Nye produkter og emballager fra Arla Foods Nu bliver LURPAK smørbar Arla lancerer en ny og mere smørbar version af LURPAK. LURPAK Smørbar har samme smag som LURPAK Smør, blot tilsat rapsolie, så det er klart til at blive smurt på brødet lige fra køleskabet. Selvom danskerne generelt bruger mindre fedtstof på brødet, så er salget af smør steget med 3 % det seneste år. Forbrugerne efterspørger i stigende grad den ægte vare efter devisen lidt men godt.
”LURPAK Smørbar har samme smag som LURPAK Smør, men kan smøres på brødet lige fra køleskabet”.
Fuld skrue på yoghurten Forbrugerne er glade for skruelågsemballagen på Arla Ekspres, og nu får de tre populære yoghurter Cultura, Yoggi og Cheasy også skruelåg på.
Skruelågene er større end dem på Arla Ekspres, så den mere tyktflydende yoghurt lettere kan hældes ud. Samtidig kan kartonen tømmes helt, da den kan stilles på hovedet, så det sidste indhold løber ned til skruelågets åbning. Skruelåget lukker også mere tæt, så kartonerne kan lægges ned i køleskabet efter åbning. Kaffemælken vokser Efter henvendelser fra forbrugere har Arla besluttet at lancere en ny og større portionsstørrelse mælk til kaffen. Danskerne bruger generelt mere mælk i kaffen end tidligere. Arla´s traditionelle kapsler med 10 ml. mælk ikke var nok til et krus kaffe. Derfor lanceres en ny såkaldt Jigger-emballage, som indeholder 15 ml. Minimælk, og som samtidig er lettere at åbne. I dag suppleres den traditionelle kop sort kaffe af nye og spændende kaffedrinks som Caffè latte og café au lait på mange restauranter og cafeer. ”På nogle cafeer bruger man op til 50.000 liter mælk om året”, fortæller Troels Overdal Poulsen, som er forsvarende barista verdensmester. Barista er italiensk og betyder kaffebartender. Arla-mælk til VM i barista Troels Overdal Poulsen har arbejdet som barista i syv år, og han har erfaret, at det har stor betydning, hvilken mælk man bruger. Derfor havde han selv taget 12 liter mælk med fra Danmark, da han i april 2005 vandt VM i barista i Seattle. ”Vi har eksperimenteret en del, men det har vist sig, at en ganske almindelig Arla Ekspres sødmælk er lettest at steame og giver de flotteste mønstre”, fortæller Troels Overdal Poulsen. ■
Arlas kaffefløde kommer også i den nye 15 ml. Jigger-emballage. Både kaffemælken og kaffefløden lanceres i uge 12.
Arla Foods genlancerer yoghurtvarianterne Cultura, Yoggi og Cheasy i nye emballager. De nye kartoner med skruelåg er mere hygiejniske og kan desuden foldes sammen, så de fylder mindre i affaldsposen.
MÆLKERITIDENDE 2006
NR. 5
105