Magasinet om Læring 06/2018

AK

sid

4. ÅRGANG · NR. 6 · 2018

A TEM

Verdens bedste skole SIDE

8

Mød MatematikFessor himself — stort interview med Kasper Holst Hansen SIDE

24

Forsker finder ny inspiration i det gamle fag datalære SIDE

30

TIPS TIL NYE LÆREMIDLER

T

e 4 U EL T ,6 og 22

indhold 06

Dansktegnet kæmpeskole åbner i Kina Dansk arkitektur og didaktik inviterer til nye undervisningsformer i den kinesiske by Chengdu.

08

Tema: Verdens bedste skole Få en håndfuld bud på, hvad verdens bedste skole kan indeholde – både det, der kan måles og vejes og det, der kan tænkes og føles. Temasiderne er ment som små input til eftertanke.

20

MoMo hjælper med planlægningen På privatskolen Th. Langs Skole i Silkeborg er læringsplatformen MoMo et effektivt værktøj til planlægningen af undervisningen.

24

”Jeg elsker matematikfaget” Kasper Holst Hansen udmaler i et stort interview historien om, hvordan MatematikFessor blev født.

30 34

Kasper Holst Hansen er kendt som fast klummeskribent her i magasinet, men han er endnu mere kendt som stifter og direktør af EduLab, som står bag MatematikFessor. Mød manden bag MatematikFessor, Danmarks største læringsportal for matematikfaget på side 24.

Magasinet om Læring er et digitalt magasin, der handler om læring og henvender sig til lærere i folkeskolen og på private skoler, samt pædagoger i SFO’er og dagsinstitutioner.

Fokus er indskolingen og mellemtrinnet, men vores ambition er at blive læst af alle lærere og pædagoger i Danmark.

Vi ønsker at sprede inspiration, tips og gode ideer om læring, som kan anvendes i hverdagen.

Da vi er et gratis magasin, sælger vi annoncer til at dække vores omkostninger, men det redaktionelle indhold er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser.

Historisk inspiration til teknologiforståelse i praksis Ph.d.-stipendiat Elisa Nadire Caeli graver i historien og finder inspiration til det nye fag teknologiforståelse via det gamle fag datalære. De to fag ligner hinanden i sin intention og praksis, forklarer hun.

Dyr der dur Hund, kat, tiger og slange er nogle af de dyr, der inspirerer til yogaøvelser.

Udgiver: Skoleklog.dk v/ Jakob Wilson-Torgersen Stokagervej 5, B13 8240 Risskov Tlf.: 24 63 31 59 jakob@skoleklog.dk www.skoleklog.dk REDAKTION: Jakob Wilson-Torgersen (ansv.)

Lene Mikkelsen Walsh (redaktør) Layout: John Schäfer Foto: iStock, med mindre andet er angivet

2

MAGASINET OM LÆRING

Magasinet om Læring samt dets annoncører påtager sig intet erstatningsmæssigt ansvar som følge af eventuelle fejl i magasinet. Erhvervsmæssig affotografering af magasinets indhold er ikke tilladt.

Har du og dine elever styr på jeres data?

Med 3 gratis undervisningsmaterialer om sikkerhed på nettet kan du og dine elever lære at tage ejerskab over egen data.

Digitalfaget Prøv gratis på clioonline.dk/data

A kt u elt Randers Lilleskole vandt LOG PÅ FORLØBSDATABASEN Springfrøprisen 2018

Å

rets Springfrøpris gik til elever fra 0.-2. og 6. klassetrin på Randers Lilleskole for projektet ”Alice i Eventyrland”. Prisen blev overrakt af kulturminister Mette Bock på Designmuseum Danmark i København den 9. november.

Eleverne fra Randers Lilleskole fik prisen, fordi de har formået at åbne en klassisk forestilling op for nye kreative processer og faglige elementer for eleverne på tværs af klassetrin. På den måde har eleverne bidraget til et fælles produkt og kan samtidig se værdien af egne og andres kompetencer – uanset alder, lød det i begrundelsen.

Springfrøprisen uddeles til eksemplariske og kreative projekter inden for de praktiske og musiske fag i grundskolen. Med førstepladesen følger 25.000 kr.

Skovshoved Skole i Charlottenlund fik 2.

Pladsen – og 15.000 kr. for projektet ”Skulpturforløb med edderkoppetema”, mens 3.

Pladsen på 10.000 kr. gik til Skt. Klemensskolen i Odense med projektet ”Rummet”.

Foto: Thomas Rahbek

Fagbogsforfatter vinder Skriverprisen

F

agbogsforfatter Troels Gollander modtog Årets Skriverpris på Bogforum den 26. oktober. Han vandt prisen for sine 100 bidrag til Gyldendals fem fagbogsserier ”Fagfilur”, ”Første fakta”, ”Faktisk!”, ”De små fagbøger” og ”De store fagbøger”. ”Uanset om målgruppen er de alleryngste og nye læsere, eller læserne er de mere rutinerede læsere, skriver Troels præcist og ligetil om stoffet. Hans værker taler ikke ned til læseren, men inddrager læseren og formidler fagligt i øjenhøjde – hvad enten det er til en dreng på fem år eller en pige på 15. Der er en passende mængde informationer i de forskellige fagbogsserier, så alle læserne får ny viden på deres niveau.

Kvaliteten af bøgernes layout er også høj.

Der er valgt gode illustrationer, der virker indbydende, og som gør det faglige indhold let at forstå, og de fleste af serierne indehol-

4

MAGASINET OM LÆRING

der også indholdsfortegnelse, stikord, links og henvisning til mere læsning om emnet, som en fagbog bør indeholde.” Sådan lyder det blandt andet i begrundelsen fra Skriverprisudvalget.

Skriverprisen på 25.000 kroner er ministeriets årlige pris til forfattere, der skriver læsevenligt. Prisen er opkaldt efter Esther Skriver, der i 1995 var den første prismodtager. Prisen har til formål at hædre en særlig bemærkelsesværdig indsats for den læsevenlige danske litteratur for børn, unge eller voksne.

Skriverprisen 2018

SKRIVERPRISEN SKRIVERPRISEN 2018 2018

Troels Gollander www.uvm.dk

Forløbsdatabasen Her kan du producere, dele, finde, genbruge og afvikle undervisningsforløb.

LOG PÅ: ASEN.DK B A T A D S RLØB WWW.FO

Hvad er Forløbsdatabasen?

Nemt at finde undervisningsforløb

Én samlet indgang for hele Danmark til at producere, dele, finde, genbruge og afvikle undervisningsforløb gratis - inklusive markedets bedste søgemaskine.

Som underviser skal du ikke ind på en masse portaler eller sites for at lede efter forløb. Du kan blot søge på det, der interesserer dig – så finder søgemaskinen de forløb frem, der matcher.

Din store fordel ved at søge i Forløbsdatabasen er, at du kan søge på tværs af alle udbyderes forløb.

Organisationer, forlag, institutioner mv. er allerede i fuld gang med at producere forløb, der frit kan anvendes.

Kunne du tænke dig at blive producent, så gå ind på www.systematic.com/forløbsdatabasen og bestil et login.

Du kan frit benytte Forløbsdatabasen - også selvom din skole eller kommune bruger en anden læringsplatform. Du kan logge på med dit UNI-login med det samme.

A kt u elt Ny pulje skal sikre børn med handicap adgang til idræt

E

n ny pulje på 1,9 mio. kr. fra Undervisningsministeriet skal gøre det lettere for børn og unge at deltage i idræt og bevægelse i grundskolen.

En styrket vejledningsindsats med in-

spirationsmateriale og redskaber til skoler, lærere og pædagoger skal være med til at sikre, at alle elever – også elever med handicap - deltager i idræt og bevægelse i skolen og kan aflægge prøve i idræt, skriver

Undervisningsministeriet. Baggrunden er, at gymnasiereformen har skærpet adgangsforudsætninger til ungdomsuddannelserne — og at idræt i den forbindelse er et prøveudtræksfag i folkeskolens afgangseksamen — også for elever med handicap.

Vidensmiljøer, vidensorganisationer og kommuner kan søge midler fra puiljen til: - Udvikling af inspirations- og vejledningsmateriale til, hvordan børn med forskellige fysiske og psykiske handicap kan deltage i idræt og aflægge prøve i faget.

- Udviklingsprojekter i kommuner og skoler med henblik på at udvikle praksis og gode eksempler i forhold til udvikling af redskaber, forløb, samarbejdsmodeller eller lignende, der kan styrke alle elevers deltagelsesmuligheder i idræt og bevægelse og aflæggelse af folkeskolens prøver.

Materialet vil blive formidlet til alle kommuner og skoler på EMU.dk og på landsdækkende konferencer, der afholdes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i løbet af 2019.

Dansktegnet kæmpeskole åbner i Kina

D

e østjyske arkitektfirmaer Skala Arkitekter, Rum Arkitektur, Ginnerup Arkitekter og Linjen fik i 2015 til opgave at designe et 24.000 kvadratmeter stort uddannelsesbyggeri i den kinesiske by Chengdu, der er venskabsby med Horsens. Nu står byggeriet færdigt og inviterer til en ny form for undervisning. ”Den kinesiske tradition bygger i høj grad på ensretning og en struktur, hvor man værdsætter udenadslære.

tur og design til inspirerende rammer for læring, leg og bevægelse,” skriver arkitekterne i en pressemeddelelse.

Byggeriet består af 19.000 kvadratmeter skole samt 5.000 kvadratmeter børnehave og er disponeret i et stjerneformet koncept for at understøtte skolen som et åbent og inviterende fællesskab.

