MT20-2011

Page 6

Mejeristhuset Udlejning af Mejeristhuset i Kandestederne går særligt fint i sommerhalvåret, mens november-marts-perioden halter lidt. Brug nu huset - også de medlemmer der endnu ikke har prøvet det! Efter endnu et indbrud i sommerhuset er der nu købt pænt interiør - dog ikke i designudgaver, som desværre indbyder uønskede gæster!

Foreningen af mejeriledere og funktionærers 122. delegeretmøde

Mejeribrugets V-formation Foto: Colourbox

Foreningen af mejeriledere og funktionærers 122. delegeretmøde blev afholdt lørdag den 1. oktober 2011 i Vejle. Foreningens formand Søren Jensen aflagde bestyrelsens beretning, som her bringes i forkortet og redigeret form. Foreningens næstformand Leif Friis Jørgensen blev valgt til dirigent, og sekretariatsleder Anne-Sofi Christiansen fortalte om sekretariatets aktiviteter samt aflagde regnskab. (Beretningen i dens fulde længde kan læses på www.mejerileder.dk). Grundet Mælkeritidendes messenr. forud for Landsmejeriudstillingen m/Danish Food Contest bringes valg og debat ved delegeretmødet først i Mælkeritidende nr. 22, der udkommer den 4. november. Mejeribrugets V-formation Søren Jensen indledte beretningen med en sammenligning af gæssenes flyvende V-formation med forholdene i dansk mejeribrug: – Som vi ved, danner gæssene en V-formation i luften, når de flyver. Gæssene skiftes til at flyve forrest og dermed skabe opdrift for de, der følger efter. Dansk mejeribrug har siden starten med grundlæggelsen af Hjedding Andelsmejeri i 1882 lært, at når der flyves i formation, er der kraft til at holde dansk mejeribrug i verdensklasse, og det er der brug for. V-formationen i dansk mejeribrug kender vi alle som: Landbrugs- og kvægorganisationer, medarbejdernes interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner, Mejeriforeningen, mejerier og mejeriselskaber, mejeribrugets følgeindustri samt forskning og udvikling. Selv vores ver-

6

MÆLKERITIDENDE 2011

denskendte Lurpak er udtryk for et stærkt sammenhold og respekt for hinanden. Innovation, netværk, vidensdeling, ærlig og stærk konkurrence, branchekultur og fællesskab, respekt for miljø, sunde produkter, kundefokus, høj mælkepris, dygtige og loyale medarbejdere samt en stærk følgeindustri er med til at binde dansk mejeribrug sammen til en kraftfuld V-formation af stor betydning for samfundet, arbejdspladser og mejeriprodukternes store eksportværdi.

Mælkepriserne Uanset mejeribrugets V-formation så er vi som andre brancher ramt af finansielle kriser og økonomiske nedture i Danmark samt på internationalt plan, hvor også politisk uro har præget det forløbne år. Det danner baggrund for et faldende forbrug,

hvor konsumenterne vender sig mod billigere produkter, og dermed kommer fødevareproducenterne til at mangle indtægter. Mælkeprisen er den ubetingede succesfaktor i forhold til mælkeproducenterne og for alle vores initiativer omkring mælken fra jord til bord. Mælkeprisen har taget nogle gevaldige hop over årene fra 2,80-2,90 kr./kg i 1989 til 2,12 kr./kg i 2009 og opad igen til 2,49 kr./kg i 2010 samt ca. 2,7 kr./kg efter 1. halvår 2011. Dertil skal lægges EU-støtten på ca. 25 øre/kg mælk, som i dag betales direkte til den enkelte landmand. Danske mælkeproducenters betaling for mælken er derfor ca. 3,00 kr./kg. Det er vel ganske OK - også i international målestok.

Mælkeproducenterne Uanset at mælkeprisen over de se-

NR. 20


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.