Hvert år i november afholder vi Vidensfestival på Skive Gymnasium. Det betyder, at vi sætter det almindelige skema og den traditionelle undervisning på pause og arbejder på tværs af fag, klasser og årgange om et særligt tema. Under Vidensfestivalen prioriterer vi værdier som nysgerrighed, videnskab, kreativitet, samarbejde og skaberkraft. Vi træder udenfor læreplanerne og lærer ting - ikke fordi vi skal eksamineres i dem, men fordi vi har lyst til at blive klogere.
I år er emnet ”Forbrydelser”. I denne folder kan du læse om de mange værksteder, som du skal vælge imellem. Lærerne har forberedt workshops om alt fra DNA-beviser, Disney-skurke, hooligans, giftige planter, livet som fængselsbetjent, doping, kriminelle sekter og meget mere.
SKAL SAMFUNDET STRAFFE, NÅR FORBRYDEREN IKKE ER TILREGNELIG?
KAN
LILLE SPEJL PÅ VÆGGEN DÉR: HVAD
AFSLØRER OM OS SELV? FADERMORD OG INCEST – SKYLD, ANSVAR OG SKÆBNE
HOOLIGANS HVIS DU VIRKELIG MENER DETSÅ SIG DET MED BLOMSTER
– FORBRYDELSER MOD MENNESKEHEDEN ER DER EN KRIMINALTEKNIKER GEMT I DIG? HVORDAN DRÆBER MAN EN RUSSISK SPION? POTENTIELLE FORBRYDELSER
BEAUTIFUL DEAD WOMAN TROPE KAN VI NÅ AT FANGE FORBRYDEREN?
Frenologi
Hvad fortæller dit kranie om dig og dine forbryderiske tendenser? Har du hovedform som et dydsmønster, eller gemmer du på destruktive og tyvagtige karaktertræk?
Vi stifter bekendtskab med videnskaben frenologi som man i 1800-tallet brugte til at vurdere alt fra intelligens til kriminelle træk.
Frenologien bygger på målinger af menneskets kranie og udgør et spændende casestudie i, hvordan den naturvidenskabelige metode er blevet misbrugt gennem tiden.
Vi skal undersøge og måle videnskabeligt på jeres kranier - er I klogere end Einstein, eller besidder I klassiske forbryderiske træk?
Derudover skal vi diskutere problemerne ved frenologien, samt hvad der kendetegner begrebet pseudovidenskab.
Oplæg af:
Johan Lind Mejniche
Fag: Biologi
Oplæg af:
Malene Aaes Kvist
Fag:
Dansk
True Crime – Når virkelighedens forbrydelser overgår fiktionens
I dette værksted vil vi dykke ned i en populær genre – og prøve kræfter med selv at lave et anslag til en true crime-podcast?
True Crime er eksploderet i popularitet de seneste år, især i podcastformatet. Mørkeland, Djævlen i detaljen, Drabscheferne, Kup og Dødsdømt som nogle af eksemplerne. Men hvad er det, der gør os så fascinerede af virkelige forbrydelser, efterforskning og mørke skæbner?
I denne workshop undersøger vi kort genren gennem smagsprøver fra forskellige danske true crime-podcasts. Vi er især interesserede i, hvordan de fanger lytterne fra start. Vi skal lure nogle tricks af, fordi den sidste del af værkstedet går ud på, at I selv i grupper skal skabe et anslag til en True Crime podcast, hvor I fortæller om en selvvalgt lokal forbrydelse.
Oplæg af:
Mette Randrup
Fag: Religion
Kriminelle sekter
Hvad får mennesker til at blive en del af en sekt og udføre kriminelle handlinger?
I skal enten arbejde med casen ”Den apokalyptiske akupunktør” eller ”Sexguruens sekretær”.
I skal i grupper rundt på skolen og løse opgaver om en kriminel sekt. I bliver både kloge på den specifikke sekt og på begreber inden for religionsvidenskaben (fx karismatisk leder, magi og millenarisme). I skal i slutningen af modulet fremlægge om jeres sekt over for en anden gruppe.
Doping
Vi skal undersøge en af sportens forbrydelser - nemlig doping.
Vi skal blive klogere på, hvad doping er, hvilke effekter det har (både positive og negative), hvem der tager det, og om vi overhovedet kan og skal bekæmpe det.
Det fleste af os har en ide om, hvad doping er, men hvad skal der egentlig til, før et stof kan blive betragtet som doping? Og hvorfor betragter vi doping som en forbrydelse – og hvad skal/kan vi gøre ved det?
Oplæg af:
Anne Brolin Gade
Fag:
Idræt
Undervisningen bliver en god blanding af oplæg, gruppearbejde, dokumentar og mere selvstændigt arbejde. Herudover udnytter vi, at emnet kan behandles på mange måder, så der bliver mulighed for at arbejde med doping fra både en naturvidenskabelig, en humanistisk og en samfundsvidenskabelig vinkel.
Forbryder og/eller rollemodel?
Kan man bryde loven og samtidig være rollemodel? Hvem og hvad afgør, hvem der bliver rollemodeller eller idoler for andre?
Ligger der et dilemma i at være et forbillede for andre, når man har overtrådt loven? Skal rollemodeller have en fuldkommen ren og uskyldig baggrund?
Vi skal se på forskellige typer forbilleder og på, hvem vi selv ser som rollemodeller og diskutere deres rolle som en form for idol for andre.
Oplæg af:
Annemarie Slej Boje
Fag:
Dansk og engelsk
På værkstedet skal vi i grupper diskutere forskellige dilemmaer vedrørende det at være en rollemodel for andre. Det er dilemmaer, som enten kommer fra den virkelige verden eller principielt kunne gøre det. Og så skal vi finde nogle virkelige rollemodeller frem og se på deres baggrund, deres indvirkning på andre og på, om der ligger en problematik dér.
Vi taler dansk sammen, men jeg forventer, I undersøger både dansk- og engelsksproget materiale.
Oplæg af:
Benjamin Graneberg
Fag: Historie
Hekseri forbudt!
I dag er der ingen der dømmes for hekseri, men tidligere i historien har det været betragtet som en alvorlig forbrydelse
På dette værksted skal vi prøve at forstå hvorfor hekseri blev opfattet som en forbrydelse, både set fra datidens synspunkt og i en nutidig fortolkning.
I Danmark blev den første heks brændt på bålet i 1540 og den sidste i 1693, og i perioden blev flere hundrede dømt til døden for hekseri. I dag betragter vi en ”heksejagt” som lovløs forfølgelse, men i datiden foregik det fuldstændig efter loven. For at blive dømt som heks skulle man kendes skyldig ved flere retssager, og der blev indkaldt mange vidner.
På værkstedet skal vi snakke om hvad det egentlig vil sige at være ”en heks”. Derefter arbejder vi med at se på de love, der gjorde det til en forbrydelse. Vi kommer også til at se nærmere på nogle eksempler på ”forbrydere”, der blev dømt for hekseri og deres retssager. Afslutningsvis vil vi diskutere nutidige forklaringer på hvorfor man jagtede hekse.
Stop forbrydelsen – men til hvilken pris?
Vi undersøger, hvordan kunstig intelligens bruges til at forudsige kriminalitet, og hvilke etiske dilemmaer der opstår, når teknologi får indflydelse på menneskers liv.
Flere politistyrker anvender datadrevne systemer til at forudsige, hvor nye forbrydelser sandsynligvis vil ske. Teknologien kan hjælpe med at forebygge forbrydelser, men den kan også virke uretfærdig og give en følelse af at blive overvåget.
Vi ser uddrag af en dokumentar, der viser, hvordan forudsigende politiarbejde fungerer i praksis. Vi oplever via en simulering, hvordan beslutninger baseret på data kan skabe skæve resultater. Til sidst taler vi om, hvordan man kan bruge kunstig intelligens på en fair og fornuftig måde til at bekæmpe kriminalitet.
Oplæg af: Per Fack
Fag: Informatik
Fucking Hooligans
Vi vil i dette værksted se nærmere på nogle af de forbrydelser, der foregår i tilknytning til store sportsevents.
Optøjer fra fanatiske, voldsparate ballademagere var allerede et kendt fænomen blandt tilskuerne til antikkens største idrætsbegivenheder. I dag er det først og fremmest knyttet til den moderne fodboldkultur med kæmpe politi-indsatser og enorme samfundsmæssige omkostninger til følge.
Vi vil undersøge:
- Hvorfor hooligans opfører sig voldeligt og går mere op i organiserede slagsmål end i selve kampen?
Oplæg af:
Erik Pold
Fag:
Idræt
- Hvorfor bliver hadet og krigen mod de rivaliserende fangrupperinger omdrejningspunktet for disse grupper?
- Hvordan forsøger vi som samfund at håndtere hooligangrupperingernes forbrydelser, hvad er det for løsninger myndighederne tilbyder?
Vi skal skrive slagsange og udkæmpe små (ikke omklædningsnødvendige) kamplege på klassen.
Oplæg af:
Susanne Bejer
Fag: Oldtidskundskab
Fadermord og incest
– skyld, ansvar og skæbne
Hvorfor fascineres og chokeres vi stadig af antikkens udsagn om menneskenes vilkår og overvejelser om skæbne i forhold til den frie vilje eller bare tilfældigheder?
Et dilemma, som kong Ødipus og hans familie tvinges til at forholde sig til. Kan der trækkes overraskende paralleller til vores moderne verden, eller er myten interessant nok i sin egen ret?
Den græske forfatter Sofokles skrev imellem 430 og 425 f.Kr. et skuespil, der bygger på myten om Ødipus, en afholdt konge med styr på sit rige, sit liv og med en vellykket familie. Alligevel viser det sig, at han har begået forfærdelige – og uundgåelige forbrydelser, som han må stå til ansvar for. Hvilke fejl har han begået, hvis nogen? Er der formildende omstændigheder? Ifølge skæbnen, guderne og Sofokles ingen.
Vi skal læse korte uddrag af den berømte tragedie og følge opklaringen trin for trin, indtil den frygtelige sandhed kommer frem. Undervejs præsenteres oldfaglige begreber på basis af Aristoteles’ teorier om det velfungerende drama, og der gives bud på perspektivering.
I grupper laver vi en storyboard med kreative materialer efter eget valg.
Lille spejl på væggen dér:
Hvad Disney-skurke afslører om os selv?
Gennem analyse af ikoniske tegnefilmsskurke fra Disneys guldalder (1937-1959) og renæssance (1989-1999) undersøger vi, hvilke karaktertræk og værdier de har til fælles, og hvorvidt skurkene fungerer som spejlbilleder af deres tid.
Mange af os er sikkert vokset op med Disney-skurke i bøger og på film; disse farverige, excentriske og småfjollede figurer, der stjæler rampelyset i mange scener. Tit er det måske netop skurkene – den teatralske havheks og den spejlfikserede dronning –, som vi særligt husker efter filmen, mens heltene står tilbage som mere anonyme figurer.
Modulet indledes med et kort læreroplæg, hvor centrale begreber, epoker i Disney-historien samt en fælles analysemodel præsenteres, hvorefter eleverne parvis analyserer og sammenligner udvalgte Disney-skurke.
Oplæg af: Martin Gyldenlev Andersen
Fag: Engelsk
Hvis du virkelig mener detså sig det med blomster
Findes der planter i Danmark som kan bruges til at slå mennesker ihjel?
Flere dyr er ret farlige - man kan blive bidt af en slange, en malariamyg, en haj… Svampe kan også være farlige, hvis man spiser dem. Det kan ske ved uheld eller uforsigtighed, men nok ikke så tit med vilje…
Hvis man virkelig - helt med vilje - gerne vil af med nogen, så er planter brugbare. Planter står stille, og de kan nemt fanges og gemmes til senere. Mange planter er dødeligt giftige, og flere har en lang forhistorie med giftmord på samvittigheden.
