__MAIN_TEXT__

Page 30

Om få måneder tager Undervisningsministeriet hul på et flerårigt forsøg med teknologiforståelse i folkeskolen. Ph.d.-stipendiat Elisa Nadire Caeli har gravet i historien og fundet inspiration i vores gamle, lignende fag datalære.

Historisk inspiration til teknologiforståelse i praksis Tekst: Elisa Nadire Caeli, ph.d.-stipendiat

I

1980’erne lavede en række danske skoler forsøg med faget datalære, der i høj grad lignede det fag, der er lagt op til med de nye kompetencemål for faget teknologiforståelse. Hvis man savner inspiration til spændende projekter, er der derfor masser af guld i de danske skattekister. Her en lille intro og nogle eksempler på, hvordan forståelse for nutidens metoder kan ske ud fra tidligere tiders metoder. Datalære som almendannede fag En guldgrube af fremsynede dannelsestanker omkring datalære/ teknologiforståelse er at finde i de danske gemmer fra 1950’erne og fremefter. Blandt andet italesatte Peter Naur allerede i 1960’erne nødvendigheden af et fag med sine medmenneskelige tanker om børns dannelse og uddannelse i et demokrati. Han var i 1966 overbevist om, at det med tiden ville blive erkendt, at der eksisterer et datalogifag – læren om data, deres natur og brug (Naur, 1966). Dog øjnede han ikke nogen umiddelbar mulighed for, at det blev realiseret, når han så på den træghed, der præger vores uddannelsessystem – men han kæmpede alligevel, fordi han mente, det var rigtigt og berørte noget samfundsmæssigt væsentligt. Magten over systemet vil komme til at ligge hos dem, der forstår, hvordan det virker, sagde han to år senere (Naur, 1968). Stærke kræfter på området beskrev sidenhen faget datalære i Betænkning nr. 666 i 1972 med slående ligheder med det teknologiforståelsesfag, der er på vej til folkeskolen i dag. Problemformulering, modelopstilling, databegrebet samt udformning og beskrivelse af algoritmer blev beskrevet som centrale almene og tværfaglige emner i en elementær undervisning – sammen med undervisning i samfundsmæssige anvendelser og konsekvenser ved databehandling, ikke mindst! Derunder en række delmål, som man kan læse i kapitel 4 i betænkningen (Undervisningsministeriet, 1972). Dannelse var i højsædet: Betænkningsudvalget advarede mod, at undervisningen blev tilrettelagt som kodnings- eller programmeringskurser, da det var i modstrid med det egentlige sigte om fremme af folkeskolens almene formål. Vi har været der før Et udvalg nedsat af undervisningsministeriet anbefalede altså faget, og der blev arbejdet med formål og vejledninger og elevmaterialer

30

MAGASINET OM LÆRING

Elisa Nadire Caeli er ph.d.-stipendiat på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, samt Københavns Professionshøjskole, hvor hun forsker i folkeskoleelevers udvikling af datalogisk tænkning og teknologiforståelse. Elisa blogger desuden om teknologiforståelse på folkeskolen.dk – se https://www.folkeskolen.dk/brugere/ 640501/elisa-nadire-caeli til det fag, man regnede med kom. Men i den endelige beslutningsproces stødte det desværre til grund hos politikerne. Således har vi været før, hvor vi er i dag (Caeli & Bundsgaard, forthcoming), men forhåbentligt kigger vi på kontoen af dyrt betalte lærepenge og bliver der denne gang – også selvom det kan blive en udfordrende overgang til praksis. Men også i praksis kan vi drage fordel af vores unikke danske datalogihistorie. For der er masser af inspiration at hente fra datidens pionerer på området. I en periode blev datalære nemlig udbudt som valgfag i udskolingen, ligesom en række skoler udførte forsøg med faget på også lavere klassetrin. Mange af disse udviklingsarbejder blev støttet af Folkeskolens Forsøgsråd, hvor der findes omkring 3.000 siders rapportering at kaste sig over (Hansen & Jensen, 1986). Heldigvis er der også nogle, der har gjort sig umage med at formidle projekterne i kortere artikelform. Eksempelvis giver søgestrengen ”datalære skole” en lang række inspirerende hits på bibliotek.dk. Datalære i praksis på Gug Skole I det følgende beskriver jeg et af de mange udviklingsarbejder fra dengang. Det foregik på Gug Skole i Aalborg i 5.-6. klasse i midten af 1980’erne, hvor datalære over to år var integreret tværfagligt i dansk og matematik (Holt, 1988). Målene var blandt andet, at eleverne skulle opnå viden om, hvordan en computer virker, samt viden og forståelse for nogle væsentlige problemstillinger inden for digital teknologi og dens anvendelse – for samfundet og for den enkelte. Derudover ville man undersøge muligheden for at lade datalære indgå som en naturlig del af et fagsamarbejde mellem dansk og matematik, samt undersøge graden af støtte en ikke-faglærer skulle have for at kunne integrere datalære i sit eget fagområde.

Profile for info@skoleklog.dk

Magasinet om Læring 06/2018  

Danmarks største digitale gratismagasin på skoleområdet.

Magasinet om Læring 06/2018  

Danmarks største digitale gratismagasin på skoleområdet.

Advertisement