STIFTS MAGASINET Helsingør Stift // April 2015
4 // »Det kan jo være, at vi bruger pengene forkert«
Kasseren om fordele ved kirketællinger
12 // Ny læringsapp til mobilen Bibelhistorier og tegninger til børn i ny app
VI HAR SÅ MANGE GRAVSTEN, DER IKKE BLIVER BRUGT
8 // Stenhugger Stig Andersen om genbrug af gravsten
STIFTSMAGASINET // DECEMBER 1
LEDER AF REBECCA RUDD
I Måløv sogn fortæller de, at talregistreringen har gjort dem mere bevidste om, hvordan de anvender deres ressourcer, mens biskoppen gør opmærksom på at ikke alt kan tælles. „Kvantitet er ikke det samme som kvalitet,“ understreger hun. Og det er jo rigtigt.
TALDJÆVLEN Nu er kirketællingen for alvor sat i gang også i Helsingør stift, og det skal nok vise sig, at også dette tiltag tager tid fra andre opgaver. Alt småtteriet tager tid, – referater, mailudsendelse, login – og nu talregistrering. Ligesom derhjemme, hvor opvasken og oprydningen kan virke som opgaver, der tager fokus fra det egentlige: familielivet eller bare livet. Lokalt har man nok en fornemmelse af, hvad der er gangbart og efterspurgt, og hvad der mangler folk til. Men mange kirkers hverdag er samtidig blevet så segmenteret og adskilt fra det fælles, at man egentlig ikke ved, hvad der foregår inde ved siden af eller om onsdagen. Selvom man kommer der jævnligt eller sidder i menighedsrådet på en væsentlig post. Der kan være økonomiske fordele ved at tælle tingene, det ved vi alle. Men der kan også være andre fordele.
Læs om kirketællinger på s. 4. NYE IDEER I Lyngby er man kommet på en idé, som skal gøre gudstjenesten og det kirkelige stof mere tilgængelig for børn. Man har flyttet fortællingerne og vidensformidlingen over på en smartphone – i en app som børnene kan bruge, mens de er i kirke. Og i Gilleleje er man kommet på den idé at genbruge gravstene, og således spare både miljøet og den enkelte for en udgift. Begge ting er nye ideer, som der lige skal tygges på. Skal vi nu sidde med telefonen fremme i kirken? Og kan en gravsten hugges om eller tilhører stenen egentlig den afdøde? Læs om de nye ideer på side 8 og side 12 og døm selv. God fornøjelse med forårets stiftsmagasin! Redaktøren
ÅRETS FOLK&KIRKE Helsingør stift udgiver hvert år et gratismagasin, som sendes til kultursteder, cafeer og biblioteker i hele stiftet, ligesom alle sogne får en kasse hver. Magasinet skal sætte fokus på det krydsfelt, der findes mellem kirken og folks hverdag, og har taget emner op som ’mad, tro og traditioner’ og ’krop, kærlighed og seksualitet’. I år er emnet døden, og i magasinet kan man møde forfatteren Maria Marcus, der fortæller om hvordan hun vil have neglelak på i kisten, og journalisten Gertrud Højlund, som skriver et essay om tabet af sin far, højskoleforstanderen Niels Højlund. Anders Haubart Madsen har talt med en række ’dødsarbejdere’ – lægen, bedemanden og krematoriearbejderen. Her lægges der ikke fingre imellem. Magasinet tager også synet på opstandelsen op, journalisten Kathrine Tserminsky besøger en række forskere og præster for at høre, hvad de har at sige om den sag. 2 STIFTSMAGASINET // APRIL
Læs magasinet her: www.fkmagasin.dk eller find det i din nærmeste kirke.
INDHOLD
4
Leder................................................................................. 2 RUNDT I KIRKEN Her tæller de allerede besøg: Det får de ud af det.......... 4 Hver tredje krone går til aktiviteter................................. 5 Reformationsåret 2017..................................................... 6 Billigere lån til at bygge nyt............................................. 6 Ny teologisk konsulent; prædikenen som hjerteblod.... 7 INTERVIEW Genbrugsbutik for gravsten............................................. 8 TEMA Ny app skal gøre gudstjenester vedkommende for børn.................................................... 12 Har I gode initiativer, der kan inspirere?........................ 13
HVAD FÅR VI UD AF KIRKETÆLLING?
