__MAIN_TEXT__

Page 1

STIFTS MAGASINET Helsingør Stift // December 2015

VI VIRKER SOM ET FORSAMLINGSHUS FOR BORGERNE 8 // Vinder af Stiftsinitiativprisen 2015 Familiecafé Søborg har succes med fællesspisning og gudstjeneste for børn

6 // Kirke og kommune sammen om flygtninge Grønnevang Sogn modtager flygtninge med hjælp til tøj og bolig 15 // Lyset skinner i mørket Lise-Lotte Rebel skriver om at miste i lyset af julens budskab STIFTSMAGASINET // DECEMBER

1


ET FARVEL AF REBECCA RUDD

virke i PR-udvalget og bibliotekaren i aktivitetsudvalget. Professionalisering kan antage mange former. PROVST

Otte år blev det til som mediekonsulent i Helsingør Stift – en titel, der dækker over en bred vifte af opgaver lige fra rådgivning og artikelskrivning til forsendelsesstyring og kontraktforhandling. Da jeg kom til denne nyoprettede stilling, var der stadig mange sogne, der havde brug for hjælp til at få en hjemmeside, mens opgaverne de seneste år mere har handlet om sammenlægning eller omlægning af kirkeblade og forhandlinger med lokalaviser og om bedre udnyttelse af annoncekronerne. MEDIERNE Nærværende stiftsmagasin har udviklet sig i format og indhold, vi er blevet flere om opgaverne og der er kommet nye medier til. Folkekirken har fået et logo, og der er langt større bevidsthed om forholdet mellem kirken og kirkens medlemmer. For hvor meget man end gerne vil fastholde, at kirken ER sine medlemmer, så kommer man ikke udenom, at der er en stigende stab af medarbejdere, som udgør det professionelle lag i kirken. Men man ser også, at udvalg besættes med folk som kommer udefra, at man beder den lokale journalist om at med-

Nu har jeg skiftet redaktørhatten ud med et provsteembede, og jeg oplever, at mine erfaringer fra de mange møder med sogne og menighedsrådmedlemmer fra hele stiftet har klædt mig godt på til mine nye opgaver. Kirken er en mangefacetteret organisation, og det kræver både overblik og fingerspidsfornemmelse at tage de rigtige beslutninger. Der er aldrig kun én side af sagen, når vi er så mange om at løfte opgaverne, men det må være vores fælles opgave – uanset hvor vi står – at skabe de bedst mulige rammer for det lokale kirkeliv og for forkyndelsen. Vejen derhen, og hvad der skal til, kan nok diskuteres – men målet må vi alle kunne blive enige om. Nu overlader jeg trygt stiftets medier i hænderne på min efterfølger, medieudvalget og Anders Haubart Madsen. Jeg glæder mig til at følge med på sidelinien (og husk at tilmelde jer stiftets nyhedsbrev – det bliver bedre og bedre!). Herfra skal til sidst lyde en stor tak til biskop Lise-Lotte Rebel for at have vist mig så stor tillid gennem alle årene og til alle jer læsere for jeres tålmodighed. At blive mødt med tillid og tålmodighed kan være ganske opbyggeligt! Rebecca Rudd, fhv. Redaktør, nu Provst, Ballerup-Furesø Provsti.

HELSINGØR STIFTS TEOLOGISKE SALON DISKUSSIONSFORUM OM TEOLOGI FOR KIRKENS ANSATTE, MENIGHEDSRÅDSMEDLEMMER OG LÆGFOLK. Det er et ønske fra biskoppen, at kirkens ansatte, menighedsrådsmedlemmer og lægfolk får et rum, hvor det er muligt at diskutere teologiske emner, og hvor der er plads til alle stemmer. Derfor lancerer den teologiske konsulent i samarbejde med arbejdsgruppen et nyt tiltag: Helsingør Stifts Teologiske Salon.

hver især blive klogere på et teologisk emne. Der kan under arrangementet købes et glas vin, øl eller vand. Første møde 4. december handlede om reinkarnation. Næste møde 29. januar handler om forholdet mellem næstekærlighed og flygtninge. Tilmelding ikke nødvendig, så kom og vær med.

Mødet finder sted en fredag eftermiddag og forløber over et par timer. Her vil der blive debatteret, og målet er at nuancere et aktuelt emne – ikke på mediernes – men på deltagernes præmisser. Emnet introduceres ved et kortere oplæg, hvorefter det drøftes i grupper og afsluttes i fællesskab. Formålet er ikke at nå til enighed, men 2 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

ANSVARLIG: Marianne Gaarden, teologisk konsulent, marga@km.dk TID OG STED: Fredag den 29. januar fra kl. 15.30-17.30 i Hellerup Kirke, Margrethevej 7B, 2900 Hellerup.


INDHOLD Leder................................................................................. 2 Helsingør Stifts teologiske salon..................................... 2 RUNDT I KIRKEN Rapport påpeger udfordringer i landsogne.................... 4 Udvalg vil kortlægge kulturmøder.................................. 5 Nyt rejsehold til arbejdsmiljø.......................................... 5 Når flygtninge kommer til sognet................................... 6 Valgfag i skolen: I biffen med præsten............................ 7 Hvad skal den svenske kirke beskæftige sig med?.......... 7

UDFORDRINGER I LANDSOGNENE

4

INTERVIEW Når kirken er det nye forsamlingshus............................. 8 EVENTS OG KURSUSOVERSIGT • Inspirationskursus om dåben....................................... 12 • Seminar om kultur, samfund og religion.................... 12 • Homiletikkurser i 2016................................................. 13 • Forandring med glæde................................................. 13 • Stiftskonvent 2016......................................................... 13 • Nye præsteansættelser.................................................. 13 • Nye kurser i projektledelse........................................... 14 • Annoncer og reklamer der virker................................ 14 Lyset skinner i mørket...................................................... 15

6

NÅR FLYGTNINGE KOMMER TIL SOGNET VINDER AF STIFTSINITIATIVPRISEN

BAGSIDEN Julesalme: En stjerne lyser klart...................................... 16

8

Stiftsmagasinet for Helsingør stift udkommer i april, august og december // Deadline på indhold: 1. marts (april), 1. juni (august) og 1. november (december) // Debatindlæg kan indsendes til redaktøren: Rebecca Rudd, rr@km.dk // Kalenderstof trykkes hvis det er relevant for hele stiftet // Kulturstof modtages gerne samt invitationer til at dække særlige begivenheder // Redaktionsudvalg: Ove Kollerup (Landemode), Jannik Theilgaard (Stiftsrådet), Grethe Bøje (Landemode), Anders Haubart Madsen (journalist), Rebecca Rudd (konsulent og redaktør) og Lise-Lotte Rebel (biskop) // Grafisk tilrettelæggelse: D-Grafisk, David Lund Nielsen // Tryk Aka-Print, Århus

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 3


RUND T I KIRKEN

RAPPORT PÅPEGER UDFORDRINGER I LANDSOGNE LANDSOGNE BØR SAMARBEJDE OM GUDSTJENESTER OG ARRANGEMENTER FOR AT OPRETHOLDE TILSLUTNING, MENER PROVST PÅ BAGGRUND AF NY RAPPORT. Af Anders Haubart Madsen

▲ Skuldelev-Selsø Pastorat med sine 686 indbyggere bliver betegnet som et landsogn af typen D2 med negativ befolkningstilvækst og et mellemniveau af ressourcer. Foto: Elgaard/Wikimedia Commons

Det er blevet dyrere at afholde gudstjeneste på landet. Aktiviteter koster det samme, men der er færre til at betale kirkeskat, og det kan derfor være svært at leve op til forventninger om et bredt udsnit af aktiviteter. Det viser en ny rapport om folkekirken på landet. Rapporten ‘Forskellige forhold for folkekirken på landet’ påpeger, at der i gennemsnit afholdes fire gange så mange gudstjenester per 1.000 indbyggere i landsogne sammenlignet med i byerne. „Det er en fin afdækning af, hvordan forholdene er. Det kan vi handle på,“ siger Inge Bastkær Rasmussen, provst i Frederikssund, der indeholder nogle af de typer landsogne, der bliver omtalt i rapporten. REDUCERE ANTAL GUDSTJENESTER? Provsten kan nikke genkendende til flere af de udfordringer, rapporten påpeger: • Landsogne er udfordret af skolelukninger og udflytning fra land til by • Færre indbyggere gør det dyrere at afholde gudstjenester • De aktiviteter, borgerne efterspørger, kan ofte ikke tilbydes på grund af dårlig økonomi 4 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

Rapportens forfatter påpeger, at det på baggrund af resultaterne ville være naturligt at vedtage en reducering af antallet af gudstjenester. Men også, at dette formentlig vil betyde en nedgang i kirkegangsprocenten. Samlet er den et grundlag, man fremover kan diskutere landsognenes fremtid ud fra, udtaler formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Søren Abildgaard: „Med den nye viden fra rapporten får vi fast grund under fødderne, når vi diskuterer kirken på landet. Undersøgelsen konkluderer, at kirkerne uden for byerne er ganske forskellige, og sammenholdt med den nye viden om kirkegangen i forhold til byerne, kan de lokale drøftelser om prioriteringerne ske på et meget bedre grundlag.“ EFTERLYSER SAMARBEJDE Rapporten er en analyse af forholdene for landsogne, der skal tjene som grundlag for udarbejdelse af konkrete forslag til fremgang i landsognenes økonomi og tilslutning. Inge Bastkær Rasmussen har længe været fortaler for, at landsogne blev bedre til at samarbejde. „Vejen frem for landsognene er at samarbejde om gudstjenester og arrangementer. Som det er nu, bruger vi ikke pengene ordentligt. I stedet kunne vi højne kvaliteten og dele glæden ved at lave ting sammen,“ siger hun.

Vejen frem for landsognene er at samarbejde om gudstjenester og arrangementer. Som det er nu, bruger vi ikke pengene ordentligt. Inge Bastkær Rasmussen

Provsten fra Frederikssund fremhæver et lokalt samarbejde mellem fem sogne i provstiet. I sognene Ølstykke, Stenløse, Slangerup, og Veksø afholder man foredragsaftener på skift, og får dermed spredt sognebørn over grænserne. „Så lægger alle pludselig mærke til, hvad der foregår i nabosognet,“ siger Inge Bastkær og understreger, at forandringer kræver handling i menighedsrådene.


RUND T I KIRKEN

UDVALG VIL KORTLÆGGE KULTURMØDER HELSINGØR STIFTS UDVALG FOR KULTUR- OG RELIGIONSMØDE VIL SKABE OVERBLIK OVER ARBEJDE MED KULTURMØDE PÅ SOGNEPLAN.

NYT REJSEHOLD TIL ARBEJDSMILJØ REJSEHOLD FOR ARBEJDSMILJØ SKAL SKABE LIGEVÆRDIG DIALOG.

