Byg Bæredygtigt Kapitel 1

BYG BÆREDYGTIGT MED TRÆ, GENBRUG OG NØJSOMHED

En personlig fortælling om at føre gamle drømme ud i livet

LINDHARDT OG RINGHOF

114871_Signe-Byg-Body.indd 1

1

13/02/15 13.22

TIDSLINJE

Drivhuset og skurene blev opført i marts og april.

Overtagelse 1. september i solskin.

Planlægning med arkitekten i løbet af vintermånederne.

Roof ?

?

5500

Roof 5500

Level 1 ?

?

2925

Level 1 2925

GF ?

?

725

GF 725

terrain ?

?

0

terrain 0

Elevation West

Roof ?

?

5500

Roof 5500

Level 1 ?

?

2925

Level 1 2925

GF ?

?

GF

?

terrain

725

725

terrain ?

0

0

Elevation East

1 : 50

1 : 50

PROJEKT Brombærhuset - privat sommerhus Kirsebærvænget 5, Holløse 3210 Vejby. Matrikel nr. 1cq BYGHERRE Signe Wenneberg Henrik Hertz Vej 25 ϮϵϮϬ ŚĂƌůŽƩĞŶůƵŶĚ Tlf. 21 43 54 63

ARKITEKT erikjuul - architects tŝůĚĞƌƐŐĂĚĞ ϱϭ 1408 København K Tlf. 29 64 95 96

INGENIØR -

REVISION -

MÅL 1:50

DATO 10.05.2014

LANDSKAB

TEGNING ØST-VEST FACADER

APRIL

MARTS

FEBRUAR

JANUAR

DECEMBER

NOVEMBER

OKTOBER

SEPTEMBER

Masser af vognlæs jord til at udjævne grunden kom i løbet af april, som var varmere end nogensinde.

Der var for varmt til frokost i drivhuset i påsken, hvor det var sol og sommer, og vi måtte rykke ud.

Nedrivning 1. november i støvregn.

Første spadestik til punktfundamenterne til det nye hus den 28. april.

4

114871_Signe-Byg-Body.indd 4

12/02/15 08.59

Byggeriet med træ i gang den 20. maj i fuld sol. Det fortsatte med sol, sol og sol hele sommeren og på alle arbejdsdage.

Undtagen netop da der var rejsegilde på grundlovsdag den 5. juni, hvor det var silende regn.

Aflevering 9. oktober i varm sol.

NOVEMBER

OKTOBER

SEPTEMBER

AUGUST

JULI

JUNI

MAJ

De gamle skure blev fjernet i starten af august. Jeg opdagede, at der hvor garagen havde været, var der måske den bedste solskinsplet i hele haven.

Indkørslen blev lavet omkring 1. oktober, da byggematerialerne endelig var væk.

Arbejdet med haven kunne gå i gang.

Huset blev lukket i september.

Housewarming 1. november – hvor solen stadig skinnede. Det var 17 grader om dagen og aftenen var lun nok til, at nogle sad ude på terrassen.

5

114871_Signe-Byg-Body.indd 5

12/02/15 08.59

6

114871_Signe-Byg-Body.indd 6

12/02/15 08.59

FORORD We shape our buildings and our buildings shape us.

Sir Winston Churchill

Jeg har brugt et år af mit liv på at bygge et hus. Det har været hårdt. Det har været varmt.

Det har været koldt. Det har været frustrerende. Det har været dyrt. Det har været ensomt.

Det har været skægt. Det har været lærerigt. Ville jeg gøre det igen? Ja. Vil jeg opfordre andre til at gøre det samme? Ja. Tror jeg på, at vi kan ændre verden ved den måde, vi bygger på? Ja. Mere end nogensinde så tror jeg, at det er her, vi skal tage fat. Vi forbrugere af byggematerialer og af boliger – vi, der har mulighed for at sætte vores præg på, hvordan man bor i de her generationer – vi, der kommer til at efterlade huse til de næste generationer, vi skal tage nogle valg. Og vi skal gøre det nu. Det kan ikke vente.

At bygge bæredygtigt er noget, vi alle kan gøre. Om vi er kvinder, mænd, enlige eller par. Her er noget, vi kan kaste os over. I en verden, hvor det er besluttet, at alle huse og alle bygninger skal være CO2-neutrale i år 2050 som en del af den store plan for, hvordan vi skal overleve her på kloden.

At bygge er dejligt konkret. Det ved man, når man har set byggeriets magi for sine øjne. På min grund var der i løbet af året, der gik, først et vildnis og et gammelt hus, så et nedrevet hus, så en tom grund, så en rejst konstruktion, så et færdigt hus og til sidst et indrettet beboeligt hus med lys og mennesker i. Det er vildt at være vidne til den slags håndgribelige mirakler i en tid, hvor mange af os ikke flytter rundt på andet end små tegn på skærme dagen lang, mens vi analyserer og kommunikerer. Og når dagen er omme, kan vi ”symbolanalytikere” ikke se, at noget har gjort nogen forskel. Der er noget urmenneskeligt godt ved at komme ud i praktikernes verden og møde kloge hænder, der kan deres kram, og se bygninger, der rejser sig i træ og tømmer foran os. Sådan som vores forfædre – vikingerne – har set bygninger rejse sig i træ og tømmer.

7

114871_Signe-Byg-Body.indd 7

12/02/15 08.59

8

114871_Signe-Byg-Body.indd 8

12/02/15 08.59

Jeg har opdaget, at det i dag har en enormt stor effekt, at vi bruger træ, træ og træ, når vi bygger. At vi tænker vores byggerier mere nøjsomme i forhold til kvadratmeter, og at vi løfter dem op på pæle af hensyn til vandmængder fra oven. At vi holder op med at bruge de byggematerialer, der har et sort CO2-regnskab og i stedet går over til de grønne. At vi efterspørger mere genbrug – også i vores huse. Og at vi køber en gammel sofa, når vi har brug for en ny.

Jeg kalder det bæredygtig boligindretning og forklarer om cirkulær økonomi (økologisk, holistisk økonomi) senere i bogen. Hvis vi er mange nok, der står af brug-og-smid-væk-ræset, så batter det noget. Hvis vi er nok, der agerer mere bæredygtigt, så giver det en stor effekt.

Så kan vi ændre verden sammen.

Just try to change your slice of the world and the rest will follow.

USA’s FN-ambassadør Samantha Power, 2014

Det har været en mellemting mellem rædselsfuldt og fantastisk at bygge et hus, der (ikke mindst til min egen store overraskelse) endte med at blive EU’s og måske verdens første FSC-certificerede, hundrede procent træbaserede hus på pæle.

Der har været mange dage, hvor jeg følte, at jeg havde fået bank med et hus.

Men jeg – og de mange dygtige håndværkere, der hjalp mig med at bygge – kom i mål. Som sportsstjernerne siger: Hvis du kan drømme om det, så kan du gøre det. Med endnu et udråb fra sportens verden vil jeg sige ”just do it!”. Er der egentlig noget at være bange for? Er der egentlig noget, der er sjovere end at bygge en hule i skoven? Eller et hus på prærien, ligesom Laura Ingalls’ familie gjorde? Er der egentlig noget, der er vigtigere end at bygge et bæredygtigt hjem, et stressfrit helle, hvor vi og vores familier kan leve og ånde og samle kræfter? Det er også bæredygtighed for mig. Så bare gør det: Byg bæredygtigt. Held og lykke med det!

Signe Wenneberg, 2015 signewenneberg.dk / sommerhusbyggeri.dk

9

114871_Signe-Byg-Body.indd 9

12/02/15 08.59

114871_Signe-Byg-Body.indd 10

12/02/15 08.59

114871_Signe-Byg-Body.indd 11

12/02/15 08.59

12

114871_Signe-Byg-Body.indd 12

12/02/15 09.00

I EN TID MED

KLIMAKRISE Hvordan vil vi bygge, hvordan vil vi bo?

Det oldgræske ord for hjem, hus og husholdning er ”eco” (eller i ældre stavemåde ”oikos”). ”Eco-logy” eller på dansk ”økologi” er et ord, der blev opfundet af den danske botaniker Eugenius Warming i slutningen af det nittende århundrede. Warming var foruden en berejst eventyrer, forsker og professor også naturfredningsaktivist. Hans opfindelse af ordet var legendarisk, og det blev forstået som sammenhængen mellem levende væsener og omgivelser og miljø. Det synes jeg er enormt spændende. Sammenhængen mellem os levende mennesker og vores miljø og vores hjem. At vi ikke bare bruger vores hjem som tankstationer på vejen, men at vi bebor verden via det, vi bygger, og hvordan vi bor. Og at vi tager aktive valg, bygger aktivt, bygger med masser af holdninger til verden. Vi bebor verden via den måde, vi bor på, er der mange filosoffer, der har ment, herunder tyskeren Heidegger.

