Stærke oste fra Mejeriet i Søhøjlandet Den lille midtjyske by Them ligger i et af Danmarks naturskønneste områder med høje bakker, store skove, rene søer, slyngede vandløb og vidtstrakte hedearealer. Them Andelsmejeri er beliggende her midt i Søhøjlandet. De 34 leverandører bor alle tæt på mejeriet, og der er kun 30 km ud til den fjerneste mælkeproducent.
25 forskellige oste
På Them Andelsmejeri fremstiller mejeristerne 25 forskellige gule oste, der dækker hele paletten fra de fedtfattige til de fuldfede, de milde til de stærke - og selvfølgelig også økologiske oste, som i dag udgør ca. 15% af produktionen. Vi er kendt for vores omfattende lagringsprogram, hvor kunderne kan få oste i den alder og smag, netop de synes, Them ost er bedst. Der er nok at vælge imellem, eksempelvis Moster Mild den milde og fuldfede ost, Fætter Kras er passende stærk, så den lige kildrer ganen og den Gamle og stærke ”Gamle Svend”, der er lagret op til et år. Konsistensen på Them Ostene er blød og smidig - det er rigtige delikatesser - themli´ goe - sagt på jysk!
114
NR. 6
Them Andelsmejeri
Et moderne andelsmejeri Selv om Them Andelsmejeri i dag er et af landets mest moderne mejerier, er produktionen ikke styret af robotter og maskiner. Nej, en stab af veluddannede mejerister står bag ostefremstillingen, og de følger produktionen med kærlig interesse for at lave de helt rigtige Them Oste. I dag er der 50 ansatte på mejeriet, hvoraf mange har været her i flere år; 30 og 40 års jubilæer hører ikke til sjældenhederne på mejeriet. Ostene sælges gennem grossister primært på det danske marked, men svenske og tyske kunder er efterhånden også ved at få smag for de gode Them oste. På det tyske marked er det især mærkerne Fætter Kras og Søndagsost, der falder i smag. Hjertelig hilsen Svend Andersen, mejeribestyrer Them Andelsmejeri
Them Andelsmejeri Rustrupvej 16 8653 Them Tlf. 86 84 73 88 info@them-ost.dk www.them-ost.dk
MÆLKERITIDENDE 2009