8
GENBRUG AF GRAVSTEN
EVENTS OG KURSUSOVERSIGT • Præstens tro; Fyraftensmøde...................................... 14 • Skammens ansigter og funktion i det senmoderne – Stof til eftertanke. Temaeftermiddag...................... 14 • Helsingør Stiftskonvent............................................... 15 • Ydre Missions Stiftsstævne 2015................................. 15 • Ny kursusfolder............................................................ 15 BAGSIDEN En opstandelsesrefleksion............................................... 16
12
NY LÆRINGSAPP FOR BØRN
Stiftsmagasinet for Helsingør stift udkommer i april, august og december // Deadline på indhold: 1. marts (april), 1. juni (august) og 1. november (december) // Debatindlæg kan indsendes til redaktøren: Rebecca Rudd, rr@km.dk // Kalenderstof trykkes hvis det er relevant for hele stiftet // Kulturstof modtages gerne samt invitationer til at dække særlige begivenheder // Redaktionsudvalg: Ove Kollerup (Landemode), Jannik Theilgaard (Stiftsrådet), Pernille Nærvig Petersen (konsulent), Kirsten Diemer (Stiftsrådet), Grethe Bøje (Landemode), Anders Haubart Madsen (journalist), Rebecca Rudd (konsulent og redaktør) og Lise-Lotte Rebel (biskop) // Grafisk tilrettelæggelse: D-Grafisk, David Lund Nielsen // Tryk Aka-Print, Århus
STIFTSMAGASINET // APRIL 3
RUND T I KIRKEN
HER TÆLLER DE ALLEREDE BESØG: DET FÅR DE UD AF DET I JÆGERSBORG OG MÅLØV SOGN HAR DE UDFØRT KIRKETÆLLINGER LÆNGE FØR HELSINGØR STIFTS OPFORDRING OM AT TÆLLE BESØG FRA 1. FEBRUAR 2015.
Kirketælling er et redskab, der kan anvendes til at tilbagevise fordomme og til at evaluere sognets arrangementer. Sådan lyder det fra to sogne i Helsingør Stift, der har gennemført optællinger af besøg, inden alle sogne i stiftet blev opfordret til kirketælling fra 1. februar 2015. „Vi vil gerne fortælle den gode historie, og med kirke tællinger kan vi pludselig sige, at vi i gennemsnit har 48 deltagere til vores gudstjenester,“ siger Hans-Henrik Nielsen, kasserer ved Måløv kirkes Menighedsråd.
BRUGER VI PENGENE FORKERT? På eget initiativ har Måløv kirke gennem hele 2014 lavet statistik over samtlige gudstjenester og højmesser. Hans-Henrik Nielsen fortæller, at tællingerne har givet anledning til at vurdere værdien af kirkens aktiviteter, og at det derfor er blevet besluttet at udvide opgørelsen til at omfatte samtlige arrangementer i 2015. „Det er relevant at vide, hvor mange der kommer til de enkelte arrangementer, så vi løbende kan vurdere vores indsats. Det kan jo være, at vi bruger pengene forkert.“
opgøres løbende. Tallene på sedlen bliver efterbehandlet i et regneark og dernæst indberettet en periode ad gangen, for at mindske besværet med at logge på systemet. I Måløv Kirke mener man ikke, at tællingerne kan stå alene. Derfor har de suppleret tallene med en skriftlig udfyldelse af et skema til intern evaluering for hvert arrangement, hvor der bliver svaret på spørgsmål som: „Hvad er formålet med arrangementet?“ „Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt?“
BISKOP: IKKE ALT KAN TÆLLES Kvalitet har intet at gøre med kvantitet, skriver biskop Lise-Lotte Rebel i et brev, sendt til menighedsråd, præster, provstier og kirkekontorer i Helsingør Stift „Jeg ved udmærket, at det ikke er alt, som kan tælles, der tæller, ligesom det heller ikke er alt, som tæller, der kan tælles – kvalitet har som bekendt intet at gøre med
I Jægersborg Sogn har man i flere år opgjort antal deltagere ved samtlige arrangementer og kirkelige aktiviteter. Det har hjulpet til at kunne imødegå fordomme med fakta, og opgørelserne over besøgende er blandt andet blevet bragt i lokalavisen Villabyerne Gentofte. „Vi møder ofte fortællingen, at der ikke kommer nogen i kirkerne eller til arrangementer i sognegården. Nu kan vi komme med en modfortælling, og de fleste er forbløffede over de høje besøgstal, når de hører dem,“ fortæller Jens Bache, formand for Jægersborgs Sogns menighedsråd.
GODE RÅD Fra begge sogne i Helsingør Stift, hvor man har gennemført tællinger, er der også indsamlet erfaringer med, hvordan man bedst udfører tilsynet med aktiviteterne. I Jægersborg Kirke indberetter de ikke besøgstallene på sogn.dk efter hvert eneste arrangement, men har i stedet en seddel hængende ved præsteværelset, hvor tallene 4 STIFTSMAGASINET // APRIL
Enkelt redskab til kirketælling, kan købes i forretninger som Harald Nyborg til under 100,- kr.
RUND T I KIRKEN kvantitet,“ skriver biskop Lise-Lotte Rebel til ansatte og menighedsrådsmedlemmer i Helsingør Stift i forbindelse med opfordringen til kirketælling i stiftet i 2015. „Når jeg alligevel fra 1. februar 2015 beder jer tælle ved alle folkekirkens mangfoldige møder med folket, så skyldes det først og fremmest de gode historier fra vores kirker, vi gerne vil kunne fortælle og dokumentere i Helsingør Stift.“ Biskoppen skriver ligeledes, hvilke møder med folket, man ikke behøver at tælle: „I første omgang vil jeg bede alle tælle alle aktiviteter (undtagen sjælesorg, besøg og samtaler) i 2015. Om statistikken fremover skal være lige så detaljeret, vil jeg tage stilling til, når vi har fået fælles erfaringer.“
VEJLEDNING: SÅDAN INDBERETTER MAN KIRKETÆLLING Man logger ind på sogn.dk (administrationssiden) enten via DAP (sogn.dk kan vælges i venstremenu) eller direk-
te på sogn.dk/login. Kirketælling vælges i venstremenu, og alle de af sognets arrangementer, som er tastet ind i sogn.dk, vil fremgå, såfremt de er afviklet. Derfra er det nemt at taste antal deltagere ind og gemme. Tællingerne kan udtrækkes til intern brug.
HVER TREDJE KRONE GÅR TIL AKTIVITETER Kirkerne i Helsingør Stift bruger flest penge på gudstjenester, kirkelige handlinger og arrangementer for børn, unge og voksne. Aktiviteter indtager en klar førsteplads blandt de største udgifter, viser nye tal fra Kirkeministeriet.
22,3 %
Administration
22,8 %
Bygninger (Kirkebygninger sognegårde, præstegårde
16,7 % Kirkegård
38,2 %
Aktiviteter
FOLKEKIRKENS ØKONOMI 2013 FRA KIRKEMINISTERIET Udregningen er foretaget på baggrund af de fire største udgiftsposter, der til sammen svarer til 96 procent af Helsingør Stifts fælles indtægter. Tallene er udregnet på baggrund af udgifter inden for de forskellige områder (fx. til løn) og modregnet indtægter.
TAL Bygninger (Kirkebygninger, sognegård og præstegårde)
130.616.384
Aktiviteter
218.995.090
Kirkegård
95.527.116
Administration
127.401.997
I alt
572.540.587
STIFTSMAGASINET // APRIL 5
RUND T I KIRKEN
REFORMATIONSÅRET 2017 Leiding, som sammen med Jørgen Christensen har udarbejdet årets liturgi, der indeholder både en ’voksenmodel’ og en udgave for ’ungdommen’ med nyere salmer.
Over hele landet arbejdes der, i anledning af den kommende fejring af reformationsåret 2017, med tiltag, som kan udbrede kendskabet til reformationen, Luther og hans betydning og relevans for verden af i dag. Overalt i stiftet er man i gang med at planlægge arrangementer, gudstjenester og særlige begivenheder i anledningen af fejringen – og særligt omkring reformationsdagen d. 31. okt. vil der være arrangementer, som allerede i år lægger op til fejringen 2017. Helsingør stifts Reformationsudvalg har i den forbindelse udarbejdet en række liturgier inspireret af Luthers værk Deutsche Messe (Den tyske messe, 1526). Liturgierne er tilrettelagt således, at de kan anvendes ved en markering af reformationsdagen 31. okt., enten på højmessens plads eller ved en aftengudstjeneste i ugen op til. „Vi har forsøgt at være tro mod tankerne i Deutsche Messe og Luthers pædagogiske sigte,“ fortæller Susanne Norsk
„Luthers skriver om en ny ordning ’for ungdommens skyld’ og slutter sine gudstjenesteovervejelser med at skrive at ordningen er en ydre ting, der først og fremmest skal tjene „troens og kærlighedens fremme.““ fortæller Susanne Norsk Leiding, og understreger at liturgierne er ment som inspiration og kan tilpasse lokale forhold. Gudstjenesteliturgierne udsendes til alle præster med salmeforslag og et forord, der forklarer de forskellige led. Der udarbejdes løbende de næste år tre liturgier med fokus på de tre Sola, som blev slagord under reformationen: Sola Scriptura (2015), Sola Fides (2016) og Sola Gratia (2017). Sideløbende med dette arbejde, udarbejdes der et studiemateriale til anvendelse i lokale studiekredse. Dorothea Glöckner og Troels Bak Stensgaard tilrettelægger introduktioner til en række af Luthers kernetekster, som kan anvendes lokalt og er tilgængelige for interesserede. Materialet tilsendes alle sogne. Udvalget samarbejder med det landsdækkende netværk, og man vil kunne læse mere om hvad der foregår på landsplan på www.luther2017.dk
BILLIGERE LÅN TIL AT BYGGE NYT Nu er det blevet billigere at låne penge til at starte nye byggeprojekter eller for eksempel renovere en gammel sognegård. Ved seneste møde i Stiftsrådet blev det vedtaget, at renten på stiftsmiddellån blev sænket til to procent for udlån. „De sogne, der låner penge til istandsættelse eller byggeri, vil få en besparelse,“ forklarer stiftsrådsformand Søren Ødum Nielsen, der understreger, at rentenedsættelsen også vil træde i kraft for allerede indgåede låneaftaler.
6 STIFTSMAGASINET // APRIL
Rentesatsen er samtidig blev sænket på indlån, således at den nu er fastsat til 1,5 procent. Det betyder derfor, at det også vil give et mindre afkast, hvis man som sogn har penge liggende i stiftsmidlerne. Det betyder færre indtægter gennem gravstedskapitaler og et mindre afkast til for eksempel sogne, der har solgt en præstebolig, fortæller stiftsrådsformanden.
RUND T I KIRKEN
NY TEOLOGISK KONSULENT HAR PRÆDIKENEN SOM HJERTEBLOD "PRÆDIKEN OG GUDSTJENESTE ER MIT HJERTEBLOD," SIGER MARIANNE GAARDEN, DER ER STIFTETS NYE TEOLOGISKE KONSULENT. Marianne Gaarden er ansat som stiftets teologiske konsulent efter at Jørgen Demant er vendt tilbage til sit arbejde som sognepræst på fuld tid i Lyngby Kirke. Marianne Gaarden kommer fra en baggrund som både præst, underviser og forfatter til en ph.d-afhandling om prædikenen og dens tilhørere. Hun bor i Lynge, og glæder sig til at møde folk i det stift, hun allerede kender ganske godt.
FØRSTE UNDERSØGELSE AF PRÆDIKENEN Marianne Gaarden er tidligere sognepræst ved Frederiksborg Slotskirke, og blev efter en stilling i Præstø ansat i en erhvervs-ph.d.stilling ved Pastoralseminariet i Aarhus. I sommeren 2014 forsvarede hun en ph.d.afhandling om prædikenlære, som optager hende meget. „Prædiken og gudstjeneste er mit hjerteblod,“ siger hun. Ph.d.-afhandlingen „Den emergente prædiken“ indeholder den første danske empiriske undersøgelse af, hvordan en menighed hører en prædiken. Marianne Gaarden konkluderer blandt andet, at tilhørerne på baggrund af deres egne erfaringer skaber mening i dialog med præstens ord. Menigheden efterspørger en præst, der investerer sig selv, og derved gør prædikenen relevant for tilhørerne.
ÅNDELIGT VÆRKSTED Stillingen som teologisk konsulent er „spændende“, siger Marianne Gaarden, fordi den giver hende mulighed for at fremme budskabet om prædiken og gudstjeneste som kirkens kerneydelse. „Jeg er nok meget brugerorienteret,“ siger Marianne Gaarden om sig selv. Hun har allerede udbudt en lang række kurser for især stiftets præster. Emnet er selvfølgelig prædikenen. På kurset ‘Homiletikkursus’ der strækker sig over ti undervisningsgange, vil deltagerne blandt andet mødes omkring teoretiske og praktiske øvelser, der tager udgangspunkt i den enkeltes personlige stil. „Arbejdsformen er procesorienteret med respekt for hver enkelt deltagers teologiske og personlige udgangspunkt,“ siger Mari-
anne Gaarden, som ser frem til at resultatet af arbejdet med prædikenerne vil kunne høres til gudstjenester i de deltagende præsters sogne. „Når kursisterne har været igennem en master class, kan det med fordel planlægges, så den færdige prædiken holdes til en almindelig gudstjeneste.“ Marianne Gaarden samarbejder med præsternes efteruddannelse, universitet og de øvrige stifters teologiske konsulenter om tilbud til både præster, ansatte og menighedsrådsmedlemmer i Helsingør stift. Marianne Gaarden tiltrådte som teologisk konsulent ved Helsingør Stift 1. januar 2015 STIFTSMAGASINET // APRIL 7
IN T ERVIE W
Genbrugsbutik for gravsten STENHUGGER VIL GENREJSE SIT DØENDE FAG MED NYT TILTAG: GENBRUG AF GRAVSTEN, DER KAN AFHJÆLPE KIRKER MED AFSKAFFELSE AF AFLAGTE STEN OG SKÅNE MILJØET. „NY OG SPÆNDENDE UDVIKLING,” SIGER FORSKER OM TILTAGET. TEKST: ANDERS HAUBART MADSEN // FOTO: MIKLOS SZABO
I en indkørsel i udkanten af Gilleleje ligger gravsten stablet på paller i hver sin side af vejen. Bunkerne består af sløjfede mindesmærker med påskrifter som „Hvil i fred“, „Far og mor“ og „Grethe“, men sådan er det ikke meningen, de skal fortsætte med at se ud. Står det til indehaveren af indkørslen, skal gravstenene nemlig renses, hugges om og sælges på ny. „Jeg er grundlæggende imod, at vi importerer sten så langt væk fra som Indien og Kina, når vi har så mange gravsten, der ikke bliver brugt, i vores egen baghave,“ siger Stig Andersen, Raadvad Stenhuggeri. En forsker kalder initiativet „en ny og spændende udvikling“ og spår det et stort potentiale. Teolog Anne Kjærsgaard er i gang med en ph.d.-afhandling om vores forhold til afdøde på kirkegårde, og hun peger på, at flere sten bliver til overs, i takt med at priserne på gravsteder stiger, og færre derfor vælger at forny opretholdelsen af dem. „Vi ser grave blive sløjfet hurtigere end nogensinde før. Det hænger blandt andet sammen med, at det er blevet temmelig meget dyrere at have en grav,“ siger hun. I 2011 meldte Kristeligt Dagblad om prisstigninger på mellem 60 og 70 procent på gravsteder blandt kirkegårde i Jylland. I Helsingør Stift steg indtægterne på kirkegårdene med knap 10 millioner kroner mellem 2012 og 2013, blandt andet på grund af prisstigninger på gravsteder. „Ved provstesyn (eftersyn af blandt andet kirkegården hvert fjerde år, red.) er det ofte et problem for menighedsrådene at beslutte sig for, hvad de skal gøre af de mange sløjfede sten. Normalt bliver de jo destrueret,“ si8 STIFTSMAGASINET // APRIL
ger Anne Kjærsgaard fra Radboud Universitet i Holland. Hendes undersøgelse af kirkegårdskultur handler også om vores relation til gravstenen. Hun har lagt mærke til, at vi i stigende grad personificerer mindesmærkerne, og derfor har hun også forbehold i forhold til genanvendelsen af gravsten. Det vender vi tilbage til.
