MT2-2010

Page 33

Kort fortalt  Million-plus hos Naturmælk Naturmælk har efter en rekordomsætning på 206 mio. kr. fået et overskud på 3,7 mio. kr. i regnskabsåret 2008/2009 mod 4,7 mio. kr. året før. Omsætningen var sidste år 198 mio. kr. og for to år siden 161 mio. kr. Naturmælks direktør Leif Friis Jørgensen fremhæver en god leverandørkreds og forbrugernes interesse for økologien som væsentlige faktorer for Naturmælk. En anden faktor er den lokale forankring eller forbrugernes øgede interesse for at købe fødevarer fra nærområdet. Således sælger Naturmælk 21 gange så meget mælk i Aabenraa som i resten af landet. Det viser en undersøgelse foretaget inden for mælkesalget hos detailgiganten Coops butikker; Fakta, SuperBrugsen og Kvickly. (Foto Naturmælk).

Forskning i sunde indkøb Hvordan kan fødevareproducenter på den bedste og mest effektive måde informere forbrugerne om en vares ernærings- og sundhedsværdi ved hjælp af indpakningen? Det spørgsmål skal undersøges af professor Joachim Scholderer fra MAPP, Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet, som har fået 11 mio. kroner fra Det Strategiske Forskningsråd til opgaven. - Til trods for forbrugernes stigende interesse for sundhed bruger de kun få sekunder på at tjekke varedeklarationen og generelt vurdere varens sundheds- og ernæringsværdi, så det siger sig selv, at al information på en fødevare skal være ekstremt præcis og letforståelig, siger Joachim Scholderer. Arla Foods deltager også i projektet, og alle undersøgelserne vil blive udført med mejeriprodukter som case-eksempler. (Foto Arla Foods).

Afskedigelser på Hirtshals Mejeri Et år efter at Arla overtog Hirtshals Andelsmejeri, er der varslet nedskæringer igen. Ifølge Nordjyske drejer det sig om syv ansatte ud af de tilbageværende 22 medarbejdere. Da Arla overtog mejeriet i 2009 blev 50 medarbejdere fyret. Mejeriets chef Niels-Henrik Pihl udtaler til Nordjyske, at der kunne gøres mere for at markedsføre Hirtshals’ produkter og fastholde kunderne. Mejerichefen forklarer de nye fyringer med benhård konkurrence på mælkemarkedet, hvor forbrugerne tilmed går efter de billigste produkter. Derudover har Hirtshals Mejeri mistet to vigtige storkunder. Arla-direktør Lars Aagaard beklager, at det er nødvendigt igen at fyre medarbejdere i Hirtshals. - Men 2009 har været det værste for mejeribranchen i mange år, siger han til Nordjyske.

Gylle som klimarigtig energi Under Klimatopmødet i København sidste år, præsenterede Arla Foods idéen om at forvandle køernes gylle til klimarigtig energi. Gyllen kan sammen med spildevand og restprodukter fra mejerierne bruges til produktion af biogas, der defineres som CO2neutral energi. Den del af gødningen, som ikke går til biogas, er lettere at optage i jorden, og dermed kan landmanden reducere sit forbrug af kunstgødning. - I et landbrugsland som Danmark er der store perspektiver i biogas, hvis regler og afgiftssystemer bliver tilpasset ambitionerne i regeringens Grøn Vækst plan, udtaler Arlas topchef, Peder Tuborgh. (Foto Arla).

Prisen på mælkepulver stabiliseres Årets første internet-auktion over mælkepulver, som gennemføres af det newzealandske mejeriselskab Fonterra en gang om måneden, viser et fald i salgsprisen på 7%. Der er således tale om en mindre korrektion efter fem måneder, hvor prisen samlet er steget med hele 95%. Prisen på Fonterras januar auktion blev på 3.309 US dollars pr. ton mælkepulver, hvilket er 251 US dollar under prisen i december.

NR. 2

MÆLKERITIDENDE 2010

33


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.