‹ De nordiske mejerimøder har gennem årene haft offentlig bevågenhed. Ved mødet på Dalum Mejeriskole i 1935 transmitterede Statsradiofonien hele åbningsmødet. I 1956 åbnede kronprins Olav mødet i Oslo, og ved den Nordiske Mejerikongres i 1989 i Island, som billedet her er fra, deltog Islands præsident Vigdis Finnbogadottir i hele Kongressens åbningsceremoni.
og datamaskiner i mejeriindustrien. Emner om datamaskiner var selvfølgelig meget populære, da alt med data og edb var fuldstændig nyt og kun i sin meget spæde begyndelse. Hulkort var det mest avancerede.
Aktuelle og ikke-aktuelle emner Mange af de temaer, der blev behandlet på de nordiske mejerimøder i perioden 1921-1973, er stadig aktuelle. Man diskuterer stadigvæk markedsføring og mælkeprodukternes globale afsætning. Ligesom mejeriuddannelse aldrig bliver uaktuel. Det gør datamaskiner og edb heller ikke. Der er selvfølgelig også temaer, der er håbløst forældede i dag, fx opbevaring af is fra søer til afkøling. I dag er der ikke nogen, der bruger knust is til afkøling af fløden. Da jeg kom i lære som mejerielev i 1953 på Stauning gl. Andelsmejeri var det min opgave at slæbe de store isblokke fra ishuset ind i mejeriet til knusning. Den knuste is blev hældt i fløden til afkøling i forbindelse med flødebehandlingen til smørproduktionen. I 1920-erne var det endnu aktuelt at lære mejeribestyrerne om den rette udførelse af Gerber-metoden til fedtbestemmelse af leverandørmælken. Fedtbestemmelsen af leverandørmælken var typisk et mejeribestyrer-job. Det overlod man ikke til de menige mejerister. Et andet populært emne ved de første mejeribestyrerkurser var praktiske øvelser i metylenblåt-reduktaseprøven udformet til praktisk anvendelse af Barthel fra Schweiz i 1907. I 1920-erne var det stadig så forholdsvist nyt, at reduktaseprøven ikke var indført på alle mejerier.
NR. 10
Deltagerantallet på mejerimøder/kongresser Ved det første nordiske mejeribestyrerkursus i 1921 på Ladelund Mejeriskole deltog der over 100. Det var alt for mange til et kursus, og ved det andet mejeribestyrerkursus i 1922 på Norges Landbrukshøgskole i Ås var deltagerantallet maksimeret til 66. Planen var, at der max måtte deltage 22 fra hvert af de tre nordiske lande - Danmark, Norge og Sverige. De nordiske mejerimøder var dog så populære, at man slet ikke kunne holde deltagerantallet nede på 50-100 deltagere, som var intentionen i begyndelsen. I de følgende år deltog der et stigende antal i de nordiske mejerifolk-kongresser. Det kulminerede med 750 personer til den Nordiske Mejerifolk-kongres i København i 1950. Det var alt for mange. Man kunne ikke få et ordentligt udbytte med så mange deltagere. I de følgende år svingede antallet ikke desto mindre mellem 160 og 500 deltagere. I den første Nordiske Mejeritekniske Kongres for mejeriingeniører i 1938 i Göteborg var der 200 deltagere. Ved de kongresser, der blev afholdt hvert 3. år fra 1955 til 1977, var der ikke under 400 personer. I enkelte tilfælde var der 500-600 deltagere. Selvom begge typer af kongresser hver for sig var uhyre populære, besluttede man i 1977 at sammenlægge de nordiske mejerikongresser, da emnerne var nogenlunde ens, ligesom deltagerne næsten var de samme.
Kongressernes bevågenhed Fra første færd har mejerifolk-kongresserne og de mejeritekniske kongresser været meget populære blandt de nordiske mejerifolk, der altid har været glade for at mødes og i gode fagfælles lag udveksle erfaringer og synspunkter. De nordiske mejerimøder har også haft en vis offentlig bevågenhed. Ved mødet på Dalum Mejeriskole i 1935 transmitterede Statsradiofonien hele åbningsmødet. I 1956 åbnede kronprins Olav mødet i Oslo, og ved den Nordiske Mejerikongres i 1989 i Reykjavik deltog Islands præsident Vigdis Finnbogadottir
I 1977 besluttede man at sammenlægge de to typer af nordiske kongresser; Nordisk Mejeriteknisk Kongres arrangeret af mejeriingeniører hhv. Mejerifolk-Kongresserne arrangeret af mejeristerne. Emnerne var nemlig nogenlunde ens, og deltagerne var næsten de samme. I 1977 blev den fælles kongres afholdt i Danmark, og et af hovedtemaerne var: Datamaskiner i mejeriindustrien.
i hele Kongresåbnings-ceremonien. Det var også normalt, at kongreslandets landbrugsminister og kongresbyens borgmester deltog i åbningen af kongresserne. Professorer fra de respektive nordiske universiteter har mange gange deltaget som foredragsholdere på de forskellige mejerikongresser. I 1973 i Reykjavik holdt fx den tids største politiske/økonomiske guru Thorkild Kristensen fra Handelshøjskolen i København (CBS) indledningsforedraget. Ligeledes har de nordiske landes mejerifaglige tidsskrifter været flittige til at referere fra mejerimøderne. Til eksempel kan det nævnes, at Mælkeritidende i tidsrummet 1921 til 1977 har haft over 100 indlæg i bladet om og fra de Nordiske Mejerikongresser. ■
Kilder: Förnäs, Riggert: 40 Nordiske Mejerikongresser. Esbo, Helsingfors. 2004. Mælkeritidende: Årgang 1921-1977. Odense.
MÆLKERITIDENDE 2016
7