Oplæg af:
Thea Kristiannsen
Fag: Biologi
Vi skal her se på danske forhold - er der noget at komme efter med hensyn til decideret farlige planter? Der er spoiler alert for filmen ’Journal 64’, og I skal være med til at kåre Danmarks mest slagkraftige forbryder-plante!
Oplæg af: Angelina Kehlet
Fag: Engelsk
Investigating Detectives:
Creative Writing and the Art of Interpretation
Hvordan ser en detektiv egentlig ud, når du selv får lov til at skabe den? Og hvad kan en detektivfigur afsløre om den måde, vi forstår og fortolker verden på?
Fra Sherlock Holmes til nutidens tv-serier og film har detektiven været den, der samler spor og finder mening i det kaotiske. Vi skal lege med den figur og undersøge, hvordan vores idéer om detektiven påvirker de historier, vi oplever og fortæller.
I dette værksted skal du selv opfinde og skrive om en detektiv på engelsk og derefter fortolke en andens figur. Undervejs opdager du, hvordan små detaljer kan danne store helheder, og hvordan vores egne forforståelser styrer den måde, vi læser på. Resultatet bliver både kreativt og analytisk – en kombination af skrivning, fortolkning og refleksion.
Livet som fængselsbetjent
Hvordan er det at arbejde som fængselsbetjent, og hvilke udfordringer følger med rollen som både menneske og myndighed?
Vi vil på dette værksted undersøge hvordan fængslerne i Danmark fungerer, og hvilke etiske dilemmaer der kan opstå i mødet med de indsatte.
Danmarks Fængslers overordnede mål er at begrænse kriminalitet. Som fængselsbetjent er man både autoritet og menneske. I hverdagen har man ansvar for ro og orden på afdelingen, grænsesætning og håndtere de konflikter, der opstår mellem de indsatte og mellem de indsatte og personalet.
I dette værksted skal du:
1. Besøge Kriminalforsorgens event-lastbil, hvor du med VR-udstyr får mulighed for at opleve danske fængsler indefra, se en virkelighedstro fængselscelle og se hvordan de indsatte lever og bor til hverdag inde bag murene.
Oplæg af:
Jeanette Christensen
Fag: Psykologi
2. Arbejde med virkelige cases sammen med en fængselsbetjent og diskutere etiske og menneskelige dilemmaer fra fængslets verden.
NB.
Varighed: 2 moduler. Hvis du vælger dette værksted, skal du kun have to andre værksteder.
Oplæg af:
Pawel Preiss
Fag: Matematik
DNA-beviser
Vi vil undersøge validiteten af DNA-beviser
Siden i hvert fald 90’erne er DNA beviser blevet brugt i diverse retssager. De er blevet brugt til at bevise den anklagedes skyld, mens de andre gange er blevet brugt til at bevise, at en uskyldig er blevet dømt. Men hvor sikre er disse beviser egentligt?
Undervisningen vil foregå som en veksling mellem teori, småforsøg, pararbejde og opgaveregning. Vi vil komme ind på sandsynlighedsregning på indledende niveau, herunder introduktion til Bayes’ formel.
Der kræves ingen specielle faglige forudsætninger, dog er en vis indsigt i brøk- og procentregning en fordel.
Meta Murder Mystery:
Who Killed the Sweet Potato?
Hvad sker der med den klassiske og genkendelige krimigenre, når mordgåden
ikke blot handler om “hvem der gjorde det” – men også om, hvordan selve fortællingen bliver fortalt?
I et afsnit af den amerikanske komedieserie ”Community” (Dan Harmon, 2012) har en studiegruppe fået slået deres søde kartoffel ”ihjel”, som de brugte til et biologieksperiment (nogen har trampet på den…). Nu skal de så undersøge mysteriet og finde ”morderen”.
