3 minute read

Hovmand

Next Article
Ejnar C Kjeldsen

Ejnar C Kjeldsen

Veje til bedre ergonomi og arbejdsmiljø i mejerierne

Det tyske ostemejeri, Altenburger Land, har investeret i nye løftevogne, der skåner mejeriets ansatte for tunge løft og dårlige arbejdsstillinger. Det giver et bedre arbejdsmiljø og nogle gladere medarbejdere. Ligeledes forbedres mejeriets effektivitet.

Advertisement

Alle, der arbejder i et mejeri, ved hvor tungt det er at håndtere de store folieruller, når der skal skiftes folie på pakkemaskinen. En løftevogn fra Hovmand kan imidlertid klare opgaven, så de ansatte slipper for de tunge løft. Hovmands løftevogne lever op til de strengeste krav til hygiejne og kan håndtere tunge varer uden, at medarbejderne belaster sin ryg, arme og skuldre. - Selv om mange processer i mejerierne i dag er automatiserede, så skal produktionsudstyret stadig forsynes med tunge og uhåndterlige emner, der kan være svære at håndtere i dagligdagen. Derfor har vi lanceret løftevogne, der kan løfte op til 300 kg, siger Joy Bauer Jørgensen fra Hovmand – en dansk virksomhed, der i næsten 50 år har hjulpet industrien med at håndtere og transportere tunge emner.

Løft af tunge folieruller kan give varige rygskader

I mejerindustrien bruges store mængder af folieruller, og derfor har Hovmand udviklet en løftevogn med et særligt gribeværktøj til rullerne.

Ved hjælp af løftevognen er det ingen sag at løfte folierullen op fra pallen.

AF LEVNEDSMIDDELINGENIØR OG JOURNALIST KLAUS HANSEN

Skån ryg, arme og lænd

De ergonomiske løftevogne fra Hovmand tager de tunge løft, hvilket skåner de ansattes ryg, arme og lænd. Herved forebygges arbejdsskader og sygemeldinger. Ligeledes er det muligt ved hjælp af løftevognen at anbringe emnerne i rigtige arbejdshøjde, hvorved uheldige arbejdsstillinger og løft undgås.

Altenburger Land Ostemejeriet Altenburger Land beskæftiger godt 80 medarbejdere og fremstiller ostespecialiteter af en høj håndværksmæssig og gastronomisk kvalitet. Mejeriet blev grundlagt for over 100 år siden – nærmere bestemt i 1897. Mejeriet forarbejder ca. 23 mio. kg komælk og 6 mio. kg gedemælk om året.

”Vi har nu anvendt løftevognen fra Hovmand i et års tid. Alle, som har prøvet den, har straks været begejstret. Den er let at rangere med, og folierullerne lader sig nemt og ubesværet udskifte. Medarbejderne lagde straks mærke til den store aflastning.”

HENDRIK KOTZAN, LEDER AF INDKØBSAFDELINGEN, ALTENBURGER LAND, TYSK MEJERI Her transporteres den 30 kg folierulle hen til pakkemaskinen.

Det tyske og velrenommerede ostemejeri, ”Altenburger Land”, har netop investeret i en sådan løftevogn fra Hovmand. Løftevognen bruges bl.a. til at transportere de tunge folieruller fra lageret og helt hen til pakkemaskinen. Mejeriet er netop begyndt at bruge store folieruller med en vægt på ca. 30 kg. Som følge af folierullernes vægt har Altenburger Land netop investeret i en løfteløsning fra Hovmand.

Hendrik Kotzan, der er indkøbschef på det tyske mejeri, fortæller: - På FachPack-messen så jeg de mobile løftevogne på Hovmands stand. Her blev det aftalt, at vi kunne få en løftevogn på prøve i mejeriet. - Tidligere brugte vi folieruller, der kun vejede 10-15 kg, men fremover var det planen, at vi skulle køre med de store folieruller, der vejer ca. 30 kg. Det er klart, at en så tung folie kan en enkelt mand ikke håndtere alene. Derfor var vi på jagt efter en ny løfteløsning på FachPack. - Nu har vi efterhånden brugt løftevognen i et års tid, og vi er særdeles tilfredse med den. Den betyder, at en enkelt mand hurtigt og let kan løfte folierullen op fra pallen, dreje den rundt og sætte den på plads i pakkemaskinen. Det gør det meget hurtigere og nemmere at udskifte folierullerne. Alt sammen sker ergonomisk korrekt og belaster ikke medarbejderens ryg, arme og lænd.

Mejeriet valgte Hovmand af flere årsager, bl.a. fordi deres løftevogne fås i 100 % rustfrit stål, hvilket er et must i mejeribranchen.

Rådgivning i ergonomi og arbejdsmiljø

Hovmand rådgiver også kunderne om de bedste løsninger inden for ergonomi, arbejdsmiljø og intern transport. - Vi har værktøjer til at kunne måle på ergonomien, og derfor kan vi hjælpe mejerierne med at forbedre deres ergonomi og interne transport. Vores løftevogne er modulopbyggede, og det betyder, at vi kan have en skræddersyet løsning klar på kort tid, slutter Joy Bauer Jørgensen.

Om Hovmand

Danske Hovmand er med 48 års erfaring en af verdens førende producenter af løftevogne og løfteværktøjer. Virksomheden fik i 2019 regeringens pris som Årets Digitale SMV, bl.a. for en unik app, der designer løsninger i 3D direkte i kundens produktionsmiljø. Virksomheden har i foråret indtaget et helt nyetableret teknologi- og innovationshovedsæde i Køge.

Yderligere informationer: www.hovmand.com Hovmand A/S, Sandvadsvej 15A, DK-4600 Køge +45 57 83 33 00 customerservice@hovmand.com www.hovmand.com

This article is from: