MT07, 2016

Page 17

Personalia  det i løbet af de seneste år er lykkedes at skabe den fælles platform, som var intentionen bag samlingen af en række organisationer i Landbrug & Fødevarer. ”Vi har fået en rationel og effektiv organisation, som er i stand til at tale med én stemme på vegne af de mange forskellige brancher og grene inden for dansk landbrugs- og fødevareproduktion samtidig med, at organisationen har markeret sig som en positiv kraft i samfundet,” siger han. På samme måde glæder han sig som Mejeriforeningsformand over, at både mælkeproducenter og de meget forskellige typer mejerivirksomheder i Danmark har formået at holde sammen: ”På trods af de store forandringer, der er sket de senere år, så fremstår vi faktisk som én samlet mælkesektor. Det er en kæmpe styrke - ikke mindst i en tid, hvor mejerimarkederne er under pres, og alt for mange mælkeproducenter har det urimeligt hårdt."

Dødsfald Fhv. mejeribestyrer/mejerichef Peter Vagn Sørensen, Ribe er afgået ved døden den 12. marts 2016. Peter Vagn Sørensen var mejeribestyrer på Bredsten Mejeri ved Vejle, da Mejeriselskabet Danmark blev startet den 1. oktober 1970. Efter Bredstens ophør overtog han i 1972 stillingen som mejerichef på Riberhus Mejeri. Peter Vagn Sørensen er særlig kendt for osten ”Riberhus”, der blev udviklet efter et specielt ostelagringssystem, som han og hans medarbejdere udviklede i samarbejde med DOFO, Vejle. Da osten ikke fulgte en standardbeskrivelse for en Danbo, og det var småt med præmier ved den årlige kollegiale osteudstilling i Herning, sendte Peter Vagn Sørensen osten til en kåring ved verdensmesterskabet ved Word Championship (1984) i Wisconsin Cheese Maker Association, USA. Den vandt 1. pladsen i sin kategori og blev belønnet med en præmie, som han måtte over og hente. På spørgsmålet om hvorfor han havde sendt osten til USA, var han svar: ”Der er mere format over konkurrencen derovre”. Derudover fik han tildelt ROSO prisen i 1971 (sælgernes hjemmemarkedsfavorit). Peter Vagn Sørensen var aktiv til det fyldte 70 år og derefter i Arla’s pensionistklub, som han var med til at stifte. Han var udstyret med en veludviklet humoristisk sans, en glimrende historiefortæller og var velanset blandt kolleger.

Dødsfald Mejeriingeniør Finn Skovgaard Nielsen er efter kort tids sygdom afgået ved døden den 18. marts 2016 i en alder af 77 år. Finn er opvokset i Korsør og var tredjegeneration i mejeribruget efter sin farfar, Karl. A. Nielsen, og far, Charles. S. Nielsen, som begge var mejeriejere. Han blev færdiguddannet som mejeriin-

NR. 7

geniør i 1967, hvorefter han påbegyndte arbejdet hos Frisko Sol Is A/S som driftsingeniør. I 1971 skiftede Finn til Margarine Selskabet A/S, hvor han fungerede som distributionschef. Finn Skovgaard Nielsen havde en særlig interesse for iscremefremstilling gennem sin karriere i mejeribruget. I 1976 tiltrådte han en stilling som produktionschef ved Premier Is A/S i Esbjerg, og senere som teknisk direktør. Løbende forfattede han artikler omhandlende iscreme, som i 1983 resulterede i udgivelsen af lærebogen: ”Fremstilling af Iskrem”. I 1985 flyttede Finn med sin hustru Rita og yngste datter Margrethe til Australien, hvor han arbejdede for Australian United Foods Pty. som produktionsdirektør. Samtidig fungerede han som gæsteforelæser på Royal Melbourne Institute of Technology. Inden Finn rejste hjem til Danmark, blev han projektleder for O.G. Hoyer A/S i Bangladesh og Marokko. I 1987 tiltrådte han en stilling som fabrikschef hos Van den Bergh Foods Ltd. i Aarhus. I 1998 fungerede Finn som konsulent i Australien, Canada og Danmark, inden han gik på pension i 2003. Løbende deltog Finn med stor glæde og indlevelse i internationale seminarer og udstillinger inden for iscreme og benyttede lejligheden til at udveksle erfaringer med kollegaer. Han var meget interesseret i Danmarkshistorien og fortalte lystigt på udflugter om historiske begivenheder og anekdoter. I Finns sidste år fulgte han opmærksomt den litteratur, der blev udgivet omkring Slaget ved Dybbøl i 1864, hvor hans oldefar Hans Nielsen deltog som kaptajn på dansk side. Finn Skovgaard Nielsen boede de sidste 17 år af sit liv i Aabenraa, hvor han de første år havde glæde af sejlture på sin båd. Besøg af sine børn, børnebørn og oldebørn havde stor betydning og vakte glæde hos Finn. Han var ligeledes medlem af Club 17, som årligt afholder deres sammenkomst, hvilket også havde stor betydning for Finn. Foruden et liv med mælk og iscreme i årerne, efterlader Finn sig to døtre, en svigersøn, otte børnebørn og seks oldebørn.

Ny direktør i Alfa Laval Per Lund Hansen er 1. april udnævnt til Managing Director for Alfa Laval Copenhagen A/S i Søborg. Per Lund Madsen kom til Alfa Laval i 2004 som Accounting Manager, og har de forløbne 12 år haft forskellige ledende poster i Alfa Laval Tank Equipment i Ishøj og Alfa Laval Copenhagen i Søborg samt haft ansvaret for den finansielle integration af en norsk koncern, som Alfa Laval købte i 2014. Der er både produktudvikling, produktion og salg i Alfa Laval Copenhagen, og her fortsætter Per Lund Hansen sideløbende i sit job som Finance Manager. Alfa Laval selskaberne i Danmark har en samlet omsætning på 4,5 mia. kr. og godt 1.800 medarbejdere fordelt på flere lokationer.

MÆLKERITIDENDE 2016

17


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
MT07, 2016 by Mælkeritidende - Issuu