Fakta Andre blandingsprodukter på det danske marked: • Jersey Kærnet, Gul Kornblomst fra Thise Mejeri • Lurpak Smørbart, Marklyst, Kløverblomst, Egelykke, Tusindfryd fra Arla • Bakkedal, Mælkebøtte, First Price fra Dragsbæk Margarine • Engvang fra Grønvang Margarinefabrik
succes var derfor en medvirkende faktor i forbindelse med fusionen mellem MD Foods og Kløver Mælk i 1999. En række af små andelsmejerier var også truet på eksistensen, da deres hovedprodukt var lurmærket smør. Mange af dem fusionerede derfor med MD Foods. Produktionen af Kærgården reddede også MD Foods lukningstruede Rødkærsbro Smørmejeri fra driftsstandsning. Den daværende mejerichef Henrik Kanstrup og hans entusiastiske mejerister udførte i årene 1988-1990 et omfattende udviklingsarbejde for Kærgården. Efterspørgslen blev så stor, at Rødkærsbro Smørmejeri måtte ansætte yderligere 10 mejerister og udvide mejeriet med 1000 kvadratmeter.
Tre produktionsmetoder i spil Markedsføringen af Kærgården kom ikke bare ud af den blå luft. Der lå et stort udviklingsarbejde bag for at finde frem til den bedste kvalitet, smørbarhed og smag. Udviklingsarbejdet viste, at tre forskellige metoder til fremstilling af blandingsprodukter var anvendelige: 1. Fløde opkoncentreres og blandes derefter med vegetabilsk fedt. 2. Smør mikses med vegetabilsk fedt. 3. Vegetabilsk olie tilsættes direkte til fløden.
NR. 23
Den tredje metode viste sig at være den bedste, og det er derfor den mest almindelige fremgangsmåde for fremstilling af blandingsprodukter. Metoden har dog en enkelt ulempe, idet tilsætning af vegetabilsk olie til fløden inden kærningen medfører, at en lille del af olien overføres til kærnemælken, som derfor indeholder en lille smule vegetabilsk fedt. Indholdet af fremmed fedt/olie hindrer anvendelse til konsummælksprodukter og kærnemælken bruges derfor hovedsagelig til foder. Rapsolie er den mest brugte vegetabilske olie i blandingsprodukterne. Fremstillingsprocessen for rapsolien er meget lempelig, idet olien bliver varmepresset og deodoriseret ved ca. 80 grader celsius. En proces der fjerner duftstoffer fra olien, så blandingsproduktet smager mest muligt af smør, ligesom indholdet af umættede fedtsyrer ikke ændres ved denne proces.
Kærgården fører an I 2000 blev produktionen af Kærgården overført fra Rødkærsbro Smørmejeri til Holstebro Mejeri, som har fortsat produktudviklingen og udviklet nye udgaver af Kærgården. Udover Kærgården Original er der udviklet seks nye typer af Kærgården. Desuden har Arla Foods en stor pro-
duktion og salg af blandingsprodukter i udlandet under forskellige navne. Engang havde Kærgården monopol på det smørbare blandingsprodukt, men i dag får produktet konkurrence fra mange sider. Siden 1990 er en række blandingsprodukter under forskellige navne fra både Arla og andre firmaer blevet introduceret på det danske marked. Kærgården er dog stadig kongen blandt blandingsprodukterne.
Fantastisk produkt Med Kærgården er det lykkes at fremstille et blandingsprodukt af meget høj kvalitet. Det har vist sig, at Kærgården og de andre blandingsprodukter har en relativ god stabilitet mod fedtoxidation sammenlignet med traditionelt smør. Når man tænker på det høje indhold af flerumættede fedtsyrer, skulle man i stedet forvente en relativ dårlig oxidativ holdbarhed. Når dette ikke sker, skyldes det den vegetabilske olies naturlige høje indhold af tocoferoler, der virker som en antioxidant. ■
Kilder: Buch Kristensen, J.M.: Smør- & fedtteknologi. Forlaget Praxis. Odense 1996. Mælkeritidende 1990-2015. Odense.
MÆLKERITIDENDE 2016
13