Men hvad skal vi så mene om, at det i dag er sådan, at vores huse, hjem og bygninger er de største miljøforurenere på denne planet? At de er ansvarlige for en langt større udledning af kuldioxid (CO2) hvert år end alle biler, lastbiler og fly tilsammen? Det er ikke særligt ”eco”.

Private husholdninger står i mange lande for op til en tredjedel af udledningen. Klimaforandringerne er massive. De går ud over os, vores habengut i kældre og vores efterkommere.

Men vi kan stoppe op her og nu og gøre en positiv forskel. Vi kan bygge og bo anderledes, mere ”eco”, så vi ikke belaster jordkloden med vores hjem. Vi kan gøre vores eksisterende hjem grønnere – via grønne forbedringer, grøn livsstilsomlægning og grønne holdninger til husholdning.

Vi kan genbruge byggematerialer, så der ikke skal skabes nye og nye og nye byggematerialer i en verden, hvor eksempelvis hele det gamle Detroit står hen som en spøgelsesby, komplet med teatre, banker, politistationer, skoler og etageejendomme med vinduer og døre, tagsten og mursten. Pil dog det hele fra hinanden, og byg noget nyt af det, så der ikke skal produceres mere i verden for at bygge nye byer. Der findes masser af innovation, vi kan lære af – ikke mindst af udviklingslandene – omkring bæredygtigt byggeri. Og i en verden med stigende urbanisering og befolkningstilvækst er der ikke én løsning, men mange, når det kommer til bæredygtighed.

13

114871_Signe-Byg-Body.indd 13

12/02/15 09.00

Hvor end vi bor i verden, må vi forsøge at anlægge et helhedsperspektiv og gøre boligmassen holdbar, robust og bæredygtig. Når vi bygger nyt – og det skal til, for meget gammelt skrammel er netop noget gammelt skrammel – så skal vi endelig ikke bygge dystre klimabekymrede beskyttelsesrum som modsvar på tidens klimakrise.

Vores svar kan også være lyst, venligt og nordisk som i ordet ”hygge”. Vi kan bygge hyggelige, helende og holistiske træhuse, der kan holde i flere hundrede år. Robuste og organiske huse, som dyr, børn og voksne igennem flere dekader vil blive opmuntrede af at komme i. Det er min drøm.

Det er, som om det med klimaet er blevet en smule elitært og abstrakt siden først det ene klimatopmøde, så det andet klimatopmøde. Hvor er vi forbrugere henne? Hvad er det, vi skal gøre? Hvad kan vi konkret gøre?

Alle skal med. Handling skal blomstre fra lokalmiljøer, byer og små lande. Løsningerne skal komme fra bottom-up (nedefraog-op) og ikke bare top-down (oppefra-og-ned). Små enheder, der går forrest, er vigtige fyrtårne og rollemodeller, der viser andre, at det er muligt at ændre den eksisterende kurs. Bottomup-initiativer fungerer som en fantastisk legeplads for nye idéer og politiske tiltag. Der er netop her, man kan bevise, at de skøre idealistiske idéer er mulige i virkeligheden.

Anthony Giddens, fra forordet til Dan Jørgensens bog Grønt Håb

14

114871_Signe-Byg-Body.indd 14

12/02/15 09.00

Der er næppe nogen tvivl om, at vi er nødt til at være smarte, når vi skal løse den opgave, det er, at hele verdens befolkning skal have mad, vand, energi og tag over hovedet, og det hele skal foregå nogenlunde civiliseret. Alle skal bo i noget, et hus af en art, der er bygget af et eller andet. Der er tale om en vild vækst i befolkningsantal og dermed også i boliger. Hvordan vil vi bygge? Hvordan vil vi bo?

Klimaændringer er et globalt fænomen. Vi indgår med vores valg og vores forbrug i en global sammenhæng. Vi er nødt til at foretage en række etiske valg som mennesker og som forbrugere. Hvis vi ikke finder ud af at forbruge på en grøn og bæredygtig måde, så kommer dette århundrede – og vores børns og børnebørns og oldebørns liv – til at være præget af ekstremt store klimaudfordringer, meget stor hunger på verdensplan og mange konflikter omkring knaphed på ressourcer. Sultne og tørstige mennesker med sultne og tørstige børn vil ikke respektere grænser og privat ejendomsret. De vil være dødligeglade med, om træer fældes, om søer udtørres, om truede dyr spises, om fredede træer forsvinder, og om de er med til at forurene fuldkommen uopretteligt. De vil i den situation også være ligeglade med, hvilke materialer deres tag over hovedet er lavet af, og om det er bæredygtigt. De vil i ly, og de vil have mad. Inden de dør af sult. De vil også brænde alt, hvad der kan brændes af, for at skaffe sig varme og mad, hvis de ikke har fået adgang til mere intelligente varmekilder.

Vi ser allerede de første klimakrige udspille sig i Afrika, hvor kampen om mad, vand og materialer er på liv og død. Der er lande, der ikke har fået regn i tre år. Mens vi andre har fået for meget. Og i Afrika, Kina, Pakistan og Indien ser vi, hvordan pigefostre, pigebørn og kvinder må lade livet (fordi de ikke får mad, ikke får lægehjælp), fordi familier prioriterer drenge og mænd, når der er mange munde at mætte. Menneskerettigheder er det første, der forsvinder, når der er knaphed.

Hvis vi vil overleve det her scenarie, synes jeg, at det giver sig selv, at vi skal holde op med at tale om mere vækst og mere forbrug. Vi må i stedet tænke sikkerhedspolitik sammen med klimapolitik, som vi må tænke sammen med nødhjælp som empowerment af græsrødder og små skovbrug (træer!) i fjerne egne. Empowerment er et ord, der endnu ikke findes i en dansk form, men som betyder: At give styrke til at selvstændiggøre, at gøre uafhængig, at gøre stærk og handlekraftig. Det lyder langhåret, men er det ikke, og jeg taler med stor indignation om det, fordi jeg har oplevet det helt ude i forreste række i klimakriseramte områder som Bangladesh eller Østafrika. Vi må støtte – ikke bare i form af, at vi uddeler gratis prævention, gratis grøntsagsfrø og giver mikrolån til selvhjælp – men også i form af fair handel, som det er, når vi forbrugere bevidst aftager fjerne, oprindelige folks bæredygtige varer (som FSC-mærket træ fra Afrika og Fairtrade chokolade fra Sydamerika). Og det har med byggeri at gøre, fordi klimaforandringerne er forårsaget af en global udvikling – vi må kaste os ind i en global løsningsmodel, hvis vi er optagede af at være med til at løse problemerne.

Vi kan ikke løse noget lokalt, vi er nødt til at have et større holistisk helhedsperspektiv. Hver gang vi forbruger noget. Og dermed også når vi bygger noget.

15

114871_Signe-Byg-Body.indd 15

12/02/15 09.00

Der er simpelthen ikke råd til, at vi fortsætter som nu. Vi skal blive meget bedre til at passe på vores ressourcer og ikke bare smide væk og overforbruge. Ellers får det alvorlige konsekvenser.

Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, 2014

IPCC’s nye ”Synthesis Report” er endnu et wake-up call til verdenssamfundet om, at vi må handle sammen hurtigt og aggressivt for at imødegå klimaforandringerne og afværge deres værste betydninger.

Statement fra Det Hvide Hus, november 2014

Nu er tvivlens tidsalder forbi, og det er kun handling, der tæller. Vi har rundet det hjørne, hvor man ikke længere kan debattere omfanget af klimaændringerne, eller hvad der skal gøres. Rapporten er vanvittig bekymrende læsning.

Klimaminister Rasmus Helveg Petersen til Ritzau, november 2014

16

114871_Signe-Byg-Body.indd 16

12/02/15 09.00

Vi har kun én planet. Vi har kun en begrænset mængde ressourcer. Antallet af mennesker på planeten er næsten tredoblet, siden jeg blev født, og hvert enkelt menneske beslaglægger flere ressourcer end dengang.

For første gang i menneskehedens historie har vi en helt afgørende selvstændig indflydelse på klodens udvikling – og potentielt dens overlevelse.

Når – og jeg siger ikke ’hvis’ – et par milliarder mennesker i Asien og Afrika rækker ud efter den livsform, vi har haft i Vesteuropa og Nordamerika, så kan man sige, to ting er sikkert: De kan ikke få den livsform, og vi kan ikke beholde den.

Vi bliver nødt til at indrette os på en anden måde. Ikke nødvendigvis en dårlig måde, en kedelig måde eller en sørgelig måde, men en anden måde.