FRA ASFALT TIL GENBRUGSSTEN Først ser vi på, hvordan det står til med genbrug af gravsten i Helsingør Stift. Stig Andersen er indehaver af Raadvad Stenhuggeri i Gilleleje, og har fået ideen til genbrug af gravsten sammen med stenhugger Filip Møller fra Horsens. Et væld af kirkegårde har tilsluttet sig ideen og er begyndt at levere sten til genanvendelse, især i Jylland, fortæller Stig Andersen. På Sjælland har han foreløbig en aftale med 10 kirkegårde om afhentning og salg af gamle gravsten. Ordningen om genbrug af gravsten fungerer ved, at stenhuggeren sørger for afhentningen af sløjfede gravsten hos kirkegården. Dernæst renses de for indskrift og hugges om i hånden. Når stenen bliver solgt videre får menighedsrådet bag kirkegården 10 procent af salget. Traditionelt fungerer afsætningen af stenene ved, at kirkegårdene bestiller en vognmand til at afhente sløjfede sten, som derefter bliver renset for indgraveringer og brugt til diger eller – som i de fleste tilfælde – nedbrudte som ingrediens i asfalt. Det er særligt denne proces, der kræver mange ressourcer. Stig Andersen henviser til en svensk undersøgel-
Genbrug af gravsten er en fordel for kirkegården, det er til fordel for miljøet og det er en fordel for køberne. Stenhugger Stig Andersen
STIFTSMAGASINET // APRIL 9
Her kan man se, at mange identificerer den døde med selve stenen. Det er især vigtigt at navnene på gravstenen er ordentligt fjernet, og det skal de faktisk også være. Forsker Anne Kjærsgaard se, der peger på, at energiforbruget ved nedbrydningen af en sten svarer til at køre 800 kilometer i en bil. Derfor håber Stig Andersen at kunne udbrede den nye form for genanvendelse for at skåne miljøet. Derudover håber han også, at genbrug af gravsten kan være med til at genrejse stenhuggeri som fag. I Danmark er der kun omkring 50 faguddannede stenhuggere tilbage, fordi der en stigende tendens til, at pårørende bestiller gravsten gennem bedemanden. Her er det kun de færreste sten, der bliver udført i hånden. I stedet bliver de fremstillet af sten, der importeres fra lande som Kina og Indien til en pris på ned til 300 kroner, mens påskriften bliver udført af en maskine. Ideen med genbrugsgravsten er, at de graveres i hånden af en stenhugger og sælges til samme 10 STIFTSMAGASINET // APRIL
pris som dem, der fremstilles med en maskine. „Genbrug af gravsten er en fordel for kirkegården, det er til fordel for miljøet og det er en fordel for køberne,“ mener Stig Andersen. Han fortæller, at de fleste pårørende, der køber genbrugssten tager godt imod ideen. Nogle vælger endda at sætte det mærkat, der fortæller, at der er tale om genbrug, på forsiden af stenen for at sende et signal om en grøn tankegang.
