MT05, 2018

Page 8

Mælk med smag på nye dåser I uge 2 lancerede Arla Foods en mælk med smag under navnet MLK. Selskabet har store forventninger til produktet og til ”flavoured milk” i det hele taget, men det er ikke første gang, Arla betræder den vej. Husker du Arla Mini?   Af Lene Mikkelsen Walsh

Smart dåse. Specielt navn. Og bær eller karamelsmag. Denne cocktail har Arla for nylig lanceret på det danske marked under varemærket MLK. Bag navnet gemmer sig 99 pct. økologisk minimælk og 1 pct. tilsat rørsukker og 0,1 pct. naturlige smagsstoffer, men altså ingen kunstige sødestoffer eller aromaer. - MLK indeholder alle mælkens gode egenskaber som calcium og protein, men med mindre sukker og færre kalorier sammenlignet med andre alternativer. MLK er tænkt til de nysgerrige forbrugere, der har lyst til at prøve noget nyt,

og til dem, der måske ikke bryder sig om smagen af mælk, sagde Jakob B. Knudsen, landedirektør for Arla Danmark i en pressemeddelelse.

Flavoured milk før og nu I udlandet har ”flavoured milk” været et produkt på hylderne i årevis, og på den baggrund tror Arla på et potentiale på det danske marked. Trods nyhedens interesse er det ikke første gang, Arla introducerer mælk med smag. I kategoriens klassiske ende er kakaomælk jo også ”flavoured milk”, men til forskel

fra MLK er indholdet af sukker nogle gange større – i forskellige gradueringer afhængigt af brand. Mere sammenligneligt med MLK er Ala Mini- serien, der blev lanceret i 2002 og markedsført af de såkaldte Arla Mini-piger, der personfiserede de fire varianter: Naturel, Vanille, Kakao — og senere Jordbær. Arla Mini blev solgt i plastikflasker, og formålet med lanceringen var ligesom i dag at gøre op med mælkens sommetider lidt kedelige image og få en ung målgruppe i tale. Salget af Arla Mini lagde godt fra start, men efter fire år blev de små flasker alligevel meldt ud af markedet. - Historien om Arla Mini er grundlæggende en positiv historie. Og produktet kan godt sammenlignes med MLK. Det var frisk mælk toppet med lidt smag og tilsat sukker, dog mere end vi ville bruge i dag, siger Brand Manager Ditte Søndergaard, der er ansvarlig for MLK. - Emballagen var også lidt mere cool og smart end, man havde set før, tilføjer hun. - Konceptet fungerede fint, men efter et par år dykkede salget. Arla Mini var meldt ind i skolemælksordningen og måske prissat for dyrt, ligesom holdbarheden ikke var så lang, begrunder hun. Nu mener hun imidlertid, at markedet er modent til en ny mælkedrik med smag — MLK.

Et hverdags alternativ og en forretningsstrategi Forskellige slags ”flavoured milk” ”Flavoured milk” eller på dansk smagstilsat mælk er et velkendt produkt i udlandet, men også kendt herhjemme fx som kakaomælk. Hos Arla inddeler man kategorien i kakaomælk, milkshake og iskaffe og nu også mælk med smag, repræsenteret ved MLK, der har et tilsat minimum af sukker og af naturlig aroma. Og stadig er helt lys i farven.

8

MÆLKERITIDENDE 2018

- Arla arbejder løbende med nye spændende produkter til at forny mælkekategorien. Målgruppen for MLK er rimelig bred. Vi har konstateret, at nogle forbrugere finder mælken og dens emballage kedelig og gammeldags, andre bryder sig ikke om smagen af mælk, siger hun

NR. 5


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.