__MAIN_TEXT__

Page 1

2018

Magasinet

Håbet om fremtidens Alzheimers-kur bygger på deres forskning

FORSKNINGSTALENTER 9 DANDRITE 14 KUNSTIG INTELLIGENS 40


2

Lundbeckfonden

INDHOLD

Ingen pille - men en pris

Forsker, rejs ud!

3 4

Flere penge til de skæve hoveder

6

Dedikerede demensforskere vinder verdens største hjerneforskningspris

9

Den bedste forskning udspringer af de bedste idéer. Men hvordan får man dem? Side 22

Visionen er klar: ALK skal være allergikernes foretrukne rådgiver. Side 28

Nyheder

Prisregn over exceptionelle talenter Det er fast arbejde at få de gode ideer

Videnskab til de yngste

13 20 22 27

TALENTFABRIKKEN FOR HJERNEFORSKERE

14

Den kunstige intelligens har allerede gjort sit indtog hos alarmcentralen, og snart kan også din praktiserende læge få teknologiens hjælp til at stille den rette diagnose. Side 40

Big brother eller bedre behandling?

Nyheder

35 39

ALK rider stormen af og sætter kurs mod nye horisonter

28

Kunstig intelligens vil revolutionere sundhedsforskningen

40

Med dansk videnskab og aktionærernes afkast for øje

32

“Det er ikke længere nok bare at være transparent”

44


Magasinet 2018

3

INGEN PILLE – MEN EN PRIS

Redaktion Lene Skole (ansvh.), Pernille Thorborg Jasper, Henrik Larsen, Regitze Reeh, Thomas Sinkjær Design Make® Forsidebillede: Fra venstre: John Hardy, Michel Goedert, Bart De Strooper og Christian Haass fik tildelt The Brain Prize 2018 for deres forskning i Alzheimers sygdom. Foto: Martin Phelps. Rettigheder Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af Lundbeckfonden Magasinet 2017-2018 eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Alle rettigheder forbeholdes Lundbeckfonden, Scherfigsvej 7, 2100 København Ø, tlf. 39128000 ISSN 2596-4259 www.lundbeckfonden.com CVR-nr. 11814913

De første tegn er spæde – man glemmer navne, har måske svært ved at finde ord eller vej. Siden tager symptomerne til, man ændrer personlighed og kan ikke huske sine allernærmeste. Få sygdomme er så frygtede som dem, der rammer vores hjerne. For over 80.000 danskere er en demensdiagnose lige nu en realitet, og tallet ser desværre ud til at stige - i 2030 forventes 120.000 danskere over 60 år at være demente, i 2040 gælder det 150.000. Hertil kommer de mange pårørende – i skrivende stund cirka 400.000. Det er ikke rart at tænke på, og vi er nødt til at gøre noget ved det. I dag findes der ingen effektiv behandling mod Alzheimers og andre former for demens. Den medicin, der er på markedet, dæmper symptomerne, men helbreder ikke. Hvis ikke vi finder en effektiv behandling, bliver både de menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser endnu mere mærkbare, end de er i dag. Hvad kan vi gøre? Et af svarene er, at vi skal satse mere på hjerneforskning. Det kræver flere offentlige og private midler. Vi synes desuden, at man skal kunne tage en kandidatuddannelse i neuroscience i Danmark. Det kan man ikke i dag, selvom vi har brug for flere dygtige forskere, der bider sig fast over en lang årrække og undersøger de mest grundlæggende mekanismer bag de neurodegenerative lidelser. På baggrund af det kan vi – måske – med flid og held finde en kur. I Lundbeckfonden uddeler vi hvert år over 500 mio. kr. til sundhedsvidenskabelig forskning – over halvdelen af midlerne går til hjerneforskning. Samtidig uddeler vi verdens største

hjerneforskningspris, The Brain Prize, på 1 mio. euro, og i 2018 gik den til fire Alzheimers-forskere fra England, Belgien, Tyskland og Luxembourg - ikke fordi de har fundet en kur, men fordi deres forskning har dannet grundlaget for udviklingen af samtlige af de lægemidler mod Alzheimers, der i øjeblikket afprøves. Vi mener, det er vigtigt særligt at anerkende den grundvidenskabelige forskning, fordi den er hele forudsætningen for at kunne udvikle en effektiv behandling. I dette magasin kan du læse mere om årets Brain Prize-vindere, og om hvordan fonden vil sikre, at den næste generation af hjerneforskere i Danmark er blandt verdens bedste. Du kan også blive klogere på forskningscenteret DANDRITE, hvor forskerne forsøger at forstå hjernen på molekylært niveau. God læselyst!

Lene Skole Administrerende direktør Lundbeckfonden


Lundbeckfonden

re and date of

rtu Place of depa

FLIGHT:

D

issue

WW

LUF

WG

FOR

NAME

SKER

TO

TRANSFER EIGHT

NO. PCS.

REJS

ORIG. FLT.

FLT. NO.

CHECKED W

TOTAL WEIGHT

FLIGHT

08 - 77 - 81

1

10W

55

FLIGHT

LUF

ture and da par te of de of i

U D!

TEKST Henrik Larsen

Lundbeckfonden lægger stor vægt på at fremme internationalt forskersamarbejde inden for sundhedsvidenskab. Derfor har fonden oprettet programmer, der giver nogle af de mest talentfulde danske forskere mulighed for at arbejde sammen med udenlandske kolleger. FLIGHT NO.

ue ss

TO

AIRLINE

PCS

Pla ce

4

FINAL DESTINATION

er er rigtig god grund til at tænke internationalt som forsker, mener Anne-Marie Engel, der er leder af Lundbeckfondens talent- og karriereprogrammer. ”Når forskertalenter får mulighed for at dygtiggøre sig via ophold i udlandet, er det til gavn for både forskerne personligt og for dansk forskning i bredere forstand, fordi sådanne ophold giver en masse viden, gode kontakter og vigtige fremtidige samarbejdsrelationer,” siger hun. Et af disse programmer er Lundbeckfondens DARE – Danish American Research Exchange – som siden 2015 hvert år har sendt fem danske medicinstuderende på et 10 måneders forsknings- og uddannelses-ophold i Californien med alt betalt. To af USA’s bedste universiteter, Stanford University og UCSF, der begge ligger i San Francisco-området, står for undervisningen, mens den overordnede koordinering af DARE varetages af Innovation Centre Denmark. Man skal have bestået bachelordelen af medicinstudiet for at søge en af de eftertragtede DARE-pladser. Under opholdet i USA skal man færdiggøre et forskningsprojekt, der skal føre til mindst én publikation i et internationalt anerkendt tidsskrift, og inden man kan godkendes til projektet, skal man sikre sig sparring fra både en dansk og en amerikansk mentor. ”I praksis betyder det, at Amalie, Kat og tidlige man skal have godkendt et og uddann forskningsprojekt, inden man Søre tager af sted. Det projekt arbejder man så med på det amerikanske universitet, hvor man også kan følge undervisning svarende til det studietrin, man er på,” siger Anne-Marie Engel. De fem danske studerende får desuden en grundig introduktion til iværksættermiljøet i Silicon Valley,


Magasinet 2018

hvor de også stilles over for: ’The Ten Dollar Challenge’. Målet er at udtænke en behandling eller et produkt, der ikke må koste mere end 10 dollars og dernæst udarbejde en forretningsplan. Prisen til det vindende hold er…10 dollars!

HJERNEFORSKNINGSPROGRAMMER

Et andet program med internationalt fokus, som Lundbeckfonden er involveret i, er ’NIH Brain Initiative’, som det amerikanske National Institutes of Health står bag. Formålet med

programmet er at udvikle forskningsteknologier, der kan udvide forståelsen af den menneskelige hjerne: ”I 2016 indgik Lundbeckfonden en aftale med NIH, der betyder, at danske hjerneforskere kan deltage i projekter, der allerede har fået finansiering via NIH Brain Initiative. Lundbeckfonden kan støtte danske forskere, som ønsker at etablere eller fortsætte eksisterende samarbejder med internationale kolleger, der forsker via midler fra NIH Brain Initiative,” siger Anne-Marie Engel.

NYT INTERNATIONALISERINGSPROGRAM I 2018

Lundbeckfondens tredje internationale initiativ kaldes ”International Neuroscience Programme.” Det er et nyt pilotprojekt, der skal stimulere internationaliseringen af dansk hjerneforskning, og programmet uddeler sine første støttemidler i 2018. Programmet støtter den enkelte forsker i op til tre år med en samlet støtte på indtil tre mio. kr.

rnholm ldballe Be Katrine Fe

Line, Amalie, Ju lie

og Katrine

DARE – DANISH AMERICAN RESEARCH EXCHANGE Hvert år i sensommeren pakker fem danske medicinstuderende kufferterne og flyver over Atlanten for i 10 måneder at deltage i Lundbeckfondens forskningsprogram på Stanford University og University of California, San Francisco.

Amalie Bach

Nielsen

De fem dygtige studerende modtager verdensklasse træning i klinisk forskning, de bliver udfordret tværfagligt og sat i forbindelse med investorer, der giver dem forståelse for forretningsudvikling og lærer dem at tænke forskning på en utraditionel måde.

e trine , Julie , Lin ere forskningsnelses-minister en Pind

Amalie, Mats, Ka trine og Julie

I 2017/18 var Katrine Feldballe Bernholm, Julie de Fønss Gandrup, Mats Højbjerg Lassen, Amalie Bach Nielsen og Line Heftdal af sted. Her kan du se nogle billeder fra deres ophold.

5

jerg Lassen Mats Højb


6

Lundbeckfonden

Flere penge til de skæve hoveder Lundbeckfondens jagt på forskningstalenter skal styrkes - gennem klassiske udvælgelsesinstrumenter i kombination med nye programmer og måder at søge støtte på. TEKST Henrik Larsen

M

an skal vide ét og andet om, hvordan man får det bedste ud af videnskabsfolk og kende de rammebetingelser, der gælder i universitetsverdenen, når man står i spidsen for uddeling af meget store bevillinger fra en af Danmarks største forskningsfonde. Man skal også have visioner, man tør stå ved. Og så skal man turde satse på folk, som ved første øjekast kan synes noget skæve i hovedet, men som muligvis netop derfor har nogle af de indgange til ny viden, der er så hårdt brug for. ”Det er noget af det, vi i Lundbeckfonden vil have skærpet opmærksomhed på, når vi fremover uddeler forskningsbevillinger,” siger Thomas Sinkjær, der 1. januar 2018 begyndte i jobbet som Lundbeckfondens forskningsdirektør. En stilling, som indebærer, at han har det overordnede ansvar for, at fondens forskningsstrategi bliver ført ud i livet.

DE SKÆVE HOVEDER

Lundbeckfonden uddeler årligt over 500 mio. kr. Mere end halvdelen går til hjerneforskning, og ambitionen er at øge de samlede uddelinger, så der

kommer endnu mere fokus på området. Men Lundbeckfonden er som andre forskningsfonde udfordret, når det gælder om at finde nye måder at opdage, støtte og udvikle forskningstalenter, siger Thomas Sinkjær: ”Og så er vi tilbage ved de skæve hoveder, eller hvad vi skal kalde dem. Stadig flere undersøgelser peger nemlig på, at den klassiske måde at udvælge de forskningsprojekter, der skal have støtte, ikke altid rammer plet. Den såkaldte peer-review metode, hvor garvede forskere læser forskningsansøgninger igennem, har bestemt kvaliteter. Men der, hvor peer-review kan have svagheder, er, når vi taler om den type projekter, som er vanskelige at bedømme, fordi de rummer rigtig mange hvis’er.” Sagen er bare, pointerer Thomas Sinkjær, at den type forskningsprojekter – som typisk vil være præget af stor dristighed og stor energi – kan have et betydeligt potentiale: ”Og lige dér skal vi som fond turde satse endnu mere, end vi gør i dag. Det skal vi gøre med bevidstheden om, at det i visse tilfælde ikke vil føre til noget eller føre til noget helt andet, end først tænkt

– og hvis det ikke fører til noget, er det også ok, fordi denne villighed til at satse i andre tilfælde vil betyde, at vi får ny og meget værdifuld viden.”

HAN ER SELV FORSKER

Uden at fornærme Thomas Sinkjær kan man sige, at han er god til at gå i spendérbukser. Hans mangeårige speciale er at styre store beløb ud til videnskabelige miljøer, hvor forskere sidder og gør sig begavede forestillinger om, hvordan de kan opnå resultater, som er med til at forbedre verden. Samtidig spekulerer de på, hvordan de skal skaffe de nødvendige bevillinger til udstyr, laboratorieundersøgelser og lønninger. Alt det kender Thomas Sinkjær udmærket, og det er en ikke uvæsentlig del af hans baggrund og forudsætning for at kunne bestride jobbet som Lundbeckfondens forskningsdirektør: For manden er selv forsker. Professor, p.t. med orlov, ved institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Den første akademiske afgangseksamen bestod Thomas Sinkjær i 1983. Det var også ved Aalborg Universitet; han kunne da skrive civilingeniør på cv’et, og så gik han ellers i gang med at forske.


