trives med at være en del af en organisation, hvor der arbejdes hårdt og koncentreret, men hvor vi også har det sjovt. Du vil have et tæt samarbejde med B2B kollegerne i resten af huset, hvor der hersker en stærk kultur præget af åbenhed og respekt.

Spørgsmål?

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Head of Risk Johnny Qvist på telefon 43 55 67 46, eller via mailadressen jqv@ikano.dk

Hvordan ansøger du?

Send din ansøgning til Helena Halstrøm på mailadressen hrsupportdk@ikano.dk senest den 28. september 2015 mærket “Kreditmedarbejder B2B”

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ikano Bank · Stationsparken 24 · 2600 Glostrup · Tlf. 43 55 67 55 Ikano Bank Danmark er en filial af Ikano Bank AB (publ), Sverige. Ikano Bank udspringer af IKEA familien og vores grundlægger er Ingvar Kamprad, som i 40’erne stiftede IKEA. Det selskab, som senere blev til Ikano Bank Danmark, blev etableret i 1978. Vores kerneforretningsområde er salgsfinansiering til detailhandlen, herunder IKEA, BAUHAUS, H&M, ILVA mfl. Ikano Bank tilbyder også leasingfinansiering til dansk erhvervsliv. Sammen med vores partnere har vi specialiseret os i at finansiere og administrere alle former for it-udstyr, tandlæge- og kontorudstyr, kopimaskiner, telefonsystemer, produktionsmaskiner, drikkeautomater, rengørings- og sikringsudstyr, entreprenør-maskiner, lifte og gaffeltrucks til mange forskellige brancher.


Bankkrak

Finans September 2015

De stjal øens bank Omkring 700 tidligere aktionærer i Amagerbanken har meldt sig til gruppesøgsmålet for at gøre myndighederne erstatningsansvarlige for det sagsforløb, som førte til, at simple bankkunder for første gang i Danmark tabte dele af deres indeståender i banken, og 48.000 aktionærer tabte hele deres investering Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

På Tårnby Apotek har apoteker Peer Nørkjær nu i flere år Han er formand for Foreningen Amagerinvestor, der har lagt stået bag disken og talt med mange af sine kunder om mere sag an mod Finansiel Stabililtet, som stod for redningsaktionen af end recepter og håndkøbsmedicin. De har talt om AmagerAmagerbanken. Aktionen lykkedes tilsyneladende, men af endnu banken. For blandt apotekets kunder er småaktionærer, ukendte årsager døde banken alligevel. Foreløbig har cirka 700 tidligere ansatte og kunder i banken. De er stadig vrede og aktionærer meldt sig til gruppesøgsmålet for at gøre myndigheduforstående over for bankens krak, som erne erstatningsansvarlige for det sagsforskete, kort tid efter at amagerkanerne løb, som førte til, at simple bankkunder skrabede 898 millioner kroner sammen for første gang i Danmark tabte dele af ”Der var en stor loyalitet i efteråret 2010, da banken havde brug deres indeståender i banken, og 48.000 blandt de ansatte og en for mere kapital. Den aktieemission aktionærer tabte hele deres investering. helt speciel stemning i var noget af en bedrift, selvom en en”Almindelige mennesker herude rejste banken. Derfor var de også 600 millioner kroner. Det var jo på grund kelt rigmand alene bidrog med 300 af de mange millioner. Kun fire måneder af den loyalitet, at emissionen kunne lade dybt frustrerede og har senere kunne de konstatere, at den 108 sig gøre. Derfor ramte det også rigtig haft det rigtig svært med år gamle lokalbank var fortid. Trukket hårdt, da banken krakkede. Folk var og det. Det var jo øens bank, med ned af boligmarkedets fald. Banken er dybt frustrerede. I begyndelsen, da man havde stjålet!” var konkurs, aktierne var værdiløse, og vi stiftede Foreningen Amagerinvestor, mange af kunderne kunne ikke engang havde jeg 25 mennesker om ugen inde Peer Nørkjær, formand for Foreningen Amagerinvestor få alle deres sparepenge tilbage. på apoteket og beklage sig over det, der ”Det var stort set alle herude på Amvar sket”, siger Peer Nørkjær, der selv ager, der havde en lille aktiepost. Det mistede aktier for 60.000 kroner samt har været familiernes bank gennem generationer. Aktierne et lige så stort beløb på apotekets bankkonto. er gået i arv, og hvert år kom man til de her berømte generalAmagerinvestor vil gennem retssagen have svar på, hvordan forsamlinger og fik forloren skildpadde og hørte, hvordan bankens nye ledelse i starten af 2011 kunne komme frem til, at bankens udlån havde så ringe kreditkvalitet, at der skulle det gik med banken. Det var amagerkanernes bank, og derfor var loyaliteten så megastor”, siger apoteker Peer Nørkjær. hensættes ekstra tre milliarder kroner. Og det, kun få måneder

Foto: Scanpix

28


Finans September 2015

efter at både Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet havde gennemgået bankens engagementer med lup, tættekam og statslige embedsmænd med økonomiske kandidatgrader.

Kunder trøstede de ansatte Blandt aktionærerne i foreningens gruppesøgsmål er flere ansatte i banken, der også havde købt nye aktier i deres arbejdsplads. ”De ansatte kunne jo heller ikke forstå, hvad der var sket. De blev virkelig vrede. Der var en stor loyalitet blandt de ansatte og en helt speciel stemning i banken. Derfor var de også dybt frustrerede og har haft det rigtig svært med det. Det var jo øens bank, man havde stjålet!”, siger Peer Nørkjær. Næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen fulgte forløbet omkring krakket fra medarbejdernes synspunkt, og han husker medlemmernes frustration over at miste deres arbejdsplads, men samtidig også den opbakning, de mødte: ”Det var jo imponerende, som folk der-

ude rykkede sammen både om banken og også om vores medlemmer, som var ansat i banken og havde det rigtig skidt under hele forløbet. Vi hørte om kunder, som kom ind med blomster, vin og chokolade til de ansatte, fordi de kunne se, at medarbejderne havde det skidt. De oplevede en kæmpe opbakning fra lokalsamfundet”, siger Michael Budolfsen, der peger på, at loyaliteten skal ses i lyset af den rolle, som Amagerbanken havde haft for beboere, erhvervsliv og foreninger i egnsudviklingen helt tilbage fra dengang, Amager bare var en tyndt befolket ø i provinsen. ”Det var vigtige arbejdspladser for vores medlemmer, men det var også vigtige arbejdspladser for det lokalsamfund, Amagerbanken var en del af”, siger Michael Budolfsen. Derfor kan han også godt forstå, at der er et behov for at blive klogere på, hvad der egentlig skete, og hvorfor tæppet pludselig forsvandt under banken. ”Noget af det væsentligste ved de kommende retssager bliver at få afdæk- ••

Bankkrak

2003-2008

Amagerbanken puster luft i boligboblen... Amagerbankens forretning er i kraftig vækst i disse år: Udlånene til ejendomssektoren stiger 650 pct., og de samlede udlån med over 200 pct. I årene lige op til finanskrisen har banken endvidere et stort indlånsunderskud. Der er mangler i risikostyringen, men appetitten på risiko er stor. Med Rigsrevisionens ord: ”Amagerbanken anvendte i stort omfang særligt risikable forretningsmetoder”.

2009, 18. november

… får likviditetsproblemer og henter hjælp Amagerbankens ledelse gennemfører en aktieemission blandt aktionærerne for at opfylde Finanstilsynets solvenskrav. Banken rejser en milliard kr. i privat kapital. Rigmanden Karsten Ree indskyder 500 mio. kr. i banken. Efterfølgende får banken tilført 1,1 mia. i hybrid kernekapital fra staten.

29


30

Bankkrak

Finans September 2015 Jørgen Brændstrup og N. E. Nielsen – henholdsvis tidligere direktør og tidligere bestyrelsesformand i Amagerbanken – afkræves erstatning af Finansile Stabilitet i en af de verserende sager.

2009, december

Banken søger om statsgaranti fra bankpakke II... Amagerbanken ansøger Finansiel Stabilitet A/S om individuel statsgaranti for i alt 13,5 mia. kr. under bankpakke II.

2010, april

…men Finanstilsynet kræver flere nedskrivninger

ket den rolle, som Finansiel Stabilitet har spillet, hvor de jo er sat i verden for at afvikle banker, der er ved at gå ned. Men i tilfældet med Amagerbanken går Finansiel Stabilitet ind og overtager bankens ledelse, som derefter anlægger et nyt og meget konservativt hensættelsesprincip, som banken dør af. Udefra ser det underligt ud, at der starter en ny direktør, som med åbne øjne er med til at slå banken ihjel”, siger Michael Budolfsen.

”Man lokkede altså sagesløse småaktionærer fra Amager til at smide de sidste spareskillinger i et projekt, der var dømt til døden på forhånd” Niels Mengel, formand for Dansk Aktionærforening

Finansiel Stabilitet krævede at få to bestyrelsesposter, en ny ledelse og 750 millioner kroner i ny aktiekapital til banken for at stille individuel statsgaranti på 13,5 milliarder kroner. Endelig skulle Finansiel Stabilitet godkende alle væsentlige beslutninger. Kort tid efter at aktionærerne skaffede ikke kun de 750, men 898 millioner kroner, oplyste den nye ledelse, at de nye hensættelsesprincipper viste et ekstra nedskrivningsbehov på udlånene på 3,1 milliarder kroner. Dermed var banken insolvent.