Af Jan Sievert Asmussen, Helsingør Stifts udvalg for kultur- og religionsmøde Det lange navn "Helsingør Stifts udvalg for kultur- og religionsmøde" dækker over en arbejdsgruppe, der er nedsat af biskoppen til at kortlægge og inspirere sognene til kontakt med mennesker uden for folkekirken. Sådan en kontaktflade findes allerede mange steder, og senest har placeringen af flygtninge i kommunen givet kirken nye, fremmede naboer. Derfor arbejder udvalget med at besvare følgende spørgsmål: • Hvordan kan integrationsopgaven blive en del af sognets kirkeliv? • Hvor stort er behovet for gudstjenester på andre sprog end dansk? • Hvilke erfaringer kan de sogne, der allerede har mangeårig erfaring med kultur- og religionsmøde, bidrage med?

Som led i bestræbelser på at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø for præster i Helsingør Stift har biskop Lise-Lotte Rebel besluttet at iværksætte et forsøg med et Arbejdsmiljø-rejsehold bestående af et par præster i Helsingør Stift, der har erfaring med konfliktmægling. Rejseholdets opgave består i at føre samtaler (konfliktløsningsmøder) med præster, der har problemer med at samarbejde indbyrdes. Samtalerne sker, for at der kan komme en ligeværdig dialog i gang, konfliktpunkterne kan tales igennem og forhåbentlig løses, så der kan genetableres et samarbejde kollegerne imellem. Samtalerne foregår i fortrolighed, og præsterne er ikke tvunget til at deltage. Deres deltagelse er frivillig, men det forventes, at alle bidrager til, at arbejdspladsen fungerer og deltager i arbejdet for et godt arbejdsmiljø, herunder under alle omstændigheder medvirker til en udredning af samarbejdsproblemers rod, omfang og mulige løsning. Biskoppen understreger, at ordningen ikke på nogen måde skal afskære præster fra at henvende sig direkte til provst og biskop. STIFTSMAGASINET // DECEMBER 5


RUND T I KIRKEN

NÅR FLYGTNINGE KOMMER TIL SOGNET EN KIRKE TRÆDER TIL MED HJÆLP TIL BOLIG OG TØJ, NÅR FLYGTNINGE FLYTTER TIL. Af Thyge Enevoldsen, sognepræst, Grønnevang Kirke

▲ I Grønnevang Sogn er der både blevet afholdt nabofest og arrangeret hjælp til etablering af boliger til nyankomne flygtninge. Foto: Grønnevang Kirke

I Grønnevang Sogn har vi fra starten set modtagelsen af de nye flygtninge som en fælles sag – på tværs af foreninger, institutioner, kultur og religion. Og vi har som kirke været indstillet på, at vi må påtage os koordineringsopgaver der, hvor der er behov for det. Vi er meget opmærksomme på, at kommunen hverken kan eller skal klare udfordringen med modtagelse af nye flygtninge alene. Vi må som sogn gøre det sammen og deltage aktivt som kirke.

Vi er meget opmærksomme på, at kommunen hverken kan eller skal klare udfordringen med modtagelse af nye flygtninge alene. Vi må som sogn gøre det sammen og deltage aktivt som kirke. Thyge Enevoldsen

I maj-juni-måned ombyggede Hillerød Kommune i hast en lokal nedlagt børnehave som midlertidig bolig for tre familier og tre enlige flygtninge. Sammen med børnehavens naboer deltog vi 20. maj i det første infomø6 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

de arrangeret af kommunen. Deltagelse i dette møde var en vigtig mulighed for sammen med naboerne at lægge de første konstruktive planer for en god start. Da de første flygtninge flyttede ind, aflagde vi besøg og forhørte os om deres umiddelbare behov, ønsker og håb. I samarbejde med de nye beboere og flere naboer hjalp vi med praktiske opgaver – maling af fællesrum, havearbejde, anskaffelse af genbrugsmøbler med mere. Et par vigtige infobreve blev omdelt til naboerne i området for at holde dem opdateret om de gode indsatser. Og i samarbejde med de nyindflyttede flygtninge inviterede vi til velkomstfest umiddelbart efter sommerferien. Menighedsplejen betalte for kylling og ris. Kirken koordinerede tilmeldinger. Flygtningene tilberedte maden sammen med et par lokale beboere. Naboer kom med salat, kage, kaffe og te – og medbragte klapstole og borde. Og vi havde en uforglemmelig fællesskabsaften, hvor nogle af de nye flygtninge også delte deres livshistorier. En frivillig fra Grønnevang Kirke har siden juli måned sammen med et par naboer koordineret indsamling af tøj, legetøj m.m. I hele denne proces er gode relationer og venskaber vokset frem. Og det er en fælles erfaring – både for vores nye flygtninge og for os selv som kirke og sogn – at forløbet har været og er til glæde og velsignelse.


RUND T I KIRKEN

VALGFAG I SKOLEN: I BIFFEN MED PRÆSTEN GENTOFTE PROVSTI UDBYDER VALGFAG OM BIBELSKE SPOR I FILM TIL LOKALE SKOLER. Skoleeleverne i Gentofte har fået et valgfag, der byder på diskussion af film med den lokale præst. Tilbuddet er en del af den nye forsøgsordning, der gør det muligt for kirker at rykke understøttende undervisning ind i skoletiden. En gruppe præster i Gentofte Provsti har udbudt faget ‘Film med mening’. „Tanken med skolernes valgfag er jo bl.a., at eleverne skal møde fagpersoner fra det miljø, der omgiver skolen. Vi syntes, det kunne være sjovt at være med i det møde,“ fortæller Gentoftes provst, Peter Birch, der understreger, at der er tale om undervisning og ikke forkyndelse.

