MT18-2008

Page 9

Knuthenlund Gods på Lolland er i gang med at opføre et mejeri i en af godsets avlsbygninger. Med forventet start i januar skal herregårdsmejeriet producere hvidskimmel, faste og hvide oste af mælk fra godsets geder og får.

Nyt herregårdsmejeri på Knuthenlund Gede- og fåreoste

Knuthenlund Knuthenlund blev oprettet i 1739 af grevskabet Knuthenborg. I 1913 valgte Knuthenborg imidlertid at sælge Knuthenlund til mejeristen J. P. H. Hansen, som havde tjent penge på osteproduktion. I dag ejes godset af Susanne Hovmand, der er fjerde generation på stedet.

Stærke mejeritraditioner I forlængelse af Knuthenlunds omlægning til økologi besluttede Susanne Hovmand at genindføre godsets mejeridrift, som har stærke rødder i den lokale mejeritradition. I 1903 blev ejerens oldefar præmieret for sine oste, hvilket gjorde ham i stand til at erhverve Knuthenlund. Senere var også farfaren Morten Hovmand-Hansen med til at starte først Stokkemarke Andelsmejeri og siden Mejeriet Lolland. Helt indtil 1983 var der således malkekøer på Knuthenlund.

MÆLKERITIDENDE 2008

Det nye herregårdsmejeri bliver imidlertid baseret på mælk fra godsets får og geder. Besætningen på Knuthenlund består af 200 østfrisiske malkefår og 200 malkegeder. Dyrene passes efter økologiske principper, som bl.a. sikrer, at de kommer på græs minimum 150 dage om året. For at sikre en god kød- og mælkekvalitet fodres dyrene så vidt muligt - og fra foråret 2009 udelukkende - med hø produceret på godset egne arealer. Det er planen, at besætningen skal op på i alt 1000 dyr - 500 af hver. En ged leverer i gennemsnit 700 liter mælk om året, mens tallet er 500 liter for et får. Dermed skulle osteproduktionen komme op i nærheden af 60 tons om året. På Knuthenlund herregårdsmejeri er det planen at begynde med en produktion af fetaoste samt hvidskimmel og faste oste. På sigt kan det blive til produktion af yoghurt og is, oplyser Susanne Hovmand. Indtil godsets eget mejeri påbegyn-

der produktionen i januar 2009, bliver mælken leveret til Kristiansminde Gårdmejeri og Osted Ost & Mejeri.

Osteforskere og gourmetkokke Susanne Hovmand fortæller, at hun har allieret sig med gourmetkokke og forskere fra KU Life i udviklingen af de nye oste. Den ene sparringspartner bliver ingen ringere end verdens bedste osteforsker, nemlig professor Ylva Ardö samt hendes forskerkollega, adjunkt og mejeriingeniør Thomas Janhøj. Hvem der skal give input på gourmetsiden er endnu uvist, men Klaus Meyer er Susanne Hovmands grandfætter, så … Sidst men ikke mindst vil Herregårdsmejeriets nye mejerist også blive spurgt til råds om produktudviklingen. Mejerilederen er endnu ikke ansat. Faktisk er stillingen - endnu - ledig, og stillingsopslaget kan læses på www.maelkeritidende.dk eller i sidste nr. af Mælkeritidende. AMT

NR. 18

421


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.