”Man kan stille sig spørgsmålet om, hvor Amagerbanken ville være i dag, hvis den havde fået lov til at køre videre uden de stramme nedskrivninger. Også set i lyset af, at kreditorerne ender med at få en dividende på omkring 90 procent for nogle aktiver, der er solgt på brandudsalg. Når man ser, hvordan ejendomsmarkedet har udviklet sig siden konkursen, så er der ingen tvivl om, at der må være nogen, der har tjent rigtig mange penge på de aktiver, der blev solgt ud af banken. Men om det var nok til, at banken kunne reddes på længere sigt, er ikke til at sige”, siger Michael Budolfsen.

Tav om milliarder Det er Dansk Aktionærforening, der har taget initiativ til at stifte Foreningen Amagerinvestor, som står i spidsen for gruppesøgsmålet. Aktionærforeningens formand, Niels Mengel, mener, at Finansiel Stabilitet var skyld i, at aktionærerne tabte pengene, samt at aktieemissionen helt skulle have været forhindret. ”Efter konkursen kom det frem, at Finansiel Stabilitet i forbindelse med deres behandling af ansøgningen om statsgaranti havde et helt andet syn på bankens nedskrivningsbehov. Finansiel Stabilitet fik et helt team af krediteksperter til at gennemgå udlånsporteføljen, og de drøftede deres vurdering med Finanstilsynet. Havde de oplysninger været på bordet i efteråret, så var emissionen slet ikke blevet til noget”, siger Niels Mengel. Ifølge Finansiel Stabilitet skulle banken

Under behandlingen af ansøgningen om statsgaranti finder Finansiel Stabilitet ud af, at Amagerbanken har behov for yderligere nedskrivninger på mellem 1,7 og 2,5 mia. kr. Finansiel Stabilitet orienterer ikke bankledelsen om dette, men beder Finanstilsynet vurdere solvenskravet. Finanstilsynet kræver, at banken nedskriver yderligere 400 mio. kr., men fastslår, at banken opfylder solvenskravet. Herefter har Amagerbanken i alt hensættelser til kreditrisiko svarende til en fjerdedel af bankens portefølje.

2010, juni

Finansiel Stabilitet garanterer 13,5 mia. kr. på hårde betingelser Finansiel Stabilitet træffer afgørelse om Amagerbankens ansøgning. Finansiel Stabilitet vil stille statsgaranti for 13,5 mia. kr., på betingelse af at banken udvider sin kapital med 750 mio. kr., samt at Finansiel Stabilitet fremover skal godkende alle væsentlige beslutninger. Finansiel Stabilitet skal desuden have to repræsentanter i bankens bestyrelse og skifter også ud på direktørposten.

2010, september

…men amagerkanerne bakker op om øens bank På baggrund af et nyt prospekt lykkedes det banken at rejse yderligere 878 mio. kr. ved endnu en aktieemission. Rigmanden Karsten Ree kommer alene med 300 mio. kr. Men 600 mio. kr. bliver rejst blandt bankens mange mindre aktionærer på Amager, i tiltro til at banken nu er i smult vande.


Finans September 2015

Bankkrak

Steen Hove blev indsat som direktør i Amagerbanken knap tre måneder, før den blev erklæret konkurs.

2010, november

Ny ledelse i banken indfører konservativ praksis for nedskrivninger... Amagerbanken får ny ledelse, som straks normaliserer kreditpolitikken. Men samtidig begynder den at gennemgå alle bankens engagementer over 15 mio. kr. ud fra en ny praksis for nedskrivninger, som med Rigsrevisionens ord er udtryk for en konservativ linje.

2011, 6. februar

nedskrive yderligere mellem 1,7 og 2,5 milliarder kroner på de risikable lån i ejendomssektoren. Det fortalte Finansiel Stabilitet både til Erhvervs- og Vækstministeriets departement og til Finanstilsynet. Men den viden blev tilsyneladende ikke givet videre til hverken bankens ledelse eller bankens aktionærer. For det var Finanstilsynets opgave at fastsætte solvenskravet. ”Den gamle bestyrelse under N.E. Nielsen har jo helt firkantet udtalt, at de ikke blev informeret om, at Finansiel Stabilitet mente, at nedskrivningsbehovet i realiteten var et par milliarder større. Man lokkede altså sagesløse småaktionærer fra Amager til at smide de sidste spareskillinger i et projekt, der var dømt til døden på forhånd”, siger Niels Mengel. Han mener, at myndighederne bærer et medansvar for, at tilliden til sektoren tog alvorligt skade i kølvandet på finanskrisen. ”Hvis vi skal have genoprettet den fulde tillid til sektoren og det finansielle system, så er der behov for, at det bliver slået fast, at staten ikke bare kan gå ind og skalte og valte med tingene, som den har lyst til. Det handler om retssikkerheden, og derfor er vi glade for, at konkursboets kurator også er kommet ind i sagen. Hidtil har vi stået alene, og der jo ingen politikere, der rigtig er gået ind i sagen, fordi de stort set alle sammen har været med i bankpakkerne”, siger Niels Mengel. Konkursboet kræver ligesom aktionærerne erstatning, fordi Finansiel Stabilitet ikke afviklede banken under bankpakke I. Det havde nemlig betydet, at

almindelige kunder og kreditorer var fuldt dækket af staten, hvorimod de nu kun ser ud til at få cirka 86 procent af deres tilgodehavender dækket. Både Peer Nørkjær og Niels Mengel afviser, at de loyale aktionærer tænkte mere med hjertet end med hovedet, da de postede flere penge ind for at styrke bankens kapitalgrundlag: ”Den allerstørste aktionær, Karsten Ree,

”Vi hørte om kunder, som kom ind med blomster, vin og chokolade til de ansatte, fordi de kunne se, at medarbejderne havde det skidt. De oplevede en kæmpe opbakning fra lokalsamfundet” Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet

opfattede det som positivt for banken, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet havde vurderet banken og besluttet af stille statsgaranti. Og de aktionærer, vi har talt med, siger alle, at de betragtede det som en sikker investering, der gjorde, at de kunne beholde deres bank og de ansatte deres arbejdsplads. Det at Finansiel Stabilitet var inde i sagen, var jo medvirkende årsag til, amagerkanerne tog 900 millioner kroner op af lommen”, siger Niels Mengel. ¢ ••

…så banken går konkurs... Den nye ledelse konstaterer, at der med den nye nedskrivningspraksis er behov for at nedskrive yderligere 3,1 mia. kr. i forhold til årsregnskabet 2010. Dermed er Amagerbanken insolvent og lader sig overdrage til Finansiel Stabilitet den 6. februar med henblik på afvikling. Dagen efter går den officielt konkurs.

2011, oktober

…og efterspillet om ansvaret begynder Rigsrevisionen kritiserer Finanstilsynet for ikke have været nok opmærksom på de særligt risikable forretningsmetoder, som banken anvendte. Rigsrevisionen kritiserer endvidere Finanstilsynet for ikke at have gennemgået en større del af Amagerbankens portefølje, når nu det drejede sig om denne særlige situation, hvor Tilsynets vurdering af nedskrivningsbehovet indgik i Finansiel Stabilitets behandling af bankens ansøgning om statsgaranti for 13,5 mia. kr. Finanstilsynet redegør for, at der i loven ikke var hjemmel til at tilsidesætte bankledelsens aktuelle vurderinger. Tilsynet påpeger, at Finansiel Stabilitet skulle vurdere risikoen på længere sigt for at stille statsgaranti. Rigsrevisionen mener, at Finansiel Stabilitet stillede garantien på et forsvarligt grundlag, men at Amagerbankens ledelse med sine risikable forretningsmetoder skubbede problemerne foran sig og derfor ikke sørgede for at løse problemerne i sine ejendomsengagementer.

31


32

Bankkrak

Finans September 2015

Ekspert tvivler på erstatning Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet ser ikke godt ud i Amagerbank-sagen. De har et moralsk ansvar over for kunder og aktionærer, men juridisk set bliver det svært at få erstatning, vurderer professor i det finansielle system Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

Retsopgørene FS III’s erstatningssag mod den tidligere ledelse Resterne af Amagerbanken ligger nu i et datterselskab i Finansiel Stabilitet med navnet FS III. Det selskab anlagde i 2013 erstatningssag mod den tidligere ledelse i Amagerbanken A/S som følge af krakket. Sagen forventes at komme for retten i 2017. De konkrete påstande i stævningen er ikke offentligt tilgængelige.

Amagerbankens konkursbo mod Finansiel Stabilitet Amagerbankens konkursbo kræver, at

Sagen om Amagerbanken understreger tydeligt et af de problemer fra finanskrisen, som gør myndighederne medansvarlige for, at tingene gik så galt, som de gjorde: Finanstilsynet udnyttede ikke lovens muligheder for at skride ind over for bankerne og stille tilstrækkeligt forhøjede solvenskrav. Det mener professor Finn Østrup, som sad med i det såkaldte Rangvid-udvalg om årsagerne til finanskrisen. Han er dermed enig i den kritik, som Rigsrevisionen rettede mod Finanstilsynet efter krakket i Amagerbanken. Rigsrevisionen kritiserede Finanstilsynet for ikke at lægge nok vægt på bankens ”særligt risikable forretningsmetoder” i forbindelse med risikostyringen på udlån til ejendomssektoren. Det kunne nemlig have forhindret, at banken ad flere omgange måtte hente ny kapital, samtidig med at nedskrivningsbehovet af forskellige instanser blev opjusteret og til sidst helt lukkede banken. Det betød, at både kunder, andre kreditorer og aktionærer led tab. ”Finanstilsynet siger både over for Rangvid-udvalget og i Amagerbanksagen over for Rigsrevisionen, at der i loven ikke var mulighed for at fastsætte et højere solvenskrav. Det mener jeg ikke er rigtigt, for når man læser lovgrundlaget, så var der klart mulighed for at tage højde for bankernes forretningsmetoder”, siger Finn Østrup, der i en artikel i Erhvervsøkonomisk Tidsskrift har dokumenteret de muligheder, som Finanstilsynet overså i lovgivningen.