NYT FRA STIFTSRÅDET TILSKUD TIL PRÆSTER

KR

Stiftsrådet har vedtaget et nyt sæt retningslinjer for, hvilke kriterier man uddeler støttemidler ud fra. De nye retningslinjer tæller blandt andre, at der nu kan ydes tilskud til et enkelt modul i masteruddannelser eller et teologisk kursus for præster. Samtidig lægger Støtteudvalget vægt på, at tilskuddene udelukkende gives til tiltag, der har eller skønnes at kunne få betydning for Helsingør Stift som helhed.

HVAD SKAL DEN SVENSKE KIRKE BESKÆFTIGE SIG MED? Den svenske kirke har foretaget en meningsmåling blandt svenske borgere for at få et klarere billede af, hvordan Svenska Kyrka skal agere i forhold til faldende tilslutning.

Spørgsmål

Procent

Hjælpe udsatte mennesker i Sverige 49 Arbejde med børn og unge 46 Skabe fællesskab for ensomme 42 Traditionelle gudstjenester 9 Deltagelse i samfundsdebatten 5 Miljøspørgsmål 2 Tal fra undersøgelsen ‘Kyrka i förändring’ fra Svenska Kyrka 2015.

Samarbejde er en gevinst for økonomisk pressede kommuner og for kirken, der gerne vil ud og være synlig, hvor folk er. Anita Hansen Engdahl, lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, til folkekirken.dk

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 7


IN T ERVIE W

NÅR KIRKEN ER DET NYE FORSAMLINGSHUS

VINDER AF STIFTSINITIATIVPRISEN SAMLER BØRNEFAMILIER TIL SPISNING OG GUDSTJENESTE VED HJÆLP AF FACEBOOK. FOLKEKIRKEN KAN UDFYLDE TOMRUM VED LUKNING AF FORSAMLINGSHUSE OG KOMMUNALE TILBUD, MENER FORSKER.

TEKST: ANDERS HAUBART MADSEN // FOTO: MIKLOS SZABO


ej. Godt at se jer igen,“ siger en mand, da han slentrer ind gennem døren til sognehuset i Søborg. Han er iført regnjakke, en pige i armene og en babytaske på skulderen. Han lægger tasken ved en radiator, og sætter sig ved et bord, hvor to øvrige familiefædre diskuterer de seneste serier på internet-tv-udbyderen Netflix. Der er ild i pejsen, legetøj i et hjørne og et klaver i et andet. Rundt omkring ved bordene summer snakken over lasagnen, mens nye gæster drypvis dukker op i døren. „Jeg har aldrig været kirkemenneske, men det her er da hyggeligt,“ siger manden med babytasken, da han har serveret mad for sig selv og sin datter. Han hedder Jesper Hammer, er 35 år og arbejder som servicetekniker. „Hver gang vi kommer her, snakker vi med flere og flere, og det er også spændende for mig at høre, hvad kirken har at byde på af tanker om livet. Selv om det ikke er alt, jeg kan bruge til noget, er det altid et godt sted for børnene,“ siger han og peger med sin gaffel ned mod den sprøde og brune overflade af økologisk bechamelsauce og pastaplade foran ham. Familiecafé Søborg er blevet samlingspunkt for et stigende antal børnefamilier, der ikke er vant til at gå i kirke, men som har udset Søborg Kirkes fysiske rammer for samvær med medborgere. Ved årets Landemode vandt familiecaféen Stiftsinitiativprisen på grund af sin succes med at skabe et attraktivt tilbud til yngre børnefamilier. Mange sogne i Helsingør Stift har efterhånden etableret lignende arrangementer i form af spaghetti- og pastagudstjenester, familiecaféer og hyggeaftener, men få steder er tilslutningen så stærk som i Søborg. Caféen har over 200 følgere fra lokalområdet på Facebook – langt flere end selve Søborg Kirke. Hver onsdag aften stimler mellem 50 og 70 mennesker sammen i sognehuset ved Søborg Hovedgade, og en gang om måneden går de til familiegudstjeneste i børnehøjde. „Vi virker da helt sikkert som en slags forsamlingshus for de lokale borgere,“ siger pensionisten Anne Röder, der er familiecaféens frivilligkoordinator.

NØRREBRO-MØDRE STARTER FACEBOOK-FORSAMLING Familiecafé starter som en idé blandt en gruppe mødre, der går til babysalmesang i Søborg. De er vant til at gå til fællesspisning, fra da de boede på Nørrebro, og derfor spørger de menighedsrådet, om ikke de skal etablere noget lignende i forstaden til København. Idéen bliver modtaget med åbne arme, og straks melder omkring 10 damer sig frivilligt som hjælpere, når caféen hver onsdag

tilbyder mad. Allerede da caféen åbner i februar, møder 70 mennesker op, og siden da er tilslutningen til stedet kun blevet stærkere, fortæller kirketjener Heidi Petersen, der har flere venner og bekendte, der ikke er vant til at gå i kirke, men som kommer til Familiecafé. „Nogle har været lidt skeptiske over for kirken i starten, og har sendt mig private beskeder om, hvorvidt det nu virkelig er i sognehuset, det foregår. Nu spørger de mig hele tiden om, hvornår næste gang er.“ Det er Heidi Petersen, der tager sig af den meste kommunikation omkring Familiecafé Søborg. Hun administrerer arrangementets Facebook-side, hvor alle spørgsmål og tilmeldinger klares med en hurtig besked eller et billede, og hun forklarer succesen med mediets direkte form, der når ud til mange flere borgere end for eksempel annoncer og plakater: „Dem, der kommer til det her, er ikke vant til at ringe ned til kirken for at tilmelde sig et arrangement. De er vant til at kommunikere gennem Facebook.“

Dem, der kommer til det her, er ikke vant til at ringe ned til kirken for at tilmelde sig et arrangement. De er vant til at kommunikere gennem Facebook. FACEBOOK-KOMMUNIKATION Familiecafé Søborg har 249 ‘likes’ fra lokale borgere på Facebook. „Jeg tager det som en lille familie”, siger kirketjener Heidi Petersen om siden og kommer med følgende råd til andre kirker: • Reklamér for arrangementer i lokale borgergrupper. • Vær åben for både kritik og ros. • Skriv altid positivt tilbage.

