Rejs ud og bliv klogere! På det nyligt afholdte Mejeribrugets Dag var der bl.a. en workshop om ”Danish Dairy Training Programme”, der er en praktikmulighed i udlandet for mejeriuddannede. Programmet drives af Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Travel to Farm. På workshoppen fortalte mejeriteknolog Emil Thilo Andersen om sit ophold på et gårdmejeri på Tasmanien. Der var hverken fjernsyn, internet, mobildækning eller cafeer lige rundt om hjørnet. Til gengæld blev Emil meget klogere, fysisk stærkere og ikke mindst bedre rustet til den fremtidige karriere. Et gårdmejeri på Tasmanien Som nyuddannet mejerist og umiddelbart før start på procesteknologuddannelsen valgte Emil Thilo Andersen i 2009 at rejse ud i verden med økonomisk støtte fra Danish Dairy Training Programme til et praktikophold på et gårdmejeri på den australske ø, Tasmanien. De ansatte på det lille familieejede gårdmejeri hentede selv mælken fra to nærliggende gårde og producerede både cheddaroste, smør og is. - Det var virkelig en udfordring, for det var hårdt manuelt arbejde fra morgen til aften. Jeg kunne desuden ikke skype med venner og familie i DK, for der var ikke internetforbindelse. Til gengæld fik jeg masser af muskler og venner, også ejerfamilien, som tit gav mig fri tidligt fredag, så jeg kunne være sammen med mine australske venner samt komme ud og udforske den fantastiske tasmanske natur, fortalte Emil. Han opfordrede andre unge til at rejse ud og blive klogere. Emil var ikke i tvivl om, at hans ophold i Australien har givet ham
Vil du vide mere? Er du interesseret i at vide mere om et praktikophold i udlandet gennem Danish Dairy Training Programme, så kan du henvende dig til: Landbrug & Fødevarer, seniorkonsulent Lars Johannes Nielsen, ljn@lf.dk. masser af selvstændighed og medvirket til hans fremtidige karriere. Pt. er Emil ansat som Application Specialist hos Arla Foods Ingredients.
Danish Dairy Training Program Danish Dairy Training Programme har til formål at udsende og modtage unge medarbejdere inden for mejeribruget. Er du færdiguddannet mejerist, mejeri/ procesteknolog, mejeriingeniør eller lign. og mellem 18 og 29 år, så har du mulighed for at blive udvekslet til et mejeri i udlandet i typisk 3-12 måneder afhængig af, hvor i verden du vælger at rejse hen. Du skal blot have afslut-
Emils hytte under det halve års ophold på Tasmanien.
tet mejerieksamen samt kendskab til engelsk, tysk eller fransk.
Praktikophold - hvorhenne i verden? Der har tidligere været udsendt praktikanter til Australien, Canada, New Zealand, Østrig, Schweiz og USA. Der er ikke umiddelbart begrænsninger på udvekslingslande, men der skal naturligvis været en etableret mejeriproduktion i det pågældende land.
Bolig, løn og rejse Du kan få hjælp af dit værtsmejeri til at finde en egnet bolig under opholdet. Din løn vil modsvare en typisk praktikløn i det pågældende land. Mejeriforeningen dækker alle rejseudgifter samt omkostninger til forsikringer. Der er en egenbetaling på 4.000 kr. ■ AMT
Mejeriteknolog Emil Thilo Andersen fortalte om sit udlandsophold i Australien.
NR. 4
Det krævede sin mejerist at arbejde i cheddar-produktionen.
MÆLKERITIDENDE 2015
13