Finanstilsynet forklarede, at de ifølge loven kun måtte tage udgangspunkt i ”objektivt konstaterbare risici”. Havde de derimod udnyttet loven rigtigt, kunne det have forhindret den strid, der opstod mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, som endte med et krav om endnu en kapitaludvidelse, mener Finn Østrup. ”I anden omgang i 2010 kræver Finansiel Stabilitet så, at banken skaffer yderligere 750 millioner kroner som betingelse for at stille individuel statsgaranti. Hvis jeg var småaktionær, ville jeg regne med, at hvis jeg deltog i den aktieemission, så ville banken overleve. Alligevel overlever banken kun fem måneder. Jeg kan godt forstå, at småaktionærerne er bitre på myndighederne”, siger han.

Underlig strid mellem myndigheder Han mener, at myndighederne bærer et moralsk ansvar, men tror ikke på, at en erstatningssag bærer frugt. ”Jeg vil ikke frikende Finansiel Stabilitet, for det virker, som om de bevæger sig ud over deres ansvarsområde, da de undersøger nedskrivningerne og solvensbehovet. Det er jo Finanstilsynets opgave, selvom de i denne sag nok gjorde det forkert. Men selvom striden mellem de to myndigheder virker underlig, så er den juridisk set løst meget fornuftigt ved, at Finansiel Stabilitet kræver, at der rejses ny kapital, selvom Finanstilsynet har afgjort, at der var kapital nok”, siger Finn Østrup. ¢

Finansiel Stabilitet erkender sit erstatnings ansvar i forhold til de almindelige kreditorer. Heriblandt de almindelige kunder, som havde indeståender på mere end 748.000 kroner i banken, som var det beløb, der var dækket af indskydergarantien. Beløb herover blev ikke dækket, fordi banken blev afviklet under bankpakke III. Hvis Finansiel Stabilitet havde sørget for, at banken blev lukket inden emissionen i 2010, havde kunderne fået dækket alle deres penge af staten.

Aktionærerne mod Finansiel Stabilitet Småaktionærerne tabte alle deres penge på krakket og har stiftet Foreningen Amagerinvestor. I august 2013 lagde den sag an mod Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet. Foreningen Amagerinvestor kræver erstatning fra Finansiel Stabilitet, fordi de ikke oplyste Amagerbankens ledelse om, hvor galt de vurderede bankens situation. Havde de gjort det, ville banken ikke have gennemført aktieemissionen i 2010, og de små investorer ville ikke have tabt 600 millioner kroner. Foreningen Amagerinvestors sag kører som et gruppesøgsmål for alle aktionærer, som deltog i emissionen. Foreningen Amagerinvestor har fået afslag på at få fri proces, men til gengæld har forsikringsselskaberne aftalt, at de vil dække omkostningerne for de aktionærer, der har en retshjælpsforsikring. Det dækker op til 1,1 millioner kroner af foreningens advokatomkostninger.


VIL DU VÆRE EN ENDNU BEDRE LEDER? Styrk dine kompetencer med et eller flere fag på en Akademiuddannelse eller Diplomuddannelse i ledelse. Med start i efteråret 2015 udbydes følgende fag på Akademiuddannelse: • Ledelse i praksis • Arbejdsmiljøledelse • Organisation og arbejdspsykologi • Strategisk kommunikation • Økonomistyring i praksis • Positiv psykologi 30 eller 60 lektioner pr. fag. Ved bestået eksamen giver faget 5 eller 10 ECTS point. Tilmelding og beskrivelse af fagene på www.easj.dk eller kontakt Mette Grasberger, tlf. 5667 0742, mg@easj.dk Med start i oktober 2015 udbydes følgende valgfag på Diplomuddannelse i ledelse: • Ledelse der skaber social kapital • Ledelse og coaching • Forandringsledelse • Projektledelse • HRM og ledelse • Ledelse og styring i politisk styrede organisationer 28 lektioner – pr. fag. Ved bestået eksamen giver faget 5 ECTS point. Tilmelding og beskrivelse af fagene på www.centerfordiplomledelse.dk eller kontakt Ursula Poulsen, Tel 5667 0478, info@centerfordiplomledelse.dk


34

Kommunikation

Finans September 2015

Et klik du kan fortryde Tænk dig om, før du takker ja til arbejdsrelaterede anmodninger om venskab på Facebook. Viden om hinanden af privat karakter kan i professionelle sammenhænge blive ubekvem Af Thomas Davidsen, freelancejournalist / Illustration: Miss Lotion

Man har kun én tunge at tale med på Facebook – som sin søns mor, vennernes veninde og familiens kusine. Over for gamle klassekammerater og som kollega i banken, hvor man gerne ser, at medarbejderne er en slags ambassadører på de sociale medier for deres arbejdsplads. I Jyske Bank-afdelingen Alderslyst i Silkeborg synes bankrådgiver Mette K. Nørgaard, at gråzonerne kan være en udfordring at navigere i. Facebooks succes, kan man vist roligt sige, som social medieplatform for både det private og det arbejdsmæssige rum gør, at der opstår det ene dilemma efter det andet. Skal man være Facebookven med sin chef? Hvis man er Facebookven med en del af sine kolleger, er det så passende at takke nej til andre? Og hvad med kunderne? Eller tidligere kunder? Spørgsmålene hober sig op og bliver påtrængende. ”Jeg har adskillige gange været i tvivl om, hvor grænserne bør gå. Derfor har jeg det bedst med nogle rimelig klare regler for mig selv. Jeg ønsker som udgangspunkt ikke at være Facebookven med mine ledere. Når man skal snakke løn eller arbejdsvilkår, foretrækker jeg at holde tingene adskilt”, siger Mette K. Nørgaard. Når det gælder kunder, er sagen lige så klar – næsten. Og kun næsten, for kunderne optræder jo i lokalmiljøet. ”Jeg vil meget nødig ende i en situation med en Facebookven, der invol-

verer bankforretninger. Men på den anden side kender jeg jo mennesker alle mulige steder fra, møder dem til håndboldarrangementer og private sammenkomster, hvor det kan være helt naturligt at blive ven på Facebook. Jeg har flere gange oplevet, at den sammenblanding kan være svær”, siger Mette K. Nørgaard, som kan savne nogle klare retningslinjer på arbejdspladsen for, hvordan man skal navigere på de sociale medier i forhold til arbejdsrelaterede netværk. Finansbladets rundringning tyder på, at der ude i afdelingerne ikke er det store kendskab til, at Jyske Bank rent faktisk har nedskrevne retningslinjer. Lene Rasmussen, som er bankrådgiver i Jyske Bank, Kjellerup afdeling, kender ikke til dem, men synes, at det er lidt overkill med alt for stramme regler omkring de sociale medier. ”Det hører vel strengt taget ind under privatlivet, og vi er jo voksne og fornuftige mennesker. Så alt afhængig af hvordan en decideret ’politik’ på området bliver fremlagt, tænker jeg, at det virker lidt for kontrollerende ikke at have tillid til, at vi selv kan styre de sociale medier fuldt forsvarligt”, siger Lene Rasmussen.

Meld klart ud Studielektor på Roskilde Universitet med speciale i de sociale medier Mads Kæmsgaard Eberholst mener, at de sociale medier i det hele taget, og Facebook i særdeleshed, har fået så stor en betyd-ning for arbejdskulturen, at det kan være en god idé at italesætte tvivlssituationer. ••

Udpluk af Jyske Banks anbefalinger til medarbejderne om adfærd på de sociale medier: Kommunikation på sociale medier er som anden kommunikation i det offentlige rum, så vær bevidst om, hvordan du ytrer dig, og om du gør det som medarbejder eller som privatperson. Brug din sunde fornuft og situationsfornemmelse – og udvis samme respekt for kolleger, kunder og forretningsforbindelser, som du gør ved personlige møder. Du må gerne: • Synes godt om indhold om eller fra Jyske Bank
 • Dele indhold om eller fra Jyske Bank
 • Medarbejdere må gerne følge og like bankens egne sider og profiler. 
 Ejerskab Din profil på forskellige sociale netværk er din private ejendom, og banken kan ikke forlange af dig, at du skal bruge din profil i forbindelse med dit arbejde i banken. Husk altid:
 • Du er omfattet af tavshedspligt. 
 • Du må ikke videregive oplysninger af fortrolig karakter. 
 • Du skal udvise professionel opførsel og adfærd. 
 • Dine aktiviteter på webbaserede tjenester kan have indflydelse på professionelle forhold og troværdighed.
 • Der skal ikke være tvivl om, at du udtaler dig på egne vegne.
 • Du skal være loyal over for banken, kunder og forretningsforbindelser. Det gælder både i og uden for arbejdstiden. Udtalelser og adfærd, som ikke overholder ovenstående, kan få konsekvenser for din ansættelse i banken. Facebook Din profil på Facebook er din personlige profil. Vi anbefaler, at du ikke anmoder eller accepterer kunder som venner. 
Har du allerede (eller får du) en privat relation til en person, som er kunde eller på anden måde interessent i banken, er jeres Facebookvenskab banken uvedkommende. Samtidig er det selvfølgelig i orden at kommunikere normalt med ham eller hende på Facebook.


