MT12-2008

Page 21

Karsten Mose

frem til august ’82. I årene 1982-83 tog Karsten mejeritekniker-uddannelsen på Dalum. Den1. juli 1983 var den nyuddannede tekniker klar til at træde ind i sit første lederjob ved fetaproduktionen på det daværende Mejeriselskabet Danmarks mejeri i Ans. I sommeren ’85 rejste Karsten videre til Bislev Mejeri som forvalter, herefter, i sommeren ’90 til job som mejerileder på Hurup Mejeri, alle disse steder var det fetaost Karsten beskæftigede sig med. I sommeren 1991 blev Hurup Mejeri imidlertid driftsstandset, og Karsten fik derfor nye udfordringer det næste halve år, hvor han samlede international erfaring i Polen og var involveret i produktion af feta til Ægypten. I marts 1992 startede Karsten som natforvalter på Holstebro Flødeost. Sidenhen, i ’95, overtog han ledelsen af flødeostproduktionen. Efterfølgende har Karsten fået det samlede produktionsansvar for både produktion og tapperi på Danmarks største ostemejeri Holstebro Flødeost. Karsten er med sin rolige facon og sit store engagement en værdsat leder og medarbejder i Arla Foods både lokalt og centralt. Karsten har i udpræget grad vestjysk lune og gode menneskelige egenskaber, og dette kombineret med hans store mejeriteknologiske forståelse og viden, har gjort ham til en væsentlig bidragsyder til at introducere nye teknologier og produktionsmetoder i flødeosteproduktionen. Privat er Karsten et festmenneske, som sjældent forsømmer en lejlighed til at deltage i musikfestivaler rundt omkring i det ganske land. Når tiden i øvrigt tillader det, er Karsten at finde i sin have ved huset i Holstebro, hvor han gerne tager et lille nap. På vegne af Arla Foods ønskes Karsten tillykke med jubilæet. Vi ser frem til det fortsatte samarbejde mange år endnu. Jubilæumsdagen markeres med en reception i Kantinen på Holstebro Flødeost fredag den 27. juni kl. 11-14, hvor kolleger, medarbejdere, venner og familie er velkomne. SJEN

Dødsfald Fhv. mejeriejer, Jens Peter Beirholm Poulsen, Nørup Mejeri er død, 91 år. Jens Peter Beierholm Poulsen var uddannet mejerist og arbejdede på forskellige mejerier på Fyn og i Jylland, indtil drømmen om at blive selvstændig blev opfyldt i 1958, hvor han sammen med sin hustru Sigrid købte Lihmskov Mejeri. I 1960’erne begyndte lukningen af mange små mejerier, hvilket betød, at mejeriet fik mere mælk. I 1971 købte Jens Peter Beierholm Poulsen så Nørup Mejeri, hvor mælken fra begge mejerier blev samlet, hvorefter Lihmskov Mejeri blev omdannet til ostelager. I 1983 besluttede Jens Peter Beierholm Poulsen at overdrage mejeriet til sønnen Jens, men fortsatte dog med at arbejde på mejeriet indtil for 2 år siden.

MÆLKERITIDENDE 2008

Foreningsnyt Generalforsamling i Fyns Mejeristforening Fyns Mejeristforening indkalder hermed medlemmerne til ordinær generalforsamling.

Tirsdag den 24. juni 2008 hos Dan Blends A/S, Rybergsvej 1, Ebberup Program: Kl. 17.00 Orientering og rundvisning på Dan Blends A/S, Rybergsvej 1, Ebberup. Kl. 18.00 Dan Blends A/S er vært ved et let traktement. Kl. 19.00 Generalforsamling.

Dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning. 2. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse. 3. Behandling af indkomne forslag.* 4. Valg af bestyrelse. På valg er: Villy Skovbjerg Hansen, Cremo Ingredients, Lars J. Nielsen, Dalum UddannelsesCenter. 5. Valg af revisor samt suppleant. På valg er: Lars Schmidt. Suppleant: Børge L. Hansen. 6. Valg af delegerede til foreningens delegeretmøde. 7. Valg til hovedbestyrelsen, samt suppleant. 8. Valg til Ulykkesforsikringen. På valg er: Lars Schmidt og Steen Aa. Olsen. Orientering om Ulykkesforsikringen. 9. Eventuelt.

* Forslag der ønskes behandlet skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Tilmelding til Birger H. Christiansen: bhc@dalum­ uc.dk, tlf.: 6313 2097, privat 6447 4122 eller Lars J. Nielsen: ljn@dalumuc.dk, tlf.: privat 6128 1828 - Senest tirsdag den 17. juni 2008. På bestyrelsens vegne Birger H. Christiansen

NR. 12

309


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
MT12-2008 by Mælkeritidende - Issuu