Oplæg af:
Rasmus Wilki Møldrup
Fag: Engelsk
Dette værksted undersøger, hvordan tv-serien leger med seernes forventninger til en klassisk krimi ved at udfordre og manipulere både genrekonventioner og fortællestil. Baseret på en kort teoretisk gennemgang af begreber som ”metafiktion”, ”parodi” og ”postmodernisme” arbejdes der her primært med analyse - både af afsnittets indhold og form.
Obs*: Værkstedet foregår på dansk.
TIRSDAG ONSDAG TORSDAG
25. november
08.10 - 08.15 Fraværstjek
08.20 - 09.00 Velkomst og intro-oplæg
26. november
08.10 - 09.15 Mulighed for at besøge fængselsbetjentenes vogn
09.15 - 10.40
Værksted 1
11.00 - 11.05 Fraværstjek
11.10 - 12.00 Oplæg v. Charlotte Kappel (kriminalpsykolog)
09.15 - 10.40
Værksted 3
11.00 - 11.05 Fraværstjek
11.10 - 12.00 Oplæg v. Martin Worm-Leonhard (kriminalteknik og retskemi)
27. november
08.10 - 08.15 Fraværstjek 08.20 - 09.50 Oplæg:
10.10 - 12.00 Klassekonsulentoplæg + årgangsfokus på arbejde på klasserne
Klassekonsulentoplæg om opgaven på Videnskabsteori + klasserne
08.10 - 09.35
Færdiggørelse af fordybelsesaktivitet og fremlæggelser
09.55 - 12.00
Fremlæggelser inkl. pause
Frokost 12.00 - 12.30 Frokost
Arbejde på klasserne 12.30 - 13.15 Stamklasser: Evaluering + Afslutningsaktivitet 13.15 - 16.30 Fredagscafé
Oplæg tirsdag
Charlotte Kappel Kriminalpsykolog
Kriminel, eller bare dum?
Man ved da altid hvornår man skal trække sig, fordi nu er det bare blevet dumt?
Nej? Ja, så er du ikke den eneste. Faktisk er perioden fra du er 15 år til 25 år rigtig svær at styre, fordi vi ofte kan komme i situationer, hvor vores omgivelser tror vi har styr på det hele – eller tror vi har styr på ingenting.
Det er faktisk ikke helt ved siden af.
Hvad hvis du nu ikke er den der gør noget, men bare følger med? Lad os tage en snak om gråzonerne.
Her går vi ind i et par sager, hvor unge er kommet i problemer, fordi de valgte forkert.
Oplæg onsdag
Martin Worm-Leonhard
Cand. Polyt. på Retsmedicinsk Institut, SDU
Kriminalteknik og retskemi
Hvis man ser CSI eller en af de mange lignende serier, er man jo nok næppe i tvivl om naturvidenskab er en vigtig del af moderne politiarbejde, i form af eksempelvis retsmedicin, retskemi, antropologi og kriminalteknik.
I dette foredrag vil jeg forsøge at skabe et overblik over hvad virkelighedens kriminalteknikere, retsmedicinere og retskemikere foretager sig i forbindelse med drab, forgiftninger, personfarlig kriminalitet, misbrug og misbrugsstoffer — naturligvis krydret med relevante eksempler og røverhistorier.
Oplæg torsdag
Emil fra Café Exit
Tidligere indsat
Emil kommer og deler sin fortælling om et liv med stofmisbrug og narkokriminalitet, og hvordan ønsket om være en del af et fællesskab førte ham ind i organiserede narkomiljøer som teenager. Han vil fortælle om, hvorfor han endte i fængsel, og hvad der til sidst hjalp ham ud af kriminalitet. I dag arbejder han med unge for at forebygge misbrug og kriminalitet.
Krigens regler
Krig – den største forbrydelse mod menneskeheden?
Hvert år dør tusindvis af mennesker i væbnede konflikter over hele verden. Sådan har det altid været, men i de senere år er krigen rykket tættere og tættere på Danmark. Konflikterne når vores medier, vores prepper-skabe og måske vores tanker i stadig højere grad.
