__MAIN_TEXT__

Page 1

Oktober 2020 Medlemsblad for Finansforbundet Assurandørerne

Skuespiller FOR EN DAG Morten William Raj fra Danica Pension tog det som en personlig udfordring at melde sig, da Finansforbundet søgte deltagere til en ny brandingfilm. Oplevelsen åbnede hans øjne for fremtiden og et job som chef for bæredygtige investeringer Side 8

Kom i form til IDD /2

Vi lærer af hinandens erfaringer /6

Fan af fællesskabet /12


2

EFTERUDDANNELSE

Af Carsten Jørgensen / foto: Unsplash

KOM I FORM TIL IDD-PRØVEN

sørge for, i samarbejde med selskaberne, at få lagt en plan for, hvordan assurandørerne kan forberede sig til prøven”, fortæller kredsformand Jørgen Lykke. Han påpeger, at prøven på ingen måde er ’a piece of cake’ at bestå. ”Det er min vurdering at niveauet svarer til en assurandør-eksamen, godt nok med multiple choice, så der kan vælges mellem forskellige svarmuligheder på spørgsmålene. Man skal indstille sig på, at det kræver en del forberedelse at klare prøven. Nogle skal igennem tre forskellige prøver, hvis de både beskæftiger sig med privatområdet, erhverv og pension”, siger Jørgen Lykke.

Snart sker der noget

”I fjerde kvartal i år og de to første kvartaler af 2021 vil selskaberne for alvor rykke i forhold til at forberede deres assurandører på prøverne i IDD. Man er godt klar over, at store medarbejdergrupper skal igennem testen”, siger Bjarne Dyrberg, politisk- og markedsudviklingschef på Forsikringsakademiet.

Kredsformand Jørgen Lykke opfordrer assurandører og selskaber til at få lagt en plan for, hvordan medarbejderne får trænet til den efteruddannelsesprøve i IDD-regler, som alle skal bestå hvert 3. år. ”Niveauet for prøven svarer til en assurandøreksamen”, understreger han

Ifølge Bjarne Dyrberg politisk- og markedsudviklingschef på Forsikringsakademiet, er en række selskaber på vej med at planlægge træning af deres assurandører. ”I fjerde kvartal i år og de to første kvartaler af 2021 vil selskaberne for alvor rykke i forhold til at forberede deres assurandører på prøverne i IDD. Man er godt klar over, at store medarbejdergrupper skal igennem testen”, siger Bjarne Dyrberg og fortsætter: ” Grunden til, at man først tager fat nu, er denne cyklus, der er aftalt med IDD-reglerne, om at sælgere af forsikringer skal bestå en prøve hver tredje år. Hvis selskaberne var begyndt at forberede deres erfarne assurandører for et år siden på den prøve, de skal bestå i 2021, ville cyklussen blive skæv, forklarer han. Forsikringsakademiet har arbejdet tæt sammen med Finanstilsynet om, hvordan IDD-reglerne skal fungere i hverdagen. ”I samarbejde med branchen har vi udviklet et online digitalt træningsunivers, som er målrettet efteruddannelsesprøven. På den måde får du opfrisket relevante faglige emner – og du kan fokusere 100 % på den prøve, der kræves i forhold til netop dit arbejdsområde”, siger Bjarne Dyrberg.

Under to procent er dumpet Omkring 1.000 personer har været igennem testen, og under to pro-

D

en 1. oktober 2021 skal alle assurandører have gennemført og bestået den efteruddannelsesprøve i IDD-regler, som trådte i kraft 1. oktober 2018. Hver tredje år skal den bestås, for at man kan dokumentere, at man er kompetent inden for sit arbejdsområde. Emnet var på dagsordenen på Finansforbundet Assurandørernes bestyrelsesmøde torsdag 24. september, og her kom det frem, at meget få selskaber var begyndt at tænke på den prøve, som assurandører med mere end tre års anciennitet skal gennemføre og bestå om mindre end et år. ”Det kom bag på mig hvor lidt opmærksomhed, der er på IDD-prøven. Derfor bad jeg alle på bestyrelsesmødet om at tage affære og

DIGITAL PRØVE Prøven foregår online, og det vil typisk være arbejdsgiver, som organiserer, hvor, hvordan og hvornår du skal tage prøven. Når dit navn bliver råbt op, skal du besvare 40 konkrete spørgsmål på 60 minutter. Hvert spørgsmål har 4 svarmuligheder, men kun ét rigtigt svar. Du skal i alt have 70 % rigtige for at bestå.


EFTERUDDANNELSE

cent er dumpet. Den lave dumpeprocent kan hænge sammen med, at deltagerne har forberedt sig godt på de digitale træningsbaner, Forsikringsakademiet har stillet til rådighed. ”Hvis man kan sit fag og bruger tid på træningsbanen, skal man slå koldt vand i blodet forud for prøven i forhold til at bestå den. Men det er stadigvæk en eksamen, der skal bestås, så man skal heller ikke tage for let på det”, mener Bjarne Dyrberg. Han forklarer, at testen er bygget op med viden svarende til 45 timers efteruddannelse over tre år (15 timer om året). ”Dem, der benytter den digitale træningsbane, bruger noget mindre tid”, vurderer Bjarne Dyrberg. I alt skal 10.000 personer i Danmark, som formidler forsikringer, igennem prøven. Du kan læse mere om, hvad IDD-kompetencekravene betyder for dig på Forsikringsakademiet.dk/idd.

