Personalia 50 år
25 års jubilæum
Packaging Development Manager Torben Nør, Arla Foods, Viby J fylder den 2. september 50 år.
Jakob Pedersen har 25 års jubilæum i Arla Foods. Jakob Pedersen, Production Operations Engineer hos Arla Foods Holstebro Mejeri, kunne den 15. juli se tilbage på 25 år hos Arla Foods. Jakobs karriere inden for dansk mejeribrug begyndte i 1988, hvor han som 15-årig fik job som ungarbejder på Hurup Mejeri, der producerede UF-Feta på brik og dåser. Den 15. juni 1991 begyndte Jakob som mejerielev på HOCO, hvor han var rundt i samtlige af mejeriets afdelinger og fandt interessen for at sammenkæde den mejerifaglige teori fra Kold College med det daglige arbejde. Som i dag skulle eleverne også dengang på to driftssteder i uddannelsesforløbet, så efter halvandet år på HOCO fortsatte rejsen til Durup Mejeri. Her producerede de hjemmemarkedsoste af Danbotypen af mærker som bl.a. Konning Guld, Malthe, Riberhus XL. Ostene blev dengang produceret i åbne kar, hvilket Jakob er meget glad for at have været med til at prøve. I november 1994 blev Jakob udlært mejerist, og i 1996 kunne han endvidere skrive mejeritekniker på sit CV. Den første tid derefter var han i produktionen i Durup, men han blev senere arbejdsleder. Da Durup Mejeri lukkede i 2000 fortsatte rejsen til Holstebro Mejeri, hvor Jakob begyndte et nyt kapitel som arbejdsleder for smørafdelingen. Her skiftede den store interesse for gul ost til en brændende passion for smørproduktion. I dag er Jakob fortsat på Holstebro Mejeri som Production Operations Engineer, hvor han bl.a. står i spidsen for spildoptimering. Hans fremragende proces- og produktforståelse har leveret en spildreduktion på over 30% i det seneste år. Jakob er mejeriets ansigt udadtil som produktekspert og ”smørsmageren”. Han har i den forbindelse deltaget i diverse programmer i fjernsynet - blandt andet Natholdet. En stor del af Jakobs fritid har i flere år gået med at cykle. Bl.a. som medlem af Mejrup Cykelklub og som rytter i mange store og lange motionsløb. De seneste år er tiden mest brugt sammen med familien, men cyklen bliver fortsat luftet til og fra arbejde, hvilket med en daglig omvej er en tur på over 30 km. For at fejre Jakobs 25 år hos Arla Foods vil Holstebro Mejeri gerne invitere familie, kollegaer og samarbejdspartnere til reception i mejeriets kantine onsdag den 28. september mellem kl. 11.00-13.30. Tilmelding senest den 15. september til freny@arlafoods.com. Jeg vil til sidst sige Jakob en stort tak for 25 fremragende år. En ting er helt sikkert - Holstebro Mejeri vil ikke være det samme uden dig!
Per Lind Koch, Holstebro fylder den 3. september 50 år. Kvalitets- og miljøingeniør Susanne Jøker Jensen, Arla Foods Esbjerg fylder den 5. september 50 år. HR Lead Marcel Husson, Arla Foods, Viby J fylder den 5. september 50 år. Director Eva Kunnerup Mohrsen, Arla Foods, Viby J fylder den 11. september 50 år. Arbejdsleder Claus Erik Dal Jensen, Arla Foods Troldhede Mejeri, Videbæk fylder den 12. september 50 år. Site Planner Anette Agerbo, Arla Foods Nr. Vium Mejeri, Videbæk fylder den 12. september 50 år. Research Technician Betina Mikkelsen, Arla Strategic Innovation Centre, Brabrand fylder den 14. september 50 år.
60 år Adm. direktør Per Henriksen fylder den 12. september 60 år.
70 år Mejeriingeniør Niels Jacob Nyborg Therkelsen, Højbjerg fylder den 14. september 70 år.
75 år Fhv. mejerichef Folkvar Fink, Thisted fylder den 5. september 75 år. Fhv. pakkerileder Einar Preben Post, Vojens fylder den 11. september 75 år.
80 år Fhv. direktør Vagn Aa. Dinesen, Nykøbing Sj. fylder den 8. september 80 år.
25 års jubilæum Senior Manager Technology Niels Juul Mortensen, Arla Foods, Viby J kan den 1. september fejre 25 års jubilæum. Technical Manager Anne-Marie Mortensen, Arla Foods, København SV kan den 1. september fejre 25 års jubilæum. Senior Sales Manager Jeanette Rasmussen, Arla Foods, Viby J kan den 1. september fejre 25 års jubilæum. Senior Research Scientist - Cheese, Global Application Ulf Mortensen, Chr. Hansen kan den 1. september fejre 25 års jubilæum.
NR. 17
Senior Production Manager Anders Skaanning-Höglund Holstebro Mejeri
MÆLKERITIDENDE 2016
17