Men hvilke regler gælder i krig? Hvordan er du beskyttet i en krigssituation – som civil, som soldat eller som humanitær hjælpearbejder? Og giver det overhovedet mening at opstille regler for krig? Hvis reglerne virkede, så ville vi vel ikke høre om krigsforbrydelser, som det sker i mediedækningen af krigen i Ukraine og i Gaza.
Oplæg af:
Signe Mortensen
Fag: Historie
I dette værksted undersøger vi kort den historiske baggrund for krigens regler, og vi sætter os ind i, hvilke regler for krig der gælder i dag. Vi skal arbejde med den interaktive film If war comes to you, hvor du gennem øjnene på en civil, en soldat og en humanitær hjælpearbejder oplever nogle af de dilemmaer, som opstår, når krigen kommer.
I et afsluttende perspektiv inddrager vi nogle af de nuværende krige og konflikter, hvor krigens regler ikke overholdes, og der i stedet (måske) er tale om krigsforbrydelser.
Banditternes blæk
En teoretisk og praktisk undersøgelse af stil og symbolik i fængselstatoveringer
Vi skal prøve at forstå og kategorisere, hvilke stilarter/ udtryk og hvilken symbolik der er knyttet til forskellige typer af fængselstatoveringer og den krop og kontekst, de optræder i.
Tatoveringer er stort set blevet mainstream, men der er stadig en niche, hvor tatoveringerne spiller en særlig rolle som en identitetsmarkør i en særlig kontekst. Det handler om de særlige koder og symboler, som tatoveringer repræsenterer, når de optræder på kroppene hos indsatte i fængsler. Her er tatoveringer ikke kun kropsudsmykning, men derimod en markering af den indsattes status, plads i hierarkiet samt loyalitet og tilhørsforhold. Ofte rummer tatoveringerne også en historie eller et tegn på, hvilken forbrydelse man har begået, eller hvilken dom man har fået.
Oplæg af: Ole Mortensen
Fag: Billedkunst
Workshoppen kombinerer teori, analyse og praksis, dvs:
Teori: Overblik over forskellige stilarter og tatoveringernes symbolske funktion og betydning, fx på baggrund af de forbrydelser, de har begået (fx tear drop, spiderweb, five dots mm.)
Analyse: Hvad karakteriserer de forskellige tatoveringsstilarters form, farve, stil, tekst og symbolik, samt placering på kroppen?
Praksis: Du skal designe en fængselstatovering med baggrund i din viden om stil/udtryk og symbolik. Vi printer tatoveringen på et særligt papir, så du får mulighed for at bære (påklistre) tatoveringen på din krop i ugen med vidensfestivalen (tatoveringen holder ca. 2-3 dage).
Hvordan skal samfundet straffe, når forbryderen ikke
er tilregnelig?
Vi undersøger, hvordan samfundet håndterer mennesker, der er så farlige, at de ikke kan leve frit – men som heller ikke kan straffes som andre.
Gennem DR-dokumentaren De særligt farlige kommer vi tæt på hverdagen på Kofoedsminde, en sikret institution for udviklingshæmmede lovovertrædere. Vi ser på, hvad straf egentlig er, og hvilke dilemmaer der opstår, når forbryderen er kognitivt udfordret og måske faktisk ikke kan tage ansvar for sine handlinger.
Oplæg af:
Maja Kieffer Pedersen
Fag: Samfundsfag
Vi arbejder med klassiske straffeteorier og bruger dem til at analysere skæbnerne i filmen. I grupper udarbejder vi et forslag til ”den gode dom”, hvor vi tager stilling til, hvad der er retfærdigt, og hvilken straffeteori samfundet handler ud fra. Undervejs reflekterer vi også over, hvordan dokumentaren fungerer som kvalitativ empiri, og hvordan denne metode kan skabe viden om kriminalitet og samfund.
Oplæg af:
Kristian Koren Mouritzen
Fag: Idræt
Sportswashing
Kan sport vaske blod af hænderne?