Mogens Lykketoft om bæredygtighed i Politiken, november 2014 (lige inden det blev annonceret, at han tiltræder som formand for FN i New York)

17

114871_Signe-Byg-Body.indd 17

12/02/15 09.00

OVERTRÆK PÅ NATURENS RESSOURCER Før bogen bliver mere praktisk, er det vigtigt, at vi lige tænker lidt over baggrunden for, at jeg byggede et bæredygtigt hus. Der er jo gode grunde til, at jeg mente og mener, at det var så allerhelvedes vigtigt at forsøge at bygge verdens første FSC-certificerede bæredygtige træhus på klimaforandringsparate pæle.

Vores jordklode har afmålte naturlige ressourcer, og de ressourcer forbruges hurtigere og hurtigere. Næsten halvfems procent af verdens befolkning bor i lande, der kræver mere fra naturen, end deres egne økosystemer kan genskabe. Det er virkelig noget hø. Det kan man læse mange steder.

Jeg bliver altid ramt, når der hvert år kommer en dommedagsbulletin, der bekendtgør, at nu har vi brugt alle ressourcerne for i år, og at resten af årets forbrug derfor bare vil være ren overtræk. Vi plejer at have brugt alt, når vi når til oktober. I 2014 havde vi allerede overtræk i august. Det tidligste nogensinde.

Vi risikerer at undergrave vores velfærd, hvis vi bliver ved med at bruge klodens ressourcer flere gange på et år.

Miljøminister Kirsten Brosbøl Kilden er rapporten Living Planet Report (den seneste er fra 2014), som bliver udsendt af den internationale tænketank for bæredygtighed: Global Footprint Network .

Rapporten viser, at verdens befolkning på syv milliarder mennesker samlet set forbruger ressourcer svarende til mere end halvanden klode om året.

Overtrækket på naturen betyder, at vi bruger naturressourcer, som det tager jorden længere tid end et år at genoprette. Grænsen nås tidligere og tidligere, så hvert eneste år falder dagen for, hvornår vi går i natur-overtræk tidligere. Ifølge WWF betyder vores overtræk på naturens konto, at vi stifter det, man kan kalde økologisk gæld.

Den kommer til udtryk ved afskovning (der var den igen, det her har meget med byggeri at gøre), mangel på drikkevand, udpining og erosion af jorden, tab af biodiversitet og opbygning af CO2 i atmosfæren. Hvis vi ønsker, at også fremtidige generationer skal kunne nyde godt af jordens naturlige ressourcer, skal vi stoppe op og passe bedre på planeten. Der er kun den ene. Der er ikke nogen planet B!

18

114871_Signe-Byg-Body.indd 18

12/02/15 09.00

VI ER (STADIG) NØDT

TILFORATAT HANDLE LOKALT ÆNDRE GLOBALT Det velkendte slogan ”tænk globalt, handl lokalt” fremkom på en FN-konference i Stockholm allerede tilbage i 1972, der havde fokus på klima og bæredygtighed.

Også i 1972 var Dennis Meadows en af de fire forskere på Massachusetts Institute of Technology (MIT), der udarbejdede ”Grænser for vækst”. Rapporten har solgt 30 mio. eksemplarer verden over. Den har sat dagsordenen for den debat om væksten og dens grænser, som har kørt lige siden. Meadows har siden dengang virket som professor på bl.a. MIT og University of New Hampshire og har produceret en stribe rapporter, bøger og modelanalyser af den globale udvikling. Han er fuldkommen frisk. Men er stået af ræset. I dag tror han kun på ”resilience” – at vi må være robuste og klar, når næste store krise rammer. Nu dyrker han en selvforsynende køkkenhave sammen med naboerne i Durham, New Hampshire, på den amerikanske østkyst.

I 1987 kom Brundtland-rapporten, der for første gang satte ord på en fælles indsats for en mere bæredygtig verden. Rapporten hed egentlig ”Vores fælles fremtid”, men den kaldes Brundtland-rapporten efter kommissionens formand, den daværende norske statsminister, Gro Harlem Brundtland. Det var første gang, der blev sat fokus på global bæredygtighed. Rapporten var stilet til regeringerne, forretningslivet og først og fremmest de mennesker, hvis velfærd må være hovedmålet for miljø- og udviklingspolitik. Og det blev fastslået, at ”bæredygtighed angår hele verden, både rige og fattige samfund. Begærlighed og kapløbet om større profit betragtes som årsagen til størstedelen af verdens ikke-bæredygtige udvikling”. Vores forståelse af bæredygtighed, som vi kender ordet i dag, stammer fra denne rapport:

En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.