DE TRE P’ER - DET VIL LUNDBECKFONDEN

Lundbeckfonden støtter årligt sundhedsvidenskabelig forskning med ca. 500 mio. kr. Over halvdelen gives til hjerneforskning. Fonden vil i de kommende år satse endnu mere på at gøre Danmark til en af verdens førende nationer inden for hjerneforskning. Strategien hviler på 'De Tre P'er'– People, Projects, Prizes.

Femårige tværfaglige initiativer. Toårige Lundbeckfonden Experiments til unikke idéer og dristige projekter.

The Brain Prize, verdens største hjerneforskningspris, og en række andre priser.

Femårigt forskningsprogram til etablering som selvstændig forsker. Niveau: Maksimalt 8-10 år efter ph.d

Fireårigt forskningsprogram for erfarne lektorer. Niveau: Etablerede forskere. Maksimalt 7-15 år efter ph.d

Seksårigt forskningsprogram til opbygning af faglige miljøer omkring internationale topforskere. Niveau: internationale topforskere

PRIZES

Op til treårigt forskningsprogram. Niveau: postdoc. Maksimalt 4 år efter ph.d

*Den stiplede linje viser, at jo nærmere professor-niveau et forskningsprogram befinder sig, jo højere vægtes hjerneforskning.

PROJECTS

PEOPLE

PRIZES LF CENTRES AND PROJECTS LF PROFESSORS LF FELLOWS

LF ASCENDING INVESTIGATORS LF TALENTS

7 Magasinet 2018


8

Lundbeckfonden

Thomas Sinkjær

Forskningsdirektør, Senior Vice President Grants & Prizes Født: 9. marts 1958 2018Forskningsdirektør, Lundbeckfonden

Uddannelse Civilingeniør 1983. Ph.d. 1988. Dr.med.sci 1998

2015-17 Forskningsdirektør, Villum Fonden

Medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber og Videnskabernes Selskab

Professor, p.t. med orlov, ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet

Har modtaget en række priser, heriblandt: Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning

2007-15 Direktør for Danmarks Grundforskningsfond 1993-2006 Direktør for Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet

Da Thomas Sinkjær i begyndelsen af sin videnskabelige karriere havde brug for forskningsmidler for at opbygge det, som senere skulle blive til Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet, trådte Danmarks Grundforskningsfond til sammen med en række andre fonde. Siden skulle Thomas Sinkjær selv blive direktør for Danmarks Grundforskningsfond. Det var han fra 2007-2015, hvorefter han fra 2015-2017 var forskningsdirektør i Villum Fonden.

Bopæl: Gistrup ved Aalborg Thomas Sinkjær er gift med fysioterapeut Marianne Wilgaard. Parret har sammen to børn: Sara (født 1991) og Anders (født 1994)

DE TRE P’ER I FOKUS

Thomas Sinkjær har i sit strategiske arbejde i Lundbeckfonden særligt fokus på det, han kalder ”De Tre P’er” People. Projects. Prizes. Og disse områder kommer til at spille en central rolle i den fortløbende justering af Lundbeckfondens bevillingssystem. ”Overordnet handler den proces, vi skal i gang med, om fokus. Og i forhold til det første af vores tre p’er, nemlig People, sætter vi fokus på talent og karriereveje. Talentet er afgørende, og når vi taler om

forskning, så taler vi om talent på flere stadier af forskervejen. Både det unge talent, det mere erfarne talent og de helt særligt talentfulde seniorforskere, som via stor kreativitet, indsigt og ildhu skaber næste generation af topforskere. Vi skal som fond anerkende talenter gennem hele fødekæden.” ”Vi vil forsøge at tænke holistisk – og lytte til de behov forskerne siger, der er. For eksempel vil vi styrke karrierevejene ved at tilføre flere midler til de dygtigste lektorer. Desuden vil vi arbejde med støtteordninger, som sikrer yngre forskere længerevarende ansættelser. Helt generelt giver korte ansættelser ikke så god forskning, som hvis man har tiden til at fordybe sig.” Hvad det andet p – Projects – angår, vil Lundbeckfonden blandt andet via tværfaglige satsninger inden for neurovidenskab skabe stærke nye forskningsområder. Ideerne skal komme fra forskerne selv, men det kunne for eksempel være miljøer, hvor computerscience og studier af hjernens neurale netværk skaber ny erkendelse af hjernens funktionsmåder. Lundbeckfonden vil desuden have intensiveret fokus på ansøgninger, fortæller Thomas Sinkjær: ”I dag er det sådan, at ansøgninger om støtte fra fonden ledsages af referencer til de videnskabelige artikler, ansøgeren har publiceret. Heri ligger en væsentlig information, og vi vil også gerne fremover have de mest interessante af disse referencer. Men antallet af publicerede artikler fortæller ikke noget om kvaliteten af den forskning, vedkommende har udført. Hertil kommer, at kvinder generelt publicerer færre videnskabelige artikler end mænd, og er man ikke opmærksom på det, kan man utilsigtet komme til at gøre forskningsverdenen endnu mere mandsdomineret, end den er i forvejen”. Samtidig – og her kommer det tredje og sidste P for Prizes ind - er det tanken at oprette nye priser ud over den allerede internationalt anerkendte The Brain Prize, blandt andet for at støtte særligt innovative projekter.


Dedikerede demensforskere vinder verdens største hjerneforskningspris The Brain Prize er Lundbeckfondens fornemste pris. I 2018 gik den til fire forskere, som i årtier har arbejdet benhårdt for at udvide forståelsen af de biologiske mekanismer, som ligger bag demenslidelsen Alzheimers. TEKST Henrik Larsen FOTO Martin Phelps


10

Lundbeckfonden

Michel Goedert, der udgør en fjerdedel af det hold internationale topforskere, som vandt The Brain Prize 2018, er også kendt som Professor Tau. Det var nemlig ham, der påviste, at proteinet tau er afgørende i udviklingen af Alzheimers.

T

akket være blandt andet avancerede skanningsteknikker begynder det nu at blive muligt at kigge meget dybt ned i det biologiske ’maskinrum’, som styrer demenslidelsen Alzheimers sygdom. Heri ligger et håb om, at videnskaben inden for nogle få årtier – i bedste fald endnu tidligere – bliver i stand til at udvikle medicin, der kan holde Alzheimers så godt i skak, at patienterne i mange tilfælde vil kunne leve og fungere med sygdommen. Lige som man i dag med den rette behandling kan leve med en række andre kroniske sygdomme: ”I så fald vil hjerneforskningen være nået langt, hvad Alzheimers sygdom angår,” siger en af de fire modtagere af The Brain Prize 2018, professor Michel Goedert fra MRC Laboratory of Molecular Biology i Cambridge, UK. The Brain Prize 2018 blev uddelt i København i begyndelsen af maj, og foruden æren - det fagreste træ i skoven

- består den af en million euro til ligelig fordeling mellem modtagerne, som ud over Michel Goedert tæller professorerne John Hardy, Bart De Strooper og Christian Haass.

STORT MEDICINBEHOV

Alzheimers sygdom er i alle henseender en hård nød. For selv om den har været beskrevet i mere end 100 år, forstår videnskaben stadig ikke i detaljer dens dybereliggende årsager og biologiske mekanismer. I dag findes der ikke nogen effektiv behandling mod Alzheimers sygdom og andre former for demens. Den medicin, der er på markedet, formår kun midlertidigt at dæmpe symptomerne, og demenssygdommene ender ofte med at være årsag til patientens død. Samtidig forventes Alzheimers og andre demenslidelser globalt at stige i de kommende årtier. Forklaringen på det er alt overvejende, at gennemsnitslevealderen i store dele af verden er for opadgående –

og jo ældre man bliver, desto højere er risikoen statistisk set for at blive dement. Derfor er behovet for effektiv demensmedicin meget stort – og hvis ikke der kommer sådanne midler, kan konsekvenserne inden for en overskuelig årrække blive særdeles mærkbare.

MERE DEMENS PÅ VEJ

I dag har omkring 400.000 danskere demens helt inde på livet, fordi de har et familiemedlem, som lider af en demenssygdom. Og både tallet af pårørende og demenspatienter forventes at stige markant, viser en prognose fra Nationalt Videnscenter for Demens: • I 2030 kan der forventes at være op til 123.000 demente danskere over 60 år • I 2040 kan dette patienttal være steget til næsten 150.000 Hvis en sådan tilvækst af demensramte ikke ledsages af ny medicin, vil udgifterne til pleje og behandling derfor gå voldsomt i vejret. Og disse samfundsøkonomiske aspekter vækker bekymring


Magasinet 2018

11

THE BRAIN PRIZE DEMENS

Bart De Strooper (f. 1960), Belgien

Op mod 87.000 danskere lider af en demenssygdom

Professor i molekylær medicin ved det Katolske Universitet i Leuven, Belgien. Desuden: Director, UK Dementia Research Institute, University College London, UK. Bart De Strooper har undersøgt de molekylære mekanismer, som ligger bag dannelsen af beta-amyloid. Han har også identificeret stoffet ’presenilin’, som er nødvendigt for dannelse og frigivelse af beta-amyloid.

Heraf er cirka 50.000 Alzheimers-patienter Cirka 3.000 danskere under 65 år har en demensdiagnose Der konstateres cirka 7.700 nye tilfælde af demens i Danmark om året De direkte omkostninger ved demens anslås i dag at beløbe sig til omkring 24 mia. kr. om året i Danmark

Michel Goedert (f. 1954), Luxembourg

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet

Professor, Medical Research Council (MRC), Laboratory of Molecular Biology, Cambridge, UK. Goedert har blandt andet påvist, at proteinet tau er hovedkomponenten i de såkaldte ’neurofibrillære tangles’, der optræder i hjernen ved Alzheimers sygdom. Og sammen med andre forskere har han vist, at mutationer i tau giver ophav til forskellige arvelige demensformer (tauopatier).

Christian Haass (f. 1960), Tyskland Professor, DZNE (Det Tyske Center for Neurodegenerative Sygdomme), München, Tyskland. Haass har blandt andet beskrevet de enzymer (sekretaser), som står bag dannelsen af de mængder af stoffet beta-amyloid, der ophobes i hjernen i forbindelse med Alzheimers sygdom. Haass’ beskrivelse af disse sekretaser bruges i arbejdet med at prøve at udvikle ny medicin mod Alzheimers sygdom.

John Hardy (f. 1954), Storbritannien Professor, ‘Chair of Molecular Biology of Neurological Disease’, Reta Lila Weston Institute of Neurological Studies, University College London, UK. John Hardy har gennem genetiske studier været den drivende kraft bag formuleringen af den såkaldte amyloid-hypotese som årsag til Alzheimers sygdom. Hardy har også identificeret den første sjældne genetiske risikofaktor for udvikling af Alzheimers sygdom.

i alle lande, hvor den gennemsnitlige levealder er stigende. De fire vindere af The Brain Prize 2018 har alle inden for hver deres felt arbejdet benhårdt gennem årtier for at øge forståelsen af biologien bag Alzheimers sygdom. Når netop disse fire forskere får prisen, er det fordi deres indsats tilsammen har givet ”afgørende viden om de skadelige forandringer i hjernen, der fremkalder Alzheimers sygdom…. (og fordi) deres forskningsgennembrud danner grundlaget for udvikling af de lægemidler, der afprøves i behandling af sygdommen”, som det hedder i begrundelsen.

ALZHEIMER OG FISCHER

Da den tyske psykiater Alois Alzheimer i 1907 beskrev de forandringer, han efter obduktion af en stærkt dement kvindelig patient kunne observere i hendes hjerne, sikrede han sig samtidig en plads i de medicinske historiebøger.


12

Lundbeckfonden

DEMENS PÅ HIMMELFLUGT

HJERNEFORSKNINGEN SKAL STYRKES TEKST Henrik Larsen

Alois Alzheimer var imidlertid ikke den eneste, der på basis af obduktioner i 1907 beskrev sammenklumpet stof og tråd-lignende strukturer (filamenter) i hjernen hos meget demente patienter. Disse forandringer var også fokus for studier i Prag udført af psykiateren Oskar Fischer fra byens tyske universitet. ”Vi taler i dag om Alzheimers sygdom, men man kan udmærket argumentere for, at den med samme ret kunne være opkaldt efter Oskar Fischer,” siger Michel Goedert.

NED I ’MASKINRUMMET’

Siden 1907 har den teknologiske udvikling givet helt nye muligheder for at studere Alzheimers. Og blandt de avancerede skanningsteknikker, der begynder at gøre det muligt at trænge dybt ned i det biologiske ’maskinrum’ bag Alzheimers sygdom, er kryoelektronmikroskopi (Cryo-Em). En teknik, hvor man ved meget lave temperaturer kan studere for eksempel proteinstrukturer i hjernevæv fra patienter, der er døde af Alzheimers. Teknikken rummer en lang række lovende muligheder, vurderer Michel Goedert. Hans speciale er såkaldte tau-filamenter, og når man skal prøve at studere dem i de allermindste detaljer, løber man ind i et problem, fortæller han: ”Disse filamenter fra menneskehjerner kan ikke opløses, og hvordan studerer man så deres indre strukturer? Hidtil har det ikke kunnet lade sig gøre, men ved hjælp af de seneste versioner af Cryo-Em begynder vi nu at kunne kigge ind i disse strukturer.”

