Page 1

CENTRUM STUDENTERMAGASINET PÃ… CSS

TEMA:

SEX & STOFFER


KOLOFON SKRIBENTER Andrea Winsløw, samfundsfag Ann-Sofie Koutsis Olsen, statskundskab Astrid Friis, antropologi Camilla Juul Petersen, sociologi Cecilie Heitmann, statskundskab Jens Høyer Jensen, statskundskab Kristine Barkholt, sociologi Mettemarie Gade Holm, statskundskab Nicolai Nybro Hansen, sociologi Oliver Nygaard Sørensen, økonomi Rebecca Levin, statskundskab Sofie E. Westergreen, sociologi Tobias Schjødt Kjær, sociologi GRAFISK Ann-Sofie Koutsis Olsen, statskundskab (web) Charlie Bagger, statskundskab (foto) Julius Gotthardt Møller, sociologi (layout) Tanja Hoffmann Holm, sociologi (illustrationer) NICE INFO Oplag: 500 For annoncering, deltagelse og generel kontakt, mail til: magasinetcentrum@gmail.com Centrum er studentermagasinet for alle studerende ved CSS på Københavns Universitet. Magasinet er gratis og produceres af frivillige CSS-studerende. Centrum er støttet af Studenterrådet og Dansk Magisterforening. Du sidder her med vores udgivelse #2, fra efterårssemesteret 2018. Alle tidligere og fremtidige udgivelser kan findes på magasinetcentrum.com.

2


INDHOLD 4

9 14 19

HVAD SKER DER, NÅR SU’EN FORSVINDER?

Med komplicerede SU-regler og rigide systemer, kan man havne uden SU og uden rettigheder

HINANDENS FESTER Centrums skarpeste festanmeldere er taget til Polits egen Mændenes Fredagsbar og en unavngiven fest på Sociologi for at anmelde alt fra dansegulv til drinks

STUDIERNE OM STUDIERNE Centrums bedste kvantitative forskere har undersøgt alle studiernes fordomme om hinanden og sig selv og har ovenikøbet præsenteret det grafisk

7

12 16

EKSAMENSSTRESS Både nye og gamle studerende kan få hjælp til at overkomme eksamensstress med Studenterrådgivningens råd til, hvad man kan gøre før, under og efter en eksamen

”HVIS DU VIL HAVE BØRN, SÅ BARE GØR DET. DET ORDNER SIG NOK” Selvom studiet i sig selv kan virke overvældende, er der nogle, der vælger at få et barn ved siden af

MERE VIRKELIGHEDSNÆR UNDERVISNING EFTERLYSES PÅ KOMMUNEHOSPITALET For at mindske frafaldet har Antropologi fokuseret på hverdagen efter universitetet – og det burde flere uddannelser gøre

KRITISKE STUDENTERFORENINGER På tværs af flere af CSS’s uddannelser er der en stigende tendens til at kritisere pensum for at være ensidigt og ude af trit med nutidens udfordringer – især klima mangler

SEX & STOFFER

24 29

KOGNITIV OPTIMERING SOM STUDERENDE? Særligt i USA er der en stadig stigende tendens til at tage mentalt optimerende stoffer i eksamensperioden – er det på vej på CSS?

EN HURTIG GUIDE TIL SEX OG SAMVÆR Det er 2018, og meget er sket siden seksualundervisningen i 6. klasse; her får du en guide til bl.a. menstruationskoppen og slikkelappen

26 //

HVOR ER STOFFERNE BLEVET AF? I jubilæumsåret for 1968 er Centrum taget rundt på CSS for at finde ud af, hvem der stadig tager stoffer, og om det er muligt at få fat i nogle af dem

RESULTATER FRA CSS-UNDERSØGELSEN Med let hånd er der igennem bladet drysset dugfriske facts om alt fra sex og smøger til Nik & Jay gennem magasinet


HVAD SKER DER, NÅR SU’EN FORSVINDER? SOFIE E. WESTERGREEN FOTO: CHARLIE BAGGER

I samme periode som uddannelsesloftet blev vedtaget, trådte nye SU-regler vedrørende forlænget studietid også i kraft. De nye regler dikterer, at studerende, der er startet på deres uddannelse før 1. juli 2016 maksimalt må være forsinkede 12 måneder i deres uddannelse, hvor de studerende, som er startet efter, maksimalt må være forsinket 6 måneder. Hvis dette overskrides, betragtes man ikke længere som studieaktiv og man mister derfor retten til SU. Erik Emil Steglich-Petersen og Lasse Jarl Jensen er begge ramt af de nye SU-regler. 26-årige økonomistuderende Erik Emils start på studiet blev ramt af, at hans mor fik konstateret uhelbredelig kræft. Dette resul-

terede i, at han kom mere bagud end hans tilladte 30 ECTS-point, og han fik derfor frataget sin SU for 7 måneder siden på trods af, at han har en gyldig dispensation fra studieadministrationen. Lasse på 28 er filosofistuderene

og tager kandidatfag på CSS. Lasse fik en hjernerystelse under en pause mellem bacheloren og kandidaten. Han startede kandidaten i 2016, men har været bagud med mere end de 30 ECTS-point. LÆGEERKLÆRINGER, KAMPE OG ET RIGIDT SYSTEM Begge studerende fik frataget deres SU i foråret, men er på nuværende tidspunkt stadig i forhandling med SU-styrelsen. ”Efter mange måneder har det ikke lykkedes [...] på trods af mange lægeerklæringer, da det bare er sådan, SU-reglerne er sammensat” – Erik Emil Ligesom Erik Emil oplever Lasse at hans

4


forsøg på dispensation har været uden resultat. ” Jeg søger kontinuerligt dispensation og forsøger at lade SU-styrelsen forstå min situation. Det virker til at være et rigidt system med meget rigide regler, som ikke tager hensyn til den enkelte og den enkeltes behov” – Lasse På trods af, at Lasse roser de ansatte medarbejdere på SU-kontoret, giver han samtidig udtryk for dets uigennemskuelighed: ”For mig virker der til at være så mange forskellige regler, som alle har en eller anden underparagraf eller et tillæg, som ligger gemt et andet sted på SU’s hjemmeside, men som kan have stor indvirkning på hele processen. Intet er samlet på en overskuelig måde.” – Lasse HVAD GØR MAN SÅ? Hvad gør man, når man mister sin indkomst og systemet ikke berettiger én til nogen hjælp? Når de to studerende bliver spurgt ind til, hvilke muligheder de har haft for at kompensere for deres manglende indtægt, fortæller de, at de er blevet nødt til at overveje deres fremtid på studiet. ”Jeg overvejede, om jeg skulle droppe ud af studiet. Der er en årsag til, som selvfølgelig understøttes af min egen læges og flere speciallægers udsagn, at jeg ikke har været i stand til at studere på fuld tid. Når jeg mister min SU, skulle jeg så få mig et studiejob ved siden af mit studium, hvor jeg ville kunne tjene penge svarende til min SU? Det vil jeg jo ikke være i stand til. Hvis jeg var i stand til det, ville jeg jo have studeret på fuld tid i stedet. Så jeg overvejede klart, om det var muligt for mig at klare mig igennem den sidste del af min uddannel-

se uden penge. Eller om jeg skulle droppe ud for så at tjene penge i en del tid og så vende tilbage til studiet for at studere videre med penge på lommen. Den idé virkede heller ikke særlig god, for hvordan skulle jeg kunne tjene nok penge på deltid, så jeg kunne spare sammen til resten af min studietid? Jeg overvejede også, om jeg bare skulle droppe uddannelsen helt.” - Lasse Lasse er indtil videre blevet på studiet, men har været nødsaget til at tage et job, på trods af at han og lægerne ikke vurderede, at dette var hensigtsmæssigt. ”At få mig et job har helt sikkert været en nødvendighed grundet min økonomiske situation, selvom det hjælper mig lige vidt. Det gør selvfølgelig, at mit minus på bankkontoen ikke er lige så slemt, som hvis jeg ikke havde noget job. Og det med at have et job ser jeg klart som en luksus. Jeg ville øn-

ske, at jeg var i stand til at varetage et fuldtidsstudium og samtidig jonglere et job ved siden af, for det ville give den optimale erfaring og endda gøre studielivet lidt sjovere, men sådan ligger landet bare ikke for mig.” – Lasse Erik Emil har ligeledes fundet udfordringerne ved SU så svære, at han har overvejet at stoppe på studiet. ”Heldigvis bor jeg med min kæreste, som ejer en lejlighed, så der har været nogle måneder, hvor jeg ikke har betalt husleje. Men nu har jeg heldigvis et velbetalt job. Hvis ikke jeg havde boet sammen med min kæreste, så havde jeg valget mellem at stoppe på studiet eller blive hjemløs, eller selvfølgelig flytte hjem til min familie. Jeg er gået glip af flere ugers undervisning, da mit arbejde ligger i en sådan mængde, at jeg bliver nødt til


