3 minute read

rooligans Special: Kai klar for ny sesong

SæSONEN ER I GANG

SÅ RuLLER BOLDEN IGEN I LEEDS OG I LEAGuE ONE. EFTER EN GANSKE FIN SæSONOPTAKT PRAKTISK TAGET uDEN NEDERLAG ER VI STARTET MED TO SEJRE: 2-1 uDE MOD NEDRYKKERNE FRA SCuNTHORPE OG LIGELEDES uDE 5-2 MOD LAVERE RANGEREDE CHESTER.

Advertisement

Beckford ser ud til at være i topform, så en dejlig sommerpause med et flot EM er nu til ende, forhåbentlig med meget mere god fodbold fra Ellland Road og McAllisters hold.

Sæsonmålet

Ingen tvivl her: målet må være direkte oprykning, enten som nr 1 eller nr 2. Noget tyder på, at klubben ikke har det godt med alt for mange play off finaler. De vigtigste konkurrenter bliver foruden nedrykkerne fra Leicester og Scunthorpe formentlig Southend og Carlisle, men det er for tidligt at spå om endnu. En dejlig fornemmelse er det, at klubben ikke forlods er fratrukket 15 point, hvilket betyder, at det er til at leve med, hvis vi løber ind i en krise på et eller andet tidspunkt. Det kan næppe undgås i så lang en sæson med 46 kampe plus pokalkampe, men lad os håbe, at det ikke sker, eller at det bliver kortvarigt.

Nye i truppen

Der er kommet 5 nye ind i truppen. Forsvaret er blevet styrket med veteranen PaulTelford fra Celtic, og ellers er det fremadrettede spillere, som McAllister har hentet til klubben. Swanseas Andy Robinson kom allerede, da sidste sæson sluttede, - hvorved han selv valgte at gå glip af at spille i den næstbedste række, og her i sommer er kommet den unge Robert Snodgras (pudsigt navn) fra Livingstone og de mere prøvede kræfter Enoch Showunmi fra Bristol City og Luciano Becchio (fra Argentina), senest Merida i Spanien. Det bliver spændende at se, hvordan de går ind på holdet. Det tyder i al fald lovende med Robinson og Showunmi, men de andre skal nok komme også.

McAllister

Meget tyder på, at Gary McAllister har sat sig solidt ikke blot i “det varme sæde” som træner, men også som en leder med autoritet. Han har klart meldt ud, hvem han vil vise tillid, ligesom han har truet eller antydet, at overflødige spillere, der enten ikke har den fornødne form eller styrke, ryger ud enten via salg eller leje. Det var et scoop, at han kunne beholde Prutton og Sheehan, og jeg bifalder også valget af Richardson som kaptajn. Kandol, Weston , Carole m.fl. er væk, ligesom det var umuligt at beholde lejesvenden, Freedman, der ellers er en klasseangriber.

De første kampe

Det var med spænding, jeg så frem til ligaens første kamp ude mod nedrykkerne fra Scunthorpe. Normalt et lavere rangeret hold end Leeds, men sidste år var de dog i 2. division (og vi i 3.!). Kampen fik akkurat den nervøse start, som var forudset, og da Leeds kom bagud i 2. halvleg, sad man med bævende hjerte og frygtede det værste, og man var allerede begyndt at finde på undskyldninger og forklaringer (udebane, nedrykkere, manglende sammenspil med de nye). Heldigvis fik man ikke brug for bortforklaringer, for Leeds satte sig igennem med to scoringer, og jeg synes helt ærligt efter spillet at dømme, at det var fortjent, men angrebet må gerne blive endnu skarpere i løbet af turneringen.

Tirsdag efter sæsonpremieren tog Leeds til Chester og lammetævede dem med 5-2, og Beckfords tre scoringer tegner lovende. I næste runde har vi trukket Crystal Palace, der nok bliver en for stor mundfuld, men jeg håber, at holdet tager det som en udfordring og en kærkommen lejlighed til at vise, hvor det står lige nu. Og nu da Australien er færdig ved OL, venter der snart sæsonpremiere til Kilkenny, ligesom jeg håber, at Johnson snart er skadefri.

Et spændende efterår følger.

Mange LUSCOS-hilsener fra Kai I Danmark

This article is from: