og øvrige medarbejdere imidlertid få et gode kompetencer inden for procesprojektering, og med erhvervsmanden Viggo Panikovskis opkøb af virksomheden i 1995 flyttede LP Kolding fokus mod fremstilling af mere avanceret udstyr. I 2005 generationsskiftede LP Kolding, som i dag er ejet af hovedaktionær Mogens Andreasen samt regnskabschef Connie Panikovski og værkfører Peter Lausen. LP Kolding beskæftiger godt 20 rustfrie pladesmede, og huset har derudover stor ekspertise i 3D tegning og projektering af alt fra enkeltstående tanke til avanceret procesudstyr samt efterfølgende PED-godkendelse og dokumentation. - Vi er et lille manøvredygtigt firma, som er stærke til at kommunikere og få vores del af projekterne ned på papir, for det hænder, at ikke alt er med på procestegningen, fortæller Mogens Andreasen.
Samarbejde med de store I dag samarbejder LP Kolding med store maskinvirksomheder, og inden for mejerisegmentet er den internationale APV-koncern LP Koldings største kunde. - Vi har god kontakt med APV-selskaberne i Norden, og har på den baggrund tegnet og leveret færdige units til forskellige nordiske mejerier. Senest har vi projekteret og bygget en komplet CIP-unit til norske Tines mejeri i Ørsta, hvor vi desuden stod for installation og tilhørende rørføring, fortæller Mogens Andreassen. På lignende vis er danske mejerier med på kundelisten. LP Kolding samarbejder også med andre store spillere på mejerimarkedet. Én af disse er Anhydro, for hvem LP Kolding bl.a. har bygget Flash Cooling units, der indgår i komplette anlæg til forædling af mælk. En af Anhydros seneste kunder er en fabrik i
Asien, der fremstiller sød kondenseret mælk. - Så selvom vi er en relativ lille virksomhed i det jyske, har vi internationale erfaringer, understreger Mogens Andreasen.
Mælkehvid væske Men LP Kolding kan også selv. Den dag Mælkeritidende var på besøg herskede der stor aktivitet i virksomhedens montagehal med testkørsel af en komplet proces-unit. Et kig i blandetanken afslører en mælkelignende væske, men det er nu vand blandet med kemiske ingredienser, der skal ledes igennem rør til den flere meter høje inddampningsunit. Efter tørring bliver væsken til et fint hvidt pulver, som anvendes til plastfyldninger i tandlægebranchen. Det komplette tørringsanlæg omfatter også blandetank, styretavle og rørtilslutninger samt luftog elforsyning. Køberen af anlægget er en stor international industrikoncern, og tre ansatte fra koncernen har gennem flere dage foretaget en såkaldt Factory Acceptance Test (FAT) - og til den internationale kundes fulde tilfredshed, fortæller Mogens Andreasen.
Præfabrikerede units
Som underleverandør til APV har LP Kolding projekteret og bygget en komplet CIP-unit til norske Tines mejeri i Ørsta.
MÆLKERITIDENDE 2008
LP Koldings kundegruppe består dels af en bred vifte af udenlandske og danske firmaer, hvor LP primært bidrager med produktions knowhow, og dels af firmaer der køber komplette tank- og procesanlæg, hvor LP designer og leverer kundetilpassede løsninger. I dag markedsfører LP Kolding sig som specialist i projektering og fremstilling af præfabrikerede units udført i ønskede stålmaterialer og finish med tilhørende dokumentation. LP-Kolding kan med sin ekspertise tilbyde følgende produkter: Tryktanke og -beholdere med rørværk, transporttanke, specialbeholdere i rustfrit stål, procesudstyr for spraytørring og øvrig behandling af fødevarer samt dosering-, CIP- og pasteur-units til mejerier, andre fødevarevirksomheder og øvrig industri. n
NR. 12
295