at arbejde fuldtid i mange uger om HVAD OPNÅR REGLERNE? ”Det gør, at det tager endnu året for at få det til at løbe rundt, Bekymringerne som følge af fra- længere tid at blive færdig. Menår jeg ikke får SU.” – Erik Emil tagelsen af SU samt de ændringer get længere tid. Ud over at jeg fik Erik Emil har fundet et job, der i prioriteter, de to studerende har en svær start på studiet, hvilket er kan erstatte den SU, han tidligere måtte foretage, påvirker deres fo- svært nok, så tager det endnu mere har fået. Til gengæld er arbejds- kus på studiet. energi at skulle arbejde, så det mængden ikke tilegnet studeren”Det, at jeg skal koncentrere kommer til at tage endnu mere tid de. Udover at han finder det nød- mig om, hvordan jeg får nok penge end det gjorde i forvejen. […] Nu er vendigt at arbejde mere end de til at leve for, indvirker klart på mit jeg blevet nødt til at tage arbejde, maksimalt anbefalede 15 timer ud- fokus på studiet. Samtidig er jeg som er ret omfattende for at have over et fuldtidsstudie, skal en stu- nærmest i konstant kontakt med indkomst nok, nu jeg ikke får SU. derende, der har fået frataget sin SU-styrelsen, hvor jeg forsøger at Og det har gjort, at jeg selvfølgelig SU ikke blot læse fuldtid igen for at argumentere for min sag, om at jeg ikke kan fokusere på studiet, og jeg blive berettiget til SU, men kommer meget langsommederimod studere på overtid ”DETTE BETYDER, AT JEG ER FORVENTET re igennem, hvilket nok er eller endda dobbelttid for AT SKULLE ARBEJDE I OVER 110 TIMER det modsatte af, hvad intenat indhente de forsinkede OM UGEN FOR AT HAVE EN CHANCE FOR tionen har været fra regerinpoint. gen. Det er hårdt for mig, og AT FÅ MIN SU TILBAGE. DET ER NÆSTEN ”Hvis jeg skal få min SU LIGESÅ MANGE TIMER DER ER PÅ EN det er hårdt for samfundet. tilbage, så er det forventes UGE, SÅ MAN KAN HURTIGT SE, AT DET Alt i alt en rigtig dårlig regel. at jeg skal læse dobbelt IKKE KAN LADE SIG GØRE” […] Og det går jo imod fuldtid på studiet for at – ERIK EMIL hensigten om reglerne. De indhente mine ECTS-point, er jo ikke interesserede i, at så jeg igen kan blive berettiget til bør modtage SU. Disse ting stjæler man stopper, det er jo ment som SU, og udover dette er jeg nødsa- i høj grad fokus, og når jeg i for- en motivation til, at man kommer get til at tage et arbejde hvor jeg i vejen kæmper med ikke at kunne hurtigere igennem. En regel, der nogle uger bliver nødt til at arbej- klare et fuldtidsstudium, så er den har den modsatte virkning af det, de fuldtid. Dette betyder, at jeg er her bureaukratiske mølle altså en hensigten var, for mit vedkommenforventet at skulle arbejde i over ordentlig omgang også at skulle de, men jeg kunne forestille mig for 110 timer om ugen for at have en holde styr på. mange andres også.” – Erik Emil chance for at få min SU tilbage. Det […] Selvfølgelig skal ingen igener næsten ligeså mange timer der nem systemet uden at yde, men SU-reglerne gør det svært for de er på en uge, så man kan hurtigt se, pointen er vel, at vi skal have vel- studerende at gennemføre deres at det ikke kan lade sig gøre” – Erik uddannede mennesker ud af vores studie og komme tilbage til normalEmil system; ikke mennesker, som har tid. Systemet får derfor tendens til Erik Emil giver udtryk for håb- bukket under på grund af syste- at fremstå urokkeligt, utilgiveligt løsheden i systemets krav. Han ser mets opbygning og er gået på kom- og uden en individuel forståelse. det ikke som en mulighed, at han promis med uddannelsens indhold Konsekvensen bliver for Lasse og kan opnå en SU-berettigelse igen og deres faglige udbytte for at kla- Erik Emil hårdere studieår og popå trods af, at han har taget som- re sig igennem økonomisk.” - Lasse tentielt en yderligere forlængelse merskole og planlægger at fortsætLigesom Lasse oplever Erik Emil af deres studietid. te med dette. også, at de løsninger, han har fundet, ikke er holdbare.

6


EKSAMENSSTRESS ANDREA WINSLØW Hjertebanken, svimmelhed, søvnløshed, stres eller angst. De fleste studerende har oplevet at føle sig utilpas op til en eksamen. Mange symptomer er ganske instinktive og kan i nogle tilfælde få os til at præstere bedre til eksamen, mens andre kan virke ulogiske og hæmme vores præstation i eksamensperioden. Hvordan eksamensstres eller -angst kommer til udtryk er meget forskelligt. Der findes lige så mange eksempler, som der findes studerende – det kan være alt fra den dirrende stemme til udeblivelse fra eksamen. Centrums skribent og mentor for Studenterrådgivningen giver dig en liste over simple råd til, hvordan du kan håndtere tiden før, under og efter eksamen.

HVAD KAN DU GØRE I EKSAMENSPERIODEN? Adskil læsetid og fritid Stres over en eksamen kan være et tegn på, at du ikke får slået hjernen fra, når du burde holde fri. Læg en klar plan for, hvornår du læser til eksamen, og hvornår du holder fri. Læs på en læsesal I eksamensperioden kan man med fordel bruge læsesalene som sin eksamensarbejdsplads. Lad dit hjem, især dit værelse, være dit helle. Læsesalen på KUA og Den Sorte Diamant har ofte bedre plads end CSS. Husk læsepauserne En teknik kan være at læse 45 minutter og holde 15 minutters pause. Brug pauserne aktivt, gå en tur ned i Kommunen og få snakket med andre studerende. Læg telefonen væk. Brug din læsegruppe Find en gruppe der har samme forventninger til eksamen som dig selv. Forventningsafstemning kan være vigtigt. Evaluer din studiedag Gør det til en vane at bruge 5-10 minutter på at evaluere din læsedag. Således bliver dine fremskridt konkretiseret, samtidig med at fokus kommer væk fra, hvad du ikke nåede den dag.


HVAD KAN DU GØRE TIL EKSAMEN? Kom til tiden Mød ikke for sent, men kom heller ikke alt for tidligt. Kommer man for tidligt, kan man opleve at blive mere stresset i selve eksamenssituationen. Tæl runde genstande i rummet Mindfulness kan hjælpe i en stresset eksamenssituation. En enkel øvelse, der kan udføres i de fleste eksamenssituationer, er at tælle alle runde objekter, du kan se. Mærk kroppen, sæt dig tungt i sædet med fødderne solidt i gulvet. Øh’erne er normale Husk, at tænkepauser er en normal del af alle samtaler. De virker ofte længere for dig selv end for censor. Brug sproget konstruktivt. Det er bedre at sige ”Det kan jeg ikke huske” end ”Det ved jeg ikke”.

FØLER DU KONSTANT STRES- ELLER ANGSTSYMPTOMER UNDER EKSAMEN BØR DU OPSØGE HJÆLP. STUDENTERRÅDGIVNINGEN TILBYDER FOR EKSEMPEL GRATIS RÅDGIVNING TIL STUDERENDE.

HVAD KAN DU GØRE EFTER EKSAMEN? Lav en årsagskæde En måde at analysere din eksamensangst på kan være at lave en årsagskæde. Spørg dig selv, hvornår du første gang følte nervøsitet eller stres over en specifik eksamen. Var der noget specifikt ved denne situation, der triggede dine tanker? Spørg dig selv, hvad kan du gøre for at afhjælpe eller aflede dine tanker i disse situationer. Ros dig selv Evaluér, hvad du gjorde godt igennem eksamensperioden. Hvilke positive oplevelser kan du tage med dig videre? Husk, at karakteren ikke er alt Især som ny studerende skal man vende sig til et anderledes karaktergennemsnit. Du er sikkert vant til at få rigtig fine, stabile karakterer fra gymnasiet, men universitetslivet kan byde på en del overraskelser i forhold til karakterer. Nogle gange negativt, andre gange positivt. Det er helt normalt - lad dig ikke slå ud af det!

8


HINANDENS FESTER FESTREDAKTIONEN

Fest-redaktionen består af tre statskundskabere og en enkelt sociolog. Den kaster et kritisk, kærligt og festligt blik på CSS-fester.

SOCIOLOGI-FEST D. 21/9 kl. 20.00 slår dørene op til sociologernes egen festsal - Katedralen - i forlængelse af Sociologisk Institutdag 2018. Fest-redaktionen er spændt, men har medbragt sin kritiske sans i bedste Frankfurter-stil; Kan hvad der i folkemunde går som CSS’ bedste fester leve op til de skyhøje forventninger. ARMBÅND Efter at have passeret Kommunen og snørklet os gennem CSS’ mørkere afkroge nåede vi frem til sociologernes private sted: Katedralen - bedre kendt som “Katten”. Vi blev mødt af hjemmerul, snak i gården og lyden af Niels Brandts stemme på floor. Vi var havnet det rette sted. I mangfoldighedens ånd er sociologerne rundhåndede med “armbånd”; der er plads til alle, og man går simpelthen bare ind - til Fest-redaktionens glædelige overraskelse. Det kan dog anbefales at komme i god tid, da de gode sociologifester er begyndt at rygtes rundt på CSS. DANSEGULV Floor var fyldt af danseglade mennesker, som ikke var blege for singa-long til de gode gamle nullerhits. Fest-redaktionen tog en god gammeldags svingom, da det virkede som om, det var kutymen. Det stod hurtigt klart, at sociologerne havde både hurtige hænder og hurtige

fødder. Alt med måde. Floor var tæt pakket, så der måtte være grænser for de hurtige moves. Dette afspejlede sig også i de lange toiletkøer. Her kan man risikere at spendere sin aften, hvis man er bleg for at begive sig længere ud på CSS. DRINKS Der blev serveret flydende væsker til det flydende floor - tilpasset lejligheden og endda til SU-venlige priser, der signalerer, at Baumændene ikke er en overskudsforretning, der er ude på at inddrive merværdi på bekostning af fattige studerende. Fest-redaktionen havde svært ved at holde armene nede med GT til sølle 15 kroner, der efter sigende var i så høj kurs, at Baumændene måtte tage en taxatur til den lokale Netto efter nye forsyninger. En polit ville nok indvende, at det er et klassisk eksempel på markedsfejl. SEGMENT

(HVAD BLIVER DER SNAKKET OM I RYGER-GÅRDEN) Der var gæster fra nær og fjern, og man skulle kigge langt efter Baumans egne mænd.“Hvorfor skal man overføre til Baumændene?” lød det til tider fra gæster i baren. Sociologifester danner rammer for et sjældent møde mellem politter, statskundskabere og det fjerne RUC; en sådan cocktail fås ikke andre steder på CSS. Fest-redaktionen bevægede sig ud i rygergården, hvor snakken centrerede sig om en festklassiker: fyren der kastede op i hjørnet. Fest-redaktionen var lettere skuffet, da de havde læst op på Foucaults magtperspektiver i aftenens anledning. TAG-TIL-SOCIO-FEST-HVIS Du er træt af at danse i cirkel med en konstant pumpende basarm og savner en god gammeldags svingom med en sød flirt i rullekrave, der nemt kan forveksles med en ung Foucault. Har du tilmed styr på


din indie-rock og de gamle klassikere, vil du elske en nat i Katten. EFTERFEST Er du typen, der elsker en all-nighter er du kommet det rette sted. Der er ingen strukturelle hindringer for at danse til den lyse morgen - kun dine ømme fødder og et overflod af GT sætter grænserne for aftenen.

HOW-TO-FIT-IN Ønsker du at blende ind i mængden og fremstå som en ægte sociolog, må du lade de høje hæle blive hjemme. Hop derimod i et par sneaks, dress casually, og smid en lyserød hårklemme i håret. OPSAMLING Alt i alt opskriften på en festlig aften med opblomstring af nye tvær-

gående venskaber og måske endda en flirt at varme sig på i de kolde vintermåneder. Fest-redaktionen bekræfter rygterne og sender en hjertevarm anbefaling efter sociologifester. Hvis du til din store ærgrelse missede højskole-oplevelsen, er dette din chance for at opleve kultursammenstød og fællesskab for en aften!

FEST-REDAKTIONEN KVITTERER MED 5 FOUCAULT

POLIT-FEST: MÆNDENES FREDAGSBAR

D. 28/9 var Fest-redaktionen i Kommunen for at tjekke ud, hvad politterne har at byde på til deres årlige ”mandebar”. I lyset af sidste års PR-krise var vi spændte på, hvad vi kunne forvente til denne skamplet på det ellers pæne og progressive CSS-campus. Skulle vi smides over skuldrene på en polit-fyr og stille kvindekampen 100 år tilbage? ARMBÅND Der var lang kø til armbåndene, og man kunne mærke, at de fleste af politterne allerede var godt stegte. Der blev svinget rundt med grønne Gajol-flasker og proklameret, at “nu skulle den bare ind og ha’”. Men de kan noget med effektivitet, de politter, og der gik ikke lang tid, før vi fik udleveret fire armbånd og var klar til at træde indenfor. DANSEGULV Kommunen var godt fyldt op, og der blev spillet Kommune-klassikere som “Annie” fra MGP 2005 og 10

Bruno Mars. Der var en håndfuld flere Suspekt-sange, end der plejer at være til socio-og statskundsskabsfesterne, men mest af alt var dansegulvet især præget af, at politterne er gode til at bruge basarm og hoppe. Et klart højdepunkt var, da DJ’en sidst på aftenen spillede “Jeg vil la’ lyset brænde”, og man så CSS’ skjorteklædte neoliberale økonomistuderende kærligt kaste sig i armene på hinanden. DRINKS Hovedopgaven for aftenens fest var, at Fest-redaktionen skulle

modtage den famøse Elefantorden. Elefantordenen er en “Mændenes Fredagsbar”-tradition og er en cocktail bestående af en ølbong Elefantøl med en Gammel Dansk i øjemål oveni. Der var en separat bar til formålet, og i baren var der linet spande op til svage sjæle. Der stod en skælmsk polit-fyr bag baren, som fortæller, at der engang var én, der drak 22 (!!) Elefantordener på en aften. Efter sigende så man ham aldrig på studiet igen. Det var også ufatteligt ulækkert, men man måtte dog give konceptet, at man kom i godt humør, og


Fest-redaktionen blev lettere modvilligt revet med af stemningen og endte med at små-twerke på dansegulvet til “Slem Igen”. HVAD-SKER-DER-I-RYGERGÅRDEN Der er generelt ikke så mange rygere på Polit, og dem, der er, var ikke meget for at dele ud af deres cigaretter. Fest-redaktionen måtte gå forgæves, da vi spurgte om at “låne” en cigaret. Om det er en neoliberalistisk livsfilosofi om selvoptimering af kroppen eller almen nærighed, er uvist. TAG-TIL-MÆNDENES-FREDAGSBAR-NÅR Du trænger til at drikke igennem, og dine øvre armmuskler er stærke nok til at klare en hel aften med basarm.

HOW-TO-FITIN Drik igennem både før og under festen. Proklamér, hvor stiv du er et par gange i timen. OPSAMLING Alt i alt, semi-crowded dansegulv, heftige drinks og bestemt en fest med gang i. På trods af sidste års shitstorm, og det stadigvæk omdiskuterede navn på festen, så er vi endnu ikke klar med høtyvene og faklerne for at gå i kvindekrig. Politterne var gennemgående søde, rare og mere tilbøjelige til snøvlende at snakke om integraler end at være sexister. Kritikken kan i højere grad peges

mod de mange MGP-sange og skub på dansegulvet. Et anonymiseret medlem af Fest-redaktionen proklamerede endda skuffet i hendes Elefantøl-brandert, at “når nu man er taget til CSS’ svar på Zentropa, kunne man godt forvente bare en lille-bitte lummer kommentar”.

FEST-REDAKTIONEN KVITTERER MED 3,5 ELEFANTØL

CCS-UNDERSØGELSEN OM: FESTER Psykologi har efter sigende de bedste fester – med sociologi på en stærk andenplads og økonomi på en tredjeplads

Økonomi Statskundskab Sociologi

Vi ved ikke, om det er tanken om de mange kvindelige studerende, der gør det, men 40 pct. af politterne har stemt på psykologi. Kærligheden går dog begge veje, for over halvdelen af psykologerne har stemt på polit. Den største kærlighedserklæring kommer dog fra antropologi, hvor over 70 pct. har stemt på sociologi.

Psykologi Antropologi FSV Hvem holder de bedste fester, ud over jeres egne?


”HVIS DU VIL HAVE BØRN, SÅ BARE GØR DET. DET ORDNER SIG” KRISTINE BARKHOLT FOTO: CHARLIE BAGGER Sociologistuderende Emma fik datteren Merle som 23-årig, kort efter eksamenerne på 4. Semester. Det virker umiddelbart som en virkelighed, der ligger meget langt fra undertegnedes virkelighed, derfor er jeg taget ud for at tale med Emma om, hvordan det er egentlig er. Det med at få et barn på bacheloren. I en lille hyggelig lejlighed på Ama- fik jeg for nyligt lidt af et chok, da overlagte måde hvorpå der jævnger sætter Emma Gandil Qvortrup jeg erfarede, at en jeg havde gået ligt begyndte at dukke præ-fødmed rutinerede bevægelser kaf- i folkeskolen med havde fået et selsbilleder op på Instagram. Et fe over med den ene arm, mens barn. Det scenarie har jeg hørt om puslebord med bleer sirligt sat på hun holder datteren Merle på den i mange år fra andre. Især tilflytter- række. En lille seng med pastelanden arm. ”Man bliver god til at venner, der flytter til København farvet mini-sengetøj, der elegant matchede den dertilhørengøre ting med en hånd,” gride bamse. Efter de første ner hun og rækker mig en ”JEG SYNES, AT DET ER FEDT, AT JEG IKKE fem billeder i den kategori kop kaffe. Ud over at være HAR ET 8-16 JOB NU, FOR JEG TÆNKER, begyndte det at dæmre for mor til Merle på knap et år, AT DET HAVDE VÆRET EN MEGET HÅRD mig: Det her virker overlagt. er Emma også sociologistu- OMVÆLTNING FOR OS BEGGE TO [MOR En erkendelse gjorde sit derende på 5. semester af OG DATTER]. DER ER DET JO MEGET indtog med stormskridt. Jeg bacheloren. Og det er netop MERE FLEKSIBELT SOM STUDERENDE. har nu en alder, hvor folk friden kombination, der sprin- DER KAN JEG AFLEVERE HENDE LIDT ger i øjnene. SENT, HVIS HUN SOVER LÆNGE OM MOR- villigt vælger at få børn. GENEN OG HENTE HENDE TIDLIGT, OG SÅ MEN … GÅR DU IKKE Som studerende på bache- KAN JEG LÆSE LIDT OM AFTENEN, NÅR GLIP AF NOGET? loren først i 20’erne, lig- HUN SOVER.” ger det umiddelbart utrolig – EMMA Noget af det første vi kommer ind på i lejligheden på langt væk fra mit eget forestillingsunivers, at det at få et barn, fra mindre byer. Med min barn- Amager, er er da også, hvorvidt det er noget man kunne have lyst til doms skolegang solidt plantet på var en planlagt graviditet. ”Ja ja, det lige nu. Jovist, man skal som kvin- skoler på Østerbro troede jeg blot, var helt planlagt,” forsikrer Emma delig studerende ofte lægge øre til at jeg havde lang tid at løbe på, før med et stort smil. Det var et prodiverse kampagner om, hvor smart den slags begyndte at ske blandt jekt hun og Merles far havde brygget på længe. ”Vi havde snakket det er at reproducere sig, mens mine eks-bekendte. Det mest chokerende var egent- om det i et stykke tid og så tænkte man går på studie (For samfundet, for din karriere, for dig). Alligevel lig ikke barnet i sig selv, men den vi egentlig, at det ville passe rigtig 12


”DEN TID JEG IKKE LÆSER, ER TIMER, DER GÅR FRA MIT BARN” Til gengæld er der flere punkter, hvor Emma fremhæver hvor smart det er med baby og studie i kombination. Især med al den frihed og fleksibilitet, der følger med. ”Jeg synes, at det er fedt, at jeg ikke har et 8-16 job nu, for jeg

ØKONOMIEN OG ALT DET ANDET, DET ORDNER SIG Heller ikke den praktiske dimension virker synderligt overvældende i Emmas lille familie. ”Det er altså ikke dyrt at få en baby,” forsikrer Det føltes ikke unaturligt i forhold hun. Tjo, tænker den let barnefortil studiet, fortæller hun. Efter de skrækkede skribent og overvejer, første to år brydes en årgang på sohvordan det kan være svært at få ciologi alligevel mere eller mindre SU’en til at slå til i fredagsbaren, naturligt op. Folk stikker i når man bare har sig selv at forskellige retninger. I prak- ”MAN BLIVER MERE FOKUSERET. JEG tage vare på. Hvilket også tik, på udveksling, til hver TROR, JEG HAR MINDRE TID TIL AT LÆSE kan være en stor nok mundderes valgfag - eller på bar- NU, END JEG HAVDE FØR, MEN JEG TROR fuld til tider. ”Vi køber hensel. Heller ingen af Emmas NÆSTEN, AT JEG FÅR LAVET MERE, FORDI des tøj i genbrug – hun er jo gode veninder fra studiet JEG ER MERE FOKUSERET I DE TIMER JEG ligeglad med om hun går i går på kandidat sammen nu, SÅ VIRKELIG STUDERER.” genbrugstøj eller nyt tøj. Så så det føles bestemt ikke – EMMA får man faktisk også en del som at forlade gruppen i tilskud fra staten. Man får utide. Tværtimod blev den lille ner- tænker, at det havde været en me- ekstra SU og man får mere i boligvøsitet for at blive skubbet lidt ud get hård omvæltning for os begge støtte, og man får tilskud til instituaf venindegruppen, som hun kunne to [mor og datter]. Der er det jo tioner. Der er en hel del tilskud der føle i starten af graviditeten, gjort meget mere fleksibelt som stude- gør, at vi i hvert fald ikke føler, at vi fuldstændig til skamme. ”Det er rende. Der kan jeg aflevere hende mangler noget” sjovt, det er som om der er mange lidt sent, hvis hun sover længe om Vi kan begge to genkende følelaf ens veninder, der lever lidt igen- morgenen og hente hende tidligt, sen af, at der er en diskurs om hvor nem det, at jeg har fået et barn. For og så kan jeg læse lidt om aftenen, meget man skal have på plads, før det er noget de selv vil, men de kan når hun sover. Det er virkelig rart, man kaster sig ud i babyeventyret. slet ikke se sig selv der endnu, så når man har et lille barn som man Uddannelsen, jobbet, boligen. Det er det fedt lige at få lov at låne en også gerne vil nå at være lidt sam- er netop den fortælling, som Emma baby og lege med.” men med, når det er vågent.” gerne vil rykke lidt ved. ”Der er kommet en hel anden ”Men der må da være noget, der struktur på min dag nu. Det var der ”Hvis du skal have et eller andet er svært,” graver jeg insisterende jo ikke rigtig før, der gik man lidt budskab frem, må det være: Hvis ”Noget du ikke kan være med til?” rundt i nattøj til kl. 11 og så læste du vil have børn, så bare gør det. Emma overvejer det kort, men for- man måske lidt her og der. Nu er Du skal nok selvfølgelig have en reklarer blot, at man selvfølgelig er det jo meget sådan: Når jeg afleve- lativt stabil partner, eller en du kan med til festerne på en anden måde, rer hende i vuggestue, så læser jeg, se dig selv få børn med og et sted når man er gravid. Men ellers er fordi det skal jeg. Den tid jeg ikke at bo, men alt andet skal nok falde der egentlig ikke så meget. De fle- læser, er timer der går fra mit barn. på plads.” ste overvejelser går nærmere på, Man bliver mere fokuseret. Jeg hvordan man lige eventuelt i frem- tror, jeg har mindre tid til at læse ”Ej nu lyder det som en salgstale,” tiden skulle kombinere det at have nu, end jeg havde før, men jeg tror griner hun. ”Men især hvis det der et barn med langvarige feltstudier i næsten, at jeg får lavet mere, fordi holder en tilbage er, at man er stuAfrika. Det virker mere præsent, da jeg er mere fokuseret i de timer jeg derende. Det hele skal nok gå. Det hun for øjeblikket tager valgfag på så virkelig studerer.” skal ikke holde en tilbage. Det ordAfrikastudier på KUA. ner sig”. godt, hvis jeg lige kunne nå at blive færdig med 4. semester og så kunne vi få et barn,” efter en kort pause tilføjer hun ”det var et ønske vi begge to havde haft i et stykke tid”.