Er Cristiano Ronaldo i virkeligheden ikke bare en reklamesøjle for et forbryderisk Saudi Arabisk regime, der køber sig til respekt med blodpenge? Og er LeBron James og andre NBA-stjerner ikke medskyldige i menneskerettighedskrænkelser og andre forbrydelser, når ligaen spiller kampe i Abu Dhabi?
I dette værksted undersøger vi begrebet ‘sportswashing’, hvor lande eller organisationer bruger sport og sportsstjerner til at forbedre deres ‘beskidte’ image og skjule forbrydelser og menneskerettighedskrænkelser.
Vi skal bevæge os en smule (dog ikke noget der kræver omklædning), og samtidig arbejde med videoer, cases, teorier og diskussioner ud fra konkrete eksempler og etiske dilemmaer, som eksempelvis Danmarks (dobbelmoralske?) deltagelse ved fodbold VM i Qatar, samt Viktor Axelsens flytning fra Danmark til Dubai.
Nürnbergprocessen
– forbrydelser mod menneskeheden
Hvordan kunne nazisterne under 2. Verdenskrig begå så voldsomme forbrydelser mod så mange mennesker?
Var det efterfølgende den rigtige straf, som de enkelte nazister fik for deres forbrydelser? Har man som individ altid en fri vilje til at sige fra? Og kan man bagefter bede om tilgivelse for frygtelige forbrydelser, som man selv har begået?
Nürnbergprocessen var en række retssager fra 1945-1949, hvor de sejrende allierede (USA, Sovjetunionen, Storbritannien og Frankrig) retsforfulgte ledende nazister for at være ansvarlige for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Vi vil i værkstedet undersøge, hvordan mennesker kan begå ondskab uden selv at opfatte det som ondt. Vi vil også undersøge, hvilken betydning forskellige etiske positioner og menneskesyn har i forhold til spørgsmålet om straf og skyld. Endelig vil vi se på begrebet tilgivelse.
Oplæg af:
Gitte
Breum Esbjørn
Fag:
Historie og religion
Vi skal arbejde med to cases i form af erindringerne fra en kommandant fra udryddelseslejren Auschwitz og en ung SS-officer på sit dødsleje. Vi skal forholde os kildekritiske samt benytte os af etisk argumentationsanalyse.
Er
der en kriminaltekniker gemt i dig?
Træd ind i efterforskningens verden og oplev, hvordan videnskab kan afsløre spor, som øjet ikke kan se.
Hvilke oplysninger skal der til for at fælde en forbryder? Og hvad kan efterforskerne afsløre gennem deres kriminaltekniske metoder?
Oplæg af:
Malou Bergmann
Madsen
Fag:
Kemi
I dette værksted skal vi anvende forskellige kriminaltekniske metoder, som indgår i kriminelle efterforskninger. Vi skal bl.a. undersøge, hvordan forskellige typer af spor på et gerningssted kan hjælpe med at afsløre gerningsmanden. For hvordan kan selv de mindste, tilsyneladende uskyldige spor bidrage til opklaringen af en forbrydelse?
Værkstedet er primært undersøgelsesbaseret med hands-on aktiviteter, hvor vi skal gå analytisk til værks i form af små kvalitative forsøg inden for kemiens verden. Du behøver ingen forkundskaber i kemi – blot nysgerrighed og lysten til at udforske!
Forbrydelsens lyd
I denne workshop skal vi undersøge, hvordan forbrydelser lyder.
Med udgangspunkt i forskellige krimi TV-serier skal vi undersøge, om der findes nogle særlige kendetegn for hvordan krimi TV-serier præsenteres musikalsk. Kan man høre i introen at der er tale om forbrydelser og kriminalitet?
Med udgangspunkt heri skal vi selv være kreative og selv lave et soundtrack til en TV-serie. Enten ved brug af traditionelle instrumenter, lave et track på computeren eller bruge AI.
Kun kreativiteten sætter grænser.
Oplæg af: Søren Garsdal Rasmussen
Fag: Musik
Kan vi nå at fange forbryderen?
Hvorfor skal efterforskere altid mærke på kaffekopper på gerningssteder? Hvordan kan kaffens temperatur bruges til at tidsfastsætte en forbrydelse?
