MT23, 2014

Page 16

Kort fortalt

35 meter fylde- og pakkelinje

Oste til socialt udsatte

På FoodTech messen sidst i oktober var der udstillet meget ny spændende teknologi, heriblandt en 35 meter lang produktionslinje til at fylde og pakke små yoghurtbægre. Bag demolinjen stod Trepko i samarbejde med Schur Marking og EME Etiketteringsmaskiner, der leverede hardware til demolinjen. - Der var stor interesse for at se anlægget i drift, som vi havde med på messen for at vise, at vi kan levere hele produktionslinjer til fødevareindustrien herunder fx til mejerierne, udtaler teknisk direktør, Jacob Knudsen, Trepko A/S.

Arla har valgt at donere 15 tons ost til hjælpeorganisationen fødevareBanken. Ostene, der oprindeligt var tiltænkt det russiske marked, kan ikke sælges i Rusland pga. det russiske importforbud og kan ikke sælges på andre markeder. De kommer nu udsatte borgere til gode via fødevareBanken. FødevareBanken er en humanitær organisation, som indsamler frisk overskudsmad fra fødevarebranchen og uddeler den til sociale organisationer, der hjælper udsatte borgere som eksempelvis kriseramte kvinder og børn, hjemløse, sindslidende og misbrugere i Danmark. (Foto: Colourbox).

Pris til John Gynther Den 26. oktober uddelte Den Danske Spiseguide deres traditionsrige priser til bl.a. årets kokkeprofil og årets restaurant. Og blandt prismodtagerne var noget så sjældent som en leverandør. John Gynther, der er gastronomisk ansvarlig for Arlas gourmetosteserie ”Unika”, modtog nemlig aftenens særpris for sit arbejde med udviklingen af dansk ost. John Gynther har været en hovedkræfterne bag Arla Unika siden 2006. Arla Unika består af en række specialoste, der bl.a. fremstilles med de klassiske, danske ingredienser rug, malt og humle, og som modnes på Arlas eget affinagecenter ved Tistrup Mejeri. - Min drøm er, at vi en dag nyder og diskuterer ost på samme måde, som vi gør med vin. At vi nu har vundet Særprisen, er et klart signal om, at vi er kommet et godt stykke af vejen. Og når man er ostemand som mig, er det et stort cadeau, at Den Danske Spiseguide anerkender dette arbejde, udtaler John Gynther. (Foto: Arla Foods).

16

MÆLKERITIDENDE 2014

Arlaemballage vinder pris Nem og sikker åbning for svage hænder. Praktisk genluk, og inkluderende design med ståpose, som skiller sig ud. Det var en del af begrundelsen for, at ScanStar-prisen i kategorien ”Forbrugeremballage” gik til SwiftOpen, som er anvendt i emballagen for tre alpeoste i Arlas Castello-serie. - Det er en stor anerkendelse, som vil skabe endnu mere opmærksomhed om konceptet, siger Kim Pihl, direktør og udvikler af den patenterede teknologi bag SwiftOpen® konceptet. Udover til Arla Foods er konceptet leveret til store fødevarevirksomheder i Europa og USA. SwiftOpen® er et nyt åbnings- og lukkekoncept for produkter emballeret i folie. Et lille snit i det ene lag af folien gør det simpelt og let at åbne pakken, som bevarer formen. Udstyret kan eftermonteres på de fleste pakkelinjer og kan håndtere de fleste folietyper. Udstyr til eftermontering samt licenser og teknisk support kan købes hos selskabet SwiftOpen ApS.

NR. 23


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
MT23, 2014 by Mælkeritidende - Issuu