Del IV: Modtagere af dansk mejeribrugs fornemste hædersbevisning:
Segelcke-medaljen Hvem har i årenes løb fået tildelt Segelcke-medaljen - dansk mejerbrugs fornemste hædersbevisning - og hvorfor? I en række korte artikler vil jeg forsøge at give svarene.
Af fhv. forstander J.M. Buch Kristensen, buchk@os.dk
Professor Bernhard Bøggild, Landbohøjskolen (1858 -1928) Professor B. Bøggild modtog Segelcke medaljen i 1928, 70 år gammel. B. Bøggild blev cand. polyt. i 1882, hvorefter han studerede mejeribrug i ind- og udland i fire år, inden han i 1886 ansattes som Det kgl. Landhusholdningsselskabs mejerikonsulent. B. Bøggild udgav en lang række bøger og mejerilærebøger, hvoraf ”Mælkeribruget i Danmark” er den vigtigste. 1. udgave udkom i 1891 og 4. udgave i 1915. I mange år var bogen den eneste mejerilærebog for mejerister samt landbrugs- og mejeribrugsstuderende på Landbohøjskolen. I 1902 døde Th. R. Segelcke, og B. Bøggild blev i 1903 udnævnt til hans
NR. 3
Fakta om Segelcke-medaljen Segelcke-medaljen tildeles personer inden for mejeribranchen, som har gjort en betydningsfuld indsats for fremme af dansk mejeribrug. Segelcke medaljen i sølv tildeles efter samråd mellem Mejeriforeningen og Foreningen af mejeriledere og funktionærer. Medaljen i sølv er tildelt 19 personer siden 1901.
efterfølger på Landbohøjskolen, en stilling han bestred i 20 år indtil 1923. Professor B. Bøggild beklædte en lang række repræsentative hverv og poster. Ved sin afsked fra Landbohøjskolen i 1923 oprettede B. Bøggild et flidsstipendium for mejeribrugsstuderende. Et flidsstipendium som hvert år siden da er modtaget af den mejeribrugskandidat, der har det højeste eksamensgennemsnit. Professor B. Bøggild blev udnævnt til Ridder af Dannebrogordenen i 1907.
Gårdejer Rasmus Nielsen, Slæbækgård (1862-1944) Gårdejer Rs. Nielsen modtog Segelcke medaljen i 1940, da han var 78 år gammel. Rs. Nielsen kom i 1880 i mejerilære på Egebjerg fællesmejeri. I 1886 kom han til Brørup andelsmejeri, hvor mejeribestyrer J. P. Justesen var regnet for en af landets dygtigste inden for sit fag. I 1887 kom han tilbage til Egebjerg fællesmejeri som leder. I 1889 var Rs. Nielsen elev på det første hold mejerister på Dalum Landbrugs- og mejeriskole. Da Kirkeby andelsmejeri var under opførelse i 1889, blev han opfordret til at søge pladsen som mejeribestyrer. Hovedproduktionen på mejeriet var smørproduktion, men Rs. Nielsen interesserede sig glødende for osteproduktion. Allerede i 1889 begyndte Rs. Nielsen at producere en ost af skummetmælk og 15-20% vegetabilsk og animalsk fedt. Det blev en stor økonomisk succes. I 1891 blev der vedtaget en margarinelov, som betød, at ostene skulle sælges som margarineoste. I stedet begyndte Rs. Nielsen at fremstille sødmælksoste. Det blev også en
stor succes, og i 1897 blev Rs. Nielsen tildelt Det kgl. Danske Landhusholdningsselskabs legat til en studierejse, som gik til steppelandet omkring Kønizberg i Østpreussen for at studere ostelavning. Studierejsen gik efterfølgende til Holland. Vel hjemme igen ville Rs. Nielsen ikke efterligne en enkelt af de ostesorter, han havde set, men ville samle sine erfaringer til at lave en helt ny specialost. En ost han kaldte Steppeost. I 1952 fik osten hædersnavnet Danbo. Steppeosten blev en stor succes, men andelshaverne var skeptiske. Derfor forpagtede Rs. Nielsen mejeriet. Det gjorde han med stor dygtighed i 20 år. Derefter overtog andelshaverne mejeriet igen, og Rs. Nielsen købte i stedet Slæbækgård i Kirkeby. Gårdejer Rs. Nielsen var medlem af utallige udvalg og bestyrelser inden for dansk mejeribrug. Rs. Nielsen var udnævnt til Ridder af Dannebrog. ■
MÆLKERITIDENDE 2014
13