For at sikre, at det nye skolebyggeri anvendes optimalt, skal VIA University College undervise pædagoger og lærere på den kinesiske skole i dansk

Denne tilgang er under forandring og åbner derfor op for en ny struktur og tilgang. Vi har fået en enestående mulighed for at vise vores spidskompetencer som skolearkitekter, hvor vi i Danmark har stor erfaring med at iscenesætte og aktivere arkitek-

pædagogik.

6

MAGASINET OM LÆRING

Giv matematikken et løft, så alle er med!

86%

af præmiepuljeskolerne, der gennemførte MatematikLøft i 2017/2018, opnåede målsætningen for matematik.

Sakker dine elever bagud i undervisningen?

Er gabet mellem de fagligt svageste og stærkeste blevet for stort?

Kan matematiklærerne på din skole bruge faglig sparring til at motivere eleverne og differentiere undervisningen?

Hvad er et MatematikLøft?

MatematikLøft er målrettede forløb, der niveaudeler undervisningen, så alle er med.

Træningen tager udgangspunkt i, hvor eleverne fagligt er og ikke dér, hvor de burde være.

Metoden er udviklet af folkene bag MatematikFessor. Vi er eksperter i at skræddersy undervisningsforløb i tæt samarbejde med skolens ledelse og lærere. På den måde sikrer vi, at vi kommer i mål med at løfte elevernes faglige niveau, samtidig med at vi giver konkrete og brugbare input til lærernes fremtidige undervisning.

Det bedste af det hele er, at det virker!

Vil du vide mere?

Tlf. 88 82 66 77 www.edulab.dk/matematikloeft

Vi vil gøre verdens børn bedre til matematik

5 bud på verdens bedste skole Temaet denne gang indeholder en håndfuld bud på, hvad verdens bedste skole kan indeholde – både det der kan måles og vejes og alt det andet, der bare gør det fedt at gå i skole som lærer og elev.

Temaet breder sig ud over hele bladet med inspiration til fordybelse og aktivitet i undervisningen, så du selv kan være med til at skabe verdens bedste skole.

Skolen i Sydhavnen i København blev i 2016 kåret som verdens bedste skolebyggeri, da JJW Arkitekter vandt WAN Education Award 2016. Arkitekturen lægger op til, at skolen, byen og vandet smelter sammen. At der kan anvendes mange forskellige undervisningsformer, og at indeklimaet er i top. Eller som en af dommerne udtrykte det ved prisoverrækkelsen. ”Det er bare så dansk og klogt, det er legende, det er lykkeligt og det ser ud som et godt sted at være. Jeg tror vi alle kan være enige om, at skoler skal danne rammen om vores lykkeligste dage! ”

Foto: JJW Architects/Torben Eskerod

8

MAGASINET OM LÆRING

1

Skoler i tal

TEM

A

De gode, de onde og de grusomme

P

å Undervisningsministeriets uvm.dk/skoletal, kan forældre og andre interesserede sammenligne landets skoler baseret på data og vist i grafik.

Værktøjet har til formål at give hurtig og fleksibel adgang til centrale nøgletal for grundskolerne. Her vil man blandt andet kunne se, hvordan eleverne trives på skolen, og hvordan de klarer sig efter 9.-klasseprøverne. Der er tal for otte emner i Skoletal: Karakterer, elevernes trivsel, elevernes fravær, kompetencedækning, socioøkonomisk reference, kommunekort for kompetencedækning og kommunekort for fravær.

Lærerforeningens folkeskoleideal Lærerne vil definere et skoleideal

F

ra mange sider i samfundet er der ønsker og visioner om, hvordan folkeskolen skal se ud. Lærerne oplever dette pres, og derfor besluttede Danmarks Lærerforenings tilbage i 2016, at starte en debat om et nyt folkeskoleideal. Målet var bl.a. at styrke foreningens stemme i den offentlige debat om folkeskolen. Skoleidealet har været diskuteret på lærerforeningens kongresser i 2017, 2018 og forventes at blive vedtaget i 2019. I den kommende tid vil Danmarks Lærerforening tage en række initiativer, som skal understøtte debatten, blandt andet vil der blive arrangeret en række regionale medlemsmøder, så alle får mulighed for at deltage.

Indtil videre har arbejdsgruppen under Danmarks Lærerforening bl.a. lagt sig fast på en række områder, som et ideal om folkeskolen bør rumme under overskifterne:  Skoleliv og barndom  Demokratisk deltagelse  Forskellighed og overgang  Social lighed  Fællesskab og kulturel deltagelse  Verdensborgerskab og globalt udsyn  Skolens viden og faglighed  Et mangfoldigt undervisningsbegreb  Profession og samarbejde

2

Prorektor Alexander von Oettingen, UUC Syd er tovholder på projektet. I en artikel i Politiken Skoleliv i oktober 2017 sagde han blandt andet at det er »enormt vanskeligt« at definere et skoleideal, fordi det rejser spørgsmålet om, hvem der ejer folkeskolen — er det videnskaben, kommunerne, lærerforeningen, erhvervslivet, politikerne eller KL? ”Skolen er et fælles eje. Der er mange, der helt naturligt føler ejerskab over skolen,« sagde Alexander von Oettingen, som derfor mener, at det er afgørende, at lærerforeningen inkluderer de mange interessenter i sin definition af et folkeskoleideal.

9

MAGASINET OM LÆRING

Tidligere lærere hylder det danske skolesystem

3

— så ja-hatten passer

E

n projekt, der kalder sig ’Verdens bedste danske folkeskole, er selvskreven til at en plads i dette magasin-tema. Men hvad og hvem gemmer sig bag navet? Det gør såmænd tre tidligere lærere – heraf to tidligere viceskoleledere, der tilbyder forløb og foredrag til den danske skoleverden. ”Vi har længe, hver især og sammen, undret os over det negative fokus, der er på skolen og som spejles i medierne. Fakta fra valide, internationale undersøgelser fortæller en helt anden historie. Og det er faktisk helt vildt, hvor godt det går på skoler rundt om i landet,” siger Casper Rongsted, som er tidligere lærer og nu selvstændig skolekonsulent og forfatter.

Kasper Myding, Rasmus Schiellerup og Casper Rongsted har skrevet bogen ’Verdens bedste lærer’.

10

MAGASINET OM LÆRING

Casper er én af de tre stiftere af Verdens bedste danske skole. De to andre er Rasmus Schiellerup, foredragsholder & tidl. viceskoleleder og Kasper Myding, skolekonsulent, tidl. lærer.

I 2013 slog de pjalterne sammen for at styrke fortællingen om den danske folkeskole — at den er i verdensklasse. Trekløveret har samlet deres budskab på en plakat (se side 11), som de delte ud på Skolelederforeningen’s kongres tidligere på året. Og helt aktuelt har de barslet med bogen ’Verdens bedste lærer’. Adskillige debatindlæg i aviserne er det også blevet til, hver gang med fokus på de gode resultater, der skabes i folkeskolen.

Et opgør med janteloven Den positive tilgang betyder ikke, at teamet ikke ser udfordringer i skolen: ”Man kunne gøre mere for at bryde den sociale arv. Og så er undervisningen i de kreative fag under pres i disse år,” nævner Casper som eksempler på ting, der kunne være bedre.

Han holder dog fast på, at ”det er vigtigt at gøre op med janteloven på skoleområdet, når vi i virkeligheden har så meget at være stolte over. Vores brændstof skal være, at vi har et skolesystem, hvor eleverne klarer sig fagligt godt og trives. Og hvor lærerne gør det rigtig godt.”

At budskabet vinder genklang ude i den virkelige verden – og at der er et behov for at høre det — kan man få en fornemmelse af, når man læser nogle af de tilbagemelding, der er samlet på hjemmesiden: verdensbedstedanskeskole.dk.

TEM

Her fortæller for eksempel Hanne Toft Andersen, undervisningschef, Thisted ”Jeg ønskede at give medarbejderne på vores folkeskoler i Thisted Kommune et skulderklap med en aften, hvor vi havde fokus på alt det, vi lykkes med på skolerne - også i Thisted.

Det leverede Rasmus Schiellerup og Casper Rongsted på en både underholdende og troværdig måde, hvor vi samtidig blev klogere på, hvad der foreligger af forskning på skoleområdet. Dejligt at nogen har påtaget sig at modsige et mediebillede præget af tristesse!”.

Rasmus, Casper og Kasper har flere hundrede skoler på referencelisten, hertil kommer en snes opgaver i udlandet. Næste stop er Cypern, hvor de skal deltage i en såkaldt TEDX Talk under overskriften: Nordic Schools — Probably The Happiest In The World.

A

Ny bog: Verdens bedste lærer

F

or 14 dage siden udkom bogen ’Verdens bedste lærer’ skrevet af teamet bag ’Verdens bedste danske skole’. Bogen er delt op i tre overordnede kompetencer: Undervisningskompetence, klasseledelseskompetence og social kompetence.

Udgangspunktet for bogen er trekløverets syn på, at den danske grundskole er i verdensklasse, hvilket i følge forfatterne i høj grad skyldes landets dygtige lærere, skolepædagoger og skoleledere. Og derfor skal skolerne bygge videre på deres viden og erfaringer med det, som fungerer i praksis.

Bogen ønsker at bygge bro mellem forskning og den daglige undervisning – og giver konkret inspiration til praksis. Den introducerer Kompetencehjulet, som giver et 360 graders overblik, så man kan undersøge og udvikle sin undervisning. ”Vi håber med bogen at få respekten for lærernes kernekompetencer endnu mere frem i lyset, og at skoleudvikling i højere grad skal ske nedefra og op og ikke omvendt. Vi skal give lærerne mere albuerum til at være eksperter i egen praksis», sagde trekløveret til folkeskolen.dk ved udgivelsen.