Finans September 2015

Kommunikation

35


Kommunikation

Finans September 2015

”Det er meget nemt at lægge en fælles strategi for de sociale medier. Det kan være så enkelt, som at lederen selv melder sin holdning ud omkring Facebookvenskab med medarbejderne. Og at man i øvrigt lige skaber et rum til at lufte de forholdsregler, det er på sin plads at tage. Det behøver ikke at tage mere end fem minutter”, siger Mads Kæmsgaard Eberholst. Generelt anbefaler han ikke venskab mellem ledere og medarbejdere, men mener, man bør stikke en finger i jorden i hvert enkelt tilfælde. ”Det kan være et ømtåleligt spørgsmål, specielt i små afdelinger, hvor man går op og ned ad hinanden en 5-6 stykker hele ugen. Der kan et afslag på venskab opfattes, som om lederen er for fin til at være ven med medarbejderne. Man bør ikke skabe en ’vi stoler ikke på hinanden’-atmosfære blot på grund af nogle sociale medier, hvis der ikke er grund til det. Og hvis man rent faktisk står i et forhold til hinanden, hvor man udveksler information som venner i hverdagen, kan man sagtens overveje ikke at håndhæve et princip for princippets skyld”, siger Mads Kæmsgaard Eberholst. Når der ikke er tale om relationer, der har en venskabelig karakter, så skal man til gengæld passe overordentligt meget på med at åbne for slusen ind til det private rum, mener han. ”Du bliver nødt til at spørge dig selv på en meget eftertænksom måde, om det klik på tastaturet, som udvider din arbejdsrelaterede tilstedeværelse på de sociale medier, er ét, du senere vil komme til at fortryde. Mange har fortrudt det klik, når de senere kommer i professionelle situationer sammen, hvor begge parters private viden om hinanden fra Facebook pludselig bliver ubekvem”, siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

Det digitale spor Én ting er grænserne omkring privatlivet og overvejelserne omkring, hvem man skal lukke ind. Noget andet er det digitale spor, som hver enkelt medarbejder i banken efterlader sig i cyberspace. ”Tag endelig ikke fejl. Hvis du varetager folks økonomi, så bliver du også googlet og ’facebooket’ af dine nuværende og dine potentielle kunder. Det bliver mere og mere almindelig kundeadfærd at tjekke professionelle tillidsrelationer ud på nettet”, siger Mads Kæmsgaard Eberholst. Der er meget stor forskel på, hvordan folk bruger Facebook – både med hensyn til aktivitet og påpasselighed. Men alle bør, ifølge jurist i Finansforbundet Rikke Agervig Helles, være opmærksom på, om de hører til den halvdel af personlige Facebookprofiler i Danmark, der står pivåbne, så alle og enhver kan kigge ind i det private rum. ”At skrive noget på Facebook svarer til at hænge en seddel op nede i Brugsen. Selv hvis du har været omhyggelig med dine private indstillinger, så risikerer du alligevel, at de bliver delt og liket, så andre end dine venner kigger med. Det skal man være klar over, specielt hvis man er den type, som har det med at blive grebet i kampens hede”, siger Rikke Agervig Helles. Finansforbundet får løbende sager ind, hvor grænserne på de sociale medier er blevet udfordret. ”Det handler mest om medlemmer, der lige får lukket et surt opstød ud på Facebook. Så får de en masse sympatitilkendegivelser, som bliver delt – også med chefen. Eller opstødet dukker op andre steder på nettet, man ikke havde tænkt på, fordi andre kommenterer eller liker”, siger Rikke Agervig Helles, som mener, at det er en uomgængelig del af jobbeskrivelsen for en bankmedarbejder i dag, at man kender til færdselsreglerne på de sociale medier.

”Jeg ønsker som udgangspunkt ikke at være Facebookven med mine ledere. Når man skal snakke løn eller arbejdsvilkår, foretrækker jeg at holde tingene adskilt”, siger Mette K. Nørgaard.

”I princippet må vi jo skrive, hvad vi vil. Ligesom vi må ytre os, som vi vil. Problemet er bare, at der er mange, som ikke er helt på det rene med, hvor ’offentligt’ det er at fortælle om sine politiske holdninger, nye kærester eller problemer på arbejdet på de sociale medier. Er det supersmart at lægge et billede op på sin væg, hvor man står i en Jyske Bank-T-shirt og drikker tequila? Kunne man forestille sig, at en potentiel kunde ville vælge en anden bankrådgiver efter at have fået det førstehåndsindtryk? Er man klar over, at hvis man søger job, så skal man forvente, at ens digitale spor bliver tjekket og er med i overvejelserne? Mange tænker sig simpelthen ikke om og har det endnu ikke helt inde på rygmarven, hvor langt omkring et lille surt opstød kan komme på de sociale medier”, siger Rikke Agervig Helles. ¢

Foto: Anders Brohus

36


Udnyt dine medlemsfordele 7 ud af 10 sparer op t mod 3.000 kr. årlig ved at skifte til Alka

Bilforsikring

Husforsikring

10% medlemsrabat

Medlemmer der skifter til Alka sparer i snit 1.700 kr. årligt på deres bilforsikring

Medlemmer der skifter til Alka sparer i snit 650 kr. årligt på deres husforsikring

• Ingen præmiestigning ved skader. • Mulighed for lånebil ved skade.

• De bedste dækninger i én forsikring. • Dækker ved skybrud.

Dit medlemskab giver også rabat på mange af dine andre forsikringer, bl.a. på: • Indboforsikring • Ulykkesforsikring. • Hundeforsikring.

BEREGN DIN PRIS PÅ ALKA.DK/FINANSFORBUNDET ELLER RING TIL FINANSFORBUNDET PÅ 32 66 13 76


38

Finans September 2015

Job & Karriere

Fra filialdirektør til selvstændig Ulrik Schreiner, 32 år, indehaver og uvildig finansiel rådgiver i firmaet FinansSparring, valgte efter en mangeårig karriere i Danske Bank at blive selvstændig. En beslutning, han i dag er glad for, selvom det har krævet mange overvejelser og en del mod Af Julie Søltoft Jeppesen

D

et er ikke mere end et halvt år siden, at Ulrik Schreiner indsendte en ansøgning til Finanstilsynet, og i midten af maj i år modtog han tilladelsen til at drive virksomhed som finansiel rådgiver. For Ulrik var der ingen tvivl om, at han skulle gå den selvstændige vej efter 14 år i Danske Bank som blandt andet privatrådgiver, private banker og filialdirektør, senest i Børkop. I forbindelse med en organisationsændring i banken blev han tilbudt forskellige andre job i Danske Bank og i andre pengeinstitutter, herunder flere lederstillinger. Ingen af stillingerne virkede dog lige så rigtige for Ulrik som det at blive selvstændig. ”Jeg har været rigtig glad for min tid i Danske Bank, men jeg brændte for at blive selvstændig, for det har jeg altid været. Jeg var typen, der som barn solgte saftevand ude på gaden til forbipasserende”, fortæller Ulrik om sin beslutning. Det er endnu forholdsvis nyt i Danmark med uvildige rådgivere, der vejleder den almene dansker om hans eller hendes privatøkonomi. I alt er der 23 finansielle rådgivere godkendt af Finanstilsynet, og netop derfor er Ulrik overbevist om, at det var det rette tidspunkt at starte op som uvildig rådgiver. ”Jeg tror på, at vi står i en brydningstid, og at flere og flere fremover vil søge uvildig rådgivning omkring deres privatøkonomi”.

Mulighed for selv at skabe sin hverdag Det tiltrækkende ved karriereskiftet har været selv at skulle ud at skabe sin egen hverdag. Ulrik har bibeholdt kontakten med kunderne, ledelsesdelen, nu blot selvledelse, og det finansielle aspekt, som han var glad for i Danske Bank. Men han bruger de forskellige dele på en ny måde i sit arbejde som selvstændig. Blandt andet afholder han mange af sine møder privat hos kunderne. ”Det giver noget helt andet at se deres stue, se, hvor de spiser aftensmad, hvor de ser fjernsyn, deres børns værelser. At se, hvad der betyder noget for dém, er med til at øge chancerne for at finde den bedste løsning for dem”. Som selvstændig har Ulrik ikke længere en fast arbejdsdag fra ni til 16. Men de skiftende arbejdstider er et af de positive elementer ved at være selvstændig. ”Hvis kunden vil have et møde lørdag klokken 18, så er det lørdag klokken 18. Men det giver bare friheden klokken 14 en anden dag, hvor jeg så kan hente min ældste datter lige efter skole. På den måde er der nogle andre plusser”. FinansSparring yder 100 procent uvildig rådgivning, og der er derfor ingen kontant afregning mellem Ulrik og bankerne, hvis han skaffer dem nye kunder. Kun mellem Ulrik og kunden. Sådan forholder det sig dog ikke for alle finansielle rådgivere. Nogle af dem modtager nemlig provision eller betaling fra bankerne, hvis de udvider bankens kundekartotek. ”Det er vigtigt for mig, at man som kunde får den bedste rådgivning og sparring omkring lige netop sin egen situation. At der ingen afregning er mellem mig og bankerne, er kundens garanti for, at rådgivningen udelukkende tager afsæt i vedkommendes egne ønsker og behov”, mener han. Udfordring at få kunder I starten havde Ulrik ingen kunder. Som eneste mand i firmaet har han også selv måttet brainstorme på, hvordan det bedst kunne betale sig at skaffe nye kunder. Frem for at jagte enkeltpersoner med flyers valgte han at kontakte mange private virksomheder. ”Jeg måtte være aggressiv på den positive måde. Jeg spurgte, om jeg måtte komme forbi til en gratis seance med deres medarbejdere og fortælle lidt om, hvordan uvildig rådgivning fungerer. Man får ofte ni nej’er og ét ja. Men med bare et ja er døren jo åben”. Efter en times foredrag om, hvad man skal være opmærksom på, når man taler med sin bank, tilbød Ulrik virksomhedernes ansatte et gratis individuelt møde med ham. Det takkede 90 procent ofte pænt ja til, og hvis blot et par stykker af dem gerne ville


Job & Karriere

Finans September 2015 ”Jeg ville bare ikke risikere at sidde som 60-årig og ærgre mig over, at jeg ikke satsede”, siger Ulrik Schreiner, der droppede en lederkarriere i Danske Bank for at blive selvstændig.

