13
undergang i horisonten. Steen Eiler Jørgensens tanker stiler svimlende højt. Men formanden for Dansk Selskab for Rumfartsforskning står med fødderne solidt plantet i en våd græsplæne. Nærmere bestemt i et parcelhuskvarter, Kirke Værløse, Sjælland, Danmark, Europa, Jorden. Tredje planet i vores solsystem. På Mælkevejen. Han står lige ved legepladsen ved det lokale vandtårn og den lille fodboldbane. Det er kulsort, men der er ingen gyldne øjne, der blinker i mørket. Et gråmeleret, massivt røgslør af lavtryksskyer, som Nordatlanten har pustet ind over Europa, skygger for det mylder af stjerner, som vinker lysår væk i det fjerne. ”Det kan godt undre, at Danmark har fostret en af de største astronomer i verdenshistorien, Tycho Brahe,” siger Steen Eiler og fnyser af den stjernefattige nattehimmel. Det undrer ham i hvert fald ikke, at den seriøse astronomi i dagens Danmark er blevet udvisket af det slørede udsyn til stjernehimlen. Men det har ikke nogen betydning for hans
indre univers, som er koloniseret af fantastiske idéer om rummet. Det evigt ekspanderende, enorme, ydre univers. Steen Eiler får stjerner i øjnene, når han snakker om Rummet: ”Jeg tænker på Rummet hver eneste dag. Flere timer i døgnet.” Dansk Selskab for Rumfartsforskning informerer om den nyeste udvikling på rumfartsområdet og tæller godt og vel hundrede medlemmer. Steen Eiler giver af og til foredrag på Planetariet – blandt andet for at få sine artsfæller til at forstå, at de skal til at sætte rumsejlene, hvis menneskeheden skal bestå efter Jordens undergang. I rumfartens tjeneste Steen Eiler er 37 år. Han er cand.scient. i fysik med speciale i rumfart. Til daglig arbejder han dog i en IT-virksomhed som IT-konsulent. For det giver mere brød på bordet i Steen Eilers parcelhus. Men han snakker imponeret og med slet
skjult misundelse om Peter og Christian fra Copenhagen Suborbital, de to danske rumskibsbyggende mænd, der med deres anarkistiske affyringer af rumraketter fra Bornholm, bryder med alle forestillinger om den almindelige mands formåen i Rummet. Vi går en tur rundt i parcelhuskvarteret. Steen Eilers tankenedslag falder tæt – konsekvent akkompagneret af den dumpe lyd af vores fodtrin. Forbi nedrullede persienner og let stønnende emhætter, folder Steen Eiler sine videnskabeligt funderede fantasier ud. Fem mia. år til at lægge en plan Dødelige vira. Udslettende mikrober. En atomkrig mellem jordiske nationer eller endnu en altudslettende, enorm asteroide, der knalder ind i Jorden, kan udslette alt liv. ”Hele det indre solsystem er et skydetelt af asteroider og meteoritter,” siger Steen Eiler. I yderste konsekvens gør solen det af med Jorden om cirka fem milliarder år, når den brænder ud.