Fokus på det, der virker!

Vi vinder guld i dannelsen af fremtidens borgere

Danske elever er blandt de bedste i verden til IT

Danske børn læser godt

Danske skoler er de bedste i verden til at forberede eleverne til et liv i et demokratisk samfund. Vi er nummer et! 94.000 elever i 8. klasse fra i alt 3.800 skoler deltog i den seneste undersøgelse i 2016.

1.800 danske 8. klasseelever deltog ligesom børn i 20 andre lande i 2013 i den første internationale undersøgelse af skolebørns computer- og informations- kompetence (ICILS).

Vi ligger i feltet lige efter nummer et.

PIRLS er en international undersøgelse af læsekompetence i 4. klasse. I 2016 deltog mere end 340.000 elever fra 50 lande. Danmark lå med 547 point klart over gennemsnittet på 500 point.

Danske børn regner rigtigt og har styr på natur/teknologi

Eleverne bliver dygtigere og dygtigere

TIMSS tester niveauet for elever i 4. klasse i både matematik og natur/teknologi.

Danske elever præsterer signifikant bedre end den internationale referencescore på 500 point.

PISA-undersøgelsen tester skoleelever på 15 år fra 72 deltagende lande og regioner. Den seneste PISA-undersøgelse viser, at danske skoleelever præsterer på et højt niveau i både dansk, matematik og naturfag.

Du kan være med til at styrke fortællingen om vores skoler!

Se og del videoen om de forrygende resultater på: www.verdensbedstedanskeskole.dk

Med venlig hilsen Casper Rongsted, Kasper Myding og Rasmus Schiellerup

Denne plakat har ’Verdens bedste danske skoleskole’ blandt andet delt ud på Skolelederforeningen’s kongres.

Den kan rekvireres via hjemmesiden verdensbedstedanskeskole.dk.

11

MAGASINET OM LÆRING

Professor om inklusion Professor hylder eleverne

”

4

I mange år har vi pisket os selv med skorpioner, selv om vi faktisk har grund til at være stolte over vores folkeskole – blandt andet på inklusionsområdet. Der er ikke mange lande, hvor elever og elevorganisationer spiller så stor en rolle som hos os. Her kan vi gøre en forskel.” Sådan konkluderer Lars Qvortrup, professor ved DPU, i et debatindlæg i Politiken Skoleliv i oktober.

Baggrunden for indlægget var en international konference om

I Danmark som i andre europæiske lande arbejder man på at få inklusionstanken til at lykkes i praksis med løsninger som: tolærerordninger, koordinerede indsatser, ressourcecentre i kommuner og distrikter, specialister der samarbejder, differentierede undervisningsmaterialer, efteruddannelse af lærere etc.

Men på ét punkt er Danmark i spidsen, mener professoren og skriver: ”Alle har blik for lærerne, specialisterne, systemerne, forvaltnin-

inklusion og inkluderende undervisning. Her erfarede han, at vi i Danmark har et særligt blik for, hvad klassekammeraterne betyder for inklusionsarbejdet.

Lars Qvortrup gennemgår i sit indlæg, hvordan børn med særlige behov op gennem historien har fået henholdsvis særundervisning eller som i dag ”inkluderende undervisning”.

gerne, forældrene – men næsten ingen nævner eleverne. Og det til trods for at den måske vigtigste inklusions-aktør er eleverne. Det er dem, der inkluderer de andre i klassen. Det er dem, der danner grupper og indgår i venskaber og dermed inkluderer nogle og ekskluderer andre. Mig bekendt er det ikke blevet målt, men jeg tror, at vi på det punkt er verdensmestre.”

12

MAGASINET OM LÆRING

TEM

Forlagsdirektør om læringsteknologi Jesper Eiby Christoffersen er direktør for det digitale undervisningsforlag Clio Online. Set fra hans stol — og med teknologibriller på — er der stadig sten i vejen, før vi kan nå i mål med verdens bedste skole.

A

5

Vi har ikke verdens bedste skole, men det kan vi få Af Jesper Eiby Christoffersen, CEO, Clio

I

Danmark er skolerne kommet rigtig langt med at udnytte de digitale muligheder. Det kommer heldigvis undervisningen og elevernes læring til gode. Men når 61 % af lærerne oplever itudstyr og internettet som en barriere for deres arbejde, så er der altså stadig et stykke vej til verdens bedste skole.

Vores restauranter er verdensberømte, vores design ligeså. I USA bliver ”Forbrydelsen” og ”Bedrag” kaldt bingewatching-tv. Japanerne kender Vestas, og ISS har 500.000 medarbejdere på verdensplan.

Ude i den store verden ved man godt, hvad Danmark kan. Vi er kendt for at levere kvalitet, og vi har virksomheder, der rykker først på nye tendenser og bruger teknologien klogt. Vores produkter virker – men gør vores skole?

Skolen er den allervigtigste institution, vi har. Den er vores fremtid. Det betyder også, at det er en institution, vi simpelthen bliver nødt til at fremtidssikre.

Ligesom virksomhederne skal vores skoler bruge teknologien klogt. Faktisk vil jeg mene, at skolerne bør være dem, der bruger teknologien allerbedst og fuldt ud udnytter, at det digitale gør det muligt at nå hver enkelt elev.

Alle børn skal føle, at de kan yde deres bedste. Først dér kan vi sige, vi har verdens bedste skole. Heldigvis er det en titel, der med nutidens teknologi, udviklingens hast og skolernes nuværende udgangspunkt er inden for rækkevidde. Men – for der er et men – en forhindring på størrelse med Alan Turings første computer står i vejen.

Manglende it-udstyr og dårligt internet Mon ikke aktionærerne i ISS, Novo Nordisk eller Vestas ville reagere kraftigt, hvis værdiskabelsen gik ned, fordi medarbejderne havde svært ved at komme på internettet, eller deres it-udstyr var mangelfuldt?

Det er ikke desto mindre virkeligheden i mange af landets klasseværelser. Man tager sig til hovedet.

Vi er i 2018, og i en undersøgelse foretaget af YouGov blandt 5.000 lærere og skoleledere svarer 61 %, at de bliver forhindret i at få det fulde potentiale ud af digitale læringsteknologier på grund af noget så simpelt som dårligt internet og mangelfuldt udstyr.

Det er altså ikke manglen på visioner eller lyst, der bremser udviklingen i et af verdens mest veludviklede digitale skolesystemer – det er slet og ret et spørgsmål om, hvorvidt lærerne og eleverne kan komme på internettet eller ej.

Danmarks lærere vil det digitale I min verden skriger det til himlen, at det mest basale for en gunstig digital udvikling ikke er på plads i det land, som OECD betegner som verdens førende i forhold til digitalisering. Især når alle, fra lærerne selv over forskere til Undervisningsministeriet, ellers er bevidste om de kæmpe potentialer, teknologien skaber for undervisningen og elevernes læring.

For de digitale læringsteknologier rummer nemlig uendeligt store potentialer.

Udover at være opdateret, relevant og multimodal tilbyder digital læringsteknologi også muligheder for at tilpasse og adaptere til forskellige læringssituationer – eksempelvis ved at kunne tilbyde den enkelte elev en bedre og mere differentieret læringsoplevelse og dermed give alle elever det rette udgangspunkt for at øge læringsudbyttet.

Forskere fra det pædagogiske felt og fra det teknologiske felt går konstant sammen for at finde nye og bedre veje til at forstå effekten af vores læringsteknologi. For de grupper er det ikke længere et spørgsmål om, om læringsteknologi kan anvendes til at øge læringsudbyttet, men hvordan det kan udnyttes til at øge læringsudbyttet.

En del af mit arbejde hos Clio er kontinuerligt at tage del i udviklingen af forståelsen af potentialet. Det gør vi blandt andet gennem samarbejde med forskere, skoler, lærere og skoleledere.

Fx har vi sammen med etablerede læseforskere lært, at når det gælder om at øge læseforståelsen, så slår det digitale læseværktøj

13

MAGASINET OM LÆRING

Læsemotoren et af de mest anerkendte lærebogssystemer til læsetræning. Det gør det, fordi differentieret stilladsering er indbygget og forskellige modaliteter integreret. Derudover har vi gang i flere spændende projekter med varige elevløft, evidensbaseret forskning og meget mere.

Og lad mig slå det helt fast: Læringsteknologi skabt og efterfølgende anvendt rigtigt øger læringsudbyttet – og det lader også til, at det er blevet evident for lærerne selv.

Faktisk er de danske lærere så begejstrede for læringsteknologi, at de bruger digitale læremidler i to ud af tre timer i grundskolen, og i dag anvender de danske skolelærere i højere grad digitale læremidler end analoge i deres undervisning. Sandsynligvis som det første land i verden.

Og for at vende tilbage til problemet er det naturligt at spørge: Når vi nu ved alt det, hvordan kan vi så på nogen måde retfær-

14

MAGASINET OM LÆRING

TEM

A

diggøre, at det, der hindrer vores skolers fortsatte digitale udvikling, er, at lærere og elever ikke har det rigtige udstyr og en wifi-forbindelse, der fungerer? Vi bruger årligt milliarder på tonsvis af nye byggeprojekter og forbedringer af infrastrukturen. Men når 61 % af de ansatte i vores vigtigste institution siger, der er et problem, så er vi simpelthen nødt til at kigge på prioriteringen af vores midler.

Det glæder mig derfor at høre, at Undervisningsministeriet vil lave en handlingsplan for at lære om og med teknologi. Det arbejde glæder vi hos Clio os til at bidrage til, for det er efterhånden blevet fastslået med syvtommersøm, at læringsteknologien rummer et enormt potentiale i forhold til at løfte alle elever.

4.979

Læreren er mere digital end nogensinde

LÆRERE OG SKOLELEDERE

HAR TALT!

100%

En ny undersøgelse fra YouGov foretaget for Clio Online blandt 4.979 lærere og skoleledere viser, at de danske lærere ligger i top, når det gælder om at udnytte digitale muligheder til at skabe øget læring. Men ustabilt internet og utilstrækkeligt it-udstyr driller.

Lærerne har for alvor taget digitale læremidler i brug i undervisningen.

Fx bruger 35 % af lærerne primært eller udelukkende digitale læremidler, hvilket er 4 procentpoint mere end sidste år. Til sammenligning er det kun 25 %, der hovedsageligt bruger analoge læremidler, hvor det sidste år var 30 % af lærerne. 0 % svarer, at de aldrig bruger digitale læremidler.

Samtidig viser undersøgelsen, at 66 % af lærerne nu bruger digitale læremidler i alle eller næsten alle undervisningstimer. Det er en fremgang på 4 procentpoint.

Differentierer og motiverer Den øgede brug skyldes blandt andet, at digitale læremidler gør det lettere for læreren at motivere den enkelte elev.

Ifølge lærerne gør teknologien det nemlig muligt at differentiere sin undervisning, så hver elev bliver støttet og udfordret på sit individuelle niveau. For eksempel med en særlig skrifttype til ordblinde eller en interaktiv læseguide, hvilket øger indlæring og motivation.

BRUGER DIGITALE

LÆREMIDLER

Aktuelt og sparer tid På samme tid forældes indholdet i digitale læremidler aldrig. Det gør det attraktivt for lærerne at søge ny inspiration til undervisningen, som sikrer en aktuel undervisning, der taler ind i elevernes verden og dermed øger deres motivation for læring.

It og internettet driller Selvom lærerne bliver mere digitale, er det ikke altid en dans på roser.

61 % af lærerne oplever enten ustabilt internet eller problemer med itudstyret som en barriere for at kunne undervise digitalt. Samtidig er der stor forskel på, hvilke medieenheder lærerne har til rådighed i klasserne, og hvor godt de egentlig virker i den digitale undervisning.

Tre mest brugte medieenheder til digital undervisning 73% bruger bærbar VÆRST I TEST

51% bruger tablet 27% bruger ChromeBook

Tre bedst vurderede medieenheder til digital undervisning

Desuden har teknologiens muligheder skabt større forventninger til digitale læremidler, og derfor efterspørger flere lærere også flere relevante digitale læremidler

88% kan godt lide at bruge bærbar 81% kan godt lide at bruge ChromeBook 76% kan godt lide at bruge print

38%

45%

68%

27%

42%

61%

mener, digitale læremidler giver mere engagerede elever

sparer tid, når de bruger digitale læremidler

synes, digitale læremidler gør det nemt at finde inspiration

mangler adgang til relevante digitale læremidler

er ikke blevet opkvalificeret i de seneste 3 år

oplever problemer med it-udstyr eller internet

Vil du vide mere?

Besøg www.clioonline.dk/survey 15

MAGASINET OM LÆRING

Nye lærin gs midle r

Asger Jorn styrker danske børns kreativitet

B

ogen ”100 Jorn-eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet” er netop udkommet i 130.000 eksemplarer og gives som gave til alle børn, der går i 1. klasse i 2018 og 2019.

Bogen indeholder 100 sjove kunst-eksperimenter, hvor fokus er på proces, sanselighed, historiefortælling og den gode samtale. Med fantasi og helt enkle midler kan vi styrke livsglæde og fællesskab på en sjov måde. Alle kan være med.

Der er lagt op til, at eksperimenterne laves i samarbejde mellem børn og voksne.

Familien kommer til at bruge fingre, tæer, glaskugler, en cykel, en kartoffel, kartoner fra cornflakes og en masse andre ting, som kan findes i penalhuset, køkkenskuffen, køleskabet eller naturen. Men først og fremmest aktiveres fantasien.

Lene Tanggaard, Danmarks eneste professor i kreativitet ved Institut for Kom-

16

MAGASINET OM LÆRING

munikation på Aalborg Universitet, udtaler: ”Det her er en invitation til at tænke kunst, formidling og pædagogik på en mere hverdagsnær måde. Alt det, jeg på mange måder er optaget af, er indkapslet i den bog: Eksperimenterne er let tilgængelige. Det handler om at bruge hænder, fantasi og om at have det sjovt. Det er Jorns univers, de leger med, han er inspirationskilden. Bogen bliver familiens egen. Den er en gave til dem. Dermed får kunsten den funktion, som mange kunstnere er optaget af: at man kan tale kunst ind i en hverdag.”

”For Asger Jorn var kreativitet et grundlæggende vilkår for det enkelte menneskes trivsel og livsglæde. En mulighed for at skabe fællesskab mellem mennesker. Han var overbevist om, at alle kan være kreative – at det hverken kræver det store udstyr, eller et særligt talent. På Museum Jorn forsøger vi dagligt at videreføre disse værdier.

Vi mener, at alle har lige vilkår for at skabe og tale om kunst – børn såvel som voksne.

Derfor er vi meget glade for at kunne forære denne bog til alle første klasser i Danmark” fortæller Jacob Thage, direktør på Museum Jorn, der står bag udgivelsen.

Det er muligt at tilbyde bogen gratis til alle børn 1. klasse i Danmark på grund af 4,8 mio. kr i støtte fra Nordea-fonden.

Museum Jorn forærer et gratis eksemplar af bogen til alle elever i 1. klasse. Skolen bestiller et klassesæt via museets hjemmeside og betaler kun porto og ekspeditionsgebyr.

. r k 9 13 . stk. pr

Læringsbolde til aktiv indlæring Det er dokumenteret, at hjernen virker bedst, når man er aktiv. Leg og fysiske aktiviteter spiller derfor en afgørende rolle i børns fysiske og sociale udvikling. Og legeboldene bygger på bedste vis bro mellem børnenes kognitive udvikling og konkrete, fysiske øvelser. Boldene er således både sjove at lege med OG giver børnene en god indlæring.

Reglerne er simple: Kast boldene til hinanden og sig, hvad der står på feltet lige under din højre tommeltot.

Jokeren: Hvis en spillers tommeltot lander på jokeren, kan man bestemme en gruppeaktivitet.

F.eks. at hele gruppen skal hoppe baglæns på et ben, hoppe som frøer etc.

Priserne er ekskl. moms og forsendelse.

Læringsboldene forhandles af Skolesalg.

Læs mere om os på www.skole-salg.dk Skolesalg, Grønnegade 93, 8000 Aarhus C Tlf.: 2463 3159, mail: admin@skole-salg.dk

Vi skal alle gøre vores bedste hver dag Af Inger Surrow, Systematic

S

kal vi være verdens bedste folkeskole, eller skal vi forsøge hver dag at gøre vores bedste? Det er to forskellige mål, som i høj grad er med til at definere den måde, skolen drives på, og de krav og udfordringer som lærere, elever, forældre og skoleledere tager på sig.

Hvis vi skal være verdens bedste folkeskole, så forudsætter det naturligvis, at vi sammenligner os med verden. Vi kigger os altså

Inger Surow, Senior Manager, Systematic

18

MAGASINET OM LÆRING

over skulderen og ser, hvad der i forvejen findes derude og prøver at gøre tingene bedre. Det er sikkert fint nok at lade sig inspirere af andre og følge med i, hvad der foregår ude i den store verden.

Men er det et kvalitetsparameter? Hvis der – bare som et teoretisk eksempel – er et elendigt niveau på alle verdens folkeskoler, er det så attraktivt at være den bedste?

Naturligvis skal man holde øje med, at niveauet ikke falder, så man ikke ender med at sakke bagud af den globale konkurrence, men det er ikke ensbetydende med, at man har opnået sit poten-

tiale. Konstante sammenligninger er i virkeligheden bagudskuende: Hvad gjorde vi, og hvad gjorde de? Men det siger ikke noget om det potentiale, man har for at opnå resultater.

Skolen er en en daglig samling af mennesker med forskellige roller og opgaver Folkeskolen bliver tit omtalt som en fast størrelse – noget vi har, og som fungerer på en bestemt måde. Hvis man tænker nærmere over det, så er folkeskolen en daglig samling af mennesker med nogle forskellige roller og opgaver. Summen af den måde, de udfylder deres roller og opgaver på, er folkeskolen. Det er mennesker, og derfor er der ikke to dage, der er ens. Der er altid en konkret kontekst: noget der skal tilpasses, nogen der skal snakkes med, noget der ikke går som planlagt.

Men hvis forældre, elever, lærere og skoleledere hver dag gør deres bedste for at udfylde deres roller og opgaver, så er der en rigtig god chance for, at de får en fantastisk folkeskole, hvor elevernes trivsel er i top, og hvor der opnås gode faglige resultater. Vi har

Herfr a hvor vi stå r

i Danmark bedre forudsætninger end de fleste lande for at lykkes med folkeskolen: Højt uddannelsesniveau, store investeringer i digitalisering, velindrettede skolebygninger samt ikke mindst høj grad af frihed og tryghed for den enkelte samfundsborger.

Der er altså ikke nogen objektiv grund til at hænge med mulen og fokusere på alle de ting, vi ikke har. Tænk over, hvordan du kan udfylde din rolle og dine opgaver bedst muligt og gør noget ved det – så er vi godt på vej til at få den bedste folkeskole, vi kan opnå!

Digitaliseringen afhjælper jordnære problemer Når hverdagen melder sig, er der selvfølgelig mange små ting, der skal gå op i en højere enhed. Hvem har ikke stået på vej ud af døren en travl morgen med ét barn på armen og ét i hånden uden at have styr på, om lektierne var lavet, eller der skulle gummistøvler med til skovturen? I gamle dage var der en kontaktbog, man skulle huske at kigge i, så kom Skoleintra og ugeplaner og årsplaner, man kunne printe ud og hænge på køleskabet. Udfordringen med disse løsninger var bare, at der altid blev lavet noget om. Konteksten ændrede sig undervejs, og så blev det en kamp at finde den seneste version af ugeplanen, eller en diskussion med barnet om, at de da ikke skulle på skovtur, for det var der ikke kommet besked hjem om.

Egentlig var det helt jordnære problemstillinger som disse, at digitaliseringen skulle afhjælpe. Når forælderen kan tage sin mobil og se dagens skema online måske kombineret med en lille huskeliste om gummistøvler, så er der ingen grund til at have ”historiske dokumenter” som gamle ugeplaner hængende på køleskabet. I det øjeblik, læreren eller skoleledelsen ændrer på skemaet eller skriver en reminder på huskelisten, så slår det igennem i realtid på alles mobiler.

Få hjælp af en ”digital sekretær” Hvis digitaliseringen af folkeskolen skal blive en succes, så er det helt lavpraktiske, dagligdags ting, vi skal fokusere på og få løst på en god måde. Her kan det virkelig gøre en positiv forskel, at man har en ”digital sekretær” på mobilen, der kan holde styr på alle aftaler og opdatere ændringer løbende. Det behøver jo ikke at medføre, at ungerne skal sidde med snuden nede i deres elektroniske devices fra morgen til aften – tværtimod. Det skal bare være en lille hjælper, ligesom en notesbog, man tager frem, når behovet er der, og ellers lader ligge i tasken.

Værdien af digitalisering er ligesom værdien ved alle andre aspekter af folkeskolen: Summen af den måde forældre, elever, lærere og skoleledere udfylder deres roller og opgaver på i hverdagen.

19

MAGASINET OM LÆRING

Platform letter planlægning af undervisning:

”Jeg bruger det hele tiden”

P

å privatskolen Th. Langs Skole i Silkeborg er læringsplatformen MoMo et effektivt værktøj, når lærer Lene Ackermann planlægger sin undervisning.

I Silkeborg ligger privatskolen Th. Langs Skole, og her har de trodset normen. For selvom det som privatskole stod dem frit for at takke nej til de politiske krav om en læringsplatform, som landets folkeskoler er underlagt – så har de takket ja til læringsplatformen MoMo. I dag – omkring et år efter lærer Lene Ackermann for alvor tog det nye arbejdsredskab i brug – spiller MoMo en central rolle i planlægningen af hendes undervisning. ”Planlægningsdelen i MoMo fungerer rigtig godt, og jeg bruger det hele tiden,” siger Lene Ackermann, der underviser i historie, samfundsfag og matematik i udskolingen på Th. Langs Skole.

Som lærer i mere end 35 år har hun mange års erfaring med at planlægge undervisningsforløb – og hun oplever, at den del af lærerarbejdet bliver lettet med MoMo som centralt værktøj. ”Nogle gange falder du over en film eller et link, som du skal bruge i et forløb – og når du så skal bruge det, kan det være svært at huske, hvor du fandt det. Og så kan det være, du har skrevet det ned på et stykke papir, som du heller ikke kan finde,” siger Lene Ackermann og fortsætter: ”Men ved at bruge MoMo har jeg det hele samlet ét sted, og det er en stor fordel. På den måde ved jeg, når jeg skal planlægge et forløb, at jeg har alt relevant indhold om emnet samlet i forløbet i MoMo.” Lærere kan samarbejde om forløb i MoMo Lene Ackermann og hendes kollegaer bruger desuden MoMo som en platform til at planlægge undervisning på tværs.

Lene Ackermann

20

MAGASINET OM LÆRING

”I MoMo kan jeg samarbejde med andre lærere om at lave forløb, og vi kan følge med i, hvad hinanden planlægger. Samtidig kan vi også arbejde videre på hinandens forløb, hvis vi supplerer hinanden under planlægningen af et forløb,” siger hun.

Det er nemlig langt fra et sjældent tilfælde på Th. Langs Skole, at lærerne arbejder sammen om planlægningen af undervisningsforløb.

På den silkeborgensiske privatskole er klasserne nemlig større end normalt, og en klasse kan sagtens tælle mere end 40 elever. Det

Herfr a hvor vi stå r

betyder, at to lærere er fælles om undervisningen – og dermed også planlægningen. ”Når vi er to lærere sammen om at planlægge en lektion, kan jeg for eksempel begynde med at skrive mit bidrag ind i forløbet, hvorefter min kollega kan gå ind og supplere og skrive til. Vi kan hver især bidrage med det, vi synes, der er relevant. Og vi kan bygge undervisningsforløb op, uden at vi nødvendigvis behøver at sidde sammen for at gøre det,” siger Lene Ackermann.

effektivt,” siger Jakob Kleist, der samtidig fortæller, at skolens elever også oplever fordele ved at have MoMo: ”Eleverne er glade for, at de i MoMo kan få et overblik over hele deres dag. Rent undervisningsmæssigt har de et bedre overblik over deres dage, end de har haft i vores tidligere intra-system,” siger Jakob Kleist.

Har valgt MoMo som læringsplatform til Det er omkring halvandet år siden, Th. Langs Skole introducerede MoMo som læringsplatform. Ifølge viceinspektør Jakob Kleist er de som privatskole heldige med, at de på Th. Langs Skole ikke er pålagt at skulle arbejde med en læringsplatform – for på den måde har de haft friheden til at vælge det til, fortæller han. ”Vi ruller MoMo ud i stor skala for at undersøge, om det lever op til de forventninger, vi har, og så går vi ind i det med åbne øjne. Da vi fik præsenteret MoMo som læringsplatform kunne vi se, at det kunne lette noget af det arbejde, vi allerede udfører – og på den måde ville det hjælpe os med at gøre vores arbejde bedre og mere

”Læringsplatformen skal give mening for os at bruge” Senere på året vil de på Th. Langs Skole evaluere de fordele og mulige ulemper, der har været ved at vælge en læringsplatform til.

Her vil der særligt være fokus på, at læringsplatformen skal give mening og spare tid som værktøj, fortæller Jakob Kleist. Og lærer Lene Ackermann bakker op. ”Det er vigtigt, at læringsplatformen giver mening for os at bruge, og den skal spare tid. For det er ingen hemmelighed, at vi som lærere er ekstremt pressede på tid. Derfor skal det være et redskab, der hjælper mig,” siger Lene Ackermann.

21

MAGASINET OM LÆRING

A kt u elt Ny professor med øje for skolens og lærernes historie

I

mere end 30 år har Ning de ConinckSmith forsket i barndommens, skolernes og uddannelsesinstitutionernes historie forskning. Hun var blandt andet leder af bogprojektet Dansk Skolehistorie, som i 2015 modtog prisen som årets historiske bog.

Nu er Ning de Coninck-Smith blevet udnævnt til professor i uddannelseshistorie ved DPU, Aarhus Universitet.

I sin tiltrædelsessamtale den 23. november var universiteternes historie i fokus, men hun slipper hverken skolens eller barndommens historie fremover.

I øjeblikket er hun ved at lægge sidste hånd på et undervisningsmateriale i skolehistorie til grundskolen. Dernæst vil hun skrive en bog om skrammellegepladsernes – og dermed opdagelsen af kombinationen af leg og læring.

Sidst men ikke mindst planlægger hun et forskningsprojekt om lærernes historie under overskriften ”Hvorfor græder lærerne?” sammen med andre forskere fra DPU. ”Lærernes og læreruddannelsens historie er et område, som vi ved relativt lidt om. Der findes seminariehistorie, men ikke meget om hvordan lærerne faktisk brugte

Foto: Lars Kruse AU Kommunikation det, de lærte gennem deres uddannelse. Vi vil gerne se på, hvad der forklarer det respekttab, som lærerne har været ude for.

Handler det om lærernes uddannelse, skolens status, eller at lærerne har skiftet køn fra mænd til kvinder? Hvad har produceret den her ulykkelighedstone? Det kræver tid,

Tanggard slår et slag for læringsglemsel

L

æringsbegrebet har har taget overhånd, mener Lene Tanggaard, professor ved psykologi, AAU, der er aktuel med en ny bog: ’Læringsglemsel’. I den slår hun til lyd for at tale om kundskaber, værdier og overordnede formål i stedet for at bruge energien på at opstille læringsmål og reflektere over, hvor langt vi er fra at opfylde dem I foromtalen til bogen står: ”Dette er en lille bog, som nogle – måske mange – har brug for. Vi har glemt, at vi nogle gange skal glemme for bedst at lære. Lyder det kryptisk, så er det det ikke. Det er enkelt og indimellem indlysende. Alligevel har vi efterhånden indrettet vores daginstitutioner, skoler, uddannelser og allehånde former for

22

MAGASINET OM LÆRING

vejledning, sådan at både børn, unge og undervisere gennem rigid målstyring, overdimensioneret selvmonitorering og refleksion over egne læreprocesser kløjs i at lære og i at undervise. Derfor har vi brug for læringsglemsel.

