MT3 2014

Page 21

Personalia  arbejde for Tholstrup Cheese (Tholstrups Osterier) med opgaver, som han skulle løse på Korsvej, Lillebælt og Gjesing. Ikke uventet så betød det også, at der var et job klar til Hans Henrik, da han var færdig med sin uddannelse. Og det skulle blive til en flot karriere for Hans Henrik gennem de mange år, hvor han arbejdede for Tholstrup Cheese. Først som kvalitetkontrol- og laboratoriechef, dernæst som kvalitetschef for Tholstrup, sidenhen som produktionschef og i mange år produktionsdirektør og viceadministrerende direktør i Tholstrup Cheese. Gennem disse mange år frem til 2006 var Hans Henrik en stor del af den rivende udvikling, som Tholstrup gennemgik, med store produktionsudvidelser, etablering af SAGA-produktion i USA (i Michigan), etablering af frisk pastaproduktion og meget mere. Hans Henriks evner og ambition om at ville skabe velsmagende kvalitetsprodukter er i den grad det, der kendetegner den rejse, som han var med på gennem disse år i Tholstrup. Da Tholstrup i 2006 besluttede sig for at sælge - og køberen blev Arla Foods - var Hans Henrik også én af arkitekterne bag at få denne transaktion til at lykkes, idet han arbejdede hårdt for at få den bedste løsning for virksomheden og dens medarbejdere. I Arla Foods blev Hans Henrik, efter købsprocessen var overstået, ansat som produktionsdirektør for Skimmelostmejerierne (inkl. de tidl. Tholstrup mejerier) i den daværende produktionsenhed, der var placeret i Consumer International i Arla Foods. Hans Henrik kunne dermed fortsætte sit arbejde med at optimere driften og skabe rammerne for at kunne producere kvalitetsprodukter samt sikre de bedst mulige forhold for de medarbejdere, som han havde ansvaret for. I 2010 etableredes Global Categories & Operations i Arla Foods - en stor produktionsorganisation med tværgående ansvarsområder i Arla. I denne organisation sagde Hans Henrik ”ja” til at påtage sig udfordringen med at være ansvarlig for ”Global-QEHS” (den globale kvalitet, miljø og arbejdsmiljøorganisation) i Arla. Det er et ganske andet arbejde end at være ansvarlig for produktion, men i høj grad en meget vigtig funktion for både produktion og salg i Arla Foods. Det er samtidigt et job som kræver en dyb indsigt i virksomheden, sætter krav til samarbejdsevner og et køligt overblik. Alt sammen noget Hans Henrik besidder… Gennem de mange år i mejeribruget har Hans Henrik haft overskud til at besidde adskillige tillidshverv som bestyrelsesmedlem og som ”ankermand” i forbindelse med de danske mejeriuddannelser, udviklingen af dem og sikringen af at rekrutteringsgrundlaget konstant bliver vedligeholdt. Hans Henrik har i sit bestyrelsesarbejde været langt omkring; Integrated Processing Technology Inc. i Californien, Danapak amba, Mejeribrugets ForskningsFond (hvor han fortsat arbejder – nu som formand), formand for de danske privatmejerier, Mejeriforeningens bestyrelse, Dacapo Steel i

NR. 3

Ry og BGB-bestyrelsen/tidligere Blueforeningen. Som nævnt er Hans Henrik fortsat i Mejeribrugets ForskningsFond som formand, og han er formand for BGB-gruppen hjemmehørende i regi af Landbrug & Fødevarer. Ved siden af alle disse arbejdsmæssige forpligtelser, så passer Hans Henrik også godt på sin familie med ægtefællen Karen og sønnen Peter, samt familiens hus i Ry. Sammen kan familien dyrke én af deres fælles interesser - alpint skiløb. Og Hans Henrik har ikke noget imod det kolde klima - heller ikke et koldt bad i Vesterhavet, når familien er i sommerhuset i det nordjyske. På vegne af Arla Foods ønskes Hans Henrik Lund et hjerteligt tillykke med 60 års fødselsdagen den 20. februar 2014. Dan Kolding

Niels Lerche Petersen fylder 60 år Den 23. februar fylder underdirektør Niels Lerche Petersen, Chr. Hansen A/S, 60 år. Niels Lerche blev i 1981 uddannet som mejeriingeniør fra det daværende Landbohøjskolen i København. Efter et par år hos Arla med fokus på Høng Camembert kom han i 1984 til Chr. Hansen, hvor han siden har beklædt en lang række poster, først som salgschef for Skandinavien og Holland, indtil han i 1990 blev udnævnt til underdirektør (Vice President) med ansvar for salg af kulturer, enzymer og naturlige farver til mejeribruget i Skandinavien, Østeuropa og Mellemøsten. I 1998 rykkede Niels Lerche og familien teltpælene op og flyttede til Tyskland i forbindelse med udnævnelsen til regionsdirektør for først Nord- og Østeuropa; en stilling, der i 2007 blev udvidet til at omfatte det kommercielle ansvar for hele Europa, Chr. Hansens største marked, nu som Senior Vice President. Udover en konstant stigende omsætning har Niels Lerche i denne periode stået i spidsen for etableringen af Chr. Hansen kontorer i flere lande. I 2011 gik turen hjem igen til posten som ansvarlig for Chr. Hansens strategiske, globale kunder (Senior Vice President, Global Key Accounts), en post han bestred til september 2013. Nu ventede en stilling som salgsdirektør og områdelandechef med ansvar for Mellemøsten og Afrika, så Niels Lerche får fortsat rig mulighed for at rejse ud i verden, som han selv efter mere end 25 rejsende år i Chr. Hansen fortsat holder meget af.  ■

MÆLKERITIDENDE 2014

21


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.