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 9


▲ Mellem 50 og 70 mennesker kommer en gang om måneden til Familiegudstjeneste i Søborg Kirke i forbindelse med Familiecaféen.

Når alt andet lukker, er det oplagt, at kirken siger; vi har nogle muligheder for at styrke sammenholdet i lokalsamfundet. ET SLAGS FORSAMLINGSHUS Borgerne i Søborg når gennem de sociale medier til Hovedgaden i Søborg, hvor sognehuset ligger bag kirken. Det er en form for tomrum i bybilledet, kirken fylder ud med sine lokaler. I år lukkede det lokale Borgernes Hus, og Gladsaxe Kommune valgte at flytte aktiviteterne fra huset helt ud af byen. Sådan er udviklingen mange steder i landet. Kommunerne lukker ned for aktiviteter i områder uden for de store byer for at spare penge, og samtidig er antallet af forsamlingshuse siden 1950'erne faldet fra cirka 1.800 til cirka 1.100 i dag, oplyser foreningen Danske Forsamlingshuse. „Når alt andet lukker, er det oplagt, at kirken tager ansvar og siger; vi har nogle muligheder for at styrke sammenholdet i lokalsamfundet,“ siger Marie Hedegaard Thomsen, der er teolog, ph.d. og medforfatter til rapporten ‘Forskellige vilkår for folkekirken på landet’. 10 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

Hertil bidrager hun med et afsnit, der handler om, hvordan kirken fremover kan spille en vigtig rolle i lokalsamfund, hvor de offentlige aktiviteter skæres væk. Blandt andet har hun snakket med en lang række mennesker om deres syn på kirken. „Det er interessant, at der slet ingen religionsforskrækkelse er at spore,“ påpeger hun. Marie Hedegaard Thomsen taler om, at kirken i den nuværende situation har fantastiske muligheder for at spille en større rolle i folks liv. Men muligheder skal udnyttes, hvis ikke det skal blive til en skurkerolle. „Som kirke skal man kende sin besøgelsestid,“ siger hun. „For nogle kan det være svært at forstå, at det er skolen, der lukker, og ikke kirken. Derfor kan kirken komme til at stå som en provokation, hvis den ikke bruger sine ressourcer og sin position til at styrke det lokale liv og fællesskab.“


▲ I oktober er der Halloween-tema til Familiecafé Søborg, og nogle af de ældste børn synger i kor.

Hun bruger betegnelsen kirke med lille og stort k, hvor det store k betegner den klassiske forkyndelse gennem gudstjenester og kirkelige handlinger. Kirke med lille k handler om, når kirken tager initiativ til eller del i aktiviteter, der ikke indeholder den klassiske, ordrige forkyndelse. „Informanterne efterlyser en større tilstedeværelse af kirken med lille k. De mener desuden, at kirken derigennem har mulighed for at være en vigtig del af folks liv – også med stort k, fordi kirken bliver synlig og nærværende igennem de mere folkelige aktiviteter.“

i en travl hverdag, og så er det rart at kunne få serveret aftensmaden frem for selv at skulle stå for indkøb og madlavning. Her kan de bruge tiden på at synge, lege eller deltage i den månedlige familiegudstjeneste. „Det er et dejligt fælles rum, vi har her,“ siger Heidi Harder. Hun tager en bid af lasagnen og løsner sin datters hagesmæk. Barnets opmærksomhed er vendt fra tallerkenen mod pejsen i hjørnet, og mor og datter går over for at iagttage den sidste ild med en dreng, der allerede sidder og observerer flammerne. Næste onsdag er de her igen.

FRIRUM I TRAVL HVERDAG Helene Harder er en af de forældre, der bruger Søborg Sognehus som et forsamlingshus og kirken med lille k. Hun sidder ved siden af sin datter, der har fletninger og en hagesmæk, som er lagt under tallerkenen med lasagne. Hende, manden og datteren begyndte at komme til Familiecafé, da de hørte om det fra nogle venner. „Det er dejligt ikke at skulle lave mad den her ene gang om ugen, hvor man bare kan koncentrere sig om at være sammen,“ siger hun. Samme forklaring kommer fra flere af de forældre, der deltager i caféen. Sognehuset lægger lokaler til et frirum

FAMILIECAFÉ SØBORG • Vinder af Stiftsinitiativprisen 2015. • Finansieret af Søborg Menighedsråd, der dækker udgifter til mad og udbringning (ca. 700-800 kroner per gang). • Hver deltager betaler 40 kroner som voksen og 20 kroner som barn for spisningen. • Maden er økologisk og bestilt fra en lokal café. • Caféen bestyres af omkring 10 frivillige damer fra sognet.

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 11


DE T SKER E VEN T S OG KUR SUS OVER SIG T

INSPIRATIONSKURSUS OM DÅBEN DISTRIKTSFORENINGEN SYD-ØST INVITERER TIL TO DAGE MED FOREDRAGSHOLDERE OG GODE DISKUSSIONER FOR MENIGHEDSRÅDSMEDLEMMER.

INDHOLD: Skuespilleren Lone Hertz holder foredrag om livskvalitet, kunstneren Peter Brandes fortæller om sit arbejde med kunstværker til tre kirker – blandt andet Ishøj kirke – mens weekendens tema bliver dåben og dens betydning.

Vi får Karen Marie Leth Nissen og Hans Ravn Iversen til at klæde os på til at tage den udfordring op, som det er at invitere unge familier ind i dåbens mysterium. ÅRETS TEMA: Dåb Som i de sidste år, vil der være oplæg om konkrete initiativer, som har vist sig at være bæredygtige i forhold til dåbsarbejdet, ligesom der vil være udstillinger i vandrehallen, der vedrører årets tema. TID OG STED: 29.-30. januar, Pharmakon, Milnersvej 42, 3400 Hillerød. TILMELDING: Endeligt program og tilmeldingsblanketter vil blive sendt til menighedsrådene og lagt på DAP. Alle er velkommen til at deltage i inspirationskurset.

SEMINAR OM KULTUR, SAMFUND OG RELIGION HELSINGØR STIFT, KØBENHAVNS STIFT OG ROSKILDE STIFT I SAMARBEJDE MED CENTER FOR KIRKEFORSKNING, KØBENHAVN UNIVERSITET

Protestanter og ikke mindst lutheranere lægger vægt på, at kristendom først og fremmest er et personligt og eksistentielt anliggende. Men religion, inklusive kristendom, udgør også en kulturel og politisk dimension i det samfund, hvor den optræder. Det bliver tydeligt, når kirken for eksempel handler i forhold til den nuværende flygtningesituation. Grundtvig gjorde forholdet op således: Kristendom og kultur/folkelighed kan ikke adskilles. De lever indfældet i hinanden i det ene og samme samfund. På den anden side må der skelnes klart mellem de to: Dansk kultur gælder kun i Danmark, men kristendommen, Kristus som sandheden vejen og livet, gælder overalt i verden. Det er denne problemstilling, vi vil arbejde med på dette halvanden dagsseminar – i forhold til vor tids kirkelige udfordringer. PROGRAM: Sammen med professor Olivier Roy fra European University Institute i Firenze bidrager de nordeuropæiske forskere professor Niels Henrik Greger12 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

sen fra Københavns Universitet, professor Hans Jørgen Lundager fra Aarhus Universitet og professor Linda Woodhead fra Lancaster University. Hertil kommer en paneldebat med de bedste danske kendere på området. Foruden foredrag og debat er der også afsat tid til konkret bearbejdelse i forskellige i workshops. TID OG STED: Tirsdag den 29. og onsdag 30. marts 2016, Aud. 7. Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 46, 1.sal TILMELDING: Find den elektroniske tilmeldingsblanket under arrangement-opslaget i Stiftskalenderen på Helsingør Stifts hjemmeside. INFO: Marianne Gaarden, teologisk konsulent, marga@km.dk


HOMILETIKKURSER I 2016 Vi mødes en gang om måneden igennem et år. Hver kursusgang udfoldes de teologiske temaer, som kirkeåret og den kommende måneds prædikenperikoper lægger op til. Vi undersøger, hvordan vi i dag kan prædike over temaerne i et kontekstuelt lys. På kurset arbejder vi med teorier og metoder, der inspirerer og skærper opmærksomheden på både teksterne, og på hvordan der prædikes som forudsætning for, hvad der prædikes, og på selve prædikenarbejdet som en del af præstens religiøse praksis. Opgaven er for enhver prædikant at finde sin egen stemme, så der er overensstemmelse mellem teologi og formidling, indhold og form, prædiken og person. Kurset tager udgangspunkt i deltagernes egen prædikenpraksis, således at kursusarbejdet løbende kan anvendes i praksis. Arbejdsformen er procesorienteret med respekt for hver enkelte deltagers teologiske og personlige udgangspunkt. Arbejdsmetoden giver prædikanten mulighed for til at nå frem til egne erkendelser og refleksioner, hvilket i praksis viser sig at være både fagligt udfordrende og befordrende for forandring. Forudsætning for at deltage er lysten til at arbejde med sin prædikenpraksis og lade sig inspirere af sine kollegaer! HOLD A Tid: tirsdag eftermiddag fra kl. 13.00-16.00 Dato: 9.2., 1.3., 5.4., 3.5., 7.6., 23.8., 20.9., 11.10., 8.11., 6.12. Sted: Stengård Kirke, Triumfvej 2, 2800 Kongens Lyngby HOLD B Tid: Tirsdag formiddag fra kl. 9.00-12.00 Dato: 23.2., 8.3., 12.4., 10.5., 7.6., 30.8., 27.9., 25.10., 15.11., 6.12. Sted: Stengård Kirke, Triumfvej 2, 2800 Kongens Lyngby TILMELDING: Marianne Gaarden, teologisk konsulent, marga@km.dk

FORANDRING MED GLÆDE KURSUS ARRANGERET AF FREDERIKSBORG DISTRIKTSFORENING.

UDBYTTE: Lær at forstå, hvorfor nogle mennesker er mere parate til forandringer end andre. Lær hvordan du gennemfører forandringer i organisationen. Og hvordan organisationen udvikles til at se forandringer som noget spændende. UNDERVISER: Claus Due er næstformand i Humlebæk Menighedsråd og rådgiver for virksomheder indenfor strategi, kommunikation, kundeloyalitet og organisationsudvikling. Han er også forfatter til en del bøger, herunder bogen „Bedre dialog med Sognet.“ TID OG STED: Tirsdag 2. februar 2016 kl. 19.00- 21.30 i Sognegården i Humlebæk. PRIS: Kr. 700,-

STIFTSKONVENT 2016 DET ÅRLIGE KONVENT FOR PRÆSTER I HELSINGØR STIFT.