Hvert år uddeler Lundbeckfonden over 500 mio. kr. – cirka halvdelen af pengene går til hjerneforskning, og der er et stort behov for at styrke og udvikle hjerneforskningen, siger læge Kim Krogsgaard, direktør for The Brain Prize: ”I Lundbeckfonden har vi hjerneforskning som vores fokusområde, og vi er landets største bidragyder til hjerneforskning. Vores mål er, at Danmark bliver en magnet for de dygtigste internationale hjerneforskere, og at Danmark bliver et af verdens førende hjerneforskningslande,” siger han. Argumenterne for at satse mere på hjerneforskning er nemme at få øje på, siger Kim Krogsgaard, og peger blandt andet på den voldsomme stigning i antallet af demente, der ventes at finde sted i løbet af de næste 10-20 år. Lundbeckfonden har uddelt The Brain Prize, verdens største hjerneforskningspris, siden 2011. Og de fire forskere, der har modtaget prisen i 2018, får den for at have kastet mere lys over netop en af de store demenssygdomme, Alzheimers. Ved at gøre det har prismodtagerne samtidig udvidet forståelsen af andre demenssygdomme, ligesom deres forskning ”har dannet grundlaget for at kunne udvikle lægemidler, der kan modvirke sygdomsprocesserne,” siger professor Anders Björklund, formand for prisens bedømmelseskomite: ”Det giver håb om at kunne bremse eller ligefrem forebygge Alzheimers sygdom.”

”Vi håber, at Cryo-Em – bogstaveligt talt – kan give os et billede af nogle af de mekanismer, der er på spil i forbindelse med udvikling af Alzheimers. Og dermed også skaffe nye ideer til, hvordan man kan udvikle medicin mod sygdommen. Det samme gør sig gældende ved Parkinsons sygdom, hvor der også er tale om filamentdannelse, men af et andet protein,” siger professor Michel Goedert.


Magasinet 2018

Gymnasieelever jagter ny malariamedicin TEKST Emilie Demant

Hvert andet minut dør et barn af malaria. Mange forskere jagter derfor kuren mod den farlige sygdom – blandt andet ved at se på egenskaberne hos forskellige planter i regnskoven.

Fremover er forskningen i malariamedicin måske ikke kun for forskere. Et nyt digitalt undervisningsværktøj, Livets Træ, der består af en dokumentarfilm, et onlineværktøj og understøttende materiale, skal give gymnasieelever mulighed for at sammenligne DNA-sekvenser på planter for at kunne diskutere, hvilke arter der måske kan bruges til malariamedicin. Livets Træ er støttet af Lundbeckfonden med 1,5 mio. kr., og det er Statens Naturhistoriske Museum, der har udarbejdet undervisningsmaterialet.

Du kan se dokumentarfilmen i sin fulde længde på vores YouTube-kanal: youtube.com/lundbeckfonden

Forskere får egen spalteplads TEKST Emilie Demant

Forestil dig et sted med direkte kontakt mellem forskere og befolkningen, hvor det er forskerne selv – og ikke journalisterne – der bestemmer, hvad der får spalteplads? Sådan et sted er ForskerZonen. På sitet skriver forskere artikler om alt lige fra fake news og mikroplast til primtal. Det er forskernes egne vinkler, der er i centrum, men det er skrevet i et sprog, der er let at forstå. ForskerZonen giver danskerne fri adgang til en velformidlet og faktatjekket viden, og samtidig er det et sted, hvor nye forskerstemmer har mulighed for at bidrage til den offentlige debat og blive bedre til at formidle. Projektet er et samarbejde mellem Videnskab.dk og Lundbeckfonden, som har støttet med 2,5 mio. kr.

13


14

Lundbeckfonden

TALENTFABRIKKEN FOR HJERNEFORSKERE

DANDRITE-centret ved Aarhus Universitet er en af Lundbeckfondens markante satsninger. Her forskes i mange aspekter af hjernens utrolige kompleksitet i håb om at udvikle nye behandlinger mod blandt andet Alzheimers og Parkinsons. TEKST Henrik Larsen FOTO Martin Gravgaard GRAFIK Make®


Magasinet 2018

15


16

Lundbeckfonden

DANDRITE har succes med at tiltrække nogle af de dygtigste unge forskere fra hele verden.

H

vordan kan man bedst karakterisere DANDRITE? Stiller man spørgsmålet til Thomas Sinkjær, Lundbeckfondens forskningsdirektør, kommer svaret uden tænkepause: ”DANDRITE er en talentfabrik”. Og der er masser af talentfulde folk på centret, som holder til på to institutter ved Aarhus Universitet: Institut for Biomedicin og Institut for Molekylærbiologi og Genetik. På DANDRITE undersøger forskerne de molekylære mekanismer, der styrer hjernens mange kommunikationsnetværk. De samme mekanismer bliver nemlig påvirket både ved psykiatriske lidelser og ved de neurodegenerative sygdomme, som ultimativt får hjernen og dens kommunikation til at bryde sammen – fx Alzheimers og Parkinsons. Jo mere detaljeret, man forstår hjernens forskellige netværk og funktioner, jo lettere bliver det at udvikle målrettet medicin. Det er en væsentlig del af rationalet bag DANDRITE, som Lundbeckfonden oprettede i samarbejde med Aarhus Universitet i 2013,

og som fonden siden har støttet med i alt 120 mio. kr.

FORSKERE FRA HELE VERDEN

På DANDRITE er der ansat forskere fra over 20 forskellige nationer – blandt andet Japan, Tyskland, Danmark, Australien og Kina – og de samarbejder på kryds og tværs mellem en række forskellige videnskabelige discipliner. Det samarbejde er en nødvendighed, hvis man skal bringe neuroforskningen videre, understreger Anders Nykjær, der sammen med kollegerne Poul Nissen og Poul Henning Jensen står for den daglige videnskabelige ledelse af DANDRITE: ”Neuroforskning er blevet så ekstremt specialiseret, at det både er logisk og nødvendigt at udnytte hinandens viden og ressourcer. Og det er den nye generation af forskere rigtigt gode til,” siger Anders Nykjær. Netop det perspektiv ligger også bag centrets løbende samarbejde med forskere uden for centret – herunder klinikere ved Aarhus Universitetshospital og medicin-udviklere inden for den farmaceutiske industri.

BANANFLUER GIVER NY VIDEN

For at gennemføre forskningen bruges forsøgsdyr, ofte mus eller rotter, der er genetisk manipulerede, så de udvikler symptomer, som er typiske for et bredt udsnit af hjernesygdomme. Men DANDRITE-forskerne arbejder også med genetisk manipulerede bananfluer, der lige som forsøgsmusene og -rotterne holdes i stærkt kontrollerede omgivelser og bruges videnskabeligt i overensstemmelse med særlige forsøgstilladelser. Der er naturligvis stor forskel på bananfluer og mennesker, men 75 procent af de humane gener findes i en meget lignende form hos bananfluen, og derfor er den, når det gælder hjerneforskning, fx velegnet til at undersøge, hvilke nerveceller som er involveret i bestemte typer adfærd. DANDRITE holder derfor mere end 1.000 forskellige transgene bananflue-linjer.


Magasinet 2018

TALENTFABRIKKEN FOR HJERNEFORSKERE

Virus skal blokere Parkinsons-angreb To nye museforsøg kan blive af afgørende betydning for Parkinsonspatienter. DANDRITE-forskere er i gang med at teste et stof, der potentielt kan udskyde patienternes ufrivillige bevægelser. Desuden vil forskerne sprøjte et snedigt virus ind i forsøgsmus. TEKST Henrik Larsen FOTO Martin Gravgaard

Professor Poul Henning Jensen og hans gruppe på DANDRITE er specialister i Parkinsons sygdom, og meget af deres tid går med at forstå en pumpe. Det er en mineralpumpe, der sidder i hjernecellerne hos pattedyr, mennesket inklusive, og den regulerer calcium i nerveceller i hjernen. Når denne calciumpumpe begynder at arbejde, pumper den kalk ud af cellevæsken i hjernens nerveceller. Faldet i calcium er interessant i forståelsen af Parkinsons, og det er noget, Poul Henning Jensen og hans kolleger har beskæftiget sig med i en årrække. ”Vi har blandt andet kunnet vise, at calciumfaldet opstår, når der sker en ophobning af proteinet alphasynuclein i nerveceller, som er ved at degenerere – før de på sigt går helt til. Vores hypotese er, at denne udpumpning af calcium kan være en af de meget tidlige faser i et Parkinsonsforløb, muligvis den allertidligste,” siger Poul Henning Jensen.

SYMPTOM KAN FORSINKES

På baggrund af studierne af sammenhænge mellem calciumfaldet og Parkinsons er DANDRITE-gruppen nu gået i gang med et museforsøg, der skal vise, om det er muligt at forebygge Parkinsons. Forsøget er endnu ikke afsluttet, og derfor er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at offentliggøre navnet på det stof, forskerne giver til de Parkinsonsprogrammerede laboratoriemus. Forsøget har dog allerede vist, at stoffet faktisk kan forsinke et af de symptomer, som optræder i forbindelse med Parkinsons, nemlig de ufrivillige bevægelser. ”Når vi gav musene det stof, vi arbejder med, kunne vi forsinke symptomet og dermed udskyde det tidspunkt, hvor Parkinsons påvirkede førligheden,” forklarer professor Poul Henning Jensen.

ET MÅLRETTET VIRUS

I et andet forsøg, Poul Henning Jensens gruppe er i gang med, spiller transgene mus også en hovedrolle. Formålet med forsøget er at se, om man

Forsøgsmus og -rotter udgør en vigtig del af forskningen på DANDRITE, men også bananfluer spiller en væsentlig rolle.

kan hindre en ophobning af proteinet alpha-synuclein i hjernens nerveceller. I dette forsøg, der har postdoc Asad Jan som primus motor, arbejdes der ikke med et aktivstof, men derimod med et virus, der uden overdrivelse kan betegnes som skræddersyet: Dette virus sprøjtes ind i forsøgsmusenes lårmuskler, og virusset er så snedigt konstrueret, at det vil søge ind i rygmarven på forsøgsdyrene. Her vil det invadere nerveceller, som senere vil spille en rolle i forbindelse med udvikling af Parkinsons, inden processen til sidst ender i dyrenes hjerner. ”Tanken er, at virusset skal påvirke et bestemt gen i nervecellerne i rygmarven – nemlig et gen, som mistænkes for at bidrage til udvikling af Parkinsons,” forklarer Poul Henning Jensen. Hvis virusset virker efter hensigten, vil det ændre nervecellerne, så de ikke kan ophobe proteinet alphasynuclein, hvorved de transgene forsøgsmus reddes. ”Viser det sig at være tilfældet, kan opdagelsen være meget interessant i forbindelse med udvikling af ny medicin mod Parkinsons,” vurderer Poul Henning Jensen.

17


18

Lundbeckfonden

TALENTFABRIKKEN FOR HJERNEFORSKERE

Proteinfamilie i fokus i kampen mod Alzheimers Selvom det er over 100 år siden, Alzheimers sygdom blev beskrevet første gang, er vi endnu milevidt fra en kur. Men en af forskergrupperne ved DANDRITE på Aarhus Universitet er i gang med at undersøge fem proteiner, som ser ud til at spille en afgørende rolle. TEKST Henrik Larsen FOTO Martin Gravgaard

Der er langt mellem snapsene, når man taler om ny medicin mod demenslidelsen Alzheimers. Faktisk så langt, at det nyeste produkt på markedet havde debut i 2005. ”Og når vi skal være ærlige, må vi sige, at ingen af de præparater mod Alzheimers, vi kender i dag, er specielt effektive,” siger Anders Nykjær. Han er professor i biokemi ved Aarhus Universitet og leder en af forskningsgrupperne ved DANDRITE. Anders Nykjærs gruppe arbejder med receptorbiologi og studerer de centrale mekanismer, som regulerer nervecellernes aktivitet i den raske hjerne. De ser også på, hvad der går galt ved forskellige hjernesygdomme som for eksempel Alzheimers, hvor patientens hjerne gradvist nedbrydes. Gruppen har kunnet notere en række vigtige fund på Alzheimers-området de seneste år. Ikke mindst, at et protein, som mennesker og andre pattedyr danner, faktisk beskytter mod udvikling af Alzheimers. ”Proteinet hedder SorLA, og grunden til, at det beskytter mod Alzheimers, er, at det hindrer dannelsen af skadelige proteinfragmenter i hjernen. Og det er netop denne ophobning af proteinfragmenter, der indeslutter hjernens nerveceller, man ser hos mennesker med Alzheimers,” siger Anders Nykjær, der har arbejdet med sygdommen i over 10 år.