Offeret efterlod en kop kaffe. Vi skal undersøge hvordan detektiven kan bruge temperaturen på kaffen til at anslå, hvornår forbrydelsen fandt sted.
Vi skal se på hvordan temperaturen af kaffen ændrer sig med tiden. Har temperaturen i rummet betydning? Hvilken betydning har koppen? Hvordan kan vi teoretisk forklare, hvad der sker?
Oplæg af:
Michael Besser
Fag: Fysik
Vi skal udføre forsøg og ud fra disse lave temperaturkurver. Ud fra kurverne skal vi tidsfastsætte en kop kaffe ud fra dens temperatur.
Forudsætninger: Ingen faglige forudsætninger, men gerne lyst til at undersøge og blive en lille smule overrasket!
Oplæg af:
Elisabeth Christensen
Fag: Engelsk
The Beautiful Dead Woman trope
Vi kommer til at undersøge, hvad der sker, når kvinder dør. Skal man være smuk selv i døden?
Kender du Emilie Meng? Madeleine McCann? I film, bøger og avisartikler bliver døde kvinder ofte fremstillet på samme måde: ”hun var så smuk”, ”hendes liv var for kort”, ”hun havde potentiale”. Særligt smukke, hvide kvinder gives en form for tragisk glans, som andre ofre ikke får. Deres kroppe iscenesættes, så de udstråler både skønhed og lidelse. Hvorfor sker det, og hvorfor ser vi det næsten aldrig med døde mænd?
En trope er narrativ konvention – en type historie eller figur der gentages igen og igen i fortællinger. I undervisningen lærer vi om hvad en trope er, samt hvad præcis ”the beautiful dead woman trope” består af – altså hvad er det for en historie der fortælles, når kvinder dør?
Potentielle forbrydelser
Vi skal arbejde med den potentielle forbrydelse, hvornår er folk skyldige i en forbrydelse? Kan og bør man anholde folk, der endnu ikke har begået en forbrydelse?
Vi skal se dele af et afsnit af ’Person of Interest’ fra 2011, samt klip fra dokumentaren ’Terms and Conditions May Apply’ fra 2014.
Igennem arbejdet med denne empiri skal vi undersøge fiktionens bud på den potentielle forbrydelse, samt hvad der helt konkret foregår i virkeligheden. Denne gang overgår virkeligheden også fantasien.
Oplæg af: Tommy Kehlet
Fag: Engelsk
Metoder bragt i spil:
• Retorisk analyse
• Nykritik
• Ideologikritik
Oplæg af:
Mathilde Thorn
Ljungdahl
Fag: Fysik
Hvordan dræber man en russisk spion?
Vi kommer til at undersøge hvordan man kan slå en russisk spion ihjel med radioaktive stoffer. Dette gør vi ved at blive klogere på hvordan forskellige former for radioaktiv stråling virker samt lave forsøg hvor vi tester de forskellige former for stråling.
I 2006 døde Alexander Litvinenko, som var en afhoppet tidligere russisk spion efter et forretningsmøde med to russere. Man fandt efter hans død ud af at han var død af strålingsforgiftning fra det radioaktive materiale Polonium 210, som er et af de allermest skadelige stoffer vi har for menneskekroppen. Dog udsættes vi alle for det i vores hverdag uden dødelige konsekvenser. Hvordan kan vi overleve eksponeringen af Polonium 210, når Alexander Litvinenko ikke kunne? Det skal vi finde ud af.
Vi vil starte med at blive klogere på de forskellige former for radioaktiv stråling, samt hvad der adskiller dem, og hvilke parametre der gør dem hver især farlige.
Derudover vil vi snakke om hvordan Polonium 210 kunne være så fatalt for Alexander Litvinenko, når det ikke er det for os i vores dagligdag. Sidst vil vi gennem eksperimenter teste de forskellige former for stråling, og derved finde ud af hvordan man kan slå en russisk spion ihjel, og selv overleve uden strålingsskader.