TID OG STED: Mandag 6. juni til onsdag 8. juni 2016, Grundtvigs Højskole, Frederiksværksgade 147, 3400 Hillerød. Program og information om tilmelding vil blive sendt ud til præsterne i løbet af foråret.

NYE PRÆSTEANSÆTTELSER • Anne Mia Lykner, Mørdrup Sogn • Carina Wøhlk, Frederiksværk-Vinderød Sogn • Marianne Fries Ebbesen, Ølstykke Sogn • Roar Tuxen Lavik, Gladsaxe Sogn • Rebecca Rudd, Ballerup-Furesø Provsti • Lotte Høst Hansen, Engholm Sogn

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 13


DE T SKER E VEN T S OG KUR SUS OVER SIG T

NYE KURSER I PROJEKTLEDELSE – FOLKEKIRKENS PROJEKTMODEL AT ARBEJDE PROJEKTORIENTERET ER IKKE EN TEORI, MEN ET BEGRUNDET VALG.

Det er igen blevet muligt at udbyde nye kurser i projektledelse med udgangspunkt i Folkekirkens ProjektModel. Det sker i et samarbejde mellem konsulent Henrik Heeris, som var med til at udvikle modellen, og Kirkeministeriet. UDBYTTE: Med udgangspunkt i Folkekirkens ProjektModel, får du overblik over metoder, terminologi, og de vigtigste analyseværktøjer til forventningsafstemning og rammeafklaring, samt beslutnings- og styringsværktøjer til mandatforhandling og gennemførelse af projekter. INDHOLD: • Brug og opbygning af Folkekirkens ProjektModel • Værktøjer til forventningsafstemning og målafklaring • Værktøjer til interessentanalyse • Værktøjer til risikoanalyse • Værktøjer til milepæls- og aktivitetsplanlægning • Estimeringsværktøjer • Fordele og ulemper ved forskellige organisationsformer • Styringsværktøjer til at gennemføre og rapportere projektets fremdrift • Kommunikationsværktøjer

plenum og praktik i grupper, suppleret med små projektrelevante øvelser, der sætter fokus på dilemmaer og faldgruber. Der kan læses mere om Folkekirkens ProjektModel på DAP’en under håndbøger. MÅLGRUPPE: Kurset er for dig som er projektleder eller ansvarlig for mindre eller mellemstore projekter, eller dig som deltager i projektarbejde generelt, og har behov for større forståelse og indsigt i at arbejde med projekter. TID OG STED: Uge 14 – 5.-7. april 2016 – frist for tilmelding mandag 18. januar 2016. KURSUS TYPE: Internat (med overnatning). Kursusstart dag 1: kl. 10.00 – kursusslut dag 3: kl. 16.00. Kurset vil blive afholdt på Fyn – kursussted tilgår. PRIS: Kursusprisen vil være ca. kr. 7.000 incl. moms som dækker kursusmaterialer, al forplejning under kurset og overnatning – men excl. egne rejseomkostninger til og fra kursussted. TILMELDING: Birgit C. Kristensen, bck@km.dk

Kurset gennemføres som en vekslen mellem teori i

ANNONCER OG REKLAMER DER VIRKER KURSUS ARRANGERET AF FREDERIKSBORG DISTRIKTSFORENING.

Få mere ud af mediebudgettet og bliv bedre til at opbygge annoncer og reklamer, der kommunikerer og profilerer din kirke godt. UDBYTTE: Du bliver rigtig god til at fortælle mediet, hvad du gerne vil formidle af budskab. Du bliver bedre til at vurdere de annonceforslag, du ser. Du lærer at lave den bedste overskrift og tekster, der kommunikerer godt. Du lærer at få det bedste ud at de fotos, du har. Og sidst, men ikke mindst, lærer du at opbygge dine annoncer, plakater, breve og kommunikation i øvrigt, så de fungerer. 14 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

UNDERVISER: Claus Due er næstformand i Humlebæk Menighedsråd og rådgiver for virksomheder inden for strategi, kommunikation, kundeloyalitet og organisationsudvikling. Han er forfatter til bogen „Bedre dialog med Sognet.“ TID OG STED: Tirsdag 26. januar 2016 kl. 19.00- 21.30 i Sognegården i Humlebæk. PRIS: Kr. 700,-


Lyset skinner i mørket Lyksalig, lyksalig hver sjæl, som har fred! Dog ingen kender dagen, før solen går ned. Sådan lyder indledningen til en kendt begravelsessalme. Jeg husker fra mine første præsteår med næsten daglige bisættelser på Bispebjerg Krematorium, at det var en af de mest benyttede salmer. Og jeg husker også, at koret, kaldet gelænderlærkerne, hurtigt fik nok af at synge den. Enfoldig, banal. Ja, og alligevel indeholder denne salme en sandhed om det skrøbelige liv, vi lever. Vort liv er som græsset, der står i dag, men i morgen er visnet bort. Ingen kender dagen! Denne efterårssæson blev indledt med en kraftig understregning af, hvor skrøbeligt vort menneskeliv er – et splitsekund kan forandre alt. Provst Claus Bjerregård, gennem 27 år provst i Rødovre-Hvidovre Provsti, skulle have prædiket ved Helsingør Stifts store Landemode i år. Han glædede sig. Claus døde meget pludseligt efter en tjeneste i kirken. Dagen forinden havde han siddet på mit kontor, solbrændt og glad, og fortalt om sit provsti. For en gangs skyld var alle præster raske og på plads i deres sogne. Han nævnte det flere gange: Tænk, de er alle raske – er det ikke vidunderligt. Og så glæden over at skulle prædike ved landemodet. Claus Bjerregård døde midt i sin glæde, som det blev sagt ved hans begravelse. Og den enfoldige salme fik endnu engang ret: Ingen kender dagen, før solen går ned. Om ikke længe skal vi fejre jul. Nogle skal fejre den med en tom stol ved julebordet. Andre skal fejre den med et lille nyfødt menneskebarn i familiens kreds. Og andre igen skal holde jul i stor ensomhed og forsøge at holde modet oppe hos sig selv. Men julens fødselsbillede med det spæde barn Jesus i en krybbe i stalden i Bethlehem samler os alle. Her er både den unge mor og de fattige hyrder, og her er de rige vismænd. Der er rum for alle. Kristentroen taler så menneskeligt om Gud. Så menneskekærligt forkynder den Guds komme til vores verden, hvor man ham „intet

andet bød ham end stald og krybbe, kors og død“. Det er julens store glæde, at Gud vil det sådan. At han vil os så meget, at han vil dele livet med os, med alt, hvad det indebærer af smerte og jubel, savn og håb. Intet menneske og intet menneskeligt falder udenfor det lys, Gud tændte julenat. Det skinner i mørket, og mørket kan ikke få bugt med det. Derfor tænder julen også et håb, der rækker udover vort mørke, et håb om en glædelig opstandelse, hvor ingen skal savnes, hvor den, der var ensom, skal finde hjertevarme, hvor den, der var svag, skal finde styrke, hvor den, der har mistet, skal trøstes. Den glæde skal kirken bringe ud til hele folket. Ikke alene i julen, men hele året. Glædelig jul til alle i Helsingør Stift samt mine bedste ønsker om et velsignet Nytår med tak for uendeligt mange glædelige og berigende stunder sammen i 2015. Lise-Lotte Rebel


En stjerne lyser klart ORGANIST CAROLINE BORELLO LERCHE FRA VALLENSBÆK SOGN HAR SKREVET EN JULESANG, DER KOM I FINALEN VED DR'S 'DANMARKS NYE JULESANG'. SALMEN ER UDGIVET AF WILHELM HANSEN FORLAG. q = 64

#2 & #4 j œ œ˙ œ œ œ œ™ œ™ œ œ˙ œ œ

{

D

G‹/D

b˙ ˙

# & # œ˙ œ œ œ GŒ„Š7

{

må ne lys og

˙ ? ## ˙ # &#

12

{

j j œ œ œ œ œ œ œ œ œ™ œ œJ ˙ ˙ œ œ

/F©

G

D/F©

A(“4)

A

tu sind stjer ner På him - len står enstjer ne i sit skær, blandtfø les den så nær.

? ## 42 ‰ ˙˙

7

D

D

œ™ ˙

snart!

? ## ˙ œ œ œ

/F©

˙ œ

D/F©

œ œ œ ˙ œ

stjer ne skud, i

1. G

A7

stjer nely ser

œ ˙

1. På himlen står en stjerne i sit skær blandt tusind stjerner føles den så nær. I månelys og stjerneskud, i natten som et sendebud: //: En konge fødes snart! en stjerne lyser klart. ://

œ œ

œ A/C©

œœ œ œœ œ

nat ten som et

œ™ œj œ œ œ œ œ

j œ œ œœ œ œœ

En

E‹7

D

œ œ

/F©

œ™ ˙ klart.

˙ œ

˙ ˙

˙œ œ œ

D

œ

/E /F©

œœ œ œ œ œ

™™

sen - de bud: En

œ œ œ œ œ 2. G/A

G

œœ œ œœ œ

kon ge

A7

stjer nely ser

™™ œ ˙

œ œ

fø - des

œ

™™ œ ˙ D

j ™™ œ œ œ œ œ œ œ En

I

˙ ˙

Ϫ Ϫ

< œj >

klart.

3. Tre stjernetydere med stor forstand det var De Vise Mænd fra Østerland De ville se hvad der var fat, om kongen han blev født den nat, //: og var der meget snart En stjerne lyser klart. ://

œœ ™™

5. Og stjernen stråler stadig som en ild den leder vejen hvis du farer vild og lyser i det tunge sind så julefreden lukkes ind; //: Et budskab varmt og rart en stjerne lyser klart.:// Caroline Borello Lerche (2011)

2. Da Kong Herodes hørte om den ny han slog ihjel små drenge i sin by For ingen måtte ta' hans plads på tronen i hans guldpalads //: Beskyt Ham i en fart en stjerne lyser klart. ://

4. Blandt hyrderne på marken kom de frem. De fandt Ham i en stald ved Betlehem. I krybben lå Han tryg og køn, Maria vuggede sin søn. //: Og gaver fik han snart en stjerne lyser klart.://

Tekst og melodi: Caroline Borello Lerche Arr. Christina Borello Schou

HELSINGØR STIFT VOR FRUE KLOSTER // HESTEMØLLESTRÆDE 3A // 3000 HELSINGØR // T: 4921 3500 // E: KMHEL@KM.DK // W: HELSINGØRSTIFT.DK

16 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

Profile for Helsingør Stift

Stiftsmagasinet Helsingør Stift - December 2015  

Stiftsmagasinet fra Helsingør Stift - december 2015 - om Familiecafé Søborg, kirke og kommune-samarbejde om flygtninge, nye julesalmer og me...

Stiftsmagasinet Helsingør Stift - December 2015  

Stiftsmagasinet fra Helsingør Stift - december 2015 - om Familiecafé Søborg, kirke og kommune-samarbejde om flygtninge, nye julesalmer og me...

Profile for madsenand
Advertisement