3


4

EFTERUDDANNELSE

Af Carsten Jørgensen

Vi er stor set i mål 75 ud af godt 100 assurandører har taget prøven, og ingen af dem er dumpet, fortæller Henrik Nielsen, formand for Assurandørforeningen i Danica Pension

”Vi er stort set i mål med at bestå prøven i IDD-reglerne. 75 ud af godt 100 har taget den, og endnu er ingen dumpet”, siger Henrik Nielsen, formand for Assurandørforeningen i Danica Pension. ”Det er ikke et udtryk for, at vi er bedre end andre assurandører men skyldes først og fremmest god forberedelse”, understreger han. Henrik Nielsen er selv blandt dem, der har taget prøven, og han kan bekræfte, at det ikke er nemt at bestå den uden forberedelse. ”Jeg har været 33 år i Danica, og selv om jeg føler, jeg ved rigtig meget om faget, var der alligevel noget rust, der skulle bankes af. Kollegerne har taget det fint, at de skulle op til prøven. For nogle har det måske lidt været som en grå sky, der hang forude, men alle er heldigvis kommer fint igennem den”. Danica Pension har besluttet at assurandørerne skal op i alle prøver og ikke kun den prøve, der direkte er relateret til deres arbejdsområde. ”Vi har haft stor gavn af de træningsbaner, Forsikringsakademiet har tilrettelagt på deres hjemmeside, og derudover er vi blevet delt op i grupper med tre-fire personer i hver, som har forberedt sig sammen. Det har også fungeret rigtig godt at have nogle kolleger at sparre med”, siger Henrik Nielsen.

HVAD BETYDER IDD-KRAVENE? IDD (Insurance Distribution Directive) er et europæisk direktiv, som skærper kravene til forsikringsformidling. Direktivet stiller krav til alle, der formidler forsikringsprodukter. IDD-direktivet har 11 bilag, som tilsammen dækker de forskellige typer af forsikringsprodukter på markedet. Det er de produkter, som medarbejderen formidler, der afgør, hvilke bilag i direktivet han/hun er omfattet af. Formålet med er at beskytte forbrugere og private investorer. Alle medarbejdere, som rådgiver og formidler forsikringer til deres kunder, skal fremover leve op til IDD-kravene. Medarbejdere uden erfaring på området skal bestå en test med både teori og rådgivning, før de må rådgive selvstændigt. Medarbejdere med erfaring indenfor forsikringsrådgivning skal bestå en test på viden inden den 1. oktober 2021, da de indtil da er omfattet af en overgangsordning.

”Jeg har været 33 år i Danica, og selv om jeg føler, jeg ved rigtig meget om faget, var der alligevel noget rust, der skulle bankes af”, siger Henrik Nielsen om prøven, som han bestod.


5

FORENINGSNYT MEDDELSER FRA KREDSEN OG FORBUNDET | LÆSERBREVE | NYHEDER | ETC

Ny overenskomst i Topdanmark OK2020, blev en langtrukket proces, som især var udfordret fra start af, at det var seks år siden, vi sidst havde haft overenskomstforhandlinger. Oven i var historikken fra tidligere forhandlinger på de forskellige sider minimal. Det blev hurtigt besluttet, at der skulle ryddes op i gamle tekster og aftaler som havde mistet sin værdi over de sidste seks år. Ved forhandlingerne blev vi mødt af, at selskabet ville flere store ændringer. Derfor blev de vigtigste udpeget og delforhandlet i små grupper. Desuden var der mange punkter, der vedrørte ledelsesretten, og som derfor ikke skulle forhandles under selve overenskomsten. Hele processen var derfor meget opdelt i mange mindre grupper, som arbejdede med de forskellige problemstillinger. Da grupperne hele tiden skulle vende det opnåede med deres respektive bagland, betød det, at processen trak ud. Resultatet af forhandlingen er, at vi i dag står med en overenskomst med flere større ændringer. Flere af ændringerne har dog været på vej over flere år. Erhverv: Mange ændringer i begge segmenter. Segment selvstændig, med fokus på mindre erhvervskunder, og helkundeforholdet men en bonus der afspejler dette. Segment erhverv, overenskomst med fokus på de større erhvervskunder og plejeforpligtelsen.

Landbrug: Mæglermandaterne ligger ved assurandørerne, og risiko vurderes af assurandørerne. Privat: Tilbage til mere variabel aflønning, præstationsløn, dog uden kompromis af den indtegnede risiko. Liv: Fokus på kunderne, og risikoen, meget forhandling om hvem der plejer kunderne. Udover dette var der mange ting, der blev bragt på bordet til forhandling, som dog ikke var 100 procent overenskomststof. Såsom betjeningsrettet på visse kunder samt servicekoncepter og retten til porteføljen. Der blev en lang proces, som endte med et pænt ja til overenskomsten.


6

SEMINAR

Af Berit Villadsen

VI LÆRER AF HINANDENS Humøret var højt, da Finansforbundet Assurandørerne afholdt formands-næstformandsseminar i Koldingfjord den 23.- 24. september. Corona-aftaler, IDD og forbundets ansvarsområder var nogle af emnerne, de 22 deltagere drøftede, før de med bind for øjnene begav sig ud i forskellige aktiviteter.

H

vad er trenden på salget? Hvordan håndterede I coronaen? Og har I en plan for IDD’en? Det var nogle af de emner, som de 22 deltagere vendte på Finansforbundet Assurandørernes formands- og næstformandsseminar i Koldingfjord den 23.- 24. september. Erfaringsudveksling og teambuilding var nogle af de centrale emner på dagsordenen, og det blev taget godt imod hos både nye og garvede deltagere. ”Det var meget interessant at høre, hvordan det fungerer i andre selskaber, der er på størrelse med os. Det var meget interessant at høre, hvad de går og kæmper med til dagligt, og hvad de har af udfordringer. Det var meget givtigt og selvfølgelig også spændende at høre,

hvad de store selskaber har af udfordringer. Det er jo også meget dem, man skæver til som mindre selskab,” forklarer Lennart Lyngdorf, nyvalgt formand for Assurandørforeningen i Aros Forsikring og ny deltager på seminaret. ”Jeg har været med et par gange før, og jeg synes, vi lærer rigtig meget af hinanden på sådan en to-dages seance, især på ERFAmøderne, som er dem, jeg ser mest frem til. Her kan vi sidde og lave ping-pong med hinanden. Vi har drøftet corona-aftaler og godtgørelser i de forskellige selskaber, konkurrencesituationen og bytteforholdet mellem selskaberne og meget mere. Det var spændende og meget interessant”, siger Michael Noer, næstformand i Assurandørforeningen i Topdanmark.

IDD fylder overraskende lidt Ud over de mere nære ting, diskuterede deltagerne også kredsens engagement i Finansforbundets ansvarsområder, som delte vandene lidt. Nogle assurandører havde svært ved at relatere sig til ansvarsområderne i deres dagligdag, men en afrapportering fra ansvarsområdernes arbejde bidrog ifølge kredsformanden til en større forståelse for arbejdets betydning. ”Vi havde en god debat om, at vi i kredsen fremadrettet skal være bedre til at fortælle, hvad der sker i ansvarsområderne og dele ma-


SEMINAR

ERFARINGER teriale, så hele kredsen involveres i arbejdet og ikke kun den enkelte repræsentant. Så selv om vi ikke lige kan måle værdien helt ned på assurandørernes hverdag, har det en værdi, at vi både bidrager og deltager i ansvarsområderne”, siger Jørgen Lykke, formand for Finansforbundet Assurandørerne. Et andet tema, som blev diskuteret, var IDD-prøver, test og træning. Her erfaringsudvekslede selskaberne med hinanden, og her blev førstegangsdeltageren Lennart Lyngdorf blandt andet overrasket over, hvor meget eller måske nærmere, hvor lidt IDD’en fylder. ”Det overraskede mig, at man selv i de store selskaber ikke har prioriteret IDD’en mere, end man har. Så vidt jeg husker, var der faktisk ikke rigtig nogen ud over Thisted Forsikring, som havde en plan i forhold til IDD’en, hvad angår kompensation af tid, datoer i kalenderen osv. Nogle enkeltstående personer i de andre selskaber havde været igennem den, og de sagde, at man skal afsætte noget tid til træning, ellers består man simpelthen ikke”, siger Lennart Lyngdorf..

Der blev snydt, så vandet drev Efter frokosten blev deltagerne inddelt i grupper på fem og seks, hvor de skulle samle nogle træfigurer. Derefter fik hver deltager en redningsvest og en pagaj i hånden. Sidstnævnte skulle de først bruge til at bære en bold på i et stafetløb og dernæst til at ro en gummibåd på

Lennart Lyngdorf tog hjem fra seminaret med en masse nye bekendtskaber, ny viden og diskussionspunkter i tasken, som han vil præsentere for kollegerne i Aros Forsikring.

Koldingfjord. Gummibåden skulle de imidlertid først samle gruppevis med bind for øjnene. Senere skulle de ro om kap mod hinanden. Den sidste del af sejlruten skulle foregå med bind for øjnene og med vejledning fra vandkanten. ”Det var supersjovt, og der blev snydt, så vandet driver. Vi er jo assurandører, så der går jo rigtig meget konkurrence i det. Det var supergodt, at der var noget fysisk i stedet for, at vi bare sidder ned og lytter eller laver klassisk gruppearbejde med en planche. Du lærer også dine assurandørkolleger at kende på en anden måde. En stille mand blomstrer pludselig med noget andet. Så jeg er vild med det”, siger Michael Noer. Lennart Lyngdorf var også begejstret for vandaktiviteterne. Han tog hjem fra seminaret med en masse nye bekendtskaber, ny viden og diskussionspunkter i tasken, som han vil præsentere for kollegerne i Aros Forsikring, som pr. 1.november tæller 16 assurandører. Og så er han i mellemtiden også blevet klogere på IDD’en. ”Jeg har efter vores seminar erfaret, at vi i selskabet rent faktisk er ved at udarbejde en plan for assurandørerne i forhold til IDD. Den er blot ikke meldt ud til os endnu, da ledelsen er ved at undersøge, hvilke prøver vi skal op i. Vi har nemlig et samarbejde med AP Pension, hvor vi igennem dem tilbyder pensionsprodukter under en paraplyaftale, og det udfordrer os lidt med hensyn til IDD’en”, siger Lennart Lyngdorf.

7


8

KARRIERE


KARRIERE

Af B e r i t V i l l a d s e n / Fo t o : C h r i s t i a n S t æ h r

ASSURANDØR PÅ FILMSCENEN Morten William Raj, pensionskundechef i Danica Pension, er ikke vild med at være i spotlyset. Han tog det som en personlig udfordring at melde sig, da Finansforbundet søgte deltagere til en ny brandingfilm. Oplevelsen åbnede hans øjne for fremtiden og et job som chef for bæredygtige investeringer

E

n surrealistisk oplevelse, sådan beskriver Morten William Raj, pensionskundechef i Danica Pension, det at være filmskuespiller for en dag. ”Jeg ringede hjem til konen og sagde, at jeg troede, jeg skulle være med i en kampagne- eller reklamefilm for Finansforbundet. Men jeg føler, jeg har været til jobsamtale, og så fik jeg en herrefed titel. Det var megasjovt at prøve, men jeg forstår ikke helt, hvad der lige er foregået,” husker Morten William Raj, pensionskundechef i Danica Pension. Han er grundlæggende ikke så vild med at stå på en scene i spotlys og tog det som en personlig udfordring at melde sig, da Finansforbundet søgte medlemmer til en ny brandingfilm, som i øjeblikket kan ses på fjernsyn, nettet og udendørsbannere.

Han troede, filmen skulle handle om hans job som pensionskundechef. Men emnet rekrutteringskonsulenten og coachen på filmsettet præsenterede ham for, var i stedet forandringer og fremtidens jobmarked. Et ekspertpanel havde kigget på hans profil og givet et bud på hans fremtidige jobtitel. ”Chef for bæredygtige investeringer” stod der på hans visitkort. ”Jeg tænkte, hold da op! Kan man lave verden til et bedre sted og samtidig få nogle penge ind, som man kan investere – og bruge det at jeg er sælger og godt kan lide at performe? Dét er sgu en fed cocktail, som går op i en højere enhed. Jeg havde ikke selv tænkt over, at jeg havde en bæredygtig profil. Men de ramte mig, de havde læst mig, at jeg synes, det var vigtigt. ”

De ramte mig

At være eller ikke være

Hvorfor meldte du dig til filmen? ”Jeg kan godt lide at teste mig selv og komme lidt ud af min komfortzone. Det kan runde en som menneske, synes jeg. Så derfor meldte jeg mig for at lære at sige nogle ord foran flere end bare en kunde. Jeg kan godt lide, når det stikker lidt af, så jeg mærker, jeg lever.”

Den nye titel har siden spøgt i hovedet hos pensionskundechefen, som bor i Sverige med sin kone og parrets tre drenge. Han har googlet på nettet for at se, hvad der ligger i jobbet, og hvilke profiler der er chef for bæredygtige investeringer. Han er blandt andet stødt på kolleger i Danica, og det har åbnet hans øjne. ”Jeg synes, bæredygtighed er det rigtige. Jeg taler i forvejen om det med kunderne og kigger også på det i forhold til mine egne investeringer - investerer ikke i kul, olie osv. Så jeg tænker, det er den vej, vi skal. Det kan kun gå for langsomt. Og jeg synes det kunne være interessant at sætte en dagsorden på området.” ”Når det så er sagt, er jeg lidt tryghedsnarkoman, når det gælder store forandringer. Det er også derfor, jeg har været i SEB Pension i ti år, som siden blev solgt til Danica Pension, hvor jeg er i dag. Så der skal ret meget til at flytte mig. Det er nemmere, hvis nogen siger til mig: ’Vi synes, du skal være chef for bæredygtige investeringer’. Jeg vil ikke selv sige det højt.”

FINANSFORBUNDET VISER SIG FREM I september lancerede Finansforbundet imagekampagnen ”Et arbejdsliv i bevægelse”, hvor reklamefilmen med Morten William Rajs deltagelse indgår. Kampagnen viser, at forbundet baner vejen for medlemmerne og hjælper med at bygge bro mellem de klassiske faglige kompetencer og de nye kompetencer, fremtiden har brug for. Udover reklamefilmen, som bliver vist på en række tv-kanaler, vil der være dagbladsannoncer, outdoor-reklamer (stilladser og posters ved busstoppesteder mv) og aktiviteter på sociale medier.

Mange sælgere er i det forkerte job Pensionskundechefen er 39 år gammel og har 17 års erfaring som assurandør i bagagen. Han har flere gange benyttet sig af Finansforbun-

9


10

KARRIERE

dets arrangementer, blandt andet Finansforbundet Assurandørernes netværk og et mentorforløb, og han opfordrer andre assurandører til at gøre det samme. ”Mange ville have godt af at få et karriereforløb eller et mentorforløb for at finde ud af, om de i virkeligheden har det rigtige job. Jeg oplever flere i vores branche gå ned med stress, fordi de arbejder for meget eller måske arbejder med det forkerte. ” ”Der er utrolig mange sælgere i vores branche, som ikke trives med at ringe til kunder og lave opsøgende salg, men er bedre til at servicere kunderne. Jeg prøver løbende at mærke efter, hvad mine kompetencer er. For man skal kunne gå glad på arbejde. Det tænker jeg meget over.”

Hop på udviklingstoget Udvikling fylder meget hos Morten William Raj. Forsikringsbranchen er under konstant forandring, og selvom jobbeskrivelsen ikke nødvendigvis ændrer sig med samme hast, gør kundernes udfordringer og problematikker det.

”Du kan ikke bruge det samme manuskript som for ti år eller bare to måneder siden. Du skal hele tiden være opmærksom på, hvad kunderne efterspørger. Så jeg har en naturlig interesse for at udvikle mig og blive bedre for at bevare, at jeg har et job om 10 eller bare 5 år. Dem, der ikke hopper på toget, bliver på perronen, uanset hvilken branche du er i.” Pensionskundechefen forsøger at tilpasse sig forandringer ved at se muligheder i dem i stedet for begrænsninger. ”Det er altid nemt at kigge udad mod branchen, men jeg vil hellere kigge indad først og sige, hvad kan jeg selv gøre for at justere, hvis der fx kommer en ny lovgivning eller nyt fra selskabet, som gør, at jeg skal skifte spor og gear. Så jeg forsøger at være opmærksom på, hvilken strategi ledelsen lægger for dagen og finde ud af, hvordan jeg kan arbejde inden for den.”

Der skal jo ske noget Morten har i skrivende stund ikke set filmen endnu. Han er spændt, ikke mindst fordi filmoptagelsen grundlæggende udfordrer en ydmyghed, han har med hjemmefra. Han er vokset op med at have benene på jorden. Først levere inden man fejrer, som han siger. De gange han har prøvet at være i rampelyset, har det faktisk været ok. Som nu dengang hans kone for nyligt insisterede på at lægge en artikel med ham op på Facebook. Det kastede roser fra bekendte og venner, og det var faktisk en positiv oplevelse. Og så er der jo også lige det med det fremtidige job. ”Der skal jo ske noget, hvis jeg gerne vil udvikle mig. Lad os nu sige, at jeg bliver chef for bæredygtige investeringer, så skal jeg op på scenen og forklare, hvorfor man gør, som man gør – både når det går godt og skidt, hvis der fx slipper en forkert handel ind. Så må du frem i bussen og forklarer dig.”

