Gennem det seneste årti er der sket store ændringer på Arla Foods mejeri i Kruså. Produktionen blev for 10 år siden lagt om fra gule til hvide oste, mens en væsentlig forøgelse af produktionskapaciteten og mejeriets fysiske rammer blev tilendebragt ved årsskiftet.
Fakta om Arla Kruså Mejeri
De hvide oste fra Arla Kruså Mejeri Fra gule til hvide oste
Omfattende udvidelse
Arla Foods sydligst beliggende danske mejeri i Kruså blev oprindeligt grundlagt som et andelsmejeri i 1929. Senere kom mejeriet med i Kløver Mælk, og ved dette selskabs fusion med MD i 1999, begyndte en produktionsomlægning fra gule til hvide oste. I dag er Kruså Mejeri den primære producent i Arla koncernen af hvide convenience oste med 200 varenumre og 20 forskellige hvide oste. Ostene markedsføres i forbrugervenlige udskæringer som skiver og tern, og heraf flere mikset med oliven/hvidløg/peber mv. og i krydrede marinader - lige til at blande i salatskålen.
Forbrugernes efterspørgsel på nemme fødevarer er baggrunden for Arlas omfattende udvidelse af Kruså Mejeri, som nu efter seks år er afsluttet. Dermed er produktionsarealet udvidet til 30.000 kvm og kapaciteten øget fra 16.000 til 26.000 tons hvide oste. Udvidelsen af mejeriet er projekteret med henblik på et forbedret arbejdsmiljø samt et naturligt flow fra råvaremodtagelse til de færdige produkter, og der er bl.a. investeret i nyt osteriudstyr fra franske Tecnal. - Der bliver ikke nogen officiel fejring af de nye produktionsfaciliteter, men vi er blevet hyldet på forskel-
2004-10 omfattende modernisering og udbygning af mejeriet til i alt 30.000 kvadratmeter og en årlig kapacitet på 26.000 tons hvide oste. Arla Foods Kruså Mejeri beskæftiger ca. 220 ansatte, men medarbejderstaben stiger til 270 i højsæsonen for hvide oste. Ostene afsættes i Danmark samt i Tyskland, det øvrige Skandinavien, Frankrig, Holland og UK. Gennem de seneste år er salget til Rusland desuden steget markant.
lig vis under udvidelsen, fortæller mejeriets chef Mette Toft. Sidst i november fik Kruså bl.a. besøg af videnskabsminister Charlotte SahlMadsen. Trods byggerod har Krusåteamet hele tiden produceret den planlagte mængde af hvide oste, og én af dem vandt oven i købet VM guld i Wisconsin i marts og flere af de øvrige oste vandt medaljer ved Landsmejeriudstillingen i november sidste år. - Internt fejrer vi selvfølgelig, at vi nu efter så mange år kan producere på fuld kraft, understreger Mette Toft. ■ AMT
Den omfattende udvidelse af Arla Kruså er færdig. Mejeriet, der nu er på 30.000 kvm, kan producere 26.000 tons hvide oste årligt, fortæller mejerichef Mette Toft.
NR. 3
MÆLKERITIDENDE 2011
3