STUDIERNE OM STUDIERNE OLIVER NYGAARD SØRENSEN OG TOBIAS SCHJØDT KJÆR En klog person sagde engang, at ”holdninger er ligesom røvhuller – alle har dem”. Centrum har været ude på gader og stræder – eller i hvert fald i skolegården – og spørge folk om deres holdninger til de andre studier på CSS. METODEDESIGN Vi har bedt 288 studerende fra hhv. Antropologi, Folkesundhedsvidenskab (FSV), Psykologi, Statskundskab, Sociologi og Økonomi om at beskrive hvert af de andre studier med ét ord. Derefter har vi talt sammen og set, hvad der går igen. FORMIDLINGSSTRATEGI Vi præsenterer her vores datamateriale på to måder: 1) En oversigt over, hvordan hvert studie oftest beskriver hvert af de andre studier. 2) En word cloud for hvert studie med de 15 ord, der oftest blev brugt af de andre studier om det pågældende studie. ANTROPOLOGERNE OM…

ØKONOMERNE OM…

SOCIOLOGERNE OM…

Antropologi

Woke

Antropologi

Flippet

Antropologi

Arbejdsløshed

Folkesundhedsvidenskab

Anonym

Folkesundhedsvidenskab

Hvem?

Folkesundhedsvidenskab

2. prioritet

Psykologi

12-tal

Psykologi

Stræbere

Psykologi

12-tals-piger

Statskundskab

Konkurrence

Statskundskab

Let arrogance

Statskundskab

Det offentlige

Sociologi

Statistik

Sociologi

Venstreorienteret

Sociologi

Socialbelastede

Økonomi

Heteronormative

Økonomi

Maskulinitetskultur

Økonomi

Nordsjælland

FSV’ERNE OM…

PSYKOLOGERNE OM…

STATSKUNDSKABERNE OM…

Antropologi

Anonyme

Antropologi

Arbejdsløshed

Antropologi

Hippier

Folkesundhedsvidenskab

Sundhedsfanatiker

Folkesundhedsvidenskab

2. prioritet

Folkesundhedsvidenskab

Hvad?

Psykologi

12-tals-piger

Psykologi

Selvterapi

Psykologi

Selvdiagnosticerende

Statskundskab

Politikere

Statskundskab

Skarpe albuer

Statskundskab

Selvhøjtideligt

Sociologi

Flippere

Sociologi

2. prioritet

Sociologi

Venstreorienteret

Økonomi

Skjorte(bærere)

Økonomi

Kapitalister

Økonomi

Jakkesæt

14


POLIT

STATSKUNDSKAB

skjortebærere kedeligt

højtråbende

kapitalisme

mænd kedelige

kapitalister heteronormative unge festlige jakkesætdanskebank

selvfede pølsefest

privilegieblinde

højrøvede

ubrugelig

bedrevidende politikere

diskussionsklub tørt

skarpealbuer

SOCIOLOGI

PSYKOLOGI

kommunistisk

venstreorienteret eurocentriske kritikere

andenprioritet

feminister socialbelastede

bourdieu

strikrullekraver manipulerende bøger daddyissues

selvdiagnosticerende

tolvtalspiger

læsebyrde

spændende striktrøjer

FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB

andenprioritet hvem hvad fit

anonyme

sundhedsbloggere gulerødder

lappeløsning ukendte

selvterapi piger tolvtal omsorgsfulde traumer psykopater

ANTROPOLOGI

diætister

glemte piger

stræbere bedrevidende menneskekendere

antiheteronormative ukendte

relevant uheldigt

ambitiøse

utroværdig

lønslave

detoffentlige konkurrence

lædercomputertaske

statistik

selvhøjtidelige

initiativrige

maskulinitetskultur

heterogen flipper selvfede

letarrogance

kulturelle

dagpenge

feltarbejde

hippier moralpoliti

kultur flippet alternative

arbejdsløshed politiskkorrekt

tournesol

hvad anonyme feminister

irrelevant


MERE VIRKELIGHEDSNÆR UNDERVISNING EFTERLYSES PÅ KOMMUNEHOSPITALET ANN-SOFIE KOUTSIS OLSEN

Det kan måske afhjælpe noget af den uddannelsestvivl og det dertilhørende store frafald, som flere af uddannelserne på CSS oplever. På Antropologi har de taget helt konkrete metoder i brug for at klargøre for de nye studerende, hvad en uddannet antropolog kan komme til at arbejde med.

Det er nok de færreste gymnasie- er spændende. Der bliver gået i sibelt, hvis man ikke får stådreng elever, der er rigtig vilde med alle dybden med økonomi, politik, psy- af Hegels dialektik, men det er nu fagene i gymnasiet. Trigonometri, kologi, sociologi, antropologi eller engang nødvendigt for at opnå en analyse af folkeviser og undervis- befolkningens sundhedstilstand. bachelor i statskundskab. En baning i, hvordan man sætter komma Det var lige det, du havde drømt chelor, der kan være springbræt til på engelsk, indgår alle i den brede om. Nu er det jo ikke ligesom i drømmejobbet, selvom drømmealment dannende ungdomsuddan- gymnasiet. Nu sidder du faktisk til jobbet ikke har særlig meget med nelse. Det kan godt være, at det forelæsninger og bliver helt tændt Hegel at gøre. Her handler det om måske ikke er det mest spændende af at høre om faktoranalyse og chi- at bide i det sure æble og lade de i verden at skulle lære om vikin- i-anden test. Du får kuldegysninger lidt mindre interessante fag opvegetidens erobringer, men det er af at læse om Durkheims teori om je af – ikke nødvendigvis de mest adgangsnøglen til drømmeuddan- den sociale arbejdsdeling og Karl nervepirrende – men i hvert fald de emner, som man kan se et fornelsen. Og derfor er det også helt Marx’ Kapitalen. mål med. okay ikke at elske alle facetter af Det ovenstående er nok sandhegymnasieundervisningen. Når huen så er kommet på - og den i de færreste tilfælde. Ligesom ER DET UMULIGT AT GØRE du har løbet efter lastbilen som i gymnasiet, hvor alle fag ikke er KURSERNE EN SMULE MERE følge af alle dine 12-taller - star- yndlingsfag, er det også helt plau- VIRKELIGHEDSNÆRE? Uddannelses- og Forskter den rigtige uddannelse. ningsministeriet konkludePorten til Kommunehospi- LIGESOM I GYMNASIET, HVOR ALLE FAG rer i deres nylige rapport om talet står åben og er klar til IKKE ER YNDLINGSFAG, ER DET OGSÅ frafald på videregående udat tilbyde dig undervisning i HELT PLAUSIBELT, HVIS MAN IKKE FÅR dannelser, at hele 52% af de lige netop de fag, du synes STÅDRENG AF HEGELS DIALEKTIK 16


frafaldne fra universitetet oplever, at uddannelsen er for teoretisk og for lidt fokuseret på det praktiske. Det kan de fleste universitetsstuderende nok nikke genkendende til, da der i høj grad er forskel på at læse om demokratiets opståen og at sidde som embedsmand i kirkeministeriet. Derfor bør det praktiske aspekt i høj grad være noget, som universitetet fokuserer på for at undgå frafald og uddannelsestvivl. Det kan midt i alt det udelukkende teoretiske, virke uoverskueligt at tage stilling til, om man vil fortsætte på en uddannelsessti, hvor man ikke kender destinationen. På antropologi-studiet på Københavns Universitet er der gennem de senere år blevet sat fokus

på denne uklarhed om, hvad en antropolog overhovedet kan arbejde med efter endt uddannelse. Tanken kan da også have strejfet de andre studerende på Kommunehospitalet, for hvad er en antropolog egentlig helt præcist? Det har kurset ”Antropologi som profession” til formål at informere de førsteårsstuderende om. Her skal en række færdiguddannede antropologer skal forsøge at klarlægge fremtidsmulighederne for de videbegærlige antro-russere. Der arrangeres også hvert semester ture til virksomheder, hvor nysgerrige studerende får et indblik i nyuddannede antropologers hverdag. Studievejledningen på antropologi udtaler til Magasinet Centrum,

at de på antropologi forsøger at hjælpe de studerende med at se længere frem mod arbejdslivet, og dermed gøre formålet med uddannelsen helt konkret. Hermed ikke sagt at antropologi har knækket koden til at undgå frafald fuldstændig, men det er i hvert fald en mulighed for de tvivlende studerende, der ønsker en universitetsuddannelse frem for en professionsbachelor at få et smugkig ind i virkeligheden som færdiguddannet. Måske vil tanken om drømmejobbet være nok til at opveje de ugentlige 250 siders læsning på akademisk engelsk i læsesalen, der ellers ville have fået den studerende til at forlade Kommunehospitalets tunge porte.


ANNON

ANNONCE

Kattens Kammerater og Torsdagsbar i Katten inviterer til:

CCS-UNDERSØGELSEN OM: EN DAG TILBAGE

Vi har alle overvejet det, oftest på et dansegulv: hvad ville jeg gøre, hvis jeg kun havde én dag tilbage at leve i?

Torsdagsbar i Katten 24. maj fra kl. 15

De studerende på CSS er nu blevet spurgt, og her kommer det (måske ikke så overraskende) svar

De fleste ville ringe til gamle venner og kærester Kun hver tiende ville hæve lidt penge på deres firmakonto, men blandt politterne er det selvfølgelig tættere på hver sjette – og næsten lige så mange ville shoppe den bil, de altid havde tænkt på I den anden ende af omkvædet ligger sociologerne, hvor over 40 pct bare ville ryge blå Kings og drikke rødvin, hvilket giver fin mening – det er studiet med flest faste rygere

18

- billige øl og gratis hygge -


KRITISKE STUDENTERFORENINGER

INTERVIEWS MED KRITISKE POLITTER, SIMA OG KRITISK POLITOLOGISK STUDIEKREDS NICOLAI NYBRO HANSEN Flere studenterforeninger, der på en eller anden måde forholder sig kritisk til det bestående, er i de sidste års tid spiret frem på CSS. Vi har talt med tre af dem for at høre mere om, hvem de er, hvad de vil, og hvad de gør. KRITISKE POLITTER Samtale med Philip, formand

nogle økonomistuderende, som har et behov for at finde ud af, om der er nogle mangler på vores studie, nogle mangler ved vores fag? Og foreningen blev så stiftet, fordi der var nogen, der fandt ud af, at ”ja, der mangler sgu nogle ting!”. Specielt når man sammenligner

være mere diskussion af teorierne i timen; og for det andet går vi ind for mere pluralisme. Som det er nu, bliver man kun undervist i én type modeller, én økonomisk tankegang. Og der findes i hvert fald ti andre, som vi ikke engang hører eksisterer.

Hvem er Kritiske Politter? Kritiske Politter er en studenterforening på polit, som blev stiftet i 2011. Vi er en del af en bevægelse, som har været på særligt europæiske universiteter siden fiHvad gør Kritiske Politter? nanskrisens efterspil. Blandt ”KRITISKE POLITTER HANDLER OM, AT Et af vores mål er, at de økoøkonomistuderende rundt DE STUDERENDE SKAL HAVE EN BRED nomistuderende skal opdraomkring var der en stærk HORISONT. SÅ VORES ANKE MOD ØKOges til at have en mere sund, følelse af, at der var noget NOMIFAGET ER IKKE, AT DET, VI LÆRER kritisk tilgang til det, de bligalt, hvilket jo ikke var så ER FORKERT; VORES ANKE ER, AT VI KUN ver undervist i; de skal ikke mærkeligt, eftersom vi net- LÆRER ÉN TING. OG DET ER MEGET, MEbare tage alt, der undervises op havde haft den største GET VIGTIGT.” økonomiske krise i 70 år. Så – PHILIP i for fuldstændigt gode varer. Ikke fordi der nødvendet er klart, at der er nogen, der har følt, at der var noget galt: med andre samfundsvidenskabe- digvis er noget galt med det, men hvordan kunne økonomerne ikke lige studier, finder man hurtigt ud fordi man ikke kan kalde sig selv have forudset det her? Hvordan af, at økonomistudiet er enormt ordentlig videnskabsmand, hvis kunne det ikke være mere tydeligt, énsporet. Så vores forening er et man bare suger alt, der bliver sagt, hvad man skulle have gjort under opgør med den énsporethed, der ind. Man er nødt til selv at tænke er. Vi går ind for to ting især. For kritisk over de ting, der bliver sagt finanskrisen? Og det har så ført til, at vi er det første går vi ind for, at der skal til undervisningen.


Ét af de fag, som skal være med til opdrage de studerende til at have denne her videnskabeligt-kritiske tilgang til tingene, det er netop noget som videnskabsteori. Det er ét af de mest grundlæggende fag, når du skal være videnskabsmand. Hvor man lærer, hvor dit felt ligger ift. andre felter; hvordan din metodologi placerer sig ift. andre metodologier. Hvad kan du lære af andre metodologier? Problemet er, at det ikke var et særligt godt fag på økonomistudiet. Det lå først på sjette semester, hvilket er alt for sent. For det første er folk på sjette semester allerede blevet indoktrineret, hvis man kan sige det sådan, og oven i det har folk travlt med at skrive bachelor. Derudover var kvaliteten af faget også lidt skrantende. Efter min mening fordi, at man brugte særdeles ukritiske økonomibøger til at undervise i faget. Der var nedprioriteret traditionel videnskabsteori, og de folk, der underviste i faget, var økonomer uden særlig idéhistorisk eller videnskabsteoretisk baggrund. Så pointen med det, vi lavede, var at sætte fokus på faget og vise instituttet, at det ikke krævede vildt meget at få faget til at blive et fem-stjerners fag. Politrådet tog erfaringer fra arrangementet med til instituttet, som allerede er gået med til at flytte videnskabsteori frem til andet år. Og de er også ved at reformere hele fagets pensum. Så det er jo resultater, og det er vi selvfølgelig glade for. For en del år siden blev vi enige om, at vi som forening ikke er demokratisk valgt; vi er nogle politter med nogle bestemte interesser. Vi blev enige om, at selve kampen, selve 20

snakken med instituttet om pensumændringer og lignende, det er ikke vores bord. Det er Politrådet, der har den. Den måde vi øver indflydelse på, er gennem åbne arrangementer og lignende; at gøre de studerende opmærksomme på, at der findes andre retninger. For at skabe debat og diskussion uden om instituttet, hvis de ikke er villige til det. Som du også selv har været inde på, så er økonomistudiets traditioner for, hvilke teorier man lægger vægt på, og hvilket rationalitetsbegreb, der gør sig gældende, vel udtryk for, at disse teorier og anskuelser har vundet hævd. Sådan har man undervist i rigtigt mange år, og det ser det umiddelbart ud til, at man vil blive ved sådan. Siger Kritiske Politter egentlig grundlæggende, at resten af økonomistanden tager fejl? Og at de andre politter er lidt ignorante? Nej, nej. Det er virkelig en misforståelse af Kritiske Politter, hvis man tror det. Jeg kan selvfølgelig godt forstå det, for når man hedder kritiske politter, så kan man nemt få smidt alle mulige fordomme efter sig. Men nej. Kritiske Politter handler om, at de studerende skal have en bred horisont. Så vores anke mod økonomifaget er ikke, at det, vi lærer er forkert; vores anke er, at vi kun lærer én ting. Og det er meget, meget vigtigt. Vores pointe er, at vi skal have en debat med flere perspektiver. Et andet godt argument for, at vi skal lære nogle andre ting, er, at det giver os flere værktøjer i redskabskassen. Hvis den eneste måde, økonomer kan se problemer på, er ved at antage, at mennesker er rationelle agenter, som optimerer og lignende – hvilken er en helt valid måde at analy-

sere økonomi på i mange tilfælde – men hvis det er den eneste måde, du kan se verden på, så vil der også være en masse små tilfælde, hvor den analyseform bare ikke fungerer. Hvordan bliver man aktiv i KP? Det er et fedt netværk og fællesskab, man kan dyrke som polit, der rent faktisk er interesseret i økonomien. Det er fedt at have et fagligt netværk på tværs af semestre, hvor man kan snakke om tingene. Det er en nem måde at få snuset lidt til anderledes teori, fordi folk deler ’papers’ med hinanden inde på gruppen. Man skal skrive til vores Facebook-side, hvorefter man bliver bedt om at overføre 30 kroner som semesterkontingent, og så bliver man sådan set meldt ind. Og den måde, man bliver meldt ind på, er ved at man er meldt ind i vores hemmelige Facebook-gruppe, hvor al intern kommunikation foregår. SIMA Samtale med Frederikke og Anina, begge psykologistuderende. Hvem er SIMA? VI har eksisteret siden i sommer, hvor to foreninger fusionerede. Helt overordnet vil vi gerne have mere fokus på klimaforandringer på CSS. Vi opstod nok også som en frustration over, at vi ikke blev undervist i det her. At vi har et så vigtigt emne, som samfundsvidenskaberne bare går uden om. Så vores mål er både at skabe mere fokus blandt vores medstuderende, men også at få fakultetets institutter til at anerkende, at vi skal have undervisning i det her. Vi kommer fra mange studieretninger på CSS. Vi er tværfaglige og vil gerne have alle


med ind. Grundlæggende vil vi i SIMA det samme. Så vi vil gerne have folk ind fra alle institutter, og så kan man bruge SIMA som en platform, men man må selv forsøge at påvirke sit institut indefra. Og vi er også stadigvæk så nye, at vi meget gerne vil have faglige inputs fra forskellige studier. Hvad gør SIMA? Vi har haft snakket om, at vi har tre søjler. Den ene er at holde events med folk, der ved noget om samfundsvidenskab og klimaforandringer. Og så vil vi også rigtig gerne ændre pensum. Vi er begge fra psykologi, og ingen af de forelæsere, vi skrev til, gad at ændre noget, så nu prøver vi at få et valgfag igennem. Og så skal vi til at lave en gruppe på statskundskab, der i samarbejde med Kritiske Politologer skal læse nogle ting igennem og på baggrund deraf komme med pensumændringer. Det gør vi også. Vi er frivillige og fuldstændigt brugerdrevne, så der er jo de initiativer, som der er nogen, der tager. Ja, så netop derfor har vi også snakket om, at vi er en platform for studerende, der har den her interesse, og som gerne vil påvirke. Og så har vi haft møder med prodekan Anders de Neergaard, som også er meget for klimasagen. Han ved, at vi arbejder nedefra, og han prøver en lille smule oppefra, og på et eller andet tidspunkt, 7-9-13, så får vi også institutlederen med. Men vi skal lave det hele selv. På det nærmeste lave en undervisningsplan selv, med tekster og emner og det hele. Så det tager tid. Det svar, vi er blevet mødt med af fagkoordinatorere, har været, at der ikke er plads. De synes ikke, det

er relevant nok. De synes allerede, at de skal skære ned. Det er måske et meget irriterende spørgsmål, men hvis I kunne vælge, hvor stor en del af pensum skulle så være klimarelateret? Har I nogen idé om det? En lille sidenote er, at det jo er nogle ret forskellige fag, der er på fakultetet, så derfor udtaler vi os kun som repræsentanter for psykologi. Jeg tror, at drømmemålet er at have et valgfag, da det jo netop ikke er alle psykologistuderende, der synes, at det er spændende at beskæftige sig med. Men jeg tror også, at målet er få det flettet ind. Når man fx har kognitionspsykologi og snakker om nudging, hvorfor så ikke også snakke klimaforandringer der? Så det bliver brugt som praksiseksempel på, hvad man kan bruge vores psykologiske teorier til. Så det er ikke fordi vi tænker ”ud med udviklingspsykologien og ind med klimapsykologien”, men alle skal have mulighed for at kunne tage valgfaget. Betyder SIMA’s kamp for at ændre pensum, at det eksisterende pensum vidner om, at folk tager fejl? At der grundlæggende vægtes forkert på de samfundsvidenskabelige uddannelser? Det synes jeg ikke, at man kan sige. Klimasagen er noget, som har et stort momentum lige nu. Og det er nyt, at man overhovedet begynder at tænke i de baner indenfor psykologien for eksempel. Jeg tror ikke, at det er noget, man som studerende overhovedet har tænkt over, at man kunne gå ind i. Det har mere været forbeholdt de naturvidenskabelige områder. Ja, jeg synes, det er en forkert

vægtning, at der ikke er et par tekster på. Det er ikke sådan, at vi kommer og vil ryste hele psykologiuddannelsen, men jeg synes, at det er en forkert vægtning, at der slet ikke er fokus på det. Du kommer igennem så meget på pensum. Vi læser 2500 sider per semester, så der er plads til det. KRITISK POLITOLOGISK STUDIEKREDS Samtale med Nicholas og Clara Hvem er Kritisk Politologisk Studiekreds? Vi hedder Kritisk Politologisk Studiekreds, og vi har kørt i halvandet år, snart to. Vi er drevet af frivillige, og vi fungerer på den måde, at vi først og fremmest er en studiekreds, så vi fokuserer på at læse tekster, der belyser problemer i samfundet lidt bredere, end hvad vores pensum gør. Vi har en afstemning om, hvilken tekst vi skal læse, og hvis man foreslår en tekst, skal man så skrive lidt om, hvorfor den vil være relevant at læse ift. statskundskabs øvrige pensum. Så stemmer vi om den, finder en dato og så mødes vi og diskuterer tekster. Vi fokuserer først og fremmest på bachelorpensum. Bacheloren ligger til grund for resten af studiet. Kandidatfagene er meget mere splittede, og der er faktisk flere af dem, der rækker ind over noget af det, vi gerne vil sige noget om. Vi er begyndt at arbejde mere aktivistisk forstået på den måde, at vi har læst så mange tekster de seneste mange måneder, at vi nu gerne vil komme med forslag til, hvordan pensum kan blive bedre ud fra nogle enkelte emner. Lige for tiden er det klimaforandringer.


Det er sin sag at udfærdige sådan et fagprogram, men det er affødt af et behov for at skabe en kultur, hvor vi taler om, at der er mangler på vores studieordning. Vi mødes to gange i semestret. Typisk til en studiekreds. Og så mødes vi et par gange mere ift. at diskutere pensumforslag. Ift. antallet, så er der cirka 250 med i Facebook-gruppen, men det svinger mellem 10 og 15, der kommer til møderne. Og det er meget forskelligt, og det kommer an på tekstvalget, hvor tæt vi er på eksamen og sådan noget.

samme og har gjort det siden folkeskolen og gymnasiet. Man har ritualiseret en bestemt måde at lære og tænke på, som vi gerne vil bryde med.

er flad. Det handler snarere om, at der er nogle vigtige spørgsmål, der aldrig bliver stillet. Ja. Og så handler det heller ikke så meget om, om vores medstuderende har fat i den lange ende eller Er der en form for normativ retning ej. Det handler mere om, at der fra i, hvordan status quo skal udfordres universitetets side ikke er en kultur blandt foreningens medlemmer? for at kultivere en kritisk indgangsDet har folk ikke. Og det ligger også vinkel til ting. Særligt forvaltningsi hele idéen med studiekredsen; vi aspektet. Måske kan man godt se, går ikke ind for ensretning, men for at der kan være en eller anden idé at være kritiske overfor det pen- i, at folk ikke er vanvittigt kritiske, sum, der er. Når vi mødes, handler når de skal ind og sidde i embedsdet om, at vi bliver klogere sam- værket. Hvilket godt kan opfattes men, ikke om at ensrette hinanden. som en lidt skræmmende ting. Men der vil alligevel være nogle Der bliver uddannet folk til Er der særlige emner, Kritisk embedsværket herinde, og Politologisk Studiekreds sæt- ”DET HANDLER MERE OM, AT DER FRA mange af dem kommer også ter fokus på? til at sidde i en høj stilling i UNIVERSITETETS SIDE IKKE ER EN KULÉn af de ting, vi har snak- TUR FOR AT KULTIVERE EN KRITISK INDembedsværket. Der bliver ket meget om ift. klima, er, GANGSVINKEL TIL TING.” det endnu mere problemahvorfor vi har to fag om – NICHOLAS OG CLARA tisk, at vi ikke har mere om økonomi, men ikke et om klima eller økologi, når det økologi eller klima. Og så har vi ting tilfælles. Eksempelvis tror jeg, er noget, der er så mange mensnakket meget om, at vi på vores at mange af dem, der kommer til nesker, der kommer til at sidde og pensum har meget om demokrati, studiekredsen, vil have spurgt sig forvalte. Det er altså også et praksmen vi har ikke meget fokus på, selv om, hvorfor det overhovedet isorienteret problem. hvordan ulighed påvirker demokra- er nødvendigt at udfordre status En afrundende ting, som måske tiet. Hvordan penge er magt. Det quo. Og hvis man tager klimapro- også er lidt vigtig: man kan sige er ikke noget, vores pensum udfor- blematikken som eksempel igen, så meget om statskundskab, men det sker særligt meget. er det jo fordi, at status quo er ved der med, at der står ’velkommen til Ja, og så har de fleste, der er en at føre os direkte mod selvdestruk- samfundets top’ nede ved Jacqudel af studiekredsen, måske også et tion. Så det er faktisk livsnødven- es D, måske ironisk, måske ikke. behov for at udforske nogle ram- digt at udfordre denne her status Der er måske et eller andet form mer uden for status quo, som vi nok quo på en måde, som vores pen- for selvbillede om, at man komi en vis grad synes, at statskund- sum ikke gør det i øjeblikket. mer til at sidde i en eller anden riskab opretholder. Der er et behov meligt væsentligt position, eller at for at udfordre det. Så det er ikke Betyder det grundlæggende, at stats- man kommer til at kunne sidde og altid et særligt emne, men et øn- kundskab som institution tager fejl? bestemme nogle ting i fremtiden. ske om at udvikle en kritisk sans; at På nogle punkter ja, men det er ikke Der synes vi så, at det er vigtigt, man går kritisk til pensum, fagene, derfor, vi har startet studiekred- at når man læser et fag, hvor man undervisningsformer osv. Når først sen. Studiekredsen er startet for at potentielt kan få så meget ansvar man får blik for det, er der ret man- finde ud af, om der er nogen steder. efterfølgende, at man tager det lidt ge ting, man kan tage fat på. Om det direkte er fordi, de tager alvorligt. At man går tingene efter Der er eksempelvis det meget fejl: det er ikke sådan, at vi lærer i sømmene. Både hvad man lærer, kanoniske aspekt i den akademiske noget, der er forkert, det er vigtigt men også hvordan man selv modverden: vi læser alle sammen det at pointere. Vi lærer ikke, at jorden tager det. 22


SEX & STOFFER ET TEMA MED BLIKFANG


KOGNITIV OPTIMERING SOM STUDERENDE? ASTRID FRIIS

Vi stræber hele tiden efter en bedre præstation, et bedre resultat, en optimering. Helst uden at vi skal yde mere, end vi allerede forsøger at gøre i forvejen. Der findes masser af eksempler på, hvordan vi forsøger at optimere os selv, hvad enten det er gennem kosmetiske ændringer, særlige træningsprogrammer eller rygestop teknikker. Et af de nyeste skud på stammen er studieoptimering gennem indtag af stoffer. I dag tegner der sig i samfundet ty- når pensumsidernes antal stiger, forsøge at øge et fokus hos studedeligere og tydeligere forventnin- deadlines presser sig på. Når ek- rende kommer gennem medicinsk ger om, at dets borgere skal kunne samen ligger foruroligende tæt på, optimering. Det er dog noget, der er svært at få danske studeyde mere, præstere bedre rende til at udtale sig om. og i det hele taget selv være KOFFEIN OG NIKOTIN ER BLANDT DE Denne kognitive optiansvarlige for at være den MEST UDBREDTE NERVESTIMULIER OG mering er ikke så udbredt i bedste udgave af sig selv. KAN TYDELIGT SPOTTES RUNDT OMDanmark, og de få underHele tiden. Mange univer- KRING PÅ CAMPUS. søgelser, der findes på omsitetsstuderende kan nikke genkendende til dette fænomen, selvom semesteret synes lige at rådet, peger på, at et sted mellem 4-8 % af de danske studerende på både indenfor og udenfor murene være gået i gang. enten gymnasie- eller universitetspå campus. En stor del af det, at niveau har forsøgt sig med stoffer være den bedste udgave af sig selv KAFFE, NIKOTIN ELLER STOFtil kognitiv optimering. For på den som studerende kræver en dedike- FER TIL AT KOMME IGENNEM måde bedre at kunne holde et foret indsats med mange timer foran PENSUM? Blandt studerende findes der man- kus, huske det læste stof og bibepensumbøgerne. Men hvordan holder man den- ge forskellige taktikker og forestil- holde motivationen. Vender man blikket mod USA vine interesse? Især når realiteterne linger om, hvordan man bedst murammer dig, efter den første rus ligt kommer igennem al litteraturen ser undersøgelser, at der er en helt over at være kommer ind på uni ef- med et skarpt fokus og samtidig anden åbenhed om brugen af disse ter hårdt arbejde på din ungdoms- føler glæden ved læringsproces- såkaldte study drugs. Her er det op uddannelse har lagt sig, og en kon- sen. Koffein og nikotin er blandt de mod hver 6. studerende, der har tinuerlig arbejdsbyrde, som oftest mest udbredte nervestimulier og forsøgt sig med et af disse stoffer overskrider de ellers normale 37 kan tydeligt spottes rundt omkring for at optimerer deres studietid og timer, begynder at skylle ind over på campus. På CSS vidner Kom- kundskaber. dig. Der er mange bud blandt stu- munens lilla papkrus om halve liter derende på, hvordan man holder kaffe der skylles ned, ofte ledsaget sig skarp, motiveret og produktiv, af en Camel. En anden måde at 24


RECEPTPLIGTIG MEDICIN HIT- at kunne have en varig indflydelse overvejelser om hvordan netop de TER HOS DE AMERIKANSKE på hjernen og præfrontal cortex – bliver dygtige nok. Den kognitive STUDERENDE der hvor ens personlighed blandt optimering gennem medikamenDe mest brugte medikamenter til andet ligger. ter som eksempelvis Ritalin er her at skabe denne øgede indsats til at blevet en mulighed for studerende, studere, er receptpligtigt medicin PROBLEMATISK OPTIMEtil at imødekomme egne- og samder bruges til behandling af diag- RINGSTANKEGANG fundets forventninger til dem som noser. Stoffet Ritalin, som bruges Begrebet optimering har tidlige- studerende. Medicinsk behandling til behandling af ADHD er blandt re fået folks tanker til at bevæge handler i dag ikke kun om at kunne de mest populære på markedet. sig mod matematikkens- og øko- helbrede sygdomme, men i lige så Oprindeligt er dette medistor grad taler man om mekament tiltænkt behandling VI SKAL SOM BORGERE SELV STRÆBE dicinsk forebyggelse. For på af kronisk træthed, narko- EFTER DET FULDENDTE OG DERIGENden måde at blive i stand til lepsi og depression. Ritalin NEM VÆRE I STAND TIL AT OPTIMERER at kontrollerer og optimerer virker ved at hæmme dopa- VORES VEJ DERTIL. DERVED FÅR VI DET sind og psyke. min transporterne i hjernen OPTIMALE UD AF LIVET – VED AT OPNÅ og derved hæmme genop- NOGET. Hvis man kan forbedre sine tag af dopamin og fjernelse studieevner ved at indtage af denne fra synapsekløften. Det- nomiens verden gerne udtrykt i en pille, hvorfor er der så ikke flere te medfører derfor, at ved stimuli differentialligninger. Alt sammen der gør det? Man kan starte med kræves mindre dopamin frigjort processer der har til formål, at de at spørge sig selv om det skal være førend at personen føler sig beløn- eksisterende ressourcer udnyttes rart at være produktiv på denne net. effektivt og optimalt. Ordet opti- måde? Dertil kommer debatten om Et andet medikament er Adde- mering finder vi i dag alle steder, etikken i akademisk præstationer ral, der består af to former for am- fra virksomhedsbeskrivelser, jobo- og hvorvidt det er mere skadefetamin. Dette stof er ikke at finde pslag til den offentlige forvaltning. ligt end gavnligt at benytte sig af på det danske marked, men de to Selvforvaltning, personligt ansvar disse study drugs. Bl.a. Modafinil former for amfteamin kan faktisk og selvledelse hos borgerne duk- testes i øjeblikket som stof til bekøbes særskilt som medicin her i ker ofte op i forlængelse af optime- handlingen af kokainmisbrugere. landet. Adderal er mest udbredt i ringstanken, når man kigger på den Ville det være at snyde at indtage England. Ved brug medfører stof- offentlige diskurs. medikamenter til at forbedre ens fet en eufori, øget vågenhed og en Der tegner sig en moralsk fore- akademiske præstation? De fleøget kognitiv kontrol. stilling i samfundet generelt om, ste universiteter og andre uddanDet sidste af de mest populære at vi studerende lige såvel som an- nelsesinstitutioner har ikke nogle stoffer, der særligt findes i USA, er satte, er forpligtede på at tage et politikker omkring brugen af disse Modafinil. Oprindeligt er dette stof ansvar. Vi skal som borgere selv stoffer, og vælger dermed ikke at tiltænkt behandlingen af narkolep- stræbe efter det fuldendte og der- tage aktivt stilling til denne problesi, og øger dermed forskellige kog- igennem være i stand til at opti- matik. I øjeblikket er det op til den nitive funktioner i hjernen på sam- merer vores vej dertil. Derved får enkelte elev hvordan de vælger men måde som Ritalin. Man ved vi det optimale ud af livet – ved at at studerer – hvad end det er ved ikke helt hvordan Modafinil virker, opnå noget. hjælp af Kommunens tynde skud man ved bare at det øger dopamin Det er en tone som også smit- koffein, medikamenter, nikotin eli hjernen. Ydermerer menes stoffet ter af på de studerendes tanker og ler noget helt andet.


HVOR ER STOFFERNE BLEVET AF? REBECCA LEVIN

I sommer var det 50 år siden universitetsstuderende marcherede i Paris. Studenteroprøret introducerede universiteterne til kollektiver, fri sex og ikke mindst psykedeliske stoffer. Men hvor er stofferne blevet af i dag? Hører det slet ikke til længere, at være aspirerende akademiker og tage stoffer? Og hvorfor ikke? Måske er vi blevet kedelige ift. vores vilde 68’er forgængere. Måske er vi blevet klogere. Eller måske gemmer stofferne sig lige under overfladen. Jeg har begivet mig ud på CSS, for at se om jeg kan finde stoffer på campus, og for at få mig en snak med fremtidens akademikere om deres forhold til hårde stoffer. Det har rygtedes, at man kan bestille kokain og champagne i politernes café “Cafelitten”. Det er derfor et oplagt sted at starte min eftersøgning.

ud fra toilettet, sådan helt væk på coke.” Polit 2 ”Det er de jo nok også for ulækre til!”

at tage coke med nogen, og så regne integraler med dem bagefter. Man ved godt, at det man laver, det hænger ved en om mandagen” Har I prøvet det uden for campus?

Tirsdag eftermiddag er der nu ikke Kollektivt nej meget cokefest over Cafelitten, og der er ikke nogen bag ”SELVFØLGELIG KAN JEG GODT FINDE UD Tror I der er et stigma ved baren jeg kan spørge om jeg AF AT FESTE OG FYRE DEN AF, MEN DET kan få min kaffe “black and ER IKKE FORDI JEG PRØVER AT VÆRE SÅ- at være akademiker og tage stoffer? white (colombiansk udtryk DAN ÉN DER LEDER EFTER SANDHEDEN Polit 1 for morgenkaffe: sort kaffe INDE I SIG SELV.” og kokain). – POLIT ”Jeg tror måden at være akademiker og gå på I stedet møder jeg tre universitet har ændret sig. Det er friske polit drenge, som gerne vil Hvorfor tror I det? anderledes end i 70’erne. Polit 1 snakke med mig om politfesterne. Jeg føler mig ikke særlig akade”Tjoo. Jeg ville nok synes det var misk, progressiv eller som sådan én lidt mærkeligt, hvis der var nogen Hej drenge! Har I nogensinde opleder prøver nye ting. der gjorde det.” vet at der blev taget stoffer til jeres Jeg skal nok heller ikke være såfester? dan en professor-hat i fremtiden. De andre erklærer sig enige Polit 1 Jeg skal nok være sådan en, der sid”Næh, jeg sidder i bestyrelsen i der i en bank. Selvfølgelig kan jeg Polit 3 Kommunen og jeg har godt nok ”Ej, men det er en smule mærkeligt godt finde ud af at feste og fyre den aldrig set nogen komme væltende 26


af, men det er ikke fordi jeg prøver at være sådan én der leder efter sandheden inde i sig selv”

”Det var helt sikkert ikke det jeg regnede med, da jeg startede på antro. Jeg havde nok regnet med at folk ville være lidt mere alternative. Miljøet er bare slet ikke til det. Alle

Hvorfor tror I det så svært at forestille sig, at tage stoffer på studiet ift. at tage dem privat? Antro 2 Polit 2 ”Det handler måske lidt om den ”Man hører som regel om stemning, der er blevet stoffer, når der bliver snak- TIL MIN SKUFFELSE ER KATEDRALEN RET skabt af vores tutorer. Vi har ket om misbrug og et tab af TOM, OG DER ER HVERKEN JOINTS ELLER lavet virkelig mange mærkekontrol. Jeg tror kontrolta- GUITARER. DER SIDDER DOG EN GRUPlige og hyggelige ting, som bet er noget man prøver at PE, HVOR I HVERT FALD ÉN AF DEM HAR slet ikke lagde op til, at vi undgå (som akademiker).” behøvede være påvirkede. STRIKSWEATER PÅ. Vi har lært hinanden at kenHvis jeg skulle ud og finde nogle stof- er bare så søde og nice, og man de på en måde, så det ikke bare fer på CSS, hvor tror I så jeg skulle gå har bare nogle rigtig gode snakke, handlede om at feste sammen, hen? og derfor ville jeg nok synes at det men om at hygge os og spille Hint. ville være vildt mærkeligt, at være Derfor tror jeg slet ikke behovet Polit 1 helt væk på et eller andet.” for stoffer har været der.” ”Jeg tror det bedste bud, er at spørge dem der er mest kreative, og Antro 3 Nu har I godt nok ikke været her i så som prøver mest af. Så nok en af de ”Det ville være et virkelig stærkt lang tid – men hvor tror I, at jeg kunne mere filosofiske studier.” statement, at sige at man har lyst finde coke på campus? til at tage stoffer til en fest. Det vil- Antro 1 Umiddelbart skal man ikke op i le jeg nok være ret bange for blev ”Øh, jeg ville umiddelbart tænCafelitten, for at finde sine par- misforstået.” ke Statskundskab eller Økonomi. tydrugs. Men måske er der noget Haha, ej det er mega fordomsfuldt” om snakken når de siger at jeg skal Har I prøvet det? finde nogle af dem, der er lidt mere I må gerne være fordomsfulde… flippede. Antro 1 Antro 2 Jeg går derfor ned i Katedralen, ”Nu har jeg boet i Berlin, hvor jeg ”Ja, det er lidt de store studier for at finde nogen der spiller på gui- gjorde det en del, og har også gjort med mange drenge. Dem jeg kentar og går med sweater. det en lille smule herhjemme, men der som tager og sælger stoffer, er Til min skuffelse er Katedralen jeg kunne aldrig forestille mig at mest drenge.” ret tom, og der er hverken joints gøre det her på studiet.” eller guitarer. Der sidder dog en Antro 1 gruppe, hvor i hvert fald én af dem Antro2 ”Jeg har en veninde der arbejder på har striksweater på. Det viser sig, ”Jeg har prøvet det lidt i Columbia. Chateau Motel og der tager man at de er antropologer og går på 1. Så har jeg ret mange venner, der ta- vidst en hel del stoffer. Det er nok Semester: ger stoffer i byen, men det er mest mest af alt statskundskaberne og engang imellem til fester, og det er politterne, der ville tage sådan nogHar I et indtryk af at der bliver taget det. Det virker ikke som om det fyl- le steder hen. hårde stoffer til jeres fester? der helt vildt meget i deres liv.” Jeg forestiller mig nok mest af Antro 3 alt en masse gutter i suit, der står ”Nej overhovedet ikke, jeg har ikke Antro 3 og dakker den for vildt inde i Komengang set nogen ryge en joint. ”Ja, sådan er det også med mine munen på coke.” Folk drikker bare rigtig meget.” venner. Det er måske en gang om måneden, når man lige har råd til Antropologerne hygger sig åbenSynes I det er pudsigt? det.” bart for meget til at tage stoffer. Antro 1 Det er sgu også i orden.


Jeg sætter kursen mod statskundskab. Det er måske heller ikke helt dumt. I 2006 lavede BT en narko-undersøgelse af toiletterne på Christiansborg. Der blev fundet spor af kokain på tre af dem. Måske er det virkeligheden i de dunkle kroge hos fremtidens magthavere, at man skal finde de hårde stoffer. I solskinnet foran Jacques D finder jeg en flittig statskundskaber på 3. semester, der er dybt optaget af sine Offentlig Forvaltnings tekster. Har du nogensinde oplevet at der blev taget stoffer til jeres fester? Statskundskaber ”Nej.” Tror du, at det at være akademiker er uforeneligt med det at tage stoffer? Statskundskaber ”Der er jo ingen tvivl om at vi (akademikere) er blevet fuldstændig fanatiske med vores kroppe. Du ved, fitnesskultur. Før du bliver ansat hos Deloitte skal du have gennemført en Iron Man. Vi er blevet sindssygt bevidste om hvad vi spiser. Det samme med stoffer. Vi skal ikke gøre noget der ikke er godt for os selv og vores krop. Det er sådan

set også noget der er skadeligt. Den her bevidsthed gør, at vi er utroligt kontrolfikserede og utroligt bange for at gøre noget forkert.” Hvordan tænker du det kommer til udtryk ift. at være studerende? Statskundskaber “Jeg synes også det påvirker den opfattelse vi har af at gå på universitet i dag, og som jeg mener er fuldstændig vanvittig. Det er virkelig sjældent at jeg tænker, at nu studerer vi. Der er meget få rum, hvor vi rent faktisk får lov til at mærke efter, og tænke os om, og diskutere uden at skulle producere. Det er ikke et spørgsmål om du selv kan tænke nyt eller innovativt. Formålet med at gå på universitet nu, er primært at få et arbejde, hvor det i højere grad tidligere handlede om at finde ud af noget om sig selv og verdenen. Og der tror jeg måske at stoffer godt kunne blive en del af det, netop fordi man kommer ud og tænker nogle fuldstændigt sindssyge ting og virkelig mærker sin krop. Det er slet ikke interessant i dag, fordi det er meget mere interessant effektivt at spytte folk igennem systemet, så de kan komme ud på

den anden side, og bidrage til samfundet. Idéen om at skulle tænke, og være en smule skæv i sin tankegang, det er fuldstændigt fjernt fra os. Vi skal gøre og tænke som teoretikere og vores undervisere siger hvad vi skal gøre, og der er intet rum til at vi selv kan tænke noget som måske er fuldkommen vanvittigt, men som også kunne være genialt.” Så, dét at vi ikke tager så mange stoffer her på CSS, er i virkeligheden et udtryk for at vi er undertrykte af det kapitalistiske samfund? Statskundskaber ”Jeg tror, nu at dét at hårdere stoffer er så stigmatiseret, er ét symptom på at uddannelsessystemet og det generelle samfund er så kontrollerende og fordømmende over for afvigende tankegange og opførsel. Foucault var på stoffer. Og mange af de teoretikere som vi læser om, blev opfattet som rablende vanvittige, da de skrev dét de skrev. De bestræbte sig ordentligt på forståelse.”

CCS-UNDERSØGELSEN OM: EUFORISERENDE STOFFER Selvom Rebecca ikke fandt nogen stoffer i sin reportage, så peger CSS-undersøgelsen på, at ånden fra ’68 ikke er helt død – på tværs af alle studier har over halvdelen prøvet at ryge en joint, og næsten lige så mange har prøvet det mere end tre gange Hun havde også ret i at gå i Cafelitten efter coke – på polit har 17 pct nemlig forsøgt at ligne Leonardo DiCaprio fra Wolf of Wall Street (nok uden held). Katten er dog heller ikke et skidt bud – sociologi og antropologi er de studier, hvor flest, hhv. 7 og 9 pct, har prøvet at tage MDMA mere end tre gange

28


EN HURTIG GUIDE TIL SEX OG SAMVÆR JENS HØYER JENSEN

ILLUSTRATIONER: TANJA HOFFMANN HOLM

Det er slut med bare at sætte et kondom på en flamingopenis og se en film om en forvirret Oliver Bjerrehuslignende type, der opbruger sit taletidskort, fordi vedkommende har fået klamydia. Det her er 2018; året hvor vi fik identitetspolitikken og vores helt eget Københavnerkontor, men også året hvor det er på tide at gøre op med meget af det, vi blev lært i seksualundervisningen i tiden før Fidget Spinner og hjemmelavet dåseslime. Jeg har som ung penisbærer gået rundt og troet, at jeg havde styr på det. På med kondomet. Check. Pis i en kop med jævne mellemrum. Check. Stå af i Roskilde. Check. Dog er jeg på det seneste blevet opmærksom på, at dele af mine tanker og ideer omkring sex og seksualitet i bedste fald har været outdated og i værste fald forkerte. Derfor har jeg sat en lille basisgruppe bestående af nogle veninder, både med og uden livmødre, i stævne, for at høre, hvad der rører sig på området. KOPPER, LAPPER OG GRÆNSER Først og fremmest vil jeg høre, hvad fanden der sker med den kop der. Den er med jævne mellemrum dukket op i samtalerne den seneste tid, uden at jeg egentlig har haft en idé om, hvad menstruationskoppen er for en størrelse. Jeg kan dog afsløre, at den er mindre end en kaffekop, og at flere i basisgruppen

bruger ordet ”behagelig”. Vi har at gøre med et ikkesugende menstruationspræparat, der opretholder skedens normale fugtighed og flora, og som er allergifri for langt de fleste. Den har også et super cool genbrugselement, 2-5 år lyder det på, så der er simpelthen også penge at spare! Er man godt ”in sync” med sin egen cyklus, så kan man sætte den op et par timer inden, så blødningen ikke behøver at bevæge sig ud gennem skeden. Er fornemmelsen, at den er ved at være fyldt, tager man den simpelthen bare lige så stille ud, hælder indholdet i håndvasken eller toilettet, vasker,

tørrer og sætter op igen. Minimum efter en blødning koges koppen. Det lyder jo dejlig nemt. Men det stopper ikke her, får jeg at vide. Koppen medfører nemlig også at man kan have ret fremskredende seksuelt samkvem. Man skal holde


sig fra den helt klassiske penetrarække forskellige smage. tionssex, men bare gå amok i oral- Nu til noget, som jeg selv har missex, klitorisstimulering eller hvad sioneret lidt for det sidste års tid: Basisgruppemedlemmet med der ellers findes derude af beha- slikkelappen. Hvis du bare tilnær- den mest mærkværdige ben-tilgeligheder. Koppen er altså super melsesvis ligner folkene i min om- torso ratio indvender efter sliknice, hvis du ikke kan lide at kelapssnakken, at ikke al have det alt for snasket un- SOM LILLE BONUS KAN DET NÆVNES, seksualundervisning må der menstruation, eller hvis AT DEN FÅS I EN RÆKKE FORSKELLIGE handle om prævention og det bare er besværligt med SMAGE. kønssygdomme. Det er lagner og alt det hejs. nemlig mindst lige så vigtigt, ”Men hey – det lyder jo som no- gangskreds, så sidder du sikkert og at man tager snakken om grænser, get man burde have, er der slet ikke tænker, hvad fanden jeg fabler om. som ikke må forstås på sådan en nogen bagdele?” spørger jeg med Det er nemlig den typiske reaktion landegrænseagtig måde. munden fuld af honningkage. Det når jeg nævner slikkelappen, som – Alle omkring bordet er enige er der desværre. Hvis der ikke er en for en god ordens skyld - ikke må om, at det at snakke om personlige håndvask inde på de offentlige toi- forveksles med suttekluden. Jeg grænser, og hvordan man sætter letter, kan det godt være en prekær beder basisgruppens medlem med dem, bør være en nødvendighed situation at skulle ud for at skylle den mest gennemsnitlige højde om i et forhold blandt to (eller flere) sin kop. Samtidig anbefales det hel- kort at beskrive den. ”Den er for mennesker. Det indbefatter ligeler ikke at bruge koppen, hvis man fed!”, bliver der indledt med. Jeg ledes grænser for intimitet, flirteri har spiral, et yderst populært præ- fortælles, at det er et tyndt stykke og digitale grænser. Alt i alt kræver ventionsmiddel, da vakuummet, latex, som kan være rigtig fed at det simpelthen bare det, man kalder opstår, når koppen tages ud, kende til, hvis man godt kan lide der for en god gammeldags snak, kan misplacere spiralen. at oralstimulere sin partners klito- inden man springer hovedkulds ris, kønslæber eller ned i begærets dyb. røvhul, og kan derfor bruges af og på alle STANDHAFTIGE MYTER OG køn, uagtet ens sek- GODE RÅD suelle orientering. Jeg ønsker at slutte vores lille Man placerer den møde af med tre hurtige og starter simpelthen bare med at bede dem om at afkræfte mellem egne læber en myte, som de mener har været og partner, og så kan standhaftig ud over det sædvanliman ellers slå sig løs, ge. ”Det holder altså ikke at stå af uden man behøver i Roskilde”, bliver der sagt. Flere at frygte overførsel stemmer i. Før den egentlige ejakuaf seksuelle sygdom- lation vil der, på trods af at man me. Hvis man som ikke kan mærke det, forekomme person har ladet sig præsperm. Der er altså en grund afskrække af oralsex, til, at ordet ”sperm” indgår, og det om det så skyldes er fordi at disse væsker indeholder renlighed, smag eller sæd, som altså kan munde ud i en konsistens, kan den graviditet, selvom man ikke tager lille lap hjælpe dig til toget hele vejen til København. Så at overkomme den- på med regnfrakken hvis I vil være ne barriere. Som lille sikre! bonus kan det nævnes, at den fås i en Som det absolut sidste vil jeg høre, 30


hvad er egentlig fedest at vide om en penisbærer, hvis man har en livmoder, og hvad der er fedest at vide om én med en livmoder, hvis man bærer rundt på en penis. Til det første spørgsmål er der overvejende enighed: penisbæreren har ikke nødvendigvis et ubetinget ønske om at ende samlejet med en udløsning. Så det skal man lige prøve at være åben over for. Til det andet spørgsmål er der mere uenighed. Jeg godtager selvfølgelig mere end ét godt råd her i den gode sags tjeneste. Først og

fremmest er det vigtigt for penisbæreren at vide, at indgangen til skeden er super sensitiv, men at friktionen ikke nødvendigvis er tilfredsstillende. Til gengæld kan tryk mod skedevæggen være super lækkert, hvorfor man måske skal overveje ikke bare at høvle ufortrødent igennem. Det andet gode råd i denne boldgade lyder på, at man skal være påpasselig med at helt og holdent at gå med på, at ens partner benytter sin cyklus som prævention. Selvom man kender sin cyklus godt, og at det er ment i

god tro, så er det bare en vild svær størrelse at arbejde med. Min time i selskab med basisgruppen har utvivlsomt gjort mig klogere, men som jeg også er blevet advaret om, så har jeg så uendeligt meget at lære endnu. Hvis man sidder derude og føler at det samme gør sig gældende for én selv, så dan din egen basisgruppe, stil spørgsmål, kom med svar, snak med hinanden, og gør hellere det hele hundrede gange for meget end en gang for lidt.

CCS-UNDERSØGELSEN OM: SEX OG PARTNERE Når det kommer til sex, er det sociologi og antropologi, der har haft mest – på begge studier har hver fjerde haft mere end 15 sexpartnere, og som hofterne bliver svinget til festerne i Katten undrer det heller ikke. Overordnet, så har mænd haft flere sexpartnere end kvinder, og flere har også haft sex inden for den sidste uge. I hvert fald ifølge dem selv. Selvom sociologerne og antropologerne har haft flest sexpartnere stopper det ikke politterne i at udforske mulighederne med dem de har – 21 pct af politterne har nemlig haft sex på CSS, og 20 pct har haft sex i deres roomies seng. Der er flest sociologer (71 pct), der har haft sex i et festivaltelt; flest antropologer (35 pct), der har haft sex blandt mennekser; og flest fra folkesundhedsvidenskab (83 pct), der har haft sex i badet. Selvom antropologerne lå i toppen for flest sexpartnere tyder intet på, at de har fundet den eneste ene endu, på antropologi er under 40 pct nemlig i et forhold – hos psykologerne, er det derimod 55 pct


32

Profile for magasinetcentrum

Magasinet Centrum  

Centrum - Studentermagasinet på CSS

Magasinet Centrum  

Centrum - Studentermagasinet på CSS

Advertisement