Skip to main content

MT12-2009

Page 4

LederForum

Fyret! - Hvad gør jeg så? Modtager du en opsigelse, skal du straks undersøge, om du har fået det opsigelsesvarsel, du har krav på. Det får nemlig fatale konsekvenser, hvis du accepterer et for kort opsigelsesvarsel. Hvis du accepterer et varsel, der er kortere end det, du har krav på, idømmes du karantæne og derved retten til dagpenge de første ledighedsuger. Kontroller opsigelsesvarsel

Tjekliste - første ledighedsdag

Du kan kontrollere om dit opsigelsesvarsel er korrekt ved enten at kontakte din tillidsrepræsentant, se opsigelsesvarslerne i din overenskomst eller kontakte din faglige organisation. Desuden er det i Funktionærloven fastsat, hvor langt opsigelsesvarsel du som minimum har krav på. Du skal dog være opmærksom på, at der kan være aftalt et forlænget varsel i din ansættelseskontrakt. Hvis dit opsigelsesvarsel er for kort, skal din arbejdsgiver straks gøres opmærksom på det, og det hjælper din faglige organisation dig gerne med.

Har du ikke fået dagpenge før - eller er det et stykke tid siden - kan det være forvirrende at møde ”systemet”. Nedenstående tjekliste kan du bruge til at sikre dig, at du kan få dagpenge så hurtigt som muligt. 1: Meld dig ledig i Jobcentret fra din første ledighedsdag. Det anbefales, at du benytter internettet og tilmelder dig via Jobnet.dk, men du kan også møde personligt op på dit lokale Jobcenter. Benytter du internettet, så husk at udskrive kvitteringen for tilmeldingen. 2: Udfyld en ledighedserklæring (AR251) til din a-kasse. Erklæringen kan hentes fra Arbejdsdirektoratets hjemmeside, adir.dk - eller fra din a-kasses hjemmeside. 3: Opret et CV i Jobcentrets CV-base, som hedder Jobnet. Dit CV skal ydermere godkendes af din a-kasse inden for den første måned, efter at du har meldt dig ledig. 4: Send den udfyldte ledighedserklæring, kopi af dine lønsedler for de seneste 14 måneders arbejde samt kopier af din ansættelseskontrakt og din opsigelse til din a-kasse.

Hvad du også bør vide

Det er ikke et krav i Funktionærloven, at du får din opsigelse på skrift, men af bevismæssige årsager anbefales det, at du sørger for at få dette samt får oplyst begrundelsen. (Modelfoto Colourbox).

280

NR. 12

Det er ikke et krav i Funktionærloven, at du får din opsigelse på skrift, men af bevismæssige årsager anbefales det, at du sørger for dette samt får oplyst begrundelsen. Hvis du samtidig med din opsigelse bliver bortvist, suspenderet eller fritstillet, skal du også få dette bekræftet skriftligt, for at din arbejdsgiver ikke bagefter kan påstå, at du er udeblevet ulovligt. Er du blevet bortvist, er det vigtigt, at du straks kontakter din faglige organisation, så det kan vurderes, om bortvisningen er berettiget eller ej. Er den uberettiget, skal der tages kontakt til din arbejdsgiver med henblik på protest af bortvisningen og krav om et opsigelsesvarsel. Bliver du suspenderet, skal du foreløbig ikke møde på arbejde, men stå til rådighed for din arbejdsgiver, hvis der bliver brug for din arbejdskraft. Bliver du derimod fritstillet, skal du hverken møde op eller stå til rådighed i opsigelsesperioden, du kan derfor påtage dig andet arbejde i opsigelsesperioden. BMN

MÆLKERITIDENDE 2009


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
MT12-2009 by Mælkeritidende - Issuu