MT6-2011

Page 16

Personalia  Naturmælks chef fylder 50 år Den 2. april kan Leif Friis Jørgensen fejre sin 50 års fødselsdag. Leif Friis Jørgensen har sit daglige virke som administrerende direktør i Naturmælk, og derudover er han involveret i en lang række aktiviteter inden for mejeribruget og i det sønderjyske lokalsamfund. Leif sidder således i Mejeriudvalget i Landbrug & Fødevarer og er formand for Sydjysk Mejeristforening, næstformand i hovedbestyrelsen for ForLeif Friis Jørgensen eningen af mejeriledere og funktionærer, i bestyrelsen for Mælkeritidende, Danmarks Mejeritekniske Selskab, Dansk Oste- og Smørforening, Vadehavsprodukter, Sønderjyske Fristelser, Rotary osv. osv. Ud over det daglige arbejde og de mange tillidsposter er Leif ligeledes involveret i projekter i Ægypten og Afrika. Leif kendetegnes ved at gøre en engageret og utrættelig indsats, hvor han end er involveret, og hvor han kan gøre en forskel. Listen over foreninger og bestyrelser m.m., hvor Leif deler sin viden og erfaring er således lang, og man kan med rette stille sig selv spørgsmålet, om Leif nu også kun bliver 50 år? - Ikke fordi alderen ser ud til at trykke, men når man ser på alt det, som Leif har nået, opnået og involveret sig i, så er man tilbøjelig til at tro, at han må have flere timer i døgnet end de fleste andre! Den mejerifaglige karriere begyndte med en elevplads på det daværende Vallø Mejeri. Herefter kom Leif til Højbro Mejeri i Sorø og senere til Slagelse mejeri, hvor han var en del af lederteamet og blandt andet var med til at starte den økologiske mælkeproduktion op, da MD gjorde denne satsning sidst i 80’erne. Da MD Foods nogle år senere etablerede sig på det engelske marked, søgte Leif nye udfordringer der, og var med sin ansættelse på mejeriet i Bamber Bridge en del af det danske team, som var med til at etablere Arla Foods nuværende platform i England. Efter en længere årrække i England søgte Leif tilbage til Danmark og fik i 2000 ansættelse som mejerichef på Naturmælk. Et på det tidspunkt lille og trængt økologisk mejeri, som i årene derefter udviklede sig ekspansivt til at være en markant spiller på det økologiske mejerimarked i Danmark. Leif har satset hård på innovation og uddannet sig selv og nogle af sine medarbejdere til Food Architects, som blandt andet er specialiseret i at tænke innovation i hele værdikæden. De innovative satsninger betød, at Naturmælk i 2009 modtog årets Gourmetpris for mejeriets meget berømmede Hø-ost.   Leif er gift med Anita og sammen har de fire børn, og selvom arbejde, foreninger og familie tager meget af Leifs tid, er der også tid til sammenkomst med venner og hygge i sommerhuset på Sjælland.

16

MÆLKERITIDENDE 2011

Fra kollegaerne i hovedbestyrelsen for Foreningen af mejeriledere og funktionærer skal lyde et stort tillykke samt en tak for indsatsen og samarbejdet. Fredag den 1. april bliver der holdt reception på mejeriet kl. 13.00 til 17.00, og på selve dagen er der brunch i hjemmet for venner og familie.

50 år FTIR Scientist Keld Hartwig, Danisco A/S, Brabrand fylder den 5. april 50 år.

60 år Arbejdsleder Susanne Svendsen, Ishøj FVT fylder den 30. marts 60 år.

60 år Cremo Purchasing Manager Villy Skovbjerg Hansen, Kerry Ingrediets & Flavours, Glamsbjerg fylder den 8. april 60 år.

70 år Fhv. produktionschef Knud Rafn, Nibe fylder den 30. marts 70 år.

85 år Fhv. kørselsleder A. Petersen, Vordingborg fylder den 31. marts 85 år. Jørgen Maltha Rasmussen

Jørgen Maltha går på pension Underdirektør, mejeriingeniør Jørgen Maltha Rasmussen, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, går på pension med udgangen af marts 2011, hvilket markeres med en reception onsdag den 30. marts 2011 kl. 13.00 - 15.00 i SALA/MA, Axeltorv 3, København V. Jørgen har været ansat i Mejeribrugets Arbejdsgiverforening siden 1977, hvor han kom fra en stilling som FAO-udsendt i Chile. Jørgen har gennem hele ansættelsen i Mejeribrugets Arbejdsgiverforening beskæftiget sig med den danske mejeristuddannelse, ligesom han har været engageret i den europæiske organisation for mejerilærlinge (AEDIL), hvor han i en årrække var formand. Jørgen har desuden gennem mange år varetaget sekretærposter for Dansk Isindustri, Mejerifagets FællesUdvalg

NR. 6


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
MT6-2011 by Mælkeritidende - Issuu