19

114871_Signe-Byg-Body.indd 19

12/02/15 09.00

Definitionen uddybes:

Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig – til at sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov.

Jeg er altså vokset op i en tid med frygt for, hvordan det skal gå med klimaet. Og det er ikke blevet spor bedre, nu hvor jeg selv har store børn. De vokser også op i en tid med en mere end nogensinde velbegrundet frygt for, at jorden går under, fordi temperaturen stiger, vejret går amok, vandstanden stiger, lande bliver oversvømmet, og de menneskeskabte klimaforandringer er uoverskuelige.

I efteråret 2014 kom så den seneste store FN-afhandling, ”Climate Change 2014”, fra FN’s Klimapanel (IPCC). Den sammenfatter den nyeste viden om Jordens klima og den globale opvarmning. Vi skal stadig tænke globalt og handle lokalt.

Rapporten konkluderer, at der skal handles nu for at sænke CO2-udledningen, hvis vi skal undgå meget voldsomme naturødelæggelser i fremtiden. Vi skal spise anderledes, transportere os anderledes, bruge energi anderledes, forbruge anderledes, og så skal vi bygge anderledes. Det kan godt lade sig gøre at ændre vaner. Men det skal være nu.

20

114871_Signe-Byg-Body.indd 20

12/02/15 09.00

Det her er baggrunden. Jeg bygger mit hus, ikke bare på jorden og på byggegrunden, men også på de mange rapporter jeg er vokset op med og i den samfundsudvikling, der hersker nu. Ingen af delene er opmuntrende at aflæse.

Jeg tænkte da også mange gange, da jeg begyndte at bygge, at huset, der er i træ, og som står på pæle, så det løfter sig over, hvad der nu måtte komme af ekstremregn, kunne fungere som min tryghed, som min ”ark” i en bekymrende uoverskuelig klimakritisk tid.

Jeg ønskede mig et sted, hvor jeg kunne overleve alting.

Også ekstremregn, finanskriser, klimakriser, rygproblemer, alderdom og mærkeligt vejr. Mon ikke de fleste ønsker sig det samme? Verden har i hvert fald brug for, at vi handler anderledes, bygger anderledes og skaber forandringerne nedefra.

Her ses hvordan det er en kæmpe fordel, at huset er hævet på pæle. Vandet sjasker i store pytter under huset og ville hvis ikke huset var hævet - stå i kælder eller op ad hus. Nu er det bare under huset. De tre sorte klodser er faskiner, der nu er gravet ned på grunden mod nord, for at suge vandet til sig. En god løsning, til at lede vandet væk.

21

114871_Signe-Byg-Body.indd 21

12/02/15 09.00

HOUSEWARMING

GLOBAL

WARMING • Hvert af de seneste tre årtier har sat rekord som det varmeste siden 1850 • Siden 1880 er Jordens gennemsnitstemperatur steget 0,85 grader • I perioden 2016-2035 stiger Jordens temperatur med stor sandsynlighed 0,3-0,7 grader • Omkring 2050 vil omfanget af klimaændringerne i høj grad afhænge af, hvad vi gør nu • Hedebølger vil med stor sandsynlighed blive hyppigere og længere, og ekstrem nedbør bliver mere hyppig og intens i mange regioner • Fra 1971 til 2010 blev over 90 procent af den akkumulerede energi opsuget af oceanerne, som er blevet varmere helt ned til 700 meters dybde • Vandspejlet i verdenshavene vil stige med mellem 26 og 82 centimeter frem mod 2100.

Men stigningen bliver ikke jævnt fordelt på kloden • Udbredelsen af havis i det arktiske område er fra 1979 til 2012 blevet mellem 3,5 og 4,1 procent mindre pr. årti. Arktis kan være helt uden sommerhavis i 2050 • Koralrev og polare økosystemer er mest sårbare over for det ændrede klima. Kyster og lavtliggende områder er i fare på grund af havstigninger, som fortsætter i århundreder • Koncentrationen af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren er nu højere end på noget tidspunkt i de foregående 800.000 år • Den stadigt voksende udledning af CO2 øger sandsynligheden for voldsomme, omfattende og irreversible virkninger for mennesker og økosystemer • Udbyttet af vigtige kornsorter som hvede, ris og majs vil falde som følge af klimaforandringer og skabe usikker fødevareforsyning i fremtiden

22

114871_Signe-Byg-Body.indd 22

12/02/15 09.00

• Klimaændