Magasinet Centrum

Page 10

din indie-rock og de gamle klassikere, vil du elske en nat i Katten. EFTERFEST Er du typen, der elsker en all-nighter er du kommet det rette sted. Der er ingen strukturelle hindringer for at danse til den lyse morgen - kun dine ømme fødder og et overflod af GT sætter grænserne for aftenen.

HOW-TO-FIT-IN Ønsker du at blende ind i mængden og fremstå som en ægte sociolog, må du lade de høje hæle blive hjemme. Hop derimod i et par sneaks, dress casually, og smid en lyserød hårklemme i håret. OPSAMLING Alt i alt opskriften på en festlig aften med opblomstring af nye tvær-

gående venskaber og måske endda en flirt at varme sig på i de kolde vintermåneder. Fest-redaktionen bekræfter rygterne og sender en hjertevarm anbefaling efter sociologifester. Hvis du til din store ærgrelse missede højskole-oplevelsen, er dette din chance for at opleve kultursammenstød og fællesskab for en aften!

FEST-REDAKTIONEN KVITTERER MED 5 FOUCAULT

POLIT-FEST: MÆNDENES FREDAGSBAR

D. 28/9 var Fest-redaktionen i Kommunen for at tjekke ud, hvad politterne har at byde på til deres årlige ”mandebar”. I lyset af sidste års PR-krise var vi spændte på, hvad vi kunne forvente til denne skamplet på det ellers pæne og progressive CSS-campus. Skulle vi smides over skuldrene på en polit-fyr og stille kvindekampen 100 år tilbage? ARMBÅND Der var lang kø til armbåndene, og man kunne mærke, at de fleste af politterne allerede var godt stegte. Der blev svinget rundt med grønne Gajol-flasker og proklameret, at “nu skulle den bare ind og ha’”. Men de kan noget med effektivitet, de politter, og der gik ikke lang tid, før vi fik udleveret fire armbånd og var klar til at træde indenfor. DANSEGULV Kommunen var godt fyldt op, og der blev spillet Kommune-klassikere som “Annie” fra MGP 2005 og 10

Bruno Mars. Der var en håndfuld flere Suspekt-sange, end der plejer at være til socio-og statskundsskabsfesterne, men mest af alt var dansegulvet især præget af, at politterne er gode til at bruge basarm og hoppe. Et klart højdepunkt var, da DJ’en sidst på aftenen spillede “Jeg vil la’ lyset brænde”, og man så CSS’ skjorteklædte neoliberale økonomistuderende kærligt kaste sig i armene på hinanden. DRINKS Hovedopgaven for aftenens fest var, at Fest-redaktionen skulle

modtage den famøse Elefantorden. Elefantordenen er en “Mændenes Fredagsbar”-tradition og er en cocktail bestående af en ølbong Elefantøl med en Gammel Dansk i øjemål oveni. Der var en separat bar til formålet, og i baren var der linet spande op til svage sjæle. Der stod en skælmsk polit-fyr bag baren, som fortæller, at der engang var én, der drak 22 (!!) Elefantordener på en aften. Efter sigende så man ham aldrig på studiet igen. Det var også ufatteligt ulækkert, men man måtte dog give konceptet, at man kom i godt humør, og


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.