Læs den og kom i gang med at udvise mere vovemod og anarki i Danmarks centralnervesystem: vores enestående institutioner, skoler og uddannelser, som stadig – på trods af epidemien af ‘målstyret læring’ – er blandt de bedste i verden.”

finansiering, og at vi finder ud af, præcis hvordan det skal gøres, så det ligger lidt ude i fremtiden”, sider Ning de Coninck-Smith (kilde: Nyheder DPU).

tiptaptudse

Gulvbrikker Alfabetsiddemåtter Bold-gulvbrikker Rytme-gulvbtikker Bryde-gulvbrikker

Få succes med tidlig IT

12 Lærings bankospil Leg og lær ude og inde med de 12 bevægelsesbankospil i børnehus og indskoling.

Tæppets videohistorier inspirerer børnene til at lave egne fortællinger.

Gennem leg, bevægelse og samarbejde styrkes sansning, motorik og kreativitet.

Ring og bestil besøg på Tlf: 2299 4856 • www.tiptaptudse.dk

At være drevet af andres succes Af Lene Mikkelsen Walsh

Kasper Holst Hansen er stifter og direktør i firmaet EduLab, der især er kendt for matematikportalen MatematikFessor, som bruges af 75% af de danske grundskoler. Med en stor kærlighed til matematik og kolossal energi, gnist og lyst har han skabt en succes, der kan måles i penge, men allervigtigst i ”den enorme tilfredsstillelse, når et andet menneske fortæller, at det, vi laver, virkelig har betydet noget for dem”, siger han.

24

MAGASINET OM LÆRING

E

n solfyldt lørdag formiddag for 12,5 år siden sad Kasper Holst Hansen og hans bror Ulrik i gården til den ejendom på Amagerbrogade, hvor de begge havde lejlighed. De drak kaffe, læste avis og snakkede lidt om fremtiden.

Kasper havde været færdig med sit cand.merc.-studie i et halvt års tid, og broderen var ved at færdiggøre jurastudiet. Ulrik ville være advokat. Kasper drømte om at blive selvstændig. ”Pludselig kigger min bror på mig og siger: Skal vi ikke lave det firma?”, begynder Kasper sin fortælling om EduLab. På en times tid havde de to brødre skitseret firmaet på bagsiden af avisen. ”Jeg ved, at det var den 26. juni 2006. Det lod jeg mærke til, da jeg vendte avisen om,” fortæller Kasper.

Firmaet blev registreret. Thomas Koefoed, en god kammerat og IT-ingeniør, blev medstifter, og efter fem måneder var EduLab fuldt oppe at køre. ”Vi lavede ikke andet”, husker Kasper.

Efter et halvt år valgte Thomas og Ulrik andre karriereveje, mens Kasper arbejdede videre med sit iværksætterprojekt. Thomas og Ulrik er i dag begge en del af EduLab’s bestyrelse.

Jeg ville være som min far ”Jeg havde hele tiden vidst, at jeg skulle være iværksætter. Jeg ville være som min far, der var arkitekt. Det, jeg ville, var at være selvstændig som ham”, siger Kasper og tilføjer, at hans far døde, da Kasper var bare 17 år gammel, men at moderen formåede at få samlet det hele. Og Kasper fik en uddannelse på CBS. ”Jeg vidste, at jeg gerne ville lave noget med undervisning. Allerhelst noget med matematik, fordi jeg virkelig holder af det fag”, siger Kasper, der altså ikke er uddannet matematiklærer, men til gengæld siden studietiden har undervist på CBS og andre steder i anvendt matematik – indtil for to år siden. ”Jeg er autodidakt underviser. Det er en af grundene til, at jeg har afgrundsdyb respekt for lærergerningen. Jeg er en meget stor fan af vores folkeskolelærere”.

- fortsættes på næste side

25

MAGASINET OM LÆRING

Fra fjumreår til MatematikFessor EduLab var oprindeligt baseret på online lektiehjælp, og når Kasper skal opsummere firmahistorien, kalder han de første fire år for fjumreår, indtil han kom på idéen med MatematikFesssor, den populære matematikportal, der blev lanceret i 2010. ”Jeg havde ikke lavet den store, forkromede analyse forud for MatematikFessor. Jeg tænkte bare, at det bliver enormt sjovt. Jeg er typen, der går ind i tingene, og jeg ville bare gerne gøre det lettere for lærerne”, siger han.

For at få produktet ud på skolerne tilbød EduLab et års gratis brug af MatematikFessor.

Kasper havde trods finanskrisen formået at skaffe investorer til projektet, men det var først efter seks år som direktør i EduLab, at han fik sin første løncheck. Han levede af det arbejde, han lavede rundt om firmaet, eksempelvis undervisning. ”Jeg hører til dem, der i flere år har haft en arbejdsuge på 80 timer. På to år, fra 2008-2010, havde jeg 100 overnatninger på gulvet i mit kontor med en en pakke kopipapir som hovedpude”, griner han og tilføjer mere alvorligt: ”Det var selvvalgt, og der er ingen, der skal have ondt af mig. Da vi lancerede MatematikFessor, fornemmede vi, at vi ramte noget,

siger han og tilføjer, at succesen også gav større forpligtelser i forhold til de mange kundeforhold. ”En af grundene til, at jeg har arbejdet så meget, er, at vi ikke må skuffe dem, der bruger systemet. Jeg gør meget ud af at gå i dialog eller stille op til de bank, der måtte være. Det er vigtigt at høre, hvad folk mener”, siger han.

der var anderledes og brugbart. Noget, der ikke var set før. Og vi mødte utroligt mange, der var parate til at prøve noget nyt”,

rektør. Jeg håber, at lærerne vil bruge den frihed, data kan give, og bruge de valg, de har”.

26

MAGASINET OM LÆRING

Om teknologi, frihed og valg Kasper er som sagt hverken matematiklærer eller IT-uddannet, men ser sin force i, at han er god til at finde frem til, hvad et menneske mangler for at lykkes. Disse erfaringer — blandt andet erhvervet gennem undervisning — har han så at sige modelleret ind i EduLab’s adaptive system. ”Teknologien er blot redskabet”, understreger han. ”Hvis vi når hen til at bruge IT til det, den er god til, så frigiver vi tid til vores fagprofessionelle lærere. At et system kan autorette nogle opgaver, at børn kan få opgaver, der passer til, hvor de er fagligt, og få hjælp fra videoer, giver plads til alle de aktiviteter og didaktiske tanker, der findes derude. Teknologi ændrer måden, vi agerer på som mennesker. Men vi kan vælge, hvornår og hvordan vi vil bruge den – det gør jeg også som di-

Samarbejdet med Clio Online I 2011 indgik EduLab en samarbejdsaftale med Clio Online om markedsføring og salg af MatematikFessor. En aftale, der varede frem til sommeren 2017, hvor virksomhedernes veje skiltes i den bedste ånd.

De to virksomheder har som udgangspunkt mange lighedspunkter. Og helt konkret har Kasper gået i parallelklasse med to af de tre stiftere fra Clio Online. Det var dog først langt senere, at de mødtes igen. ”Vores firmaer var noget helt andet dengang. Vi var fem mennesker i EduLab. I Clio Online var de måske 20-25 stykker. De er blevet vildt meget større, og vi er også blevet omkring 50 medarbejdere”, siger Kasper og tilføjer: ”Det var et fantastisk samarbejde, der sluttede på en høj node, men det var en god beslutning, og jeg er glad for, hvor vi er i dag.”

Det skal nævnes, at EduLab i 2017 indgik et samarbejde med Vækstfonden, der har investeret et millionbeløb i firmaet.

Vil gøre verdens børn bedre til matematik EduLabs fokus i dag er formuleret i ambitionen: Vi vil gøre verdens børn bedre til matematik. ”Det gælder børn i Aalborg, Esbjerg, København og andre danske byer, men nu også dem i Stockholm, Oslo og Amsterdam. Vi er tilstede i fire lande, men kunne godt tænke os at gøre faget tilgængeligt for endnu flere børn. Hvis man kan noget matematik, bliver man et friere menneske, ligegyldigt hvad man laver. Derfor er det vigtigt, at det, vi laver, kan bruges i resten af verden”, forklarer han. ”Vi vil hele tiden afsøge, hvordan vi kan kombinere teknologi og uddannelse, så det kan blive federe at lære og undervise i matematik”, siger han og fremhæver, at Danmark faktisk er foran på den digitale front – herunder med intelligent differentieret undervisning. ”Vi oplever, at behovet for et produkt som vores er stort. Det bestyrker os i, at vi gør det rigtigt. Og det er en drivkraft.”

- fortsættes på næste side

27

MAGASINET OM LÆRING

En kapitalistisk hippie EduLabs succes kan måles i omsætning og vækst. Og firmaet har igen i år opnået status som en af Børsens Gazellevirksomheder på baggrund af de seneste fire års vækst og drift. ”Jeg kalder mig selv en kapitalistisk hippie, fordi jeg er rundet af begge dele. Det er vigtigt at svare enhver sit, men hippien tæller ikke penge. Hippien vil gøre noget godt for andre og får nogle flippede idéer. Hippien vil også trives som helt menneske”, siger Kasper, der nærmer sig de 40 år og reflekterer: ”I en periode har jeg været for ensidigt EduLab. Jeg bliver snart 40 år, har lige fået mit tredje barn, og min kone og familie skal kunne holde mig ud, så jeg har valgt at strikke livet lidt anderledes sammen fremover”. ”Jeg er et sted, hvor jeg godt kan leve med risikoen for, at jeg dratter om af det, jeg laver. Det er ikke det, jeg ønsker, men det føles så rigtigt, det jeg laver. Til gengæld ønsker jeg ikke at drive et firma, som er afhængigt af, at jeg kan male solen sort. Det skal være sjovt at gå på arbejde – for mig og for mine medarbejdere”, siger han. ”Hvad nu, hvis du går konkurs og mister det hele, er jeg blevet spurgt. Det kan jeg ikke, svarer hippien i mig. Den enorme tilfredsstillelse, når et andet menneske fortæller, at det her virkelig har betydet noget for dem. Det kan ingen tage fra mig. For mig

28

MAGASINET OM LÆRING

er dét succesen. Det er Ikke pengene, der driver mig, men hvis du spørger, om jeg har lyst til at være økonomisk uafhængig, så vil jeg selvfølgelig ikke sige nej.” ”Og når nogen spørger ind til de didaktiske overvejelser, der ligger bag vores matematiksystem, svarer jeg sommetider: Ønsket om at gøre en positiv forskel for andre mennesker,” slutter Kasper.

Mens jeg pakker sammen for at forlade Kaspers kontor i Emdrup, kan han ikke lade være med at pege på en tæller i toppen af hans computerskærm og sige: ”I den time, vi har talt sammen, er der 150.600 elever, der har logget ind på MatematikFessor. Er det ikke fantastisk”.

Man kan da godt selv løbe fra Herodes til Pilatus - hvis man skal skaffe en foredragsholder ... men man skal være i god form ... og husk: ’It’s a jungle out there!’* Man kan nemlig få laaaang tid til at gå med at finde den rigtige ... hvad enten det nu handler om at finde en med den rigtige faglighed og/eller med evner som foredragsholder ... og den tid kunne man have brugt til noget andet; været lærer eller skoleleder for eksempel Så, ofte ender man nok med en mere eller mindre tilfældig lokal kraft og håber det går.

Vi kan hjælpe. Vi har gjort den slags hundredevis af gange. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud, hvad enten det gælder et fagligt arrangement for det pædagogiske personale eller det gælder et forældremøde, eller noget helt tredje.

Til forskel fra andre booking-foretagender har vi faktisk forstand på pædagogik og skoleforhold. * Citat fra sang v. Randy Newman

Dansk Pædagogisk Forum · Høegh-Guldbergsgade 51 · 8000 Århus C Telefon: 86187888 · Mail: kr@paedagogiskforum.dk www.paedagogiskforum.dk

Om få måneder tager Undervisningsministeriet hul på et flerårigt forsøg med teknologiforståelse i folkeskolen.

Ph.d.-stipendiat Elisa Nadire Caeli har gravet i historien og fundet inspiration i vores gamle, lignende fag datalære.

Historisk inspiration til teknologiforståelse i praksis Tekst: Elisa Nadire Caeli, ph.d.-stipendiat

I

1980’erne lavede en række danske skoler forsøg med faget datalære, der i høj grad lignede det fag, der er lagt op til med de nye kompetencemål for faget teknologiforståelse. Hvis man savner inspiration til spændende projekter, er der derfor masser af guld i de danske skattekister. Her en lille intro og nogle eksempler på, hvordan forståelse for nutidens metoder kan ske ud fra tidligere tiders metoder.

Datalære som almendannede fag En guldgrube af fremsynede dannelsestanker omkring datalære/ teknologiforståelse er at finde i de danske gemmer fra 1950’erne og fremefter. Blandt andet italesatte Peter Naur allerede i 1960’erne nødvendigheden af et fag med sine medmenneskelige tanker om børns dannelse og uddannelse i et demokrati. Han var i 1966 overbevist om, at det med tiden ville blive erkendt, at der eksisterer et datalogifag – læren om data, deres natur og brug (Naur, 1966).

Dog øjnede han ikke nogen umiddelbar mulighed for, at det blev realiseret, når han så på den træghed, der præger vores uddannelsessystem – men han kæmpede alligevel, fordi han mente, det var rigtigt og berørte noget samfundsmæssigt væsentligt. Magten over systemet vil komme til at ligge hos dem, der forstår, hvordan det virker, sagde han to år senere (Naur, 1968).

Stærke kræfter på området beskrev sidenhen faget datalære i Betænkning nr. 666 i 1972 med slående ligheder med det teknologiforståelsesfag, der er på vej til folkeskolen i dag. Problemformulering, modelopstilling, databegrebet samt udformning og beskrivelse af algoritmer blev beskrevet som centrale almene og tværfaglige emner i en elementær undervisning – sammen med undervisning i samfundsmæssige anvendelser og konsekvenser ved databehandling, ikke mindst! Derunder en række delmål, som man kan læse i kapitel 4 i betænkningen (Undervisningsministeriet, 1972). Dannelse var i højsædet: Betænkningsudvalget advarede mod, at undervisningen blev tilrettelagt som kodnings- eller programmeringskurser, da det var i modstrid med det egentlige sigte om fremme af folkeskolens almene formål.

Vi har været der før Et udvalg nedsat af undervisningsministeriet anbefalede altså faget, og der blev arbejdet med formål og vejledninger og elevmaterialer

30

MAGASINET OM LÆRING

Elisa Nadire Caeli er ph.d.-stipendiat på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, samt Københavns Professionshøjskole, hvor hun forsker i folkeskoleelevers udvikling af datalogisk tænkning og teknologiforståelse.

Elisa blogger desuden om teknologiforståelse på folkeskolen.dk – se https://www.folkeskolen.dk/brugere/ 640501/elisa-nadire-caeli til det fag, man regnede med kom. Men i den endelige beslutningsproces stødte det desværre til grund hos politikerne.

Således har vi været før, hvor vi er i dag (Caeli & Bundsgaard, forthcoming), men forhåbentligt kigger vi på kontoen af dyrt betalte lærepenge og bliver der denne gang – også selvom det kan blive en udfordrende overgang til praksis.

Men også i praksis kan vi drage fordel af vores unikke danske datalogihistorie. For der er masser af inspiration at hente fra datidens pionerer på området. I en periode blev datalære nemlig udbudt som valgfag i udskolingen, ligesom en række skoler udførte forsøg med faget på også lavere klassetrin. Mange af disse udviklingsarbejder blev støttet af Folkeskolens Forsøgsråd, hvor der findes omkring 3.000 siders rapportering at kaste sig over (Hansen & Jensen, 1986).

Heldigvis er der også nogle, der har gjort sig umage med at formidle projekterne i kortere artikelform. Eksempelvis giver søgestrengen ”datalære skole” en lang række inspirerende hits på bibliotek.dk.

Datalære i praksis på Gug Skole I det følgende beskriver jeg et af de mange udviklingsarbejder fra dengang. Det foregik på Gug Skole i Aalborg i 5.-6. klasse i midten af 1980’erne, hvor datalære over to år var integreret tværfagligt i dansk og matematik (Holt, 1988). Målene var blandt andet, at eleverne skulle opnå viden om, hvordan en computer virker, samt viden og forståelse for nogle væsentlige problemstillinger inden for digital teknologi og dens anvendelse – for samfundet og for den enkelte.

Derudover ville man undersøge muligheden for at lade datalære indgå som en naturlig del af et fagsamarbejde mellem dansk og matematik, samt undersøge graden af støtte en ikke-faglærer skulle have for at kunne integrere datalære i sit eget fagområde.

Elisa Nadire Caeli

Datamaskiner af små æsker Som introduktion fik eleverne et indblik i, hvordan en computer virker. De lavede datamaskiner (computere) af små æsker, skuffer til styreenheder, ind- og udkasser, lagerenheder, skærm og tastatur, de åbnede en datamaskine for at se de komponenter, der lå indeni, de lærte simple sætningsord og kommandoer i programmeringssproget Comal80, så de kunne lave enkle programmer, og de udviklede fortrolighed med datamaskinens funktioner (tastatur

og tekstbehandling) – specifik lærte de at bruge skriveprogrammet ”EDDIE” og tegneprogrammet ”Tegn med musen”. Undervisningen foregik dernæst som fire forskellige projektarbejder i aktuelle og virkelighedsnære kontekster: ”Avisen”, ”Kommunikation”, ”Butik” og ”Rejsebureau”.

De fire projektarbejder i 1980’erne I avisprojektet skulle eleverne først lave avis på ”gammeldags” vis og derefter på datamaskinen. De diskuterede, hvilke aviser de kendte, hvilke stofområder der var i en avis samt sammenhængen mellem billede-tekst og billeder, mellem overskrift og artikel og mellem annoncer og annoncepriser.

I kommunikationsprojektet diskuterede eleverne, hvad kommunikation var, og de arbejdede med eksempler på blandt andet envejskommunikation, skilte, sprog, talsystemer, morsealfabetet, data i trafikken, data i klassen, LOGO og LEGO. Butiksprojektet havde til formål, at eleverne udviklede forståelse for moderne forretningsmetoder. De undersøgte tidligere tiders metoder gennem et besøg i Den Gamle By og koblede til nye metoder og egne erfaringer ved at besøge OBS (det nuværende Kvickly).

Delemnerne var handelsregning, stregkoder, Dankort, valuta og deklarationer. De lavede billedlæsning af reklamer, gruppespil i dansk over tidsperioder samt producerede juleting i sløjd, formning, håndarbejde og hjemkundskab, som skulle sælges på en senere butiksaften. I den forbindelse diskuterede de prisfastsættelser og butiksindretning samt fremstillede reklameavis og prisskilte. En færdig annonceavis omtalte de forskellige varer og blev sendt med børnene hjem. På butiksaftenen kunne børnene og deres forældre købe kontantløst med et ”Gugkort”, og til sidst blev der afregnet.

Det sidste projekt var rejsebureauet, hvor formålet var, at eleverne stiftede bekendtskab med registre og databaser. De besøgte

Avisprojektet på Gug skole blev omtalt i bladet Datalære i 1988.

Bladet var det nuværende It-vejlederforenings medlemsblad.

31

MAGASINET OM LÆRING

rejsebureauer og opbyggede et rejsekatalog – først manuelt og derefter digitalt. Fiktive familier kunne bestille rejser manuelt og elektronisk, og den elektroniske version gav mulighed for at kontrollere, om familien havde råd til den pågældende rejse.

I kort form var erfaringerne og konklusionerne fra projektet, at det er muligt at integrere datalære i dansk og matematik, og at sådanne projektarbejder – der rummer mange forskellige delemner – opfattes som interessante og spændende af eleverne. En af udfordringerne var blandt andet, at en ikke-faglærer i datalære har behov for meget støtte fra en faglærer, og yderligere konkluderede de, at ting ta’r tid.

Redesign til udvikling af teknologiforståelse i dag Selvfølgelig er der sket uendeligt masse i udviklingen af teknologier siden da – men måske er det alligevel ikke så tosset at undersøge og lade sig inspirere af historiske gennemtænkte projektarbejder på feltet. Måske kan sådanne projekter netop bygge bro mellem tidligere metoder og nutidige metoder og dermed være med til at skærpe det forståelsesmæssige aspekt af teknologiforståelse. Den seneste måned har jeg undervist omtrent 25 kandidatstuderende på DPU, Aarhus Universitet, i datalogisk tænkning og teknologiforståelse, og sammen har vi drøftet ideer til redesign.

Sådan kunne 80’er-projekterne se ud i dag En moderne udgave af avisprojektet kunne blandt andet indeholde analyser og produktion af onlineaviser med diskussion af fordele og konsekvenser ved målrettet indhold og klik-lokkemad (clickbaits).

Arbejde med produktion af en egen avis kunne foregå offline på papir, hvor det muligvis er nemmere at konkretisere, hvordan nogle mennesker bliver præsenteret for én type indhold i avisen, mens andre får et helt andet. Man kunne arbejde med data-selfies (inspireret af Linda Liukas, se slides side 50-51) og udarbejde målrettet avisindhold til bestemte persontyper for at lokke dem til køb af låst indhold og på den måde udvikle forståelse for, hvordan vi selv bliver lokket.

32

MAGASINET OM LÆRING

”Der er mangfoldige tilgange til teknologiforståelse uden strøm, og der er rig inspiration i vores historie.”

Rejsebureauet kan lægge op til lignende analyser af persontyper, hvor rejser målrettes efter data om os. For eksempel viser rejsebureauets oprindelige algoritme reklamer fra alle verdenshjørner og prisklasser, før den har lært os at kende, men efterhånden som den finder ud af, at Caroline er en del af en familie på fire med to børn i skolealderen og en indkomst over middel, målrettes rejserne til all inclusive-ferier sydpå, og backpackerture i Borneos jungle udelades.

Carolines familie taler måske om Thailand under aftensmaden, og googler Phi Phi og snorkling i Asien, og pludselig får hele familien serveret rejser til Krabi og Phuket for to voksne og to børn. ”Hvad er hensigten?” kan man diskutere med eleverne. Og hvorfor er prisen på samme rejse steget dagen efter, jeg søgte på den – nu hvor jeg har sovet på det og er klar til at bestille? Igen kan det forståelsesmæssigt være en fordel at sammenligne med trykte rejsekataloger for at analysere, hvordan de adskiller sig fra onlineudgaverne.

Butiksprojektet kan redesignes med samme formål og logik som oprindeligt: en forståelse af moderne forretningsmetoder ud fra historiske metoder og egne erfaringer. Dankortet lever fortsat, men betaling via mobil er i vækst. Hvilken betydning kan det – udover mindre papirspild – have, at alle dine kvitteringer er gemt i din mobil og ikke på et stykke papir, som du kan krølle sammen

og smide i skraldespanden? Supermarkeder som Amazon Go kan undersøges – for hvad betyder det, når en hel butik er bygget op omkring machine learning, computer vision og sensor fusion? Når ”butikken” automatisk registrerer og tilføjer dine indkøb til en virtuel indkøbsliste i din Amazon Go-app? For ikke at tale om den kinesiske virksomhed Alibaba Groups Smile to Pay, der præsenteres som et betalingssystem, der scanner hundredvis af punkter på dit ansigt for at gøre betaling lettere og mere sikkert. ”Datalogi er et spørgsmål om menneskelig forståelse” Ligesom datalære er ikke alle områder af undervisning i teknologiforståelse afhængig af computere. En visionær pioner på området, den hollandske fysiker Edsger W. Dijkstra, kritiserede i sin tid begrebet computer science for at være lige så intetsigende, som kaldte vi kirurgi for knife science (Tedre, 2015). Samme tankegang var netop en af grundene til, at Peter Naur opfandt vores danske ord datalogi i 1966. Datalogi har det menneskelige aspekt i sig, sagde han. Datalogi er et spørgsmål om menneskelig forståelse. I en nutidig fremstilling beskriver de amerikanske dataloger Peter J. Denning og Craig H. Martell computer science som et bredt felt, der undersøger naturlige og kunstige informationsprocesser (Denning & Martell, 2015).

Det er udfordrende at undervise i teknologiforståelse – særligt som ikke-faglærer, for en vis indsigt i data og dataprocesser er nødvendig, og faget eksisterer endnu ikke på læreruddannelsen.

Men store dele af faget behøver man heldigvis hverken at kunne kode eller være datalog eller ingeniør for at kunne undervise i. Der er mangfoldige tilgange til teknologiforståelse uden strøm, og der er rig inspiration i vores historie.

Referencer Caeli & Bundsgaard (forthcoming). Datalogisk tænkning og teknologiforståelse i folkeskolen tur-retur.

Denning, P. J. og Martell, C. H. (2015). Great Principles of Computing. The MIT Press.

Hansen, K. F. & Jensen, P. E. (1986). Informationsteknologi og skole. Status og udviklingslinjer. Danmarks Pædagogiske Institut. Munksgaard.

Holt, L. (1988). Datalære integreret i dansk og matematik.

Datalære, 12(5): 16-19 Naur, P. (1968). Demokrati i datamatiseringens tidsalder.

Kriterium, 3. årg., nr. 5 - juni 1968. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Naur, P. (1966). Plan for et kursus i datalogi og datamatik.

Regnecentralen.

Tedre, M. (2015). The Science of Computing. Shaping a Discipline. CRC Press.

Undervisningsministeriet (1972). Betænkning om edb-undervisning i det offentlige uddannelsessystem. Betænkning nr.

666. Undervisningsministeriet.

33

MAGASINET OM LÆRING

Yogaøvelser efterligner dyr

Dy r der d ur

Af Lene Mikkelsen Walsh

K

amelen, sommerfuglen, tigeren, musen, løven og mange flere dyr lægger navn til traditionelle yogaøvelser, sandsynligvis fordi yoga er opstået i Indien ved, at man betragtede og efterlignede dyr og andre fænomener i naturen.

I de forskellige yoga-stillinger kan man gabe som en løve, skyde ryg som en kat eller bare sidde stille og bruge øjnene som en ugle.

Endnu engang kan vi i denne artikelserie, Dyr der dur’, konstatere, at vi har meget at lære af dyrene.

Netop efterligningen af dyrenes bevægelser og karakterer appeller til børn, og måske derfor er yoga stærkt på vej ind i de danske skoler.

Der er dog mange flere årsager til den voksende interessen: Yoga tilbyder en metode til at finde ro og koncentration, hvilket både børn og voksne har brug for i en presset hverdag. Yoga er også bevægelse og træning af kroppen, og det skal eleverne jo have 45 minutter af om dagen. En tredje årsag til at yoga har fundet vej til skolen kan være, at de igangsættende lærere selv dyrker yoga. Det er der nemlig flere og flere danskere, der gør. Præcis hvor mange vides ikke, men en undersøgelse sidste år viste, at 15 pct. af alle danske kvinder gik til yoga - mod kun to procent af mændene (Idrættens Analyseinstitut).

Den stigende interesse for børneyoga kan også registreres ved, at udbuddet af bøger om børneyoga, yoga-apps og undervisningstilbud er boomet de seneste år. Vi har plukket tre eksempler på materiale, der kan bruges i skolens yngste klasser.

Sidste år udkom bogen Dyre-yoga på forlaget Lampert. Den er skrevet og illustreret af Christiane Engels, der i øvrigt kom øverst på American Library Association’s Rainbow List Top 10 i 2018 som børnebogsillustrator. Dyre-yoga er enkle øvelser med udgangspunkt i dyr børnene kender og bliver inspireret af. De kan bruges derhjemme, som ’pausegymnastik’ i skolens yngste klasser, i Sfo’en eller i børnehaven, lyder anbefalingen.

34

MAGASINET OM LÆRING

På ClioOnline’s portal til Idrætsfaget 1.-3. Klasse kan man finde Jungle-yoga-tagfat, herunder øvelser til at efterligne dyrene fx kobraen (billedet).

Bogen ”Lyt til løven - yogaremser for børn”, som udkom i 2015 på forlaget Carlsen, er skrevet af af Emmamaria Vincentz & Lotte Salling. Den indeholder 40 øvelser og rytmiske remser inspireret af verden omkring os. - genkendelige dyr og fænomener, Alle øvelser er illustreret af Lea Letén — som fx tigeren (billedet), og nogle af dem kan også ses på video på www.yogaremser.dk.

Vi støtter god læring!

DK