MT2526, 2014

Page 17

Personalia  50 år

25 års jubilæum

Director Ane Marie Hedehus Jensen, Arla Foods, Viby fylder den 19. december 50 år.

Produktionschef Kirsten Hansesgaard har den 1. januar 2015 været ansat i 25 år hos Arla Foods. Kirsten Hansesgaard er uddannet kemiingeniør fra Esbjerg Teknikum i 1988 og fik sit første job hos Linds Fabrikker i Holstebro, hvor opgaven var udvikling af vaskepulver og rengøringsmidler. I januar 1990 fik Kirsten job på Holstebro Mejeri som driftsingeniør, og her varetog hun optimering af driften samt miljø og kvalitet. Senere blev hun udnævnt til driftsleder for konsumafdelingen på mejeriet, og fra 1999 blev smør- og blendprodukter samlet på Holstebro Mejeri. Kirsten Hansesgaard fik, som nyudnævnt produktionschef, ansvaret for produktionen af smør- og blendprodukter samtidig med, at hun stadig havde ansvaret for kvalitet og miljø. Kirsten Hansesgaard begyndte som produktionschef på HOCO den 1. maj 2007, og hun har ud over ansvar for produktionen også ansvaret for det eksterne miljø samt arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljø ligger Kirsten rigtig meget på sinde, og på det område gør hun en stor forskel. I løbet af de senere år har hun været drivkraften i mange arbejdsmiljøtiltag herunder den nylige indførelse af obligatorisk brug af sikkerhedsbriller i produktionen samt en række andre tiltag for at hindre arbejdsulykker. Hun er desuden ledelsesrepræsentant i HOCO’s samarbejdsudvalg. Kirsten Hansesgaard deltager og bidrager med stor energi til tværorganisatoriske områder bl.a. i Arla Foods’ tværgående CIP-gruppe, som arbejder med optimeringer af hygiejne og omkostninger samt nye teknologier inden for CIP. En del af opgavesættet er at deltage, når der er kundebesøg. Kunder fra hele verden besøger HOCO for at udføre audit, drøfte optimeringer af processer samt ”God Produktions Praksis”, og herved får HOCO løbende tilpasset forholdene til de øgede kundekrav. Kirsten ser det som sin fornemste opgave at være leder, som uddelegerer ansvar og opgaver til medarbejderne herunder teamledere og specialisterne i afdelingen. Kirsten er en højt respekteret kollega, der er fagligt meget kompetent, og som i høj grad bekymrer sig om sine kollegaers velbefindende. Kirsten kan lide at være involveret i mange forskellige projekter og opgaver, og hun er en meget åben og hjælpsom kollega, der altid har tid til en snak, når der er brug for det. Kirsten er født og opvokset på Mors, er gift med Kaj, og sammen har de to børn, Andreas (22 år) og Maria (18 år). Familien bor på Thyholm. Fritiden bruges sammen med familien, men der er også tid til en daglig løbetur. Kirsten er desuden aktiv i den lokale idrætsklub, og om sommeren bliver en del af fritiden brugt på sejlbåden. Der bliver holdt en reception i HOCO’s kantine tirsdag den 6. januar 2015. Tillykke med jubilæet.  ■

Executive Vice President Tim Ørting Jørgensen, Arla Foods, CGN Düsseldorf fylder den 19. december 50 år. Senior Engineer Tommas Neve, Arla Foods Innovation, Brabrand fylder den 22. december 50 år. Maintenance Team Leader Berit Jensen, Arla Foods HOCO, Holstebro fylder den 9. januar 50 år.

60 år Packaging Coordinator Karin Rasmussen, Arla Foods, Viby fylder den 21. december 60 år. Direktør Preben Mogren Christiansen, MOGREN Engineering, Odense fylder den 1. januar 60 år.

70 år Mejeriingeniør Børge Bech Jensen, Gråsten fylder den 1. januar 70 år.

90 år Mejeriingeniør Peter Niemann, Frankrig fylder den 23. december 90 år.

25 års jubilæum Senior Manager Hans Henrik Holst, Arla Foods Danmark Protein, Videbæk kan den 1. januar fejre 25 års jubilæum.

Vil du have Mælkeritidendes indeks 2014 tilsendt? Redaktionen offentliggør ikke Mælkeritidendes indholdsfortegnelse 2014 sammen med det sidste nr. af bladet i år. Vi udfærdiger dog indekset til internt brug samt til alle de, der ønsker det. Hvis du gerne vil have indekset tilsendt, kan du henvende dig til redaktionen på info@maelkeritidende.dk eller tlf. 66 12 40 25.

NR. 25-26

MÆLKERITIDENDE 2014

17


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.