MINDER OM KREMATORIEDEBAT Anne Kjærsgaard, der forsker i mindesmærker peger dog på, at der kan være skepsis forbundet med nogle former
for genbrug af gravsten i befolkningen. Hendes foreløbige undersøgelser viser, at vi har fået et mere personligt forhold til selve gravstedet, og at gravstenen er blevet omdrejningspunkt for en hjemliggørelse af stedet, hvor vi mindes vores døde. Mange snakker til stenen, rører eller kysser den. Nogle tager kaffe eller en øl med, som de hælder på jorden foran den. Andre efterlader legetøj, hvis der er tale om et barn. „Det er tydeligt, at vi med gravstenen giver den døde krop,“ siger forskeren og nævner et eksempel fra 2014, hvor en gravsten med indskrift blev fundet på Aarhus Havn. Her indgik den som fyld i en havnemole. Hun hæfter sig især ved, hvordan en pårørende udtalte sig om fundet i Aarhus Stiftstidende: „Vi havde ikke lige regnet med at opleve, at min mand, Oves onkel, på denne måde skulle dukke op igen. Han døde i 1953,“ sagde den pårørende dengang til avisen, selv om det jo ikke var onklen, men hans gravsten, der var dukket op. Eksemplet viser, hvorfor man bør føre stram kontrol med genanvendelse, mener forskeren: „Her kan man se, at mange identificerer den døde med selve stenen. Det er især vigtigt at navnene på gravstenen er ordentligt fjernet, og det skal de faktisk også være.“
På trods af den formodede modstand mod genbrug af gravsten, tror Anne Kjærsgaard alligevel på, at ideen vil vinde frem. „Du kan sammenligne det med genanvendelsen af varme på krematorierne, som også skabte en stor debat, og hvor mange sagde, at det kunne man da ikke. Nu er der kommet en mere grøn tankegang, hvor genbrug er blevet mere accepteret,“ siger forskeren. „Jeg tror, vi vil se det samme ske med gravsten, som med krematorierne. Især når de genanvendes på kirkegården, for det har man også gjort i tidligere tider, men dengang var det af økonomiske og ikke økologiske årsager.“
STIG ANDERSEN Stig Andersen, 53 år, uddannet stenhugger i 1981 ved Gladsaxe stenhuggeri, indehaver af Raadvad Stenhuggeri i Gilleleje. Foruden gravsten udfører stenhuggeriet renovering af skulpturer og bygninger. Raadvad Stenhuggeri står blandt andet bag nyhugning af alle figurer på Brede Allé ved Fredensborg Slotspark.
STIFTSMAGASINET // APRIL 11
T EMA
NY APP SKAL GØRE GUDSTJENESTER VEDKOMMENDE FOR BØRN MED MOBILEN I HÅNDEN OG EN NY LÆRINGSAPP KAN BØRN GÅ PÅ OPDAGELSE I BIBELHISTORIER UNDER GUDSTJENESTEN. I Lyngby er to præster, en formidlingsmedarbejder og en kirkegænger gået sammen om at skabe en læringsapp om kirke og kristendom. App’en Paulus opfordrer til, at man under gudstjenesten klikker sig gennem et interaktivt bibelunivers med quizzer, illustrationer og fortællinger. „App’en skal gøre det meningsfuldt og sjovt for børn at komme til gudstjeneste,“ fortæller Mette Wybrandt. Hun arbejder med børneinddragelse i udviklingsprojekter, og fik idéen til Paulus-app’en efter at have fået det samme spørgsmål gentagende gange, når hun havde sine to børn på 9 og 13 år med i kirke: ‘Hvornår skal vi hjem?’
KAN DU FINDE KORSET? App’en Paulus er lavet for at gøre det, som foregår under gudstjenesten forståeligt for børn. Her får de fortalt bibelhistorie, mens aktiviteterne i kirkerummet forklares gennem udfordringer. Læringsapp’en er tiltænkt at skulle bruges med en mobiltelefon, mens man sidder på kirkebænken. Herfra er fåret Paulus ledsageren, der sender børnene ud på en rejse gennem bibelhistorien fra ‘Jesus som barn’ til ‘Jesu død’. Samtidig udfordrer app’en ved at besvare spørgsmål som ‘Hvad fortæller præsten?’ og ‘Kan du finde korset?’ inde i kirken. Paulus-app’en er skabt ud fra en virkelighed, hvor mobiltelefonen er blevet børnenes faste følgesvend, også 12 STIFTSMAGASINET // APRIL
til gudstjenester. „Man må acceptere, at børn altid har mobiltelefonen på sig og ofte tyer til den, hvis de keder sig. Med den her app får de mulighed for at blive klogere med telefonen i hånden. På en legende måde,“ mener en
FAKTA OM "PAULUS-APP'EN" ⊲ Paulus er en webapp om kristendom til børn mel-
lem 7-13 år
⊲ App’en downloades via internetbrowserne Chrome
eller Safari (app’en kan ikke hentes via App Store eller Android Market). Den kan tilgås fra alle enheder. www.paulus.dk
⊲ Projektet er finansieret med 375.000 kroner fra
Den folkekirkelige Udviklingsfond.
⊲ Styregruppe og forfattere: Julie Katrine Gold
schmidt, sognepræst, Lyngby Kirke, Lisa Tikkanen Pagh, sognepræst, Christianskirken, Catherine Murphy, formidlingsmedarbejder, Christianskirken Mette Frithiof Wybrandt, projektleder, Amondo
⊲ Illustrationer: Carsten Madsen ⊲ Layout: Rikke Alleslev, Idéastronauterne
anden medskaber af Paulus-app’en Catherine Murphy, formidlingsmedarbejder ved Christianskirken.
kan få forklaret, hvad pinsen og Helligåndens komme handler om.
App’en er også velegnet til arbejdet med minikonfirmander.
„Paulus-app’en er lavet til dem, der ikke er vant til at komme i kirke, men jeg tror alligevel, alle vil få en oplevelse ud af at prøve den,“ fortæller Julie Goldschmidt, sognepræst ved Lyngby Kirke. Læringsapp’en er blevet afprøvet og testet af børn fra en lokal folkeskole: „De børn, der har prøvet app’en, synes, at universet virker spændende,“ siger hun.
JESUS PÅ KNALLERT Illustrationerne i Paulus er fortalt i et nutidigt billedsprog, der skal hjælpe børnene ind i fortællingerne. Jesus kører på knallert i stedet for at ride på æsel palmesøndag, og alle bærer moderne tøj og sko. Mens man i ordbogen
App’en Paulus blev lanceret 27. marts.
HAR I GODE INITIATIVER, DER KAN INSPIRERE? Stiftsrådet indstiftede for to år siden en stiftsinitiativpris, som uddeles hvert år på Landmodet. Sidste år vandt Helsingør Domkirke med en idé til påsketableau udarbejdet sammen med en lokal kunstner og sognets konfirmander. Den kreative fortolkning af påskens begivenheder opstilles i kirken, og giver nye billeder af de mange historier, der gemmer sig i påskens fortællinger. Hvert år udarbejdes nye tableauer – i år blev der arbejdet med Jesus i statholderens borg. Se film om projektet på www.helsingoerdomkirke.dk Deadline for forslag er 1. september, indsend gerne fotos og udførlig beskrivelse af tiltaget. Prisen er en check på 10.000,- kr. til menighedsrådets arbejde i sognet. Indstillingen indsendes til Helsingør Stift, kmhel@km.dk mærket: Stiftsinitiativprisen 2015.
STIFTSMAGASINET // APRIL 13
DE T SKER E VEN T S OG KUR SUS OVER SIG T
PRÆSTENS TRO FYRAFTENSMØDE ARRANGERET AF HELSINGØR STIFT I SAMARBEJDE MED KØBENHAVN STIFT OG CENTER FOR KIRKEFORSKNING VED DET TEOLOGISKE FAKULTET, KU.
INDHOLD: Hvad og hvordan præsten må og skal tro, er igen blevet et offentligt debatemne i landets aviser. Men hvad betyder det for præsten at have en profession, hvor troen udøves i det offentlige rum? Hvordan kan det pastorale liv være kilde til præstens trosliv? Hvad betyder præstens tro for menigheden? Hvordan skal præstens tro forstås embedsteologisk? Dette er nogle af de emner, der vil blive diskuteret på dette fyraftensmøde. Velkomst ved lektor Hans Ravn Iversen, leder af Center for Kirkeforskning.
15.30-16.00 Præstens tro fra kirkebænkens perspektiv ved Marianne Gaarden, cand. theol. ph.d., teologisk konsulent i Helsingør Stift, forsvarede i 2014 en ph.d. om menighedens oplevelse af gudstjenesten og prædikenen. 16.00-16.30 Præstens tro som embedsteologisk problem ved Kirsten Donskov Felter, ph.d., cand.theol.et pæd, postdoc ved Center for Kirkeforskning, Det Teologiske Fakultet, KU. Forsvarede i 2010 en ph.d. om præstens embede i professionsteoretisk perspektiv.
Mødeleder stiftspræst, Helene Dam, Københavns Stift. PROGRAM: 14.30-15.30 Præsters tro og strategier for pastoral spiritualitet ved Tone Stangeland Kaufman, førsteamanuensis i praktisk teologi ved Det teologiske menighetsfakultetet i Oslo. Forsvarede i 2011 en ph.d. om præsters spiritualitet.
16.30-17.00 Plenumdiskussion med salen TID: Fredag den 24. april kl. 14.30-17.00 STED: Det Teologiske Fakultet, KU Købmagergade 46 TILMELDING: Åben for alle. Ingen tilmelding.
SKAMMENS ANSIGTER OG FUNKTION I DET SENMODERNE – STOF TIL EFTERTANKE TEMAEFTERMIDDAG INDHOLD: Hospitalspræst Tom Kjær, Herlev Hospital og seniorforsker Morgens Lindhardt, Københavns stift, vil sætte fokus på skam i det senmoderne. Formålet er at give stof til eftertanke hos kirkelige praktikere og andet godtfolk, der møder fænomenet skam i deres arbejde i folkekirken, på universitetet m.v. Tom Kjær er hospitalspræst på Herlev Hospital og interesserer sig for skam som tema i sjælesorg. Mogens Lindhardt har i mange år forsket i og undervist om skam. Han er nu seniorforsker med tilknytning til Københavns Stift efter en årrække som universitetslærer og rektor for Pastoralseminariet. 14 STIFTSMAGASINET // APRIL
TID: Torsdag den 11. september 2015 kl. 12.30-16.00 STED: Lille Auditorium på Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev OFFENTLIG TRANSPORT: Bus 300 S, 330E og 161 kører næsten til døren. Fra Herlev S-togsstation er det muligt at skifte til en af buslinjerne. TILMELDING: Senest den 5.september på mail: tak@km.dk
HELSINGØR STIFTSKONVENT
NY KURSUSFOLDER
OM AFMAGT, ALMAGT OG OPSTANDELSENS GUDSBILLEDE.
INDHOLD: Hvilket billede og begreb om Gud er udgangspunkt for den evangelisk-lutherske kristendom? Og hvad betyder det bibelske vidnesbyrd om den korsfæstede og opstandne Herre, Jesus Kristus, for gudsbilledet? På årets stiftskonvent i juni mødes stiftets præster til en samtale om et af tidens varme emner. MEDVIRKENDE: Sørine Gottfredsen, Lone Fatum, Theodor Jørgensen, Johs. H. Christensen, Leif Andersen, Niels Henrik Gregersen, Lars Sandbeck og Lillian Munk Rösing tager sammen med os livtag med emnet. TID OG STED: Alle stiftets præster indbydes til nogle inspirerende dage på Grundtvigs Højskole d. 8.-10. juni 2015.
Stiftets konsulenter har udsendt årets kursusfolder med tilbud om fyraftensmøder, temadage og homiletiske kurser for stiftets præster. Hent folderen på stiftets hjemmeside eller på DAP.
NYE PRÆSTEANSÆTTELSER • Malene Buus Graeser, Slagslunde-Ganløse pastorat
TILMELDING: Via provstiet, emeriti via stiftet.
• Michael Hald Jacobsen, Brøndby Strand sogn
Hjertelig velkommen. Lise-Lotte Rebel
• Jens Mikkel Togsverd, Hellebæk sogn • Asta Gyldenkærne, Ishøj-Torslunde pastorat
YDRE MISSION STIFTSSTÆVNE 2015 Ydre Missions Stiftsstævne med biskop Lise-Lotte Rebel som prædikant er fastlagt til 30. august 2015 kl 10.30 i Brøndbystrand kirke. Sæt kryds ved datoen i din langtidskalender. Mere information følger i senere Stiftsmagasinet.
STIFTSMAGASINET // APRIL 15
EN OPSTANDELSESREFLEKSION I Brorsons knapt så kendte påskesalme Hører I, som græde (DDS 242) hører vi, om kvinderne der kommer til Jesu grav efter langfredags mørke. De kommer for at salve Jesu legeme – for at ære den døde og fastholde et minde om ham. Men de standses brat på deres tunge vej i dødens have: Han er ikke her – han er opstanden. Sådan lyder englens overrumplende hilsen til de sørgende kvinder. Den korsfæstede og gravlagte – han kunne ikke fastholdes af døden!
Der er ingen vej til påskemorgens glæde uden om langfredags lidelse, tab og død. Det er den korsfæstede, ham, der ikke gik forbi den lidende verden, men som netop selv gennemlevede dens dybe smerte – det er den selvsamme, der opstod af graven påskemorgen.
Denne triumferende glæde klinger med i Brorsons påskesalme, som er blevet kaldt den mest evangeliske af Brorsons salmer. Dødens triumf – er nu selv overtrumfet. Som det lyder i sidste vers:
Det er det virkelige liv, mit liv, det handler om. Det liv, der ikke blot leves, men som også lides. Det er her Gud handler. Det er her Gud viser os, hvem han er, og hvad meningen er med vort menneskeliv.
„Synd, hvor er din fælde? Helvede, din vælde? Død, hvor er din brod? Jesus har alt vundet, jeg har sejren fundet, du er undertråd! Gud, som gav ved Jesu grav os så stor en sejers ære, evig pris vi bære.“
Han viser os sin guddommelighed gennem et udsat barn i en stald, gennem en forpint korsfæstet, der råber sin smerte ud. Ja, den levende Gud oprejser sin kongetrone i de dødes have. Sådan taler kristendommen om Gud. Det er ikke en forklaring på smerten eller døden, men det er et ord til alle os, der græder.
Men er det ikke lige lovlig sejrssikkert? Er det ikke for meget, Brorson? For stort? For vi ved jo at døden stadig er her. Den viser sit hæslige ansigt, hver gang vi står med en kiste og må tage afsked med en, vi holdt af. Den død kan intet menneske snakke sig uden om. Lige så lidt som man kan snakke sig uden om den skyld, som de efterladte ofte lades tilbage med. Men også Brorson kender til tårer, savn og smerte. Og han trøstes ved, at det netop er til dem, der græder, at opstandelsesbudskabet lyder.
Påskemorgen viser Gud sig – som den han er. I evighed. Alle vore billeder og forestillinger, om Gud, om livet, om døden, de kommer den morgen til kort. Guds vej ind i den gamle, fortabte verden viser sig her mægtigere, større og rigere end alle vore forestillinger om det.
Dette korte menneskeliv har evighedsbetydning for Gud. Det er her han vil være. Han deler mit liv – og min død med mig, og med påskemorgens evangelium rækker han mig et løfterigt ord om, at han også vil oprejse mit korte liv engang, når alt er forbi her. Kristi opstandelse giver dagen i dag evig betydning. Derfor kan også jeg synge med på Brorsons salme – om end vi måtte græde. Lise-Lotte Rebel
HELSINGØR STIFT VOR FRUE KLOSTER // HESTEMØLLESTRÆDE 3A // 3000 HELSINGØR // T: 4921 3500 // E: KMHEL@KM.DK // W: HELSINGØRSTIFT.DK 16 STIFTSMAGASINET // APRIL