I 2001 sendte både Arla Foods og Thise Mejeri med få dages mellemrum en minimælk på markedet. Fotoet her er fra Thises lancering af deres mælk i nyt emballagedesign fra 2015.
”Jersey 0,5%”. EU-Domstolen afgjorde i en kendelse, at Thise Mejeri skulle indstille salg og markedsføring af Jerseymælk. Jerseymælk fik en Beskyttet Geografisk Betegnelse (BGB). Domstolsafgørelsen betød, at betegnelsen Jersey er forbeholdt produkter fra øen Jersey. Thise Mejeri kalder i dag sin minimælk: ”Thise Minimælk med 25% jerseymælk”. Minimælken opnåede i løbet af et halvt år at øge det totale salg af økologisk mælk med 30% og blive Danmarks mest solgte mælketype (se tabel 1). Årsagen til den store succes skyldes den lave fedtprocent og en smag, der er mere fyldig end i skummetmælk og tæt på smagen af letmælk. I 2015 blev Arla Foods minimælk lidt mere fedtfattig, idet man ændrede fedtindholdet fra 0,5% til 0,4%. Ændringen betød, at Arla Foods sparede 243.000 kg fedt om året, eller hvad der svarer til 60.000 pakker Lurpak smør.
Minimælkens succes smittede Man kan rolig slå fast, at der aldrig før har været så mange mælketyper på markedet som i dag. Minimælkens succes har givet blod på tanden til at fremstille og markedsføre en lang række nye trendy mælketyper, så danskernes udvalg af mælk i dag er større end nogensinde. ■
NR. 24
Nye trendy mælketyper Med minimælken åbnede der sig en ladeport af nye trendy mælketyper på det danske marked. Singlefarmmælk og Singleregionfarmmælk: Arla Unika markedsførte i 2012 en ”Singlefarmjerseymælk” fra Dongsgaard på Fyn. For at markere 25 året for Ø-mærket lancerede Arla Foods og Føtex i 2015 en ”Singleregionøkologiskmælk”. Mælken kommer fra fire landmænd og deres 500 køer fra Lejre ved Roskilde. Mælken blev lanceret over hele landet i en mini- og en skummetversion i Føtex. Laktosefri minimælk drik: Produktet er beregnet til forbrugere, der ikke tåler laktose. Laktosefri minimælk drik er tilsat enzymet laktase, som nedbryder mælkesukkeret i mælken. Arla Foods har foruden laktosefri minimælk drik med 0,5% fedt sendt et bredt udvalg af laktosefri mejeriprodukter på markedet bl.a. yoghurt, cremefraiche, frisk ost, fløde, skolemælk og smør. Den finske mejerivirksomhed Valio sælger også laktosefri minimælkdrik i Danmark. Cafe latte mælk: For de inkarnerede cafe latte-drikkere er den rigtige mælk afgørende for den gode kaffeoplevelse. Arla Foods har i samarbejde med nogle af de førende baristaer udviklet to specialmælk: Arla Latte Art 0,9% og 2,6. Naturmælk har også udviklet en biodynamisk mælk specielt beregnet til gourmetcafeer - CaféMælk. Den biodynamiske CaféMælk kom på markedet i 2008 og var udviklet i samarbejde med tre førende baristaer fra Copenhagen Coffee Academi og professor Richard Ipsen fra KU.
Kilder:
Mælkeritidende 2001-2015. Odense. www.arla.dk/produkter/produkthistorier/mælketyper
MÆLKERITIDENDE 2016
9