NÅR DET STIKKER AF FOR MORTEN Da Morten William Rajs ældste søn, som er målmand, klagede over en kedelig fodboldtræning, meldte pensionskundechefen sig som målmandstræner i den lokale fodboldklub. Noget han overhovedet ikke synes, han har tid til med tre børn, en kone og hans arbejde. ”Jeg gjorde det nok også fordi, jeg synes, at mine egne forældre ikke var der nok på fodboldbanen, da jeg spillede. Så kan man bare sidde og pege fingre, eller selv gøre noget ved det”, siger han.

”JEG HAVDE IKKE SELV TÆNKT OVER, AT JEG HAVDE EN BÆREDYGTIG PROFIL. MEN DE RAMTE MIG, DE HAVDE LÆST MIG, AT JEG SYNES, DET VAR VIGTIGT”

MORTEN ER IKKE RENDYRKET BÆREDYGTIG Selvom Morten William Raj går ind for bæredygtighed og i særdeleshed bæredygtige investeringer, afspejles det endnu ikke ude i carporten, hvor der holder en dieselbil og en benzinbil. ”Jeg er ikke en hellig type, der cykler til arbejde hver dag, kun spiser salat osv. Jeg indeholder desværre også nogle fejl og mangler – og har en svaghed for et godt køretøj. Men mon ikke det næste gang bliver til en el eller hybrid,” siger pensionskundechefen fra Danica Pension.


11

FORENINGSNYT MEDDELSER FRA KREDSEN OG FORBUNDET | LÆSERBREVE | NYHEDER | ETC

Ny overenskomst i Codan Med flere måneders forsinkelse forårsaget af corona-epidemien nåede man i mål i juni med en ny 3-årig overenskomst, der forbedrer assurandørernes pension og giver noget sikkerhed i dårlige tider

Af Carsten Jørgensen

Assurandørforeningen i Codan og ledelsen satte forhandlingerne om en ny overenskomst på standby, da corona-epidemien lukkede samfundet ned i marts. Derfor var det på et hængende hår, at man nåede i mål med en ny 3-årig overenskomst i juni, så den kunne træde i kraft 1. juli, da den gamle udløb. ”Vi var enige om, at man ikke kan forhandle online via Teams eller Skype. Vi udvekslede nogle dokumenter, mens der var lukket ned, men heldigvis nåede vi at afslutte forhandlingerne ansigt til ansigt, da der blev lukket op igen”, siger Jørgen Lykke, formand for Assurandørforening i Codan. Han betegner overenskomsten som god og spændende. Privatassurandører får lidt mere sikkerhed i indtjeningen, hvis markedet er dårligt, og tilsvarende oprettes nogle puljer, der kan understøtte erhvervsassurandører, hvis de som følge af corona-

krisen mister kunder i år og i 2021. Desuden får medarbejdere inden for ”små erhverv” adgang til at passe og servicere kunder, hvilket de ikke har måttet hidtil. ”Der rokkes ikke ved, at vi er en produktionsafhængig virksomhed, hvor vi hovedsageligt er provisionslønnede. Og hvis man lever af provision i gode tider, skal man også være klar til, at den kan være nedadgående i dårlige tider. Det er vi og ledelsen enige om”, siger Jørgen Lykke. Selskabet gik til forhandlingerne med et krav om en nulløsning. Det kom ledelsen ikke igennem med, men en egentlig procentramme er svær at gøre op. Jørgen Lykke hæfter sig ved, at pensionsordningen forbedres for samtlige assurandører over de næste tre år. Det sker ved, at arbejdsgiverens andel af betalingen gradvis stiger fra 11 til 13,5 procent, mens medarbejderens andel af betalingen falder fra 7 til 5 procent i overenskomstperioden, hvilket hver måned betyder, at medarbejderen får flere penge udbetalt, idet egenbetalingen trækkes på lønsedlen. ”V i nåede at holde et par møder for kollegerne om den nye overenskomst i juni måned, og den blev meget fint modtaget. Resultatet blev også stemt hjem med et overvældende flertal”, fortæller Jørgen Lykke.

Brug de nye trivselskonsulenter Oplever du en udfordret trivsel på din arbejdsplads? Kommer det for eksempel til udtryk i forhøjet sygefravær, i pressede relationer eller i dårlige trivselsmålinger? Hvis du er leder eller tillidsvalgt og kan svare ja til et af spørgsmålene – eller du oplever andre udfordringer med trivslen – kan det være en god idé at kontakte Anna Feerup og Birgit Kjeldsen. De udgør den nye Trivselsenhed i Finansforbundet og er klar til at støtte trivselsarbejdet og forebygge mistrivsel på de finansansattes arbejdspladser. ”Vi vil meget gerne i dialog med arbejdspladser, hvor vi kan komme ud og stille spørgsmål og måske komme med nye perspektiver til, hvordan man griber arbejdet med trivsel an”, fortæller Anna Feerup og Birgit Kjeldsen samstemmende.

De to trivselskonsulenter blev ansat i Finansforbundets sekretariat 10. august – og ansættelsen udspringer af forårets overenskomst mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening, hvor parterne enedes om at styrke trivslen ude i virksomhederne. Anna Feerup kan kontaktes på e-mail: afe@finansforbundet.dk tlf. 50 84 70 10 og Birgit Kjeldsen på e-mail: bkj@finansforbundet.dk tlf. 40 45 42 62.


12

PORTRÆT

Af Berit Villadsen

FAN AF

FÆLLESSKABET Den nye formand i Assurandørforeningen i Sønderjysk Forsikring er optaget af trivslen og fællesskabet hos assurandørerne. Han er uddannet hos Skat, men har aldrig fortrudt springet til assurandørfaget. Og så elsker han at se urtehaven gro.

P

alle Kristensen voksede op i en lille nordfynsk by ved navn Skamby. Fodbold var stort i byen, som til trods for sine blot 300 indbyggere havde et divisionshold i fodbold, hvis lokale spillere byen støttede op omkring. Sammenholdet og fællesskabet spirede, og man var der for hinanden, husker Palle Kristensen, der er blevet formand i Assurandørforeningen i Sønderjysk Forsikring for at gøre en forskel for fællesskabet og foreningens 23 medlemmer - 12 privatassurandører, 7 erhvervsassurandører og 2 konsulenter. ”Mit hjerte banker for vores lille forening og vores assurandører. Det at gøre noget for mine kolleger ligger mig meget på sinde. Alle skal have det godt. Vi er i en branche, hvor vi bliver målt og vejet hele tiden. Hvis du skal yde dit bedste, kræver det også, at du har de bedste omgivelser og forudsætninger for at gøre det”, siger 58-årige Palle Kristensen.

Coronaen forstærkede fællesskabet Palle Kristensen er oprindelig uddannet ved Skat i Søndersø Kommune. Som barn drømte han om at blive revisor, men da elevpladsen glippede, begyndte han i Skat. Han var kun et kursus væk fra at kunne kalde sig skatterevisor, da han igennem en bekendt i en forening blev opfordret til at gå ind i assurandørfaget. Det gjorde han først som fritidstegner, og senere på fuld tid i Alm. Brand. I dag 29 år senere har han aldrig fortrudt springet. Han kan godt lide fleksibiliteten, og at hans løn ikke bliver udregnet efter årlige tariffer, men efter den indsats, han lægger i jobbet. Så må man tage de lange arbejdsdage med i købet. Som privatassurandør er han typisk hjemme ved 19.30-tiden, men så er arbejdsdagen også slut. Det har han afstemt med både kunder og familien, og det råder han nyuddannede assurandører til også at gøre. Formandsjobbet er også afstemt hjemmefra. Lysten til det faglige arbejde har Palle Kristensen haft igennem længere tid, men det er først efter hans yngste datter er rundet 12 år, at han føler, han har tiden til det. Den første tid som formand har stået i coronaens tid, og det har været udfordrende, men også lærerigt.

”Vi fandt ud af vigtigheden i at sparre med hinanden og tog nye værktøjer i brug som Skype. Så vi er blevet meget bedre til at hjælpe hinanden. I dag har vi en SMS-tråd på telefonen. Hvis en kollega har et spørgsmål, kan man lægge det på tråden, og så er der en anden kollega, som svarer hurtigt tilbage om fx en accept eller noget lignende. Så vi har fået nogle nye værktøjer med i bagagen på grund af coronaen.”

Urtehaven giver ro Palle Kristensen bor sammen med sin familie i Søndersø, en fynsk by med næsten ti gange så mange indbyggere som Skamby. Barndomsbyen er dog ikke længere væk, end han kan stå i sin 1.200 kvadratmeter store blomster- og urtehave og se den i luftlinje. Palle tilbringer en del tid i urtehaven, mens konen står for blomsterne. ”I løbet af en dag har jeg mange gange haft ting, jeg skal huske at gøre, klokkeslæt jeg skal følge osv. Det ryger helt i baggrunden, når jeg går med en rive eller spade eller ligger på knæene og sår nogle ting. Det er livsbekræftende at se ting gro, og plukke dine egne ærter, jordbær, kartofler osv. Somme tider har du den mentale træthed, men mangler den fysiske træthed. Har du begge dele sover du godt.” Urtehaven er også god, når der skal laves mad, noget familien er optaget af både hjemme og ude. Når de har været på tur i Danmark eller udlandet, hvor hans ældste datter på 22 år bor i forbindelse med sit arbejde på Den Danske Ambassade i Tjekkiet, tester de gerne udvalgte retter af hjemme i deres eget køkken. En anden måde den nye formand kobler fra på er med en ketsjer i hånden. To gange om ugen er det tennisbolde han slår til, og en gang om ugen fjerbolde. Derudover ses han med vennerne, hvoraf de tætteste også har trådt deres barnesko i Skamby. Niels, som han kravlede ved siden af som lille, og Peter, som han sad ved siden af første skoledag. De har sammen med deres familier mødtes til julefrokost, nytår, Sankt Hans og andre familiearrangementer de sidst 37 år.


TROMPET

”ALLE SKAL HAVE DET GODT. VI ER I EN BRANCHE, HVOR VI BLIVER MÅLT OG VEJET HELE TIDEN. HVIS DU SKAL YDE DIT BEDSTE, KRÆVER DET OGSÅ, AT DU HAR DE BEDSTE OMGIVELSER OG FORUDSÆTNINGER FOR AT GØRE DET”

6

EKSTRA OM PALLE KRISTENSEN

Den bil kører jeg i En sort folkevogn Passat. Det kan jeg lide at spise Dansk mad, asiatiske retter, egnsretter og fisk. Vi er en stor fiskespisefamilie og tager gerne på fiskerestauranter. En stor wienerschnitzel med det hele går jeg heller ikke i vejen for. Det kan jeg lide at drikke En god rødvin og en god gin tonic. Vores

svigersøn har sammen med en ven vundet DM for bartendere. Han har sin egen Instagramside med forskellige Gin og Tonics. Det nyder jeg godt af. Det kan jeg lide at høre af musik Musicals. Jeg har købt billet til en forestilling med André Rieus Strauss symfoniorkester med damer i store balkjoler og det hele. Ellers har jeg en meget bred smag fra god dansk musik til græsk musik.

Den seneste bog jeg har læst er Sigurds Danmarkshistorie med Sigurd Barrett, som jeg i øjeblikket læser for min datter. Det er en fast tradition, at jeg læser for hende, inden hun skal sove. Ellers er bøger ikke lige mig, jeg vil hellere gå en tur ud i vores urtehave med en rive eller spade i hånden. Det kan jeg lide at se i tv Sport og nyheder. Jeg tjekker gerne nyhederne på begge kanaler.

13


14

KORT NYT

MEDLEMSVANDRING FINANSFORBUNDET ASSURANDØRERNE Her på sider en det tanken, at medlemstilgange- og afgange mellem assurandørforeninger vises, men som følge af den nye persondatalov (GDPR), vises kun de medlemmer som har givet samtykke til at deres navn må vises i bladet

1.600 medlemmer i Finansforbundet Assurandørerne pr. 8. oktober 2020 Assurandør- & Kundechefforeningen i Tryg Antal medlemmer: 192 Indmeldt Jeppe Frederik Weber Hansen, Frederikssund Assurandørforeningen i Codan Antal medlemmer: 100 Udmeldt Muammer Basoda, Taastrup Assurandørforeningen i Topdanmark Antal medlemmer: 359 Indmeldt Mads Vølund, Greve Morten Müller, Vejle Muammer Basoda, Taastrup Fo t o : M a r t i n D a m K r i s t e n s e n

Landsmøde på en ny måde For første gang nogensinde blev Finansforbundets landsmødet holdt digitalt i dagene 29. – 30. september. På Nyborg Strand blev en konferencesal omdannet til et kæmpe tv-studie, hvor forbundets politiske ledelse, hovedbestyrelse og medarbejdere fra sekretariatet befandt sig, mens de knap 200 delegerede individuelt eller i mindre grupper over hele landet fulgte med online og debatterede via deres skærm. Finansforbundet Assurandørernes formand Jørgen Lykke var som hovedbestyrelsesmedlem til stede på Nyborg Strand. Fra talerstolen fortalte han under debatten om beretningen blandt andet om den udfordring, assurandørerne har med hvert tredje år at skulle bestå den såkaldte IDD-efteruddannelsesprøve. Og at social dumping forekommer i flere forsikringsselskaber, hvor selskaberne benytter såkaldte agenter uden ansvarlige ansættelsesforhold. Landsmødet vedtog enstemmigt de nye politiske indsatsområder, forbundet skal arbejde med frem til 2023. Arbejdsprogrammet er opdelt i de fire overordnede områder: De store udfordringer omkring os, det kompetente menneske, det rummelige og fleksible arbejdsliv samt samarbejde og alliancer. De politiske indsatsområder kan læses på Finansforbundet.dk under Om Finansforbundet. / CJO

Assurandørforeningen i Danica Pension Antal medlemmer: 99 Indmeldt Jacob Høj, Odense SV Niels Albech Fogt, Odense M Købstædernes Forsikring Antal medlemmer: 25 udmeldt Tommy Foverskov, Horsens Assurandørforeningen i Aros Antal medlemmer: 13 Alm. Brand Forsikring A/S Antal medlemmer: 182 Indmeldt Claus Mads Schmidt -Larsen, Herning Jonas Mathias Husted, Hillerød Heidi Ludwig, Odense SV Udmeldt Peter Ritter-Brenting, Holmegaard Nicolai Aastrand Christiansen, Køge Sønderjysk Forsikring Antal medlemmer: 20 Assurandørforeningen i Lokal Forsikring Antal medlemmer: 17 Udmeldt Helle Lindkvist Clausen, Middelfart

PFA Pension FASOR Antal medlemmer: 125 Indmeldt Jens Jacob Schrøder, Holstebro Nils Balck Møller, Stenløse Assurandørforeningen i Thisted Forsikring Antal medlemmer: 22 Indmeldt Jan Vejlø, Spøttrup Assurandørforeningen i Vejle Brand Antal medlemmer: 11 Konsulent- og Kundechefforeningen i Velliv Antal medlemmer: 73 Udmeldt Jacob Høj, Odense SV Henrik Dencker Broch, Dragør Niels Albech Fogt, Odense M Assurandørforeningen i IF Forsikring Antal medlemmer: 15 Assurandørforeningen i Gjensidige Forsikring Antal medlemmer: 30 Landsforeningen Antal medlemmer: 308 Udmeldt Thomas Jørgensen, Engesvang


15

KONTAKT TIL FORENINGERNE

Formandskab Formand Jørgen Lykke, Codan Næstformand Ole Lomholt Mortensen, Topdanmark Finansforbundet Assurandørernes assurandørforeninger: Assurandørforeningen i Alm. Brand Claus Nexø Jensen Søndermarken 119 4340 Tølløse Tlf. 40 12 22 67 Mail: clje@almbrand.dk Assurandørforeningen i Aros Lennart Lyngdorf Jyllensgade 35, Ulsted 9370 Hals Tlf. 25 34 81 09 Mail: lly@aros-forsikring.dk Assurandørforeningen i Codan Forsikring Jørgen Lykke Folkvarsvej 30, 5 tv. 2000 Frederiksberg Tlf. 30 37 80 28 Mail: jlq@codan.dk Assurandørforeningen i Danica Pension Henrik Nielsen Rejsbyvej 1 4600 Køge Tlf. 22 20 74 20 Mail: h.n@danicapension.dk Assurandørforeningen i Gjensidige Bo Vincent Filosofgangen 11, 4. sal 5000 Odense C Tlf. 24 69 58 11 Mail: bo.vincent@gjensidige.dk Assurandørforeningen i If Forsikring Sten Thygesen Rødding Birkevej 11B 6630 Rødding Tlf. 40 90 77 11 Mail sten.thygesen@if.dk Assurandørforeningen af 1906 i Købstædernes Forsikring Michael K. Larsson Bernstorffsvej 28 5000 Odense C Tlf. 51 48 90 16 mkl@kfforsikring.dk Assurandørforeningen i Lokal Forsikring Gunner jensen Akacievænget 21 4684 Holmegaard Tlf. 40 47 71 53 gj@lokal.dk

Konsulent- & Kundechefforeningen i Velliv Mogens Edvard Pedersen Degnevænget 7 8464 Galten Tlf. 61 55 34 85 Mail: Mogens.edvard.pedersen@velliv.dk Assurandørforeningen i Sønderjysk Palle Kristensen Bøgegårdsvej 67 5471 Søndersø Tlf. 30 69 68 78 pak@soenderjysk.dk Assurandørforeningen i Thisted Forsikring Michael Kyndi Teglværksvej 1, Næssund 7760 Hurup Thy Tlf. 24 95 06 61 Mail: mk@thistedforsikring.dk Assurandørforeningen i Topdanmark Ole Lomholt Mortensen Gesten Kærvej 40 6600 Vejen Tlf. 40 16 56 99 Mail: olt@topdanmark.dk Assurandør- & Kundechefforeningen i Tryg Lone Hansen Eliassensvej 85 6000 Kolding Tlf. 22 20 82 86 Mail: lone.hansen@tryg.dk Assurandørforeningen i PFA - FASOR Lars Hjelmqvist Vinterbuen 37 2750 Ballerup Tlf. 21 94 20 33 Mail: lhj@pfa.dk Assurandørforeningen i Vejle Brand Annette Vesterskov Storebæltsvænget 86 5500 Middelfart Tlf. 24 97 14 86 Mail: anv@vejlebrand.dk Landsforeningen Jørgen Lykke Formand Finansforbundet Asurandørerne

Udgiver: Finansforbundet Assurandørerne Applebys Plads 5 1411 København K Telefon: 3296 4600 Telefax: 3296 1225 E-mail: post@assurandor.dk assurandorkredsen.dk Redaktion: Jørgen Lykke (ansvh.) Kommunikation, Finansforbundet Annoncer: Kontakt Pia Hansen Telefon 3266 1374 Forsidefoto: Christian Stæhr Layout: Lone Halse Blinkenberg og Katrine Kruckow Finansforbundet Produktion: Johnsen Graphic Solutions Oplag: 1.700 Udgivelsesterminer: 3 gange årligt. Næste nummer udkommer: Marts 2021 ISSN-nr.: 1902-9519 Nr. 3 / oktober 2020 / 16. årgang


LEDER

Regeringen skyder på en hel branche Der kan sikkert siges en masse godt om regeringens forslag til støtte for, at de nedslidte i vores samfund skal der tages ekstra godt hånd om som et ansvarligt samfund. Jeg synes, dette er en rigtig god tanke og ide – og til det har vi allerede ”seniorpension”, hvor man har en målrettet ordning som er en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning. Men det mener regeringen ikke er godt nok. Der skal være en ordning, hvor tilbagetrækning ikke skal bedømmes på helbred men på anciennitet på arbejdsmarkedet, og så skal du i øvrigt ikke have for mange penge på din pensionsopsparing, hvis du vil gøre brug af ordningen. Det vil sige, at hvis jeg har været på arbejdsmarkedet i mindst 42 år, når jeg fylder 61 år, kan jeg få ret til at gå tidligere på pension, hvis jeg i en årrække forinden har droppet at spare op til min pension? Er det klogt, at vi nu ikke skal spare op til pension? Det har været et grundelement i mange år, blandt andet via indførelsen af gode arbejdsmarkedspensioner for rigtig mange brancher - også dem hvor fysisk nedslidning sker. Og arbejdsmarkedspensionerne er blevet rost til skyerne af diverse regeringer i kompagniskab med arbejdsmarkedets parter – arbejdsgiverne og fagforeningerne. I øvrigt er det uforståeligt, at det alene skal være anciennitet på arbejdsmarkedet, som ifølge regeringens udspil skal være afgørende for tidlig tilbagetrækning. Eksemplerne med bryggeriarbejderen Arne, slagteriarbejderen og håndværkeren, som er nedslidt af hårdt fysisk

Jørgen Lykke, formand

arbejde, og som regeringen har præsenteret i medierne, lever jo ikke nødvendigvis op til kravet om at have været mindst 42 år på arbejdsmarkedet som 61-årige. Den næste del omkring finansieringen af hele denne nye ordning – er om muligt endnu mere uforståeligt og et direkte angreb på den finansielle branche. Ikke kun bankerne som man samfundsmæssigt har sagt er de sorte får skal betale en særskat flere milliarder fra 2023! Men så sandelig også forsikringsselskaber og pensionsselskaber med flere som alle i forvejen betaler denne lønsumsafgift. Hvor er logikken i dette bliver der spurgt? Svaret lyder, at den finansielle branche har haft store overskud og skal yde mere til denne samfundsopgave! Tak for det, og hvorfor så kun den finansielle branche og ikke alle brancher som har haft overskud – Novo Nordisk, Mærsk, med flere? Ikke fordi det ville gøre det bedre at ramme dem som kan tjene penge. Al virksomhedsdrift går jo ud på at tjene penge, så man kan have ansatte, betale skat og investere i det danske samfund. Desværre er det populært i vores samfund at skyde på en hel branche, og regeringen har tilsyneladende opbakning til det fra menigmand, som kun ser overskrifterne i aviserne om bankpakker til støtte under finanskrisen, store overskud og høje lønninger til direktioner, hvidvaskskandaler og lignende. Men er det retfærdigt at skyde på finanssektoren? Mit svar er nej.

”IKKE KUN BANKERNE SOM MAN SAMFUNDSMÆSSIGT HAR SAGT ER DE SORTE FÅR SKAL BETALE EN SÆRSKAT FLERE MILLIARDER FRA 2023! MEN SÅ SANDELIG OGSÅ FORSIKRINGSSELSKABER OG PENSIONSSELSKABER MED FLERE”

Profile for Finansforbundet

Assurandørerne 03-2020  

Assurandørerne 03-2020