23
Spørgehjørnet Danske Kreds’ faglige konsulenter, Lisbeth Hansen og Lucina Søgaard-Lidell, giver svar på medlemshenvendelser, som typisk relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten, Funktionær- eller Ferieloven.
Vi nærmer os hastigt det nye år, og med den travlhed, der er i vores afdeling, kan jeg ikke nå at holde alle mine omsorgsdage og de fem seniordage, som jeg fik, da jeg fyldte 60 år. Hvad skal jeg gøre? Det er da ærgerligt, at du ikke kan få afholdt dine omsorgsdage og seniordage. Ikke afholdte omsorgsdage bliver automatisk overført til din timebank ultimo januar i forbindelse med lønkørslen for februar. Fra timebanken kan du beslutte, om du vil afspadsere timerne eller få timerne udbetalt. Seniordagene er en del af Danske Banks personalepolitik, som betyder, at man får fem seniorfridage om året fra det kalenderår, hvor man fylder 60 år. Det er et krav, at man skal have afholdt alle sine omsorgsdage, før man kan afholde sine seniordage. I din situation, hvor du ikke kan nå at afholde alle omsorgsdagene, bortfalder dine seniorfridage i indeværende år. Seniordagene kan ikke udbetales eller overflyttes til næste år.
Min chef mener ikke, at jeg har ret til frihed med løn til at passe min kærestes søn, når han er syg?
Jeg har ingen børn, men en hund, der er mit et og alt. Kan jeg få fri til at gå til dyrlægen med den?
Jeg er ikke enig med din chef. Hvis du har et forældremyndighedslignende forhold til barnet, har du de samme rettigheder som forældrene. Det betyder, at hvis barnet bor sammen med dig og din kæreste, vil du have ret til frihed med løn til at passe – eller arrangere pasning af – din kærestes søn i de første 14 dage af hans sygdom.
Nej, du har ikke ret til frihed med løn for at tage din hund – eller andet dyr – til dyrlægen. Det betyder, at kontrolbesøg og undersøgelser hos dyrlægen, må lægges på tidspunkter, hvor du har fri eller har aftalt fri. Hvis hunden bliver akut syg eller er kommet til skade, må du gerne tage den til dyrlægen. Det er dog vigtigt, at du giver din leder besked om, at du ikke kommer på arbejde, og at du efterfølgende aftaler, hvordan der skal afregnes for friheden; enten med omsorgsdage, ferie, afspadsering eller andet.
Har jeg ret til at få fri med løn, hvis min ægtefælle eller mine forældre kommer til skade og skal behandles af en læge? Hvis der er tale om tvingende familiemæssige årsager, der er på grund af sygdom eller ulykke kræver, at din tilstedeværelse er påtrængende nødvendig, har du ret til frihed med løn. Omstændighederne skal desuden være upåregnelige og ekstraordinære (force majeure). Du har ikke ret til at få frihed med løn til at tage med din ægtefælle/forældre til lægen, hvis det er planlagt behandling.
Udgiver: Danske Kreds Carl Gustavs Gade 2, 2 sal 2630 Taastrup
Redaktion: Steen Lund Olsen (ansv.) Daniel Lundgren Jørgensen Carsten Rasmussen
Telefon 45 14 01 11 Telefax 45 14 99 15 mail@danskekreds.dk www.danskekreds.dk
Redaktionen afsluttet: 25.11.2016 Bidrag sendes til Danske Kreds att: Kommunikation
SKRIV TIL OS Har du et spørgsmål angående dine ansættelsesforhold, kan du skrive til mail@danskekreds.dk eller ringe på tlf. 45 14 01 11.
Design: Peter Vendrup, Finansforbundet
Oplag: 12.500
Tryk: Aller
Udgives af Danske Kreds Den faglige organisation i Danske Bank-koncernen
Forsidefoto: Petra Kleis