MODIFICEREDE MUS SLADRER

Da DANDRITE-forskerne for alvor begyndte at studere SorLA, fandt de også ud af, at Alzheimerspatienter har mindre af dette protein end mennesker, der ikke er ramt af demenssygdommen. Men når nu SorLA i dyreforsøg kan beskytte mod dannelse af skadelige proteinfragmenter, kunne det måske være nyttigt at øge mængden af dette protein hos Alzheimers-patienter?

I forlængelse af støtten fra Lundbeckfonden har Anders Nykjær fået en bevilling på i alt 62 mio. kr. over de næste seks år fra Danmarks Grundforskningsfond. Bevillingen skal blandt andet bruges til at forske i proteiner som indgår i hukommelsen – både i den raske og syge hjerne.

Omtrent sådan ræsonnerede DANDRITEforskerne, og hen ad vejen lykkedes det dem i dyreforsøg at finde et stof, der har netop den egenskab, at det kan øge produktionen af SorLA - den såkaldte vækstfaktor BDNF. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan man hos mennesker kan øge produktionen af SorLA uden direkte at behandle med denne vækstfaktor?


Magasinet 2018

På DANDRITE er der ansat forskere fra 20 forskellige nationer - bl.a. Japan, Tyskland, Australien og Kina.

EN HEL FAMILIE AF PROTEINER

SorLA hører til en hel familie af proteiner, som mennesker og andre pattedyr naturligt producerer. Denne protein-familie hedder sortiliner, og dem har Anders Nykjær og hans gruppe haft fokus på i en årrække. Der er fem medlemmer af sortilin-familien, og det interessante ved disse proteiner er, at nogle af dem ser ud til at kunne spille en central rolle ved forskellige sygdomme. Det drejer sig om diabetes 2 og om en række sygdomme, som påvirker hjernefunktioner – herunder Alzheimers, skizofreni og bipolar lidelse.

BÅDE VED DIABETES 2 OG ALZHEIMERS

Udfordringen er derfor at finde måder, hvorpå man naturligt kan øge kroppens egen produktion af BDNF. En af disse måder er velkendt: Det drejer sig om at dyrke motion. Hertil kommer, at visse fødevarer også ser ud til at skubbe positivt til BDNF-produktionen, siger professor Anders Nykjær: ”Området er slet ikke udredt videnskabeligt endnu. Men der er foreløbige resultater, som tyder på, at det blandt andet gælder fiskeolier.”

På et tidspunkt fandt en udenlandsk forskergruppe ud af, at der blandt diabetes 2-patienter ofte er ændringer i det gen, der koder for proteinet SorCS-1, fortæller professor Anders Nykjær: ”SorCS-1 er et andet medlem af sortilin-familien – og pudsigt nok er der også en overhyppighed af samme genvariant hos mennesker, der har Alzheimers. Det er meget interessant, fordi det er velkendt, at Alzheimers-patienter har en øget risiko for at få diabetes 2 – og vice versa. Så i virkeligheden kunne SorCS-1 måske være en fællesnævner for Alzheimers og diabetes 2.” På denne baggrund er Anders Nykjær og hans kolleger i DANDRITE-gruppen nu gået i gang med en række forsøg, hvor de ved hjælp af genmodificerede mus vil udrede SorCS-1 i relation til Alzheimers.

19


20

Lundbeckfonden

Prisregn over exceptionelle talenter De har endnu ikke rundet de 40 år, men har allerede udvist et helt særligt talent for forskning, og morgendagens store gennembrud kan meget vel komme fra et af deres laboratorier. Mød syv af de yngre forskere, som Lundbeckfonden hædrede med særlige priser i 2017. TEKST Pernille Thorborg Jasper FOTO Thomas Tolstrup

Mads Emil Jørgensen, læge, ph.d.-studerende, Gentofte Hospital Andreas Laustsen, civilingeniør i kemi, postdoc, Danmarks Tekniske Universitet Christian Laut Ebbesen, biofysiker, ph.d., postdoc, Københavns Universitet Fatima Al-Zahraa Al Atraktchi, civilingeniør i fysik- og nanoteknologi, ph.d.-studerende, Danmarks Tekniske Universitet Tore Bjerregaard Stage, farmaceut, adjunkt, ph.d., Syddansk Universitet

Hæder til fem blændende nye forskningstalenter ”Der er mange lovende unge forskere på de danske universiteter, men de exceptionelle talenter ser man ikke hver dag.” Sådan lød det, da Lundbeckfondens leder af talent & karriere programmer, Anne-Marie Engel, overrakte fem talentpriser til nogle af Danmarks mest lovende forskere under 30 år. Med hver talentpris følger 100.000 kr.


Magasinet 2018

21

Junior Brain Prize til ung fedmeforsker Hvad sker der i hjernen, når vi søger føde? Det er et afgørende spørgsmål at få besvaret, hvis vi mere effektivt vil bekæmpe fedme. En af dem, som har bragt os tættere på svaret, er ph.d-studerende Marta Carus-Cadavieco fra Leibniz-Institut für Molekulare Pharmakologie i Berlin. Hun har gennem såkaldt optogenetiske forsøg med mus vist, hvordan forskellige dele af hjernen arbejder sammen, når vi søger føde, og det sikrede hende Lundbeckfondens Junior Brain Prize 2017. I begrundelsen for at vælge Marta lød det bl.a.: ”Fedme er et verdensomspændende problem, som 51 procent af verdens befolkning anslås at være ramt af i 2030. Det er afgørende for vores bestræbelser på at udvikle bedre forebyggelsesog behandlingsstrategier, at vi forstår, hvad der sker i hjernen, når vi søger føde. Marta CarusCadaviecos forskning kaster nyt lys over netop det og over, hvordan forskellige dele af hjernen arbejder sammen om at regulere vores adfærd, når det gælder mad.” Med prisen følger 2.500 euro. I 2016 var det Eva Meier Carlsen fra Københavns Universitet og hendes cannabis-forskning, der løb med prisen.

DERFOR HÆDRER VI DE UNGE Lundbeckfonden har en bred vifte af karrierefremmende uddelinger, så yngre forskere kan søge penge til fx at blive ph.d, postdoc eller fellow. Men vi uddeler også særlige priser til unge lovende forskere. Det gør vi af to årsager: • For det første vil vi gerne anerkende de største talenter og vise, at den særlige indsats belønnes. • For det andet har det stor betydning for yngre forskere, at de kan skrive priser på CV’et, når de skal søge om støtte eller ophold i udlandet. I Danmark har vi ikke tradition for at gå så meget op i den slags, men det gør de mange andre steder i verden.

Ung professor får Lundbeckfondens Yngre Forskerpris Hun har leveret det ene skelsættende forskningsresultat efter det andet på kræftområdet og har publiceret sine resultater i de vigtigste videnskabelige tidsskrifter. I slutningen af 2017 modtog professor og cancer-biolog på Københavns Universitet, Janine Erler, derfor Lundbeckfondens Yngre Forskerpris. “Det er en stor ære at modtage denne prestigefyldte pris, især som den første kvinde. Mit mål i livet er at reducere kræftpatienternes lidelser, og det er et privilegium at lede et team af talentfulde forskere, der står bag spændende forskning, som forhåbentlig kan være med til at gøre en forskel,” siger Janine Erler. Janine forsker i, hvordan mikromiljøet omkring tumorer er med til at stimulere kræftcelle-vækst, invasion og metastasering. ”Janine Erler er en af den slags forskere, der nærmest kan det hele. Hun er en stor begavelse, en dygtig forsker, en talentfuld leder og en dygtig kommunikator, der kan se det kommercielle potentiale i sin egen forskning,” siger Anne-Marie Engel, der er leder af talent & karriere programmer i Lundbeckfonden. Med prisen følger 300.000 kr.


22

Lundbeckfonden

Det er fast arbejde at få de gode ideer Siden 2007 har Lundbeckfonden årligt udnævnt et antal yngre og meget talentfulde forskere til fellows. I 2017 drejede det sig om fem sundhedsvidenskabelige forskere – som hver får i alt 10 mio. kr. og dermed fem års arbejdsro og mulighed for at fordybe sig i de spændende projekter, som optager dem. Men hvor kommer de gode ideer fra? TEKST Henrik Larsen FOTO Thomas Tolstrup og Martin Gravgaard ILLUSTRATION Make®


Magasinet 2018

M

enneskets evne til at tænke i nye og kreative baner er vanskelig at indkredse, og formentlig helt umulig at sætte på nogen som helst form for formel. For selv om brillante løsninger udefra betragtet kan synes at have en vis enkelthed til fælles: ”Nå ja – naturligvis måtte det være sådan, det er indlysende” – siger det jo intet om, hvordan ophavsmanden m/k fik ideen. Det lader sig muligvis gøre at stimulere udvikling af gode ideer ved bevidst at opsøge stemninger og omgivelser, der har fødselshjælper-ry i forbindelse med begavet og kreativ tænkning. Winston Churchill tyede således gerne til lange og meget varme karbade, når han virkelig havde behov for at lade hjernen arbejde. Men hvordan griber de fem nybagte Lundbeckfonden fellows i det hele taget spørgsmålet om ideudvikling an? Det har vi spurgt dem om.

IDEERNE KOMMER FLAKSENDE

I nummeret ’Even Flow’ synger Pearl Jam-forsanger Eddie Vedder: ”Thoughts arrive like butterflies”, og det er faktisk et billede, der er til at genkende, mener Søren Egedal Degn, adjunkt ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet: ”Efter min erfaring kan man ikke forcere den gode ide. Ideerne kommer flaksende, flagrende, skrøbelige og flygtige til mig. Selvfølgelig kan man brainstorme, og det gør jeg da også ofte sammen med min forskergruppe eller mine samarbejdspartnere, men det er tit senere, når jeg ikke aktivt tænker på emnet, at de rigtigt gode ideer kommer til mig. For eksempel på cyklen på vej hjem fra arbejde.” Og så er der, understreger Søren Egedal Degn, også et andet meget vigtigt

aspekt af ideudvikling – nemlig forbigående at give slip på nogle af de ideer, man får, for så her og nu at turde koncentrere sig om helhjertet at opdyrke én enkelt. ”Havde jeg ikke foretaget denne manøvre, var jeg aldrig kommet i mål,” siger han om sin periode som Marie Curie-postdoc ved Harvard Medical School i 2014/15. Pernille Højman, gruppeleder ved Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet, prøver gennem en række forsøg at vise, at motion kan spille en positiv rolle ved kræftbehandling, og for hende er ideudviklingsprocessen i høj grad en ”fysisk kreativ” proces: ”Jeg tænker for eksempel klart bedst, hvis jeg samtidig tegner min ide, så alle mine studerende er efterhånden vant til at få håndtegnede skitser med hjem fra vores møder.”

23

Lundbeckfonden fellow Pernille Højman får sine bedste idéer, når hun sidder på cyklen hjem fra arbejdet.


24

Lundbeckfonden

Og så er der – igen fristes man næsten til at sige – spørgsmålet om at kunne hente virkelig god inspiration, mens man sidder på sin cykel: ”For de 40 minutter hjem på cykel i slutningen af dagen er uden tvivl det bedste tidspunkt til at få ideer på. Det er dér, hvor alle dagens indtryk falder på plads og samler sig til nogle mere klare og sammenhængende ideer,” siger Pernille Højman.

MAN SKAL ØVE SIG

For Christoffer Clemmensen, der er lektor ved Section for Metabolic Receptology ved Københavns Universitet, hvor han forsker i samvirket mellem hjernens belønnings-system og menneskets appetitregulering, er det vigtigt, ”at vi ikke ophøjer forskning og forskningsideer til noget religiøst.” For i virkeligheden er forskning nemlig ikke så forskellig fra mange andre erhverv, mener han: ”I sidste ende er der en direkte sammenhæng mellem, hvor meget man øver sig, og hvor dygtig man bliver. Jo mere tid vi bruger på at tænke over og på at

nedfælde, diskutere og afprøve ideer, jo større chance er der for, at en af disse ideer faktisk giver anledning til ny og spændende viden. Det nytter ikke at gå at vente på, at en banebrydende forskningside lander i vores skød - som et andet romantisk eureka-øjeblik.” Inden for forskning er den gode ide ”uomtvisteligt den hellige gral,” siger Christoffer Clemmensen: ”Derfor undrer det mig også, at vi forskere bruger så lidt tid på at arbejde målrettet med ideudvikling og teoretisk ideafprøvning. Måske er det romantisk, men jeg har en forestilling om, at ideudviklings-retreats, hvor alt overflødigt inklusive forstyrrelser fra møder, e-mail og internet er skåret fra, kunne booste innovation substantielt. Altså retreats med 100 procent fokus på at tænke hårdt over, hvordan verden hænger sammen, og hvilke biologiske problemstillinger, der i virkeligheden er relevante at arbejde på. Vi er, som jeg ser det, alt for ukritiske over for de forskningsspørgsmål,

vi ender med at arbejde med og bruge årtier af vores liv på.” Rasmus O. Bak, adjunkt ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, mener grundlæggende, at det er svært at programlægge ”ægte ideudvikling”: ”For mig har det i højere grad været aha-oplevelser, hvor ideen er kommet ud af det blå. Et andet sted, ideer ofte er opstået, har været i samtale med gode kolleger. Man skal ikke undervurdere de synergetiske effekter af at samle folk med forskellige ekspertiser til en kop kaffe.” At få ideer er langt hen ad vejen fast arbejde, mener Rasmus O. Bak. Spørger man ham, om han af og til får en god ide i drømme, er svaret kort og kontant: ”Nej”. Til gengæld er der god inspiration at hente ved at sørge for hele tiden at læse nye videnskabelige artikler og deltage i relevante konferencer og symposier, mener han: ”Det er vigtigt, for nye forskningsresultater giver mange gode input til modeller og metoder, man selv kan anvende. Desuden får man på den måde

Lundbeckfondens fem fellows i 2017 MARTIN ROELSGAARD JAKOBSEN

RASMUS OTKJÆR BAK

Alder: 39 år Titel: lektor, ph.d. Forskningsinstitution: Institut for biomedicin, Aarhus Universitet

Alder: 35 år Titel: adjunkt, ph.d. Forskningsinstitution: Institut for biomedicin og Aarhus Institute of Advanced Studies, Aarhus Universitet

Det forsker han i: Når vi får en infektion eller bliver smittet med en virus, bekæmper vores immunforsvar faren, og forskningen har i de seneste år vist, at vores immunforsvar også kan være en god medsammensvoren i kampen mod kræft.

Det forsker han i: Genetiske mutationer i blodets stamceller kan føre til en række alvorlige og ofte dødelige blodsygdomme. Men med genredigeringsværktøjet CRISPR har vi fået mulighed for at sende stamcellernes gener på værksted og reparere dem.

Martin Roelsgaard Jakobsen undersøger, hvordan vi i højere grad kan udnytte det medfødte immunsystem til at bekæmpe kræft, og han ser bl.a. på proteinet STING, der fungerer som en slags ringeklokke for vores immunforsvar.

Rasmus Otkjær Bak undersøger, hvordan vi kan gøre genredigeringen af blodets stamceller mere effektiv. Han vil desuden forsøge at finde svar på, om det er muligt at springe laboratoriet over og korrigere generne direkte i patienten.


Magasinet 2018

“ I sidste ende er der en direkte sammenhæng mellem, hvor meget man øver sig, og hvor dygtig man bliver. Jo mere tid vi bruger på at tænke over og på at nedfælde, diskutere og afprøve idéer, jo større chance er der for, at en af disse ideer faktisk giver anledning til ny og spændende viden.” Christoffer Clemmensen lektor, ph.d, Section for Metabolic Receptology, Københavns Universitet

PERNILLE HØJMAN

SØREN EGEDAL DEGN

25

et bredere og mere nuanceret billede af problemer eller ubesvarede spørgsmål inden for det forskningsfelt, man selv arbejder med. Og det hjælper også til at forme nye ideer.” Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet har ’leveret’ tre af de fem fellows, Lundbeckfonden udnævnte i 2017. Det sidste medlem af Aarhustrioen er lektor Martin Roelsgaard Jakobsen, og for ham handler ideudvikling ofte om at søge efter ganske særlige resultater: ”Det er resultater, som skiller sig ud. Altså noget, som enten går imod vores opstillede hypotese eller på andre måder giver noget uventet – det har jeg ofte en tendens til at se efter. Det behøver ikke at dreje sig om de store forandringer, ofte er det små forskelle, jeg graver efter. I stedet for at henlægge ”data-støjen” bruger jeg tid på at overveje deres betydning og eventuelt designe forsøg, som kan belyse det mere specifikt.”

CHRISTOFFER CLEMMENSEN

Alder: 40 år Titel: MSc, ph.d., gruppeleder Forskningsinstitution: Center for aktiv sundhed, Rigshospitalet

Alder: 36 år Titel: adjunkt, ph.d. Forskningsinstitution: Institut for biomedicin, Aarhus Universitet

Alder: 38 år Titel: lektor, ph.d. Forskningsinstitution: Section for Metabolic Receptology, Københavns Universitet

Det forsker hun i: Kræftsyge mus, der motionerer, har op til 60 procents reduktion i deres tumorvækst. Det viser forskning, som Pernille Højman står bag. Hun forsker således i, om motion i sig selv virker som en form for kræftmedicin.

Det forsker han i: Din biologilærer i folkeskolen eller gymnasiet fortalte dig helt sikkert om den kromosombaserede arv – at du arver fx din øjenfarve fra dine forældre. Måske har du endda hørt, at man også kan arve mitokondrielt og epigenetisk. Men inden længe føjer Søren Egedal Degn måske en fjerde form for arv til listen.

Det forsker han i: Du kender sikkert fornemmelsen – du har spist et stort måltid, er stopmæt, og hvis nogen tilbød dig en ekstra salat, ville du takke nej. Men så kommer der en lækker dessert på bordet, og pludselig kan du alligevel godt klemme lidt mere ned.

Målet er at gøre lægerne på kræftafdelingerne mere bevidste om den gavnlige virkning af motion og give dem mulighed for at ordinere træning på lige fod med anden behandling i forbindelse med et kræftbehandlingsforløb.

Søren har fundet tegn på, at vi også arver paragenetisk – dvs. at vores immunsystem i fostertilstanden kan lære en række mekanismer fra vores mors immunsystem.

Hvad det præcis er, der sker i kroppen, når vi takker nej til salaten, men ja til desserten, er Christoffer Clemmensen i gang med at undersøge. Han forsker bl.a. i, hvilken indflydelse sammenspillet mellem hjernens belønningssystem og appetitreguleringssystemet har.


26

Lundbeckfonden

Ofte fører disse overvejelser ikke til noget, erkender Martin Roelsgaard Jakobsen: ”Men i få tilfælde passer det bare perfekt ind i en ny model – og så har jeg jo ideen til noget nyt.” Endelig er det også sådan, fortæller han: ”At jeg har en udpræget tendens til at få nye ideer ved, at jeg frem for at se på, hvad der passer ind i en igangværende historie, har udviklet en sans for at opfange hvad der IKKE er i kontekst,” siger han. I den videre proces er Martin Roelsgaard Jakobsen drevet meget af visualisering, siger han: ”Jeg bruger tid på at tegne figurer og komplekse modeller på små lapper papir eller whiteboard. Det ender ofte med, at jeg står med en masse spørgsmålstegn eller tomme felter, og når jeg har overblikket, begynder jeg derefter at skrive ideerne, der kan give mig svar på det ukendte.”

DEN BEDSTE IDÉ

Spørger man de fem fellows, om de kan huske: ”Hvad der pludselig faldt i hak, da du fik din bedste ide?”, er erindringen ikke helt så klar. For man kan jo, som Christoffer Clemmensen udtrykker det,

LUNDBECKFONDENS FELLOWSHIPS Lundbeckfonden uddeler hvert år en håndfuld stipendier til særligt lovende unge forskere, som er ved at etablere eller udbygge en forskergruppe. Stipendierne kalder vi Lundbeckfonden Fellowships. Hver fellow får 10 mio. kr. til at hellige sig sin forskning de følgende fem år. Forskningen skal være grundforskning eller anvendt forskning, der emnemæssigt falder inden for fondens uddelingsstrategi. Lundbeckfonden har uddelt fellowships siden 2007 og rundede fellow nr. 60 i 2017.

“ For mig har det i højere grad været aha-oplevelser, hvor ideen er kommet ud af det blå. Et andet sted, ideer ofte er opstået, har været i samtale med gode kolleger. Man skal ikke undervurdere de synergetiske effekter af at samle folk med forskellige ekspertiser til en kop kaffe.” Rasmus O. Bak Adjunkt ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet

udmærket stadig ”have til gode at få en RIGTIG god ide, og hvis jeg en dag skulle opnå at få en oprigtig god forsknings-ide, lover jeg at nedfælde og dele processen, som banede vejen.” Martin Roelsgaard Jakobsens bedste videnskabelige ide til dato ”kom på en måde, som måske nok var lidt uortodoks,” fortæller han: ”For nogle år siden publicerede vi et studie, som vi havde brugt flere år på. Bagefter var der flere, som rådede mig til at hoppe over på noget nyt, da der nok ikke var mere at komme efter. Jeg blev sgu lidt stædig og tænkte: Fandme nej, for vi manglede stadig viden om det her protein, selv om andre havde afskrevet det. Så jeg blev ved og forsøgte at anskue tingene på en ny måde. Om det var held eller ej, så fandt vi ud af, at proteinet virkede anderledes, end vi tidligere havde troet, og en ny ide sprang frem. Det hele faldt bare i hak der.” For Søren Egedal Degn kræver en besvarelse af spørgsmålet, at man

accepterer nødvendigheden af at ”skelne kraftigt” mellem ideer og opdagelser: For af de to er ”opdagelsen mere konkret og har ofte en mere tilfældig karakter,” mener han. Blandt de markante erindringer, Søren Egedal Degn knytter til begrebet opdagelse, er det protein – et nyt protein – som han opdagede i forbindelse med sit ph.d.-arbejde: ”Det var ikke planlagt - det havde ikke nogen direkte relation til mit oprindelige projekt – men opdagelsen endte med at blive kronen på mit ph.d.-arbejde.” Under omstændigheder, der heller ikke var ”resultatet af en storstilet plan”, opdagede Søren Egedal Degn senere under sin første postdoc, hvordan en gren af immunsystemet bliver aktiveret. Nogle af hans observationer passede ikke med den gængse opfattelse af, hvordan systemet fungerede: ”Men jeg forfulgte min opdagelse og forblev tro mod mine data,” husker han.


Magasinet 2017-2018 2018

27

Videnskab til de yngste TEKST Henrik Larsen FOTO Anders Drud Jordan

B

ørn og unge kan gå til fodbold i fritiden – eller til spejder, drama eller klaver. Men faktisk er det også muligt at gå til videnskab. Det kan ske gennem Videnskabsklubben, som Lundbeckfonden har støttet, siden ideen i det små blev afprøvet som pilotprojekt i 2014-15. Senest har fonden bevilget næsten fem mio. kr. til formålet, så Videnskabsklubben er sikret til og med 2020. Videnskabsklubben er en mentorklub for børn og unge, hvor de gennem en række praktisk orienterede eksperimenter bliver klogere på et videnskabeligt område og samtidig lærer at tænke som en forsker. Det er lysten til at stifte bekendtskab med videnskab og forskning, der tæller, og derfor er klubben bestemt også

et tilbud til børn og unge, som ikke nødvendigvis er bedste venner med matematik. Aktiviteterne ligger i et syv uger langt forløb fra efterårsferiens afslutning frem mod jul, og hidtil har Videnskabsklubben været et tilbud til skoler i Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Hørsholm. Med støtten fra Lundbeckfonden skal initiativet imidlertid bredes ud til Randers, Odense og København. ”Dermed når vi op på foreløbig cirka 40 deltagende skoler, som i alt vil sende omkring 800 elever i Videnskabsklubben,” siger Rikke Schmidt Kjærgaard. Hun har en ph.d.-grad i forskningskommunikation og var med til at stifte Videnskabsklubben, som hun i dag er direktør og daglig leder for.

Tilbuddet henvender sig til elever fra 3.-6. klasse, der deltager som miniforskere, og til elever fra 7.-9. klasse, der bliver junior-mentorer. Eleverne samles i hold, og hvert hold har tre seniormentorer – der er gymnasieelever. Bag Videnskabsklubben står en bestyrelse, der tæller en række af Danmarks meget anerkendte forskere og videnskabsformidlere, heriblandt professor Poul Nissen, Aarhus Universitet, professor ved Niels Bohr Instituttet Anja C. Andersen og læge Peter Lund Madsen.


28

Lundbeckfonden

ALK RIDER STORMEN AF OG SÆTTER KURS MOD NYE HORISONTER TEKST Pernille Thorborg Jasper FOTO Thomas Tolstrup


Magasinet 2018

29

ALK var i stabil gænge. Men så ramte ’the perfect storm’, og med en helt ny administrerende direktør ved roret måtte allergiselskabet i gang med en større turnaround. Virksomheden står stadig midt i den, men det forhindrer hverken direktøren eller ejeren i at være ambitiøse: ALK skal være en allergi-gigant.

C

arsten Hellmann blev udnævnt som ny administrerende direktør i ALK i maj 2016. Blot to måneder senere – inden han overhovedet havde sat sig i chefstolen - trak allergivirksomhedens store amerikanske partner Merck overraskende stikket på samarbejdsaftalen med ALK, som dermed skulle finde en helt ny måde at sælge sine allergitabletter på det nordamerikanske nøglemarked. Samtidig blev ALK ramt af skærpede myndighedskrav til produktionen. “Vi var i gang med en forandringsproces og havde lige fået Carsten om bord, da vi blev overhalet af virkeligheden, og pludselig skulle det gå meget hurtigere, end vi troede,” fortæller Lene Skole, der er administrerende direktør i Lundbeckfonden, som ejer en kontrollerende aktiepost i ALK.

Carsten Hellmann bruger selv udtrykket “the perfect storm”. “ALK var en virksomhed, som var afhængig af, hvad andre gjorde. Der var nogle vigtige partnere, som skulle sikre indtægterne, og forventningerne til, hvad partnerne skulle skabe, var meget store. Der var ikke så meget, der afhang af, hvad ALK selv gjorde her og nu. Det vendte bl.a. den afbrudte samarbejdsaftale med Merck op og ned på,” siger Carsten Hellmann, der som administrerende direktør i ALK er ansvarlig for den turnaround, som langt fra er overstået. Hvis man skal lykkes med sådan en forandringsproces, kræver det ifølge Carsten Hellmann, at man forandrer hovederne – at man får menneskene til at forstå, at de skal gå til tingene på en ny måde. Derfor har han først og fremmest arbejdet på at ændre grundindstillingen:


30

Lundbeckfonden

Carsten Hellmann startede som administrerende direktør i ALK i begyndelsen af 2017. Det første år blev overraskende turbulent, men nu har den værste brandstorm lagt sig, og kursen er klar.

FAKTA OM ALK ALK er en global medicinalvirksomhed, der fokuserer på forebyggelse, diagnostik og behandling af allergi. Virksomheden blev grundlagt 9. juni 1923, da apoteker Peter Barfod og doktor Kaj Baagøe på Københavns Universitetshospital registrerede det første farmaceutisk fremstillede allergenekstrakt. Produktet var udviklet til behandling af allergiske reaktioner mod gåsefjer i sengetøj. ALK har i dag 2.300 medarbejdere samt datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. Allergiselskabet har ad flere omgange haft tilknytning til Lundbeckfonden. Siden 2005 har fonden ejet 40 procent af selskabet og har med 67 procent af stemmerettighederne en kontrollerende aktiepost.

“Det er ikke den anden afdeling, ejerne, aktionærerne eller partnerne, der skal sørge for, at vores virksomhed også er en succes i fremtiden – det er os selv,” siger Carsten Hellmann. “En forudsætning for at lykkes med det, er tillid. ALK har nogle sindssygt dygtige medarbejdere, men kun trygge medarbejdere formår at omstille sig og tage ansvar. Så jeg har brugt mange kræfter på at understrege, at jeg stoler på, at medarbejderne gør det godt. Jeg synes godt, jeg kan sige, at den virksomhed, vi har i dag, i langt højere grad selv har fat om opgaven og tager ansvar,” siger han.

ORGANISATIONEN ER AFGØRENDE

Carsten Hellmanns øje for den velfungerende organisation var da også en af grundene til, at Lundbeckfonden i sin tid så et potentiale i ham som administrerende direktør i ALK. “Carsten har især tre styrker, som jeg hæfter mig ved: For det første kan han skabe et team. Det er aldrig én person, der kan ændre kursen. Det kræver en god organisation, og det er Carsten god til at

bygge op. For det andet er han visionær, og som langsigtet ejer er det vigtigt for mig, at ledelserne i vores datterselskaber tænker på andet end kortsigtet performance og næste kvartal. For det tredje er Carsten parat til at tage det lange seje træk, og lige præcis den cocktail af egenskaber er rigtig god for ALK, og dermed for Lundbeckfonden,” siger Lene Skole.

RO PÅ BAGSMÆKKEN

Noget af det, der har gjort det lettere at skabe ro i organisationen, er ifølge Carsten Hellmann ALK’s ejerskab – det faktum, at Lundbeckfonden har den kontrollerende aktiepost i selskabet og med sit lange investeringssigte sikrer ro om strategien. “Hvis jeg skulle have gennemført det her og havde haft spredt ejerskab med uenige aktionærer, så ville det have taget meget længere tid, og jeg ville have været nødt til at dosere forandringerne anderledes. Det kommer til at tage tre år at få vendt ALK, og det kan jeg gøre med ro i sindet. Ikke forstået på den måde, at


Magasinet 2018

jeg ikke skal skabe resultater de tre år, men jeg behøver ikke skifte strategi hele tiden, fordi der pludselig kommer en aktivistisk aktionær, der vil ændre kursen,” forklarer han. Den udlægning er fondens administrerende direktør Lene Skole enig i: “Når vi tror på strategien, vi tror på ledelsen, og vi tror på eksekveringen, så skaber vi ro på bagsmækken,” siger hun. “Men som langsigtet ejer skal man passe på med at være FOR tålmodig, for det kan hive performance ned. Derfor går vi meget op i aktivt ejerskab og i at være en engageret sparringspartner, og vores ambitioner fejler ikke noget. Hvorfor skulle vi ikke kunne bygge et langt større ALK, når man tænker på, hvor mange mennesker, der lider af allergi på verdensplan?”

“Det er ikke den anden afdeling, ejerne, aktionærerne eller partnerne, der skal sørge for, at vores virksomhed også er en succes i fremtiden - det er os selv.” Carsten Hellmann Administrerende direktør i ALK

VISIONEN ER KLAR

Carsten Hellmanns vision for ALK handler også om størrelse. ALK skal være ligeså store som nogle af de største medicinalvirksomheder i Danmark. Men det kommer til at tage mange år, og derfor rummer hans vision også et andet element, der hurtigere kan realiseres: “Vi vil gerne flytte os fra at være en nicheproducent af allergi-immunterapi til at være et bredt allergiselskab, der hjælper så mange mennesker som muligt. Vi vil ikke kun levere produkter til behandling af de sygeste patienter, men være allergikernes foretrukne rådgiver hele vejen fra før allergien manifesterer sig til de er i fuld behandling. Visionen er at række ud og hjælpe mange flere allergikere,” siger han.

Carsten Hellmann

Administrerende direktør ALK Født: 1964 2017CEO i ALK 2013-2017 CEO i Merial og medlem af koncerndirektionen i Sanofi

Har tidligere haft ledende stillinger i bl.a. Chr. Hansen og Novo Nordisk

Uddannelse BSc i Business Administration fra Copenhagen Business School (1989) MSc i Information Management fra Lancaster University (1990) Lederuddannelse fra INSEAD Privat Gift og har to børn

31


32

Lundbeckfonden

Med videnskaben og aktionærernes afkast for øje Lundbeckfonden Emerge har siden 2012 fungeret som investor og aktiv ejer i spirende life science-virksomheder, der bygger på banebrydende forskning med kommercielt potentiale. Målet er på sigt at skabe en stærk dansk life science-sektor – og samtidig tjene gode penge på det. TEKST Pernille Thorborg Jasper FOTO Thomas Tolstrup


Magasinet 2018

33

“Vores filosofi er, at vi skal være kræsne, men til gengæld også være klar med større investeringer, når vi virkelig kan se potentialet i noget.” Christian Elling Managing Partner, Lundbeckfonden Emerge

N

LUNDBECKFONDEN EMERGE Lundbeckfonden Emerge blev etableret i 2012. Emerge investerer i nystartede danske life science-virksomheder med et kommercielt potentiale. Målet er at finde og udvikle de videnskabelige opdagelser, der kan blive basis for Danmarks næste succesfulde life scienceselskab. Emerge arbejder tæt sammen med stiftere og selskab om at udvikle selskaberne. Porteføljen består indtil videre af seks virksomheder – Dermtreat, Folium Food Science, Insusense Therapeutics, IO Biotech, NMD Pharma og SNIPR Biome.

ogle gange flyder de ovenpå – andre gange går de til bunds som en sten. Sådan er vilkårene, når man investerer i danske life science-virksomheder, der er i den allertidligste fase. Det har Lundbeckfonden gjort siden 2012, hvor Emerge blev oprettet med det formål at investere i, støtte og hjælpe forskere og iværksættere med at få omsat deres videnskabelige ideer til kommercielt relevante life science-virksomheder. ”Som fond har vi en særlig mulighed for at investere i frontlinje-forskningen dér, hvor andre må springe fra, fordi risikoen er høj. Vi investerer i virksomheder, der er ved at udvikle helt nye behandlinger til patienter med et hidtil udækket behov, men endnu ikke har fået gennembruddet. Vi har både musklerne og nerverne til at håndtere, at det nogle gange går godt og andre gange mindre godt med den slags virksomheder,” siger Christian Elling, der er Managing Partner i Emerge. Det betyder dog langt fra, at profit er noget, han kimser ad: ”Vi vil gerne bidrage til at skabe succesfulde danske life sciencevirksomheder, og jeg ser det klart også som en del af vores opgave at hjælpe og professionalisere life science-miljøet i Danmark, men vi har altid profitten for øje. Hvis vi ikke går benhårdt efter at få et højt afkast, så hjælper vi ingen,” siger han.

AKTIVT EJERSKAB ER EN DEL AF OPSKRIFTEN

Et af redskaberne til at sikre sig et højt afkast er aktivt ejerskab. Emerges engagement stopper således ikke,

når bankoverførslen er gennemført – tværtimod er det faktisk dér, en meget afgørende del af arbejdet begynder: ”Ja, vi tilbyder kapital, men vi bidrager i høj grad også med ekspertise og adgang til vores netværk. Ofte kommer folk til os med en stærk videnskabelig ide, men med begrænset erfaring i at drive biotekvirksomhed, og i flere tilfælde har vi simpelthen siddet ude i virksomhederne i en periode og hjulpet dem med at lave en forretningsplan og bygge alt op fra bunden,” siger han.

PORTEFØLJEN VOKSER STØT

Christian Elling lægger stor vægt på, at Emerge skal vokse organisk. Der er intet hastværk, og kræsenhed er en dyd, når nye selskaber tilføjes porteføljen. Emerge investerer, når de møder den rigtige ide – det gjorde de tre gange i 2017. Christian Elling forventer at investere omkring 200 mio. kr. de kommende par år. ”Vores filosofi er, at vi skal være kræsne, men til gengæld også være klar med større investeringer, når vi virkelig kan se potentialet i noget. Det gælder også i den helt tidlige fase. Der er stor forskel på, om man investerer to mio. kr., så en virksomhed lige præcis kan komme i gang, eller om man investerer 20 mio. kr. og for alvor er med til at opbygge momentum,” siger han.


34

Lundbeckfonden

MED DANSK VIDENSKAB OG AKTIONÆRERNES AFKAST FOR ØJE

INVESTERER I CRISPR-TEKNOLOGI TIL REDIGERING AF BAKTERIERS GENER SNIPR Biome, der vil bruge den kendte genredigeringsteknologi CRISPR til at klippe i bakteriers gener, fik Lundbeckfonden Emerge’s første Exploratory Investment. Pengene har været med til at bygge momentum op for virksomheden, og de første data ser lovende ud. TEKST Pernille Thorborg Jasper

Det var et videnskabeligt gennembrud af de helt store, da det lykkedes forskere at udvikle genredigeringsværktøjet CRISPR ved hjælp af et protein i bakterier, der kan klippe i DNA. CRISPR teknologien har især været fremhævet som en metode til at ændre menneskers gener, men virksomheden SNIPR Biome fik i 2017 patent på en metode, der vender CRISPRteknologien mod bakterierne selv. ”Med SNIPR-teknologien kan vi klippe i bakteriernes gener, hvis vi fx ønsker at slå dem ihjel eller ændre deres egenskaber og fx fjerne antibiotikaresistensgener. SNIPRs teknologi gør det muligt at pege på præcis den bakterie, vi vil ramme, så vi ikke gør unødig skade på de gavnlige bakterier, vi gerne vil beholde,” forklarer medstifter og CEO i SNIPR Biome Christian Grøndahl.

STORT POTENTIALE

SNIPR Biome har fået en såkaldt Exploratory Investment fra Lundbeckfonden på 2,6 mio. euro. Det er en investering, der er kendetegnet ved, at den investeres i helt nystartede virksomheder med stort potentiale, men samtidig også stor usikkerhed ift. afkastet. ”Vi placerede vores første Exploratory Investment i SNIPR Biome, fordi det er en meget lovende virksomhed med et dygtigt team, der med nye metoder potentielt kan

ændre hele måden, vi omgås bakterier på. Forhåbentlig kan vi være med til at hjælpe virksomheden med at optimere udviklingen og på den måde hurtig nå frem til nye effektive behandlinger,” siger Christian Elling, der er Managing Partner i Lundbeckfonden Emerge.

LOVENDE DATA

SNIPR Biome har i løbet af det første leveår på den økonomiske side fået lagt en solid forretningsplan og på den videnskabelige side skabt de første spændende data. ”SNIPR er kommet godt fra land, og de første data ser rigtig flotte ud, så jeg tør godt være forsigtig optimist på vores investerings vegne,” siger Christian Elling.

Christian Grøndahl


9

Magasinet 2018

35

% S

På den ene fløj i debatten om sundhedsdata står tilhængerne af den enkeltes råderet over egne sundhedsdata. På den anden fløj står fortalerne for forskernes adgang til sundhedsdata, der siger, at disse data er altafgørende for forskningen og dermed befolkningens sundhed. TEKST Helle Horskjær

kal forskere fortsat have fri adgang til sundhedsdata, eller skal borgerne først give samtykke? Det er, sat på spidsen, det dilemma, politikerne står overfor. Danskerne efterspørger personlig medicin og skræddersyede behandlingsforløb som aldrig før, men mange er også bekymrede for, om deres sundhedsdata med personfølsomme oplysninger bliver brugt uden deres viden, misbrugt, eller falder i de forkerte hænder. Debatten udspringer af, at der i maj 2018 trådte en dansk fortolkning af EU’s databeskyttelsespakke i kraft. Overordnet set er formålet med databeskyttelsespakken at styrke kendskabet til, hvad borgernes persondata bliver brugt til og sikre mod identitetstyveri. I Danmark har vi en lang tradition for at bruge sundhedsdata, og danske sundheds- og registerdata er helt unikke. Det er de, dels i kraft af systematisk opsamlede elektroniske data om diagnoser, sygdomsforløb og behandling, dels på grund af vores CPRnummersystem, der gør det muligt at koble sundhedsdata til den enkeltes livsforløb. Derfor er Lundbeckfondens forskningsdirektør, professor Thomas Sinkjær ikke i tvivl om, at der er store fordele ved at sikre forskernes adgang til danskernes sundhedsdata: ”Det ville være et meget stort tab for dansk forskning, hvis adgangen til sundhedsdata blev forringet. Jeg vil gå så langt som til at sige, at det kan være det næste store sundhedsvidenskabelige gennembrud, vi risikerer at spænde ben for. Men det er selvfølgelig helt afgørende, at der er strenge sikkerheds-

6

foranstaltninger omkring brugen og opvaringen, sådan at den enkeltes data ikke misbruges, og at vi er åbne om de forskningsprojekter, der anvender informationerne,” siger han.

UNIKKE DANSKE REGISTRE

De nye EU-regler lægger blandt andet op til aktivt samtykke. Det har fået de danske politikere til at udnytte muligheden for at indføre nationale særregler, så danske forskere fortsat har adgang til data om danskernes helbred og livsvilkår uden borgerens samtykke. Kritikerne af særreglerne mener, at den nye lov vil give for vidtgående adgang til personfølsomme oplysninger, som indlæggelser, diagnoser, medicinforbrug og misbrug. Tilhængerne sætter modsat spørgsmålstegn ved, om alle borgere er i stand til at forholde sig til aktivt samtykke, og deres frygt er, at vores nationale registre derfor ikke kommer til at afspejle befolkningen.

#

Vidste du at… du selv kan bestemme, hvad der skal ske med de vævsprøver, du afgiver i forbindelse med behandling i sundhedsvæsnet? https://sundhedsdatastyrelsen.dk/ da/borger-og-offentlighed/ vaevsanvendelsesregisteret


8

2

36

9

Lundbeckfonden

BIG BROTHER ELLER BEDRE BEHANDLING?

&

3

1 %

2 ?

1

Ingen iPSYCH uden sundhedsdata Det gigantiske psykiatriske forskningsprojekt iPSYCH, som Lundbeckfonden har skudt 361 mio. kr. i, lever af sundhedsdata i jagten på at besvare psykiatriens største gåder. TEKST Helle Horskjær

#


3 Forestil dig en teenager uden mobil. Ret amputeret. Samme scenarie, hvis man forestiller sig iPSYCH uden adgang til sundhedsdata. ”Der var ikke noget projekt, hvis vi ikke havde adgang til sundhedsdata. De data er udgangspunktet for alle vores forskningsaktiviteter,” fortæller forskningsleder i iPSYCH, professor Anders Børglum fra Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet. iPSYCH blev skabt i 2012 af en række førende forskere, der arbejder med psykiatri og genetik i Danmark. I dag er det verdens største studie af genetiske og miljømæssige årsager til psykiske sygdomme, og allerhelst vil folkene bag helt forebygge psykiske sygdomme som skizofreni, depression, bipolar sindslidelse, autisme og ADHD i at opstå. Til det formål er adgangen til danskernes sundhedsdata altafgørende. ”Vi har en helt særlig mulighed for at belyse det komplekse samspil mellem arv og miljø, som for nogle resulterer i, at man udvikler en psykisk sygdom,” siger Anders Børglum.

DIAGNOSEN ER EN PRIVAT SAG

Helt overordnet kan man dele de data, iPSYCH gør brug af, op i to grupper: De biologiske data og registerdata. De biologiske data kommer oftest fra analyser af materiale fra arkiverede hælblodprøver, som alle nyfødte i Danmark får taget. Registerdata er informationer om personens sygdomstilstand, hvor forskerne især indhenter oplysninger i Landspatientregistret og Det Psykiatriske Centralregister. ”De genetiske data er sådan set uden værdi, hvis vi ikke kan sammenligne med registerdata og se, hvilke konsekvenser de har for udviklingen af psykiske lidelser. Det er helt afgørende, at vi har adgang til informationer om specielt diagnoser,” forklarer Anders Børglum og understreger, at der også er udfordringer forbundet med sundhedsdata. ”De informationer, vi arbejder med, er jo meget personfølsomme. Om man er diagnosticeret med en sygdom som skizofreni er en privat og fortrolig information. Det samme gælder for de genetiske data. Derfor opbevarer og behandler vi data under strenge sikkerhedsforanstaltninger,” siger han.

7

Magasinet 2018

DATA KRYPTERES

37

#

Forskerne får typisk sundhedsdata i såkaldt pseudonymiseret form. Det vil sige, at oplysninger, der kan identificere den enkelte, er erstattet af en kode, som bliver opbevaret separat. ”Når vi skal sammenligne de genetiske data, som vi har genereret fra de biologiske prøver, med personernes sygdomsdiagnoser, så har vi aldrig nogen informationer, der umiddelbart kan identificere personen. Vi har ikke CPR-numre, vi har ikke navne, adresser osv. som kan sige noget præcist om, hvem det er, vi undersøger. Det eneste, vi som forskere kan se, er, at det er et individ med en bestemt diagnose-kode,” fortæller Anders Børglum. ”Vi gør rigtigt meget, også mere end de lovmæssige krav, for at ingen resultater kan eksporteres fra computeren uden, at der er specifik godkendelse.”

EN SKATTEKISTE AF VIDEN

Der er en grund til, at Anders Børglum og hans kolleger værner om danskernes sundhedsdata. For de data udgør en ’videnskabelig og sundhedsfaglig guldgrube’. ”I Danmark har vi et offentligt sundhedssystem, der omfatter stort set hele befolkningen, hvor alle ens sundhedsdata er registreret. Vi har information om en hel populations sundhedstilstand over mange år i registrene, det er helt unikt,” fortæller han. iPSYCH er et nationalt projekt med samarbejdspartnere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Statens Serum Institut.

8

6 ?


38

5

Lundbeckfonden

BIG BROTHER ELLER BEDRE BEHANDLING?

NY LOV OM SUNDHEDSDATA UDFORDRER FORSKERNE TEKST Pernille Thorborg Jasper

HISTORISK STOR BEVILLING TIL PERSONLIG MEDICIN TEKST Pernille Thorborg Jasper

#

Danmark er kendt for at have en unik samling af sundhedsdata og -registre, som rummer et stort potentiale for at forske i bl.a. sygdomme og nye lægemidler. Men den kommende databeskyttelsesforordning fra EU stiller nye krav til, hvordan danskeres sundhedsdata opbevares og bruges, og det vil gøre det mere ressourcekrævende at få adgang til data. Lundbeckfonden har derfor givet fire mio. kr. til et forskningsprojekt, som skal kortlægge de fremtidige regler og sikre, at danske forskere fremover kan anvende sundhedsdata til at gøre sundhedsmæssige landvindinger. ”Der er tale om et kompliceret nyt regelsæt, som er vigtigt at få

belyst og tolket grundigt, så der ikke opstår usikkerhed om, hvad der egentlig er tilladt, når det gælder brugen af sundhedsdata. Det er en klar styrke ved projektet, at der er sundhedsvidenskabelige forskere involveret. Det er jo dem, der kender processerne og i sidste ende skal indhente og anvende sundhedsdata korrekt,” siger Thomas Sinkjær, der er forskningsdirektør i Lundbeckfonden. Syddansk Universitet står i spidsen for projektet, der tæller førende forskere i sundhedsret, persondataret og sundhedsvidenskab fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet.

Potentialet for mere præcis diagnosticering og skræddersyet behandling er enormt. Derfor fokuserer Lundbeckfondens største opslag i 2018 på personlig medicin i forbindelse med sygdomme i hjernen. Personlig medicin er behandling, hvor man ved hjælp af sundhedsdata med genetisk information kan tilpasse behandlingen til den enkelte patient. Det betyder mindre unødig og virkningsløs behandling og færre bivirkninger for patienten. Opslaget er på i alt 150 mio. kr., og det er dermed et af de største i fondens historie. Et af de væsentlige formål med opslaget

er at bakke op om Sundhedsministeriets strategi på området. Den nationale strategi for personlig medicin blev offentliggjort i slutningen af 2016, og der blev afsat 100 mio. kr. på finansloven til at skyde projektet i gang. I forbindelse med strategien skal der oprettes et nationalt genom-center, som skal opbevare sundhedsdata og styrke brugen af gentest, der kan give et mere præcist billede af, om en patient vil have gavn af bestemt medicin eller ej.

0


Magasinet 2018

Videnskab i levende billeder TEKST Regitze Reeh FOTO Made by us

Er du vild med gode videnskabsdokumentarer? Så er den årligt tilbagevendende videnskabsfilmfestival CHP:Science nok noget for dig. Festivalen sætter hvert forår fokus på formidling af videnskab i levende billeder og skaber nye projekter i krydsfeltet mellem to forskellige universer: forskning og dokumentarfilm. CPH:Science er et samarbejde mellem CPH:DOX – en af verdens største dokumentarfilmfestivaler - og Lundbeckfonden. Programmet byder over 10 dage på et omfattende filmprogram og fungerer desuden som en platform for forskere og filmmagere, hvor de kan mødes tidligt i processen og finde fælles fodslag, så filminstruktøren næsten bliver en del af forskningsholdet. ”At fremme udbudet af videnskabsfilm rammer lige ned i den del af vores uddelingsstrategi, der har til formål at bringe forskningen ud til et bredere publikum.

Vi har en lang tradition for at støtte dokumentarfilmproduktion, fordi vi synes, film er et fantastisk medie til formidling af videnskab,” siger AnneMarie Engel, der er leder af talent & karriereprogrammer i Lundbeckfonden. En af de dokumentarfilm, som Lundbeckfonden senest har støttet, havde verdenspremiere på CPH:DOX’ børneprogram i 2018. Filmen ”Mig og min hjerne” henvender sig til de 9-12 årige og gør dem klogere på, hvem vi er, og hvilken rolle vores fantastiske hjerne spiller for os.

Følg os! Du kan følge med i Lundbeckfondens arbejde både på Facebook, Twitter, LinkedIn, Youtube, på vores hjemmeside og i vores nyhedsbrev. I nyhedsbrevet kan du læse om den forskning, vi støtter, vores arbejde med at sætte hjernen på dagsordenen, og du kan holde dig opdateret på vores events.

ED F

LY

M

DK

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på www.lundbeckfonden.com

39


40

Lundbeckfonden

Kunstig intelligens er ved at revolutionere sundhedsforskningen Kunstig intelligens kan være med til at stille diagnoser, og den bruges allerede hos 112-alarmberedskabet i Region Hovedstaden. På sigt vil teknologien få enorm betydning for en række andre felter inden for sundhedsforskning. TEKST Henrik Larsen TEGNING Jørgen Saabye ILLUSTRATION Make®


Magasinet 2018

41

KUNSTIG INTELLIGENS

I

TIDSLINJE KUNSTIG INTELLIGENS

Phoenix, USA, kan man nu både nat og dag via en app tilkalde en førerløs bil - og blive kørt lige hen, hvor man vil. Det er Google, der har udviklet køretøjet Waymo, som både er lejebil til døren og et eksempel på de meget sofistikerede løsninger baseret på kunstig intelligens - også kaldet Artificial Intelligence (AI), som vi kommer til at se mange flere af de kommende år. Og transportbranchen er kun ét af de områder, hvor kunstig intelligens takket være stadig mere avancerede algoritmer vil gøre det muligt at konstruere nye tekniske løsninger. Et andet oplagt område er sundhedsforskningen, fortæller Thomas Bolander, lektor ved DTU Compute: ”AI er rigtig god til at genkende mønstre ud fra visuelle data. Og det gør, at kunstig intelligens rummer et kæmpe potentiale, når det eksempelvis gælder diagnosticering af forskellige former for hudforandringer som psoriasis og hudkræft. Den type løsninger arbejdes der allerede på at raffinere, og der er også oplagte muligheder for at gøre systemer af den art i stand til at reagere på verbale udsagn,” siger han. Et område, hvor AI allerede er begyndt at forandre sundhedsforskningen, er inden for diagnosticering af sjældne sygdomme. Her har et hold forskere fra DTU, med støtte fra blandt andre Lundbeckfonden, udviklet systemet

FindZebra, som forskerne senere har kommercialiseret og snart vil sende på markedet i en version, som trækker på informationer fra 100.000 anonymiserede patientjournaler fra hele verden.

HVAD FEJLER PATIENTEN?

Kunstig intelligens beskæftiger sig med at få maskiner til at "tænke". Det vil bl.a. sige at få dem til at lære, tage beslutninger og gå målrettet efter noget. En væsentlig del af den kunstige intelligens bygger på det, man kalder maskinlæring – det er algoritmer eller computersystemer, som bliver bedre til deres opgave baseret på de erfaringer, de får fra data. Forskerne er uenige om, hvad den kunstige intelligens vil føre med sig. Nogle mener, den kommer til at forløse menneskets fulde potentiale. Andre frygter den teknologiske singularitet, hvor kunstig intelligens overhaler den menneskelige med menneskehedens undergang til følge.

Der findes cirka 7.000 forskellige sygdomme, der kategoriseres som sjældne, fordi de påvirker mindre end en halv promille af en befolkning. Af samme grund er disse sygdomme også sjældne gæster i den enkelte læges konsultationsværelse og kan derfor være ekstremt svære at diagnosticere. ”I den situation kan det som læge være godt at have adgang til et værktøj, der kan komme med nogle forslag til, hvad patienten egentlig fejler. Det er, hvad FindZebra dybest set går ud på,” siger Ole Winther, der har stået i spidsen for udvikling af systemet. Han er professor ved DTU Compute med speciale i maskinlæring, som er en ’gren’ af kunstig intelligens, og desuden er han forsker ved Biotech Research & Innovation Centre (Bric) på Københavns Universitet. Systemet hedder, som det gør, fordi ’zebra’ i lægeverdenen er slang for

1940’erne – de første computere bygges

1950 – Alan Turing fremlægger Turingtesten, der viser, hvor intelligent en maskine er

en sjælden sygdom – modsat en ’hest’, der betegner en hyppigt forekommende lidelse. FindZebra gør det muligt at plotte data om en patient ind i systemet og derefter søge efter et eventuelt match i form af en sjælden sygdom ved at trække på blandt andet EU-databaser, den store amerikanske base hos National Institutes of Health (NIH), Wikipedia og nu snart også udvalgte beskrivelser fra den internationale Pubmed-base.

1955 - Begrebet ‘kunstig intelligens’ bruges første gang

1979 - Det første computerkontrollerede køretøj kører tværs gennem et rum med stole uden at ramme én


42

Lundbeckfonden

opkalderens stemmeleje, åndedrætsmønster og verbale fremstilling af situationen. Computeren danner sig på den måde et billede af situationens alvor, og giver den vagthavende hos 112 en samlet vurdering, som også kan rumme små påmindelser om at spørge om noget bestemt. Systemets vurdering vil ikke være udslagsgivende for, hvad der faktisk kommer til at ske – den beslutning skal træffes af den fagperson, som passer 112-telefonen.

MERE NUANCERET KRÆFTBEHANDLING

Også inden for kræftbehandling vil kunstig intelligens komme til at gøre en væsentlig forskel, siger professor Ole Winther: ”Fx inden for tilbagefald. Man bekæmper kræftceller ved hjælp af en bestemt behandling – stråler eller medicin, for eksempel – og i første omgang tror man, at behandlingen har virket fuldt ud, fordi kræften ser ud til at være væk. Så går der en tid, hvorefter patienten får et tilbagefald, fordi der alligevel var nogle kræftceller, som ikke blev slået ihjel. Og det er disse kræftceller, kunstig intelligens muligvis kan hjælpe os med at spotte, så også de kan blive bekæmpet lige fra første behandlingsdag.”

ER DER ET HJERTESTOP PÅ VEJ?

”Et andet eksempel på ny teknologi, der kan gøre en forskel på sundhedsområdet ved hjælp af kunstig intelligens, er det system, som det lille danske firma Corti har udviklet,” fortæller Thomas Bolander. Der er tale om et hjælpeværktøj, som afprøves af Region Hovedstadens Akutberedskab, også kendt som 112. Et system, der skal medvirke til at sikre hurtig indgriben både ved deciderede hjertestop og i situationer, som med kort varsel kan udvikle sig til et hjertestop. Når 112 i Hovedstaden modtager et nødopkald om en patient, lytter det kunstig intelligens-baserede system med og foretager samtidig en vurdering af

1994 – To robotbiler kører 1.000 km på en motorvej med op til 130 km i timen

1997 – IBM’s Deep Blue slår stormester, Garry Kasparov, i skak foto: James the photographer

1998 – Legetøjet Furby bliver den første teknologi baseret på kunstig intelligens, der når ud til den ”almindelige” forbruger

2004 - NASAs robot-biler Spirit og Opportunity udforsker Mars

2009 - Google bygger sin første selvkørende bil


Magasinet 2018

KUNSTIG INTELLIGENS VIL REVOLUTIONERE SUNDHEDSFORSKNINGEN

“Kunstig intelligens vil forløse menneskets fulde potentiale”

TEKST Pernille Thorborg Jasper

Nogle af verdens dygtigste hjerneforskere var samlet, da The Brain Prize Meeting løb af stablen på Hindsgavl Slot i slutningen af 2017. En decideret verdensstjerne indenfor kunstig intelligens, Demis Hassabis, lagde også vejen forbi i sit privatfly og rundede mødet af med en et inspirerende oplæg om perspektiverne i kunstig intelligens. Demis Hassabis var som barn lidt af et skak-geni, og i sine unge år var han med til at udvikle og designe en række populære computerspil. Siden tog han bl.a. en ph.d i neurovidenskab på University College London, og i 2010 grundlagde han sammen med to andre virksomheden DeepMind, som senere blev solgt til Google. Han hører åbenlyst ikke til den skole, der tror, at teknologien bliver menneskets endeligt: ”Der er helt klart nogle risici, vi skal tage alvorligt, og det er nødvendigt at forske meget mere i, hvordan vi kontrollerer teknologien, men jeg har stor tillid til, at vi som samfund – med alle vores dygtige forskere - kan løse den udfordring. Så jeg ser først og fremmest de store fordele ved

kunstig intelligens, og jeg tror på, at teknologien kommer til at forløse menneskets fulde potentiale,” siger han.

PÅ STIGENS NEDERSTE TRIN

Kunstig intelligens har eksisteret som begreb i over 60 år, men især inden for de seneste ti år, har forskningen taget fart: ”Der er sket en enorm udvikling de seneste år, men der er stadig meget, vi ikke forstår eller kan, når det kommer til kunstig intelligens. Jeg plejer at sige, at vi står på nederste trin af stigen, men i modsætning til tidligere står vi i det mindste på den rigtige stige nu,” siger han. Spørger man Demis Hassabis, hvad den næste store landvinding inden for kunstig intelligens bliver, er svaret sprogforståelse. ”Vi er stadig et godt stykke fra at have computere, der viser dyb sprogforståelse, men der er ingen tvivl om, at det er den hellige gral, som mange af os håber snart at finde. Hvis kunstig intelligens knækkede koden til sprogforståelse, ville den fx kunne lære fra bøger og Wikipedia, og det rummer et enormt potentiale,” siger han.

BALLS HAVE ZERO TO ME TO ME TO ME TO ME TO ME TO ME TO ME TO ME TO

2011 – IBM’s supercomputer Watson slår to amerikanske stormestre i Jeopardy

2011 – Apples Siri introduceres

2016 – Googles computer AlphaGo slår verdensmesteren i det 2.500 år gamle kinesiske brætspil Go

2017 - To robotter hos Facebook udvikler eget indbyrdes sprog. Eksperimentet lukkes, da udviklerne ikke kan følge med

…næste landvinding for kunstig intelligens ventes at blive sprogforståelse

43


“ Det er ikke længere nok bare at være transparent”


En moderne fond er åben og transparent, for med store uddelinger følger et stort ansvar for at fortælle, hvad man laver. Men det er ikke længere nok bare at fremlægge fondens økonomi og uddelinger. En moderne fond fortæller også aktivt om, hvad dens formål er, hvad der er dens største risici, og hvilken strategi den arbejder ud fra. TEKST Pernille Thorborg Jasper FOTO Thomas Tolstrup

L

undbeckfonden har siden 2013 været med i toppen af fondenes transparensbarometer, og blev både i 2016 og 2017 kåret til Danmarks mest transparente fond. Åbenhed er derfor en integreret del af det daglige arbejde. Men som moderne fond er det ikke nok at være transparent og lægge alle nøgletal frem til offentligt skue. Man skal også oplyse aktivt om fondens formål, hvor strategien bevæger sig hen, og hvilke finansielle og forretningsmæssige risici, den lægger særligt vægt på, mener Lundbeckfondens administrerende direktør: “Vi har i en lang årrække talt om, at fondene skulle være mere åbne og lægge flere oplysninger frem. Det har langt de fleste store fonde for længst taget til sig, og næste trin på udviklingsstigen er, at vi skal fortælle mere om vores formål og strategi,” siger Lene Skole. “I Lundbeckfonden har vi fx netop justeret strategien, så vi i langt højere grad fokuserer på hjernen, når det gælder vores uddelinger. Samtidig er vi hovedaktionær i Lundbeck, der som bekendt udvikler lægemidler til centralnervesystemet.

Det stiller selvfølgelig helt særlige krav til, at vi fortæller åbent om vores bedømmelsesprocesser og vores habilitetsregler - og samtidig mejsler i sten, at vores uddelinger aldrig har til formål at gavne vores datterselskaber.” siger hun.

FULD ÅBENHED OM INVESTERINGER I DANSKE AKTIER

Lundbeckfondens arbejde med at fremstå åben og kommunikerende på alle niveauer betyder også, at fondens uddelingsafdeling Grants & Prizes er meget aktiv, synlig og i dialog med forsknings- og forskningsstøttemiljøerne. Derfor opleves fonden eksternt som meget tilgængelig med hensyn til information om opslag, ansøgningsprocedurer etc. Også fondens investeringer er der stor åbenhed om. Fx er alle fondens aktier i Danmark navnenoterede – dvs. at det åbent bliver lagt frem for selskaberne, fonden investerer i, at den er aktionær, og hvor mange aktier den ejer.


46

Lundbeckfonden

Om Lundbeckfonden BEDRE LIV GENNEM NY VIDEN

Lundbeckfonden er en af Danmarks største erhvervsdrivende fonde. Vi arbejder for at gøre Danmark til en af verdens førende hjerneforskningsnationer og for at højne offentlighedens viden om hjernen og hjernesygdomme. Det gør vi gennem en række uddelingsaktiviteter primært rettet mod danskbaseret sundhedsvidenskabelig forskning, hvoraf cirka halvdelen gives til hjerneforskning.

DATTERSELSKABER H. Lundbeck A/S Globalt selskab med speciale i psykiatriske og neurologiske sygdomme ALK-Abellò A/S Fokus på forebyggelse, diagnostik og behandling af allergi Falck A/S Førende i verden inden for ambulancekørsel

INVESTERINGSAKTIVITETER Lundbeckfonden Ventures 19 life science selskaber, heraf otte i USA Lundbeckfonden Emerge Seks danske life science selskaber

VÆRDIER

Nyskabende Respektfuld Dedikeret

3,9 DRIFTSRESULTAT

FINANSIELLE INVESTERINGER

14

mia. kr. i frie midler

mia. kr. før særlige poster

Grundlagt i

1954 af Grete Lundbeck

KONCERNOMSÆTNING I 2017

35,4 mia. kr.

Fondens nettoformue pr. 31.12.2017 er 63,6 mia. kr.


Magasinet 2018

47

ANSØGNINGER Vi modtog

2.034

507 UDDELINGER I 2017

ansøgninger hvoraf 23% modtog bevilling fordelt på

56%

mio. kr.

mænd

til sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

til hjerneforskning

til anden sundhedsvidenskabelig forskning

57 %

til grundforskning

43%

til anvendt forskning

302 forskere modtog støtte til internationalisering i form af rejsestipendier, internatonale møder, gæsteprofessorer, internationale postdocstipendier osv.

kvinder

93 %

74% 26 %

44%

5%

til bevillinger til fremme af interessen for naturfag

2% til priser

974 videnskabelige publikationer blev udgivet som resultat af fondens uddelinger i 2017

731 årsværk (fuldtidsforskerstillinger) blev finansieret af fondens uddelinger i 2017


Profile for Lundbeckfonden

Magasinet  

Lundbeckfonden Magasinet 2018

Magasinet  

Lundbeckfonden Magasinet 2018