MT22-2009

Page 22

Skal du bruge en smørekspert? Vi ses på FoodPharmaTech 2010 eller kontakt os inden da på tlf. +45 8722 4780

www.gs-as.com

Smørudstyr og proces Gerstenberg Schröder A/S (GS) udvikler, fremstiller og installerer moderne, effektive og pålidelige proceslinier til fødevareindustrien, især til produktion af krystalliserede fedtprodukter som margarine, smør, smørbare blandingsprodukter og shortening. GS leverer desuden proceslinier til emulgerede fødevarer som mayonnaise, sovse og dressinger. GS har anlæg i mere end 110 lande i hele verden og har eksisteret siden 1901.

Smørudstyr Procesliner til smør og smørprodukter leveret af GS, baseres enten på den traditionelle kontinuerlige smørproces, som sælges via datterselskabet BDS Technology A/S, eller på teknologien til rekombineret smør, hvor skrabevarmevekslere (SSHE), dvs. Kombinator eller Perfector, anvendes. Smør defineres traditionelt som et plastisk produkt baseret på fløde, som fasevendes til en vand-i-olie-emulsion (W/O) med min. 80 % fedt. Den kontinuerlige fedtfase i smørret er en kompleks matrix af flydende smørolie og fedtkrystaller, som danner et netværk, der omslutter vanddråberne og små luftbobler, som eksisterer i begrænset omfang.

490

NR. 22

Traditionel smørproduktion I dag produceres det meste smør på kontinuerlige smørmaskiner med anvendelse af den såkaldte Fritz-metode. Først koncentreres mælken til fløde efterfulgt af en pasteuriseringsproces. Derefter undergår fløden en temperaturbehandling, hvor krystallisering finder sted. Under kærningsprocessen sker der en fasevending af den krystalliserede fløde til små smørkugler og kærnemælk. Smørkuglerne plastificeres ved hjælp af ælte- og blandingsprocessen, hvorved smørret dannes. Ud over smørudbyttet (renkærningstallet) er konsistens, vandindhold inkl. vanddråbefordeling samt olieudskillelse de vigtigste parametre for optimal produktion af smør. Parametrene påvirkes kraftigt af indbyrdes forbundne procesparametre under behandlingen af fløden og den efterfølgende kontinuerlige smørproces. Fedtsammensætningen og fedtindholdet af fløden kan variere, og dermed må flødebehandlingstemperaturen og procesparametrene ændres tilsvarende, for at man opnår den optimale struktur af det færdige smør. I den kontinuerlige smørmaskine kan kærningscylinderens samt ælte- og blandingsenhedernes hastighed varieres. For at forbedre smørkvaliteten er

systemet udstyret med en vakuumsektion, i hvilken den inkorporerede luft fjernes. Fjernelsen af luft fra smørret forbedrer smørrets tekstur og forøger levetiden på grund af mindre iltning og risiko for frit vand. Optimal smørproduktion opnås, når de mange indbyrdes forbundne procesparametre er blevet korrekt justeret, hvilket er kunsten ved smørproduktion.

Alle aspekter GS dækker alle aspekter med hensyn til smørproduktionsudstyr, teknologi og service af nye og eksisterende proceslinier. Servicen dækker også optimering af eksisterende processer for at forbedre produktionseffektiviteten og reducere produkttab. Desuden tilbyder vi konsulent- og ingeniørbistand ved implementering af nye processer. Yderligere oplysninger kan findes på www.gs-as.com eller ved at kontakte bds@gs-as.com. n

LMU 2009

www.gs-as.dk Vi ønsker alle en god Landsmejeriudstilling 2009 På gensyn i 2010!

MÆLKERITIDENDE 2009


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
MT22-2009 by Mælkeritidende - Issuu