Foto: Kaare Viemose

”Finansiel rådgiver” er nu en blåstemplet titel

gå videre med samarbejdet, havde han på den måde skaffet sig betalende kunder. Netop arbejdet med at udbrede kendskabet til uvildig rådgivning er den største udfordring. Selvstændige erhvervsdrivende er ofte vant til at få rådgivning fra deres revisor og advokat, men den brede befolkning er endnu ikke vant til at få økonomisk rådgivning fra andre end deres pengeinstitut, mener Ulrik. ”Nogle har stadig en ’skræk’ for at skulle i banken, og andre har blot ikke tid eller lyst til at finde den rette løsning eller billigste finansiering. Derfor tror jeg, at uvildig rådgivning bliver mere udbredt. Der har været firmaer

på området i flere år, men de har i mine øjne endnu ikke i tilstrækkelig grad formået at markedsføre sig nok”, siger han. Selvom det kræver sit at starte egen virksomhed, er Ulrik ikke i tvivl om, at man skal kaste sig ud i noget nyt og spændende, hvis muligheden byder sig, hvad enten det er som selvstændig eller som led i ens karriere generelt. ”Jeg ville simpelthen ikke lade chancen gå forbi. Så må man jo tage de tæsk, hvis man om nogle år finder ud af, at det alligevel ikke var det rigtige. Jeg ville bare ikke risikere at sidde som 60-årig og ærgre mig over, at jeg ikke satsede”. ¢

Før i tiden var ”finansiel rådgiver” ikke en blåstemplet titel, og det var ikke som nu muligt at sikre sig, at man som kunde ville få en ordentlig rådgivning. I dag skal man som uvildig rådgiver overholde regler om god skik og god rådgivning, der ligner de regler, som bankerne overholder, for at blive godkendt af Finanstilsynet. (Se lov 599 af 12.6.2013 – Lov om finansielle rådgivere). Som kunde er det derfor muligt at undersøge, om den rådgiver, man benytter sig af, har tilladelse fra Finanstilsynet og dermed overholder reglerne. Lige så vel som man med smileyordningen i fødevarernes verden kan holde øje med, om den restaurant, man spiser på, har et nogenlunde hygiejneniveau.

39


40

Finans September 2015

Job & Karriere

Multitasking gør dig stresset og langsom

Bjarne Toftegård

I årtier har det været anset som noget af det ypperste at kunne multitaske. Nu skal vi tilbage til at monotaske, det er både sundere og mere effektivt Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

D

u skal være i stand til at multitaske”. En sætning, der går igen i en del jobannoncer, der også efterspørger medarbejdere, der kan have ”mange bolde i luften”. Forestillingen om, at de mest effektive kan gøre flere ting på en gang, lever i bedste velgående. På trods af at forskning viser, at de, der fokuserer på en enkelt opgave ad gangen, når mere. Monotasking er sagen. ”Vores hjerne er ikke designet til at fokusere på mere end en ting ad gangen. Hvis man for eksempel er i gang med en rapport og samtidig har slået mail til, så de løbende popper op på skærmen, er der stor risiko for, at man bliver mindre effektiv”, siger stresscoach Bjarne Toftegård, indehaver af Forebyg Stress, der har 75 stresscoaches tilknyttet landet over. En sådan afbrydelse kan betyde, at man er adskillige minutter om at nå tilbage til koncentration om den egentlige opgave. Især hvis emnet på mailen sætter distraherende tanker i gang, og det kan være svært at undgå. ”Nogle er fra naturens hånd bedre til at komme hurtigt tilbage til fokuseringen og mindre tilbøjelige til at blive stressede af det. Man kan også træne sin evne til det, men der er ingen tvivl om, at mennesker generelt er mest effektive, hvis de vælger at koncentrere sig om en enkelt opgave”.

Forældet idé Alligevel har vi i den vestlige verden i årtier dyrket multitasking: ”Vi trækkes stadig med en 50 år gammel idé, der passer til samlebåndsarbejde. Den lavlogiske betragt-

ning er, at man kommer hurtigere til bunds med arbejdet, når man kan løse flere opgaver på en gang. Men det holder ikke”. Adskillige forskningsprojekter har vist, at multitasking ikke er fremmende for noget som helst. I et amerikansk forsøg bad man unge sortere kartotekskort, først uden og dernæst med musik i baggrunden. Med musik flyttede hjerneaktiviteten sig fra hippocampus, som lagrer informationer, til striatum, der er centeret for gentagne bevægelser. Forsøgspersonerne var ganske vist i stand til at sortere kortene lige godt med som uden musik, men de havde svært ved bagefter at huske, hvad de havde foretaget sig, når der var musik i baggrunden. Andre forsøg har vist, at det tager længere tid at løse opgaver, og at der bliver begået flere fejl, når der er gang i flere ting samtidig. Ikke så underligt, for det kan tage op til tyve gange den tid, en afbrydelse varer, at genvinde koncentrationen om en opgave, viser amerikansk forskning. En tredive sekunder lang distraktion kan altså koste op til ti minutter, før fokuseringen er oppe på samme niveau.

Følelsen synder Selv om multitasking gør dig ineffektiv, har du måske den stik modsatte oplevelse: ”Det kan eksempelvis føles vældig effektivt at svare på mail løbende. Så er det gjort og til side. Men i virkeligheden koster det dyrt”, konstaterer Bjarne Toftegård. Han skelner dog mellem to typer af multitasking, og kun den ene slags modarbejder din effektivitet. ”Hvis du for eksempel er vant til, at det er en del af dit arbejde løbende at følge med i aktiekurserne, kan det blive så automatiseret, at det ikke forstyrrer dig at holde øje med, samtidig med at du arbejder med noget andet. Det, vi gør på rygraden, uden for alvor at skænke det en tanke, gør ikke indhug i effektiviteten”. ¢

Skru ned for multitasking • E-mail, der popper op på skærmen, er en dårlig idé. Væn dig til at tjekke indbakken, når det passer ind i din arbejdsdag. Næsten alle henvendelser kan vente nogle timer på svar. • Sig nej, når det er nødvendigt, lad ikke andre diktere, i hvilket omfang du skal multitaske, det skaber offerfølelse og stress. • Træn din evne til at håndtere situationer, hvor flere opgaver presser dig på samme tid. Eksempelvis med ACT, en metode, som handler om at acceptere, hvad der ligger uden for ens personlige kontrol, og i stedet engagere sig i det, man kan gøre noget ved.


Bliv rådgiver i Nykredits BoligBank Man skal være noget særligt for en særlig gruppe mennesker, og i Nykredit står vi op og går på arbejde for at gøre livet bedre for boligejerne. Går du en ekstra mil for kunden, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Hos Nykredit er du og dit job altid i bevægelse. Vi søger privatrådgivere og seniorprivatrådgivere til flere steder i landet. Se mere på Nykredit.dk/karriere.


42

Finans September 2015

Job & Karriere

Glem dig selv – lyt til din kollega

udbrud som ”Det kender jeg godt” for sig selv. ”Der skal være fokus på den, der har brug for at få noget vendt. Den andens opgave er at lytte og stille spørgsmål, der kan hjælpe med at åbne nye veje, hvis man er kørt fast. Uden at det bliver til terapi. Det skal hele tiden handle om, hvordan man kommer videre med arbejdet på den bedste måde”, forklarer Charlotte Dalsgaard.

Kollegial sparring er ikke hverdagssnak med sidemanden på kontoret. Det er et redskab, der kan styrke både det faglige niveau og trivslen på arbejdspladsen

Læring på højere niveau Har man eksempelvis haft en ubehagelig eller ufrugtbar telefonsamtale med en kunde, som man er tvunget til at have kontakt med fremover, kan sparringen handle om, hvad der går galt mellem én selv og personen i den anden ende af røret. ”Som kollega er man en hjælper, der sætter sig selv til side, mens sparringen foregår. Man stiller spørgsmål om, hvilke erfaringer den anden har fra lignende situationer, hvad der plejer at virke for vedkommende, og hvordan det kan bruges i den nuværende situation. Når man stiller den type spørgsmål, bliver det en samtale med en anden værdi og dybde end almindelig kollegial snak. Pingpong mellem kolleger kan give læring på niveau 1, men sparrer man, kommer man op på niveau 2”. Charlotte Dalsgaard henviser til evalueringer efter sparringsforløb, hvor medarbejdere melder tilbage, at de opnår både en bedre faglighed og bedre fælles forståelse af, hvad faglighed er – og hvor niveauet bør ligge i virksomheden eller organisationen for at være tilfredsstillende. Den oplevelse af samhørighed betyder også højere trivsel på arbejdspladsen.

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

S

elv om du regner med, at du ved det meste om din kollega, kan du blive overrasket. Måske især over hvilke faglige overvejelser og udfordringer han eller hun tumler med. ”Mange mener at vide, hvad deres kollega indeholder – men selv om du ved det meste om private forhold, ægtefælle, børn og interesser, oplever mange at blive overraskede, når de går i gang med kollegial sparring”, siger direktør i konsulentvirksomheden Harbohus, Charlotte Dalsgaard. Hun har i en årrække specialiseret sig i at få ansatte i virksomheder og organisationer til at sparre med hinanden og har netop udgivet bogen ”Kollegial sparring – vejen til trivsel og faglig udvikling”. ”En del er i første omgang i tvivl om, hvad de skal med kollegial sparring, og henviser til, at de allerede snakker rigtig godt med deres kollega i hverdagen. Men den faglige samtale, der normalt foregår mellem kolleger, er ikke sparring, den har typisk karakter af en pingpongdialog. Når den ene har en arbejdsoplevelse, som er svær at håndtere, vil reaktionen fra kollegaen typisk være at fortælle, hvad han eller hun selv plejer at gøre i en tilsvarende situation, ofte tilsat gode råd”. Omvendt kræver en sparring, at man som lyttende kollega holder sine egne erfaringer og

Aldrig alene ”Når man taler om det faglige på en ny måde, flytter det ved rutiner og kan give fornyet energi og oplevelse af støtte fra kollegerne. Det kan ikke mindst være vigtigt, hvis man ofte har opgaver, hvor man er alene om at præsentere virksomheden. Hvis man som rådgiver står over for et vanskeligt kundemøde, kan det være en del af forberedelsen at sparre med en kollega, for så føler man sig ikke så ene i situationen”. Der er ingen grænser for, hvad man kan sparre om, så længe man husker, at det ikke må udvikle sig til terapi, og i nogle virksomheder og organisationer vælger man at sparre på kryds og tværs. Man kan altså blive sparringsmakker med kolleger, man ikke kender eller har begrænset kendskab til, og for den sags skyld også blive sat til at sparre med sin chef. ”Der er videns-, alders- og faghierarkier på alle arbejdspladser, og sparring kan være med til at flade dem ud. I princippet kan bankeleven sparre med

”Pingpong mellem kolleger kan give læring på niveau 1, men sparrer man, kommer man op på niveau 2”, mener Charlotte Dalsgaard.


Job & Karriere

Finans September 2015

FOKUS arrangementer I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

bankdirektøren, hvis han eller hun har mulighed for at dele sine problemstillinger og ikke er hæmmet af forskellige hensyn. Ofte giver det også noget nyt og brugbart at sparre med en person med en anden faglighed”. Den største hurdle kan være, at man skal vove at lukke andre ind og vise sin egen fejlbarlighed. Gør man ikke det, har sparringen meget begrænset værdi. ”Teknikkerne til sparring er ikke vanskelige at lære, men for at få noget ud af sparring skal man have en kultur på arbejdspladsen, hvor fejl er tilgivelige. Vi begår dem alle, alligevel er der stadig en nulfejlskultur nogle steder. Hvis den hersker, er man nødt til at starte med at arbejde med den del, for den enkelte skal have tillid til, at der ikke sker noget ved at vise og drøfte sine udfordringer”, forklarer konsulenten. Måske kan man finde styrke til at vove pelsen ved tanken om, at ens sparringspartner også skal blotte sig: ”Man skiftes til at give hinanden sparring, så det fungerer sådan her: I denne uge viser jeg min fejlbarlighed, i næste uge er det din tur”. ¢

Stil kollegaen de rigtige spørgsmål

Værdsættende spørgsmål er spørgsmål, som viser anerkendelse, nysgerrighed og fordomsfrihed og ikke kan besvares med et ja eller et nej. De kan deles op i seks hovedtyper: Aftale: Hvad vil du tale om? Resurser: Hvad har tidligere virket for dig? Sammenhænge: Hvad gjorde, at det virkede? Fremtid: Hvad ønsker du? Handling: Hvad vil du gøre? Afslutning: Hvad fik du med dig i dag?

Modig nok til sparring?

Kollegial sparring kræver tillid. Du skal turde vise egen faglig usikkerhed og fortælle om det, der ikke lykkes for dig. Du skal turde tænke højt uden at sortere i dine tanker. Vende og dreje tingene, mens du får med- og modspil. Det kræver, at du stoler på, at din kollega ser kompetencer, resurser og muligheder i stedet for problemer og forhindringer. Når man sparrer, praktiserer man så at sige tillid. Begge skal være optaget af at bidrage med fortrolighed, rummelighed og ordentlighed. Sparring skal foretages i afmålte perioder, ikke erstatte andre former for kollegialt samvær.

22. september • Update Overbevisende kommunikation med retorik – Aarhus 22. september  / 29. oktober / 19. november / 12. januar 2016 • Invest in yourself – netværk med strategi - København 28. september • Update Motivation og drivkraft – København 30. september • Kick off Compliance og husjurister – Horsens 30. september • Finansforbundet University – Global økonomi  valg og konsekvenser - København 5. oktober • Temadag Lær at håndtere fordomme og holdninger – Silkeborg 6. oktober • Update 1 sekund foran – bliv mere effektiv med mindfulness – Aalborg 7. oktober • Update Kys den gamle verden farvel – Kolding 20. oktober • Update Arbejd professionelt med LinkedIn – Aalborg 20. oktober Update Kys den gamle verden farvel – Odense 21. oktober • Update Motivation og drivkraft - Silkeborg

Læs mere og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/fokus

43


44

Iværksætter

Finans September 2015

App skal lære børn om privatøkonomi MyMonii er en ny app målrettet børnefamilier, og den skal hjælpe børnene til at få en bedre forståelse for lommepenge og privatøkonomi Af Mads Due Anker / Foto: Jasper Carlberg

”Man skal udvikle sin idé eller platform sammen med brugerne”, siger iværksætter Louise Ferslev.

penge i hånden, når de skal købe fredagsslik, og derfor ser de heller ikke, at pengene forsvinder, når man bruger dem. Digitale penge kan være vanskelige at forstå, men det er Louise Ferslevs ambition at hjælpe familier med at integrere økonomisk opdragelse i hverdagen via MyMonii.

”Man er nødt til bare at blive ved og ved og ved, for hold nu op, hvor har jeg mange gange tænkt, at jeg ikke gider mere. Og hvor har jeg været ved at kaste op over det og været tæt på at miste troen på det. Man skal være klar til at takle udsvingene, for dem er der mange af”, fortæller Louise Ferslev, der står bag et af de friske skud på fintechstammen, lommepengeplatformen MyMonii. Platformen, der kan hentes som app, er en konsekvens af, at vi med hastige skridt nærmer os et pengeløst samfund, hvor man ikke længere giver sine børn

Overblik i børnehøjde Appen funger sådan, at man som forældre for eksempel kan oprette opgaver, som børnene skal løse for at få lommepenge. Opgaverne kan værdisættes, så en opvask for eksempel resulterer i fem kroner til kontoen. Når barnet har løst opgaven, kan det se, at penge overføres fra mors eller fars konto til MyMonii-kontoen. Endnu kan man ikke bruge MyMoniiappen som betalingsmiddel, men når barnet bruger penge på eksempelvis et stykke legetøj, som forældrene betaler for, kan man føre pengene fra MyMonii-kontoen tilbage til forældrenes konto, så barnet får visualiseret, at pengene er brugt. Appen kan bruges efter behov, og nogle af testfamilierne benytter den udelukkende som saldooverblik, mens andre synes godt om opgavefunktionen.

Fra gavekort til lommepengeapp Opfindelser og gode ideer opstår ofte efter et behov, bagmanden selv har. Louise Ferslev har ingen børn, der skal have lommepenge, men hun har hovedet fuldt af ideer. Og en af dem var altså et lommepengekort. Efter at have rådført sig med en ansat i Nets, der oplevede en efterspørgsel fra forældre efter et betalingskort til børn, som man har i udlandet, blev Louise Ferslev bekræftet i, at der var et potentiale i et lommepengekort, hvor man kan styre, hvor mange penge børnene kan bruge hver dag. Derfor arbejdede hun videre med ideen og sugede til sig af gode råd, hun fik fra iværksættermiljøet, når hun præsenterede lommepengekortet. ”Først skulle jeg lige ind i det og finde ud af, hvad det vil sige at være iværksætter. Men jeg rakte ud efter miljøet, tog til startupweekender, fik nogle kontakter og begyndte at bygge et netværk op. Jeg diskuterede ideen med rigtige mange og har fået mange gode inputs til, hvordan platformen kan udvikle sig. Og den udvikler sig fortsat”, siger hun. ”Jeg sætter mig heller ikke nagelfaste mål, for jeg tror på, at man skal udvikle sin ide eller platform sammen med brugerne og andre, der ved noget om området”, forklarer Louise Ferslev. Hun har læst entrepreneurshipdesign og en bachelor i branddesign. Under uddannelsen deltog Louise Ferslev i et acceleratorprogram, hvor hun gennem nogle startupinvestorer mødte businessangelen Thor Angelo, der i dag også er partner i MyMonii. ¢


UDVIKLINGSNETVÆRK for nye ledere i finanssektoren

Finansforbundet tilbyder nu faciliterede netværk for nye ledere på tværs af de finansielle virksomheder, hvor sparring og faglig udvikling er i fokus. Kom og hør mere om netværket på Kick off. PROGRAM KL. 17-19:

Find din styrke som ny leder: Asger Fredslund, Siriuspartner, holder oplæg om, hvad der

skaber en god leder, og hvordan man kan styrke sine personlige kompetencer som ny leder. Intro om udviklingsnetværket: Torsten Laursen, Qant, præsenterer udviklingsnetværket for nye ledere - indhold, form og udbytte for deltagerne. Torsten vil være underviser og facilitator i udviklingsnetværkene. Networking: Vi slutter mødet af med dialog og networking og lidt at spise og drikke.

Det er gratis og uforpligtende at deltage i Kick off, og også ikke-medlemmer af Finansforbundet er velkomne - så giv gerne invitationen videre til en kollega.

TILMELD DIG HER

Ikke-medlemmer tilmelder sig på mail til bf@finansforbundet.dk med emnet ”Kick off udviklingsnetværk”, dit navn, mailadresse, telefonnummer og den virksomhed, du arbejder i.

TID OG STED

5. oktober 2015 6. oktober 2015 Finansforbundet, Applebys Plads 5, København K

Comwell,

Værkmestergade

2,

Aarhus

C


46

arbejdsliv

Finans September 2015

Misundelse på arbejdspladsen Tilgiv dig selv, hvis du får stik af misundelse på dine kolleger, men lad det ikke fylde for meget. Det, man ser på en arbejdsplads, minder om det, der sker i en søskendeflok, forklarer erhvervspsykolog Edith Kahlke Af Birgitte Aabo, freelancejournalist / Illustration: Mikkel Henssel

”Vi kan alle sammen lære noget af den måde, Christian har tacklet kunden på”. Chefen ser veloplagt rundt på møde-deltagerne og lader blikket hvile anerkendende på Christian, som vokser ti centimeter i stolen og labber rosen i sig. Du føler omgående en bølge af voldsom vrede imod ham, ja ligefrem en forbigående trang til at være fysisk voldelig. Den eneste grund til, at chefen altid fremhæver ham, er hans uafladelige fedteri og ufine evne til at tage æren for andres arbejde, blandt andet dit. Utroligt, at chefen ikke kan gennemskue det! Inden du kommer for godt i gang og giver dig i dine følelsers vold, så stop lige op, og tænk dig om. For uanset hvor succesfuld og dygtig du er, er der altid nogen, der gør det bedre eller kommer lettere til tingene – vil du lade det præge dit arbejdsliv år ud og år ind? ”Misundelse er en grundlæggende menneskelig følelse, som altid er til stede, når mennesker er sammen – også i arbejdsmæssige sammenhænge. Derfor er det fornuftigt at forholde sig til den”,

siger Edith Kahlke, erhvervspsykolog med mangeårig erfaring inden for blandt andet coaching og konfliktløsning.

Som i en søskendeflok At alle kender følelsen, er langtfra ensbetydende med, at alle vil vedgå sig den. Det er trods alt en af de syv dødssynder og sjældent noget, den enkelte er stolt af. ”De fleste af os oplever tidligt i livet misundelse i forhold til søskende. De andre fik noget, man gerne selv ville have haft, anerkendelse, opmærksomhed eller en ting, og man følte sig forbigået og uretfærdigt behandlet. Det, man ser på en arbejdsplads, minder om det, der sker i en søskendeflok”, forklarer erhvervspsykologen. Nu er det ikke fars eller mors opmærksomhed, men chefens eller afdelingslederens, det gælder. At være den, de lytter til og tager med på råd. Eller mængden af fryns, den bedste placering i lokalet, det nyeste kontorudstyr, de mest interessante opgaver, udnævnelser, mere i løn. Listen over mulige misundelsesobjekter er lang. Det kan også være, at kolle-

gaen ser bedre ud, er yngre, mere erfaren, slankere, mere charmerende og veltalende eller ganske enkelte dygtigere og bedre til at opnå resultater.

Sorter i misundelsen ”For de fleste foregår der en læring i forhold til misundelse, som er en lidt umoden følelse at give sig hen til. Man er klar over, at det ikke er rationelt og bliver i stand til at sortere i det, der fremkalder følelsen, så den ikke fylder for meget”, siger Edith Kahlke. Sorteringsmekanismen skåner os for at bruge krudt på en del, som er fuldstændig uopnåeligt. ”Hvis jeg som 62-årig var meget optaget af misundelse rettet mod Britney Spears’ udseende, ville det være svært at gøre noget ved. Men i en situation, hvor man er misundelig på en anden på kontoret, kan man bruge misundelsen til at overveje, hvad den anden har eller gør, som udløser følelsen. Man kan bruge det som en motor til at styrke sin konkurrence- og præstationsevne i forsøget på at opnå det samme”.


Finans September 2015

Når man fokuserer på, hvad andre har gjort for at opnå noget misundelsesværdigt, kan det også være en øjenåbner, i forhold til hvad man selv slipper for at gøre. Eksempelvis for at arbejde mere på bekostning af familieliv og fritidsinteresser.

Tilgiv dig selv Omvendt er der ingen grund til at hamre sig selv i hovedet, hvis man ikke er i stand til at udrydde stik af misundelse eller følelsen af en vis fryd, når chefens kæledægge får uventet modgang og eksempelvis ikke lander en kundeaftale som forventet. ”Sådanne følelser har alle, så lav en tilgivelseskontrakt med dig selv og glem det. Problemet opstår først, hvis man vier det for meget opmærksomhed og jævnligt føler sig forbi-gået, snydt for sine belønninger og overset. Det er en destruktiv tankegang, som skader dig og sender dig ind på en bane, hvor du er på evig jagt efter bekræftelse. Der er altid nogen, der er heldigere, sælger bedre, er bedre til kundekontakt, svinger bedre med chefen. Måske er

det reelt, måske er det mest noget, der foregår i dit eget hoved – under alle omstændigheder er det destruktivt”.

Åbenhed hjælper Selv om misundelse er en grundlæggende følelse, der ikke kan pilles ud af hverken livet eller arbejdslivet, kan der gøres en del for at mindske den på en arbejdsplads, er Edith Kahlkes erfaring. ”Hvis der er åbenhed om, hvad der skal til for at udløse bestemte goder som mere i løn og mere udfordrende opgaver, er det alt andet lige lettere at holde misundelse i skak. Når man konkurrerer på en åben bane, virker det mere fair, at andre kan opnå noget, man ikke selv fik. Man kan sammenligne det med at løbe 200-meterløb med sine kolleger. Hvis det ikke er dig, der vinder løbet, vil du acceptere, at sådan er det bare. Du vil ikke bruge meget energi på at være misundelig over, at nogle er født med længere ben og kan løbe hurtigere end dig”. ¢

arbejdsliv

Ros bag lukkede døre

Når chefen skal rose, skal det helst foregå bag lukkede døre. Foregår det i plenum, gør det de øvrige tilstedeværende misundelige og vækker negative følelser over for både den, der bliver rost, og den, der uddeler rosen. Det fastslår forskere fra Tilburg University i Holland og The University of Hong Kong.

Misundelig på vennens løn Mere end halvdelen af de adspurgte i en undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke gennemførte for Avisen.dk i 2012, havde oplevet at være misundelig på jævnaldrende venner, der tjente mere end de selv.

Se på din misundelse

Hvis du plages af misundelse, kan du forsøge at vende den destruktive følelse til noget mere konstruktivt. • Hvad kan du gøre for at bringe dig selv i en position, hvor du opnår det samme? • Hvis det er uden for din rækkevidde, så erkend det, og forsøg at koncentrere dig om at leve dit eget liv med de forcer, du har. • Tilgiv dig selv, at du mærker misundelse indimellem. Det gør alle, forskellen er, hvordan vi håndterer den – lader den fylde eller kommer videre.

47


48

arrangementer for seniorer

Finans September 2015

(Kvicklys parkeringsplads) kl. 10 og fra

efter denne dato.

Solrød Station kl. 10.30

Tilmelding til: Anne Marie Matthiesen, Gl.

Kør selv til foredrag og lotto

Pris: Medlemmer 75 kr., ledsager (hvis

Køge Landevej 267, 7.tv., 2650 Hvidovre

Indlæg af Solveig Ørteby (næstformand

der er plads) 550 kr.

E-mail: an.matthiesen@webspeed.dk

i Finansforbundet). Hvad vil de med os

Kontonummer: 0434-3191 551 273

seniorer, og hvad vil vi med dem? Efter

Frist: 2. november

middagen (egnsret) er der lottospil med

Tilmelding til: Henny Vilhelmsen,

Besøg på J.F. Willumsens Museum og

mange fine gevinster. Arrangementet

Tornegården 54, 4600 Køge.

Jægerspris Slot

slutter ca. kl. 16.

E-mail: henny.vilhelmsen@c.dk

Vi starter på J.F. Willumsens Museum i

Tid: 20. oktober kl. 10.30

Bemærkninger: Man er først registreret,

Frederikssund til en guidet rundvisning.

Sted: Bov Kro, 6339 Padborg

når tilmelding og betaling er tilgået os.

Efter at vi har indtaget vores frokost,

Pris: 125 kroner, ledsager 175,00 kroner

Husk at opgive navn, adresse, tlf.nr.,

kører bussen til Jægerspris Slot. Her

(prisen er inkl. kaffe og middag m. 1 gen-

medlemsnr. og påstigningssted. Ved af-

får vi blandt andet et indblik i grevinde

stand).

bud ring venligst på tlf.nr. 21 60 70 15.

Danners og kong Frederik d. 7.s verden.

Region Syddanmark – Sønderjylland

Region Hovedstaden – Nordsjælland

Kontonummer: 4652 4652207375 Frist: 28. september

Besøget afsluttes med kaffe og kage. Region Hovedstaden – København

Tid: 8. oktober

Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Ny-

Smuk løvfaldstur og besøg på Herlufholm

Sted: Kl. 9.00 afgår bussen fra Carls-

husvej 11, 6330 Padborg.

Kostskole

bergvej over for Hillerød St. Cirka

E-mail: hanshenrik@galle.dk

Vi kører ad de små veje, så vi får set na-

kl. 9.30 vil der være opsamling på

Bemærkninger: Husk deltagernavne og

turen, som årstiden viser. Undervejs vil

Frederikssund St. Hjemkomst til Hillerød

betaling v. tilmelding. Næste oplevelse:

vi nyde en kop kaffe med wienerbrød.

cirka. kl. 17.

Årets julefrokost: Tirsdag d. 24. nov.

Til frokosttid ankommer vi til Gyrstinge

Pris: 250 kr. for medlemmer, ledsager

Skovkro, hvor vi får serveret en 2-retters

550 kr. Beløbet dækker bus, guider og

frokost. Herfra går turen til Herlufsholm

entreer samt frokost med 1 genstand og

Julefrokost

Kostskole, hvor vi får en rundvisning af ca.

kaffe.

Vi spiser på Thorsvang Danmarks Sam-

1½ times varighed, hvor vi blandt andet får

Kontonummer: 1551-3719467814

lermuseum på Møn. Et levende museum

set kirken, munkegangen, festsalen, skole-

Frist: 30. september

indrettet i en gammel tørmælksfabrik.

bygningen og museumsbygningen.

Tilmelding til Erik Mathiesen, Lindehøj 135,

Udstillingen indeholder alt fra en gam-

Tid: 8. oktober kl. 9.30

2990 Nivå, e-mail: ebm@post9.tele.dk

mel bagerbutik til en gammel købmands-

Sted: Busafgang DGI Byen præcis kl.

butik og barber. Efter den dejlige julefro-

9.30

Bemærkninger: Der er plads til 50 på

kost bliver der god tid til at fordybe sig i

Pris: kr. 150,00 kun for medlemmer, husk

turen, så det er først til mølle. Tilmelding

museets spændende udstilling. Herefter

medlemsnr. Hurtig tilmelding tilrådes,

er først gældende, når både tilmelding

vil der blive serveret kaffe og kage. Kl. 17

begrænset

og betaling er modtaget.

kører vi hjem igen og vil være i Solrød kl.

plads. Tilmelding er først gældende, når

18.30 og i Hyrdehøj kl. 19.

tilmelding og betaling er tilgået os.

Tid: 26. november

Kontonummer: 1551 - 256 14 00213

Sted: Busafgang Hyrdehøj i Roskilde

Frist: 1. oktober, ingen tilbagebetaling

Region Sjælland – Roskilde

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Region Hovedstaden – København Smuk løvfaldstur og besøg på Herlufholm Kostskole, 8. oktober

Region Syddanmark, Sønderjylland Kør selv til foredrag og lotto, 20. oktober

Region Hovedstaden – Nordsjælland Region Sjælland, Roskilde.

Besøg på J.F. Willumsens Museum og Jægerspris Slot,

Julefrokost, 26. november

8. oktober

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn:

Medlemsnr.:

Adresse: Postnr./By: Telefon:

Antal deltagere:

Stiger på i:


r e d ø msm e l d e M Så er det igen tid til at møde Finansforbundets formandskab og kollegaer fra andre virksomheder til en god aften med fagligt input, networking og lidt godt til ganen, når Finansforbundet afholder 13 medlemsmøder rundt om i landet med temaet ”Dit job i en sektor i forandring”. Hvor er den finaniselle sektor på vej hen? Hvilke udfordringer står vores virksomheder overfor? Hvordan skabes vækst i og omkring sektoren? Og hvad betyder det for dig som medarbejder? Det er blot nogle af de spørgsmål, som bliver debatteret på møderne, hvor enten journalist Huxi Bach eller tv-vært Signe Molde styrer slagets gang med lige dele skarphed og humor. Du har desuden mulighed for at besøge vores Worklife Investment stand, hvor du kan snakke med en karrierekonsulent om de mange muligheder for at investere i din karriere, som du har som medlem af Finansforbundet. Møderne starter med kaffe, kage og lidt snack kl. 16.30, selve mødet starter 17.30 og vi slutter kl. 20.30. Møderne bliver afholdt i: København mandag d. 2/11 Aalborg

mandag d. 2/11

Aarhus

tirsdag

d. 3/11

Ringsted

tirsdag

d. 3/11

Holstebro

onsdag

d. 4/11

Allerød

mandag d. 9/11

Roskilde

mandag d. 9/11

Billund

onsdag d. 11/11

Odense

mandag d. 30/11

Vordingborg tirsdag

d. 1/12

København tirsdag

d. 1/12

Silkeborg

onsdag d. 2/12

Aabenraa

onsdag d. 9/12

Tilmeld dig på www.finansforbundet.dk/medlemsmøder


50

Finans September 2015

Klumme

Man kan ikke juble over at folk mister deres job

Onsdag den 19. august kunne kunderne. ATP, der jo egentlig forvalter lønmodtagernes opjeg i Berlingske – Danmarks længstlevende og tredjestørste sparing. Man kan jo spørge sig selv, hvem det lige er, der jubler avis – læse følgende overskrift: over, at afkastet på pensionsind”Aktionærer jubler over betalingen bliver en procent massefyring i Lundbeck”. Jublen, kunne jeg læse højere, hvis man samtidig får mig frem til, skyldes, at den en fyreseddel og dermed ikke store medicinalvirksomhed får del i 1-procentfesten? Også vil nedlægge 1.000 stillinger – her vil et mål om, at flest mulige er i arbejde, skabe et højere afherunder godt en tredjedel i Danmark – inden 2017, hvilket kast på længere sigt, for det betyaf Michael Budolfsen Næstformand der, at der er flere til at skæppe straks fik aktien til at stryge i veji kassen. ret med godt 12 procent efter en halv times handel. ”Sød Det er beskæmmende og tegn på, at der er en debat i Danmark, musik i aktionærernes ører” var journalistens konklusion. vi mangler at få taget. Nemlig hvad det er, vi bedømmer og Hvad er det lige for et perspekbelønner en virksomheds suctiv, der bliver lagt på en historie, der handler om, at 1.000 mences ud fra. Selvfølgelig skal virksomhederne tjene penge, for nesker mister deres arbejde? Er vi virkelig kommet så langt væk hvis de ikke tjener penge, så skaber de ingen job – men at de fra det menneskelige perspektiv, kun belønnes på, hvorvidt de at ansatte er lig med tal, og jo færre af disse hersens ansatte er er i stand til at levere et stadig lig med afkast til aktionærerne, stigende afkast til aktionærerne, hvilket igen er lig med jubel? er ikke alene kortsigtet og dårligt købmandskab. Det er simHar journalister, arbejdspelthen også for sølle. giver og investorer helt glemt, at det er mennesker, vi taler om, og ikke bare tal? En virksomhed bør belønnes for begge dele. Dens evne til at skabe indtjening og skabe job. Det Og hvis vi skal anlægge et rent økonomisk perspekkan ikke alene være fagforeningerne, der er intertiv på sagen: Mennesker, der får løn, betaler skat, holder gang i den lokale købmand og så videre – esseret i, at der skabes job. Som samfund bør vi alle altså et menneske, der kan bidrage til, at hjulene være interesseret i, at der skabes flest mulige gode i samfundet drejer rundt, til forskel fra det menjob til flest mulige mennesker. Og ikke mindst bør vi alle – fra almindelige borneske, der mister sit arbejde og dermed sin mugere til aktionærer – håbe på, at vi i stedet for arlighed for at bidrage til samfundet for en længere eller kortere periode. tikler om aktionærjubel kan læse artikler med overskrifter som: ”Danmark jubler – Lundbeck ansætVi har tidligere hørt det samme fra for eksempel ATP, der på Danske Banks generalforsamling ter 1.000 nye medarbejdere”. proklamerede, at banken var nødt til at skære i omLæs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme kostningerne for at sikre det størst mulige afkast til

”Er vi virkelig kommet så langt væk fra det menneskelige perspektiv, at ansatte er lig med tal, og jo færre af disse hersens ansatte er lig med afkast til aktionærerne, hvilket igen er lig med jubel?”

Følg formandskabet på Twitter. Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 08 2015. Næste nummer fredag den 23. oktober Udgiver Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Julie Søltoft Jeppesen jsj@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media St. Kongensgade 72 1264 København K telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg Læserindlæg senest fredag 2. oktober Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag 52.972 Design Hans Munk og Katrine Kruckow Tryk Aller


Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank, kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Kunderådgivere til storkøbenhavn (se hvilke filialer på al-job.dk) Kunderådgiver service til filialen i Roskilde Andelsboligrådgiver til filialen i Aarhus


ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

DER SKAL MERE END MEL OG SMØR TIL AT BAGE 12 MIO. SMÅKAGER I DØGNET

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Jacobsens Bakery i Hedensted har succes. Derfor besluttede direktør Jan Jacobsen at investere i en fordobling af produktionen. Det krævede et anlægslån i banken, som vi kautionerede for. For

Jacobsens Bakery betød det, at det var nemt at få Ja til lånet. For banken betød det mere forretning, mindre risiko og en glad kunde. Hvad enten det drejer sig om lån til udvidelse af produktionen,

FREM I VERDEN

driftsfinansiering eller en finansieringsløsning til en udenlandsk køber, kan vi stille en garanti til banken, så din kunde kan få Ja til den rigtige løsning. Se hvad der skal til på ekf.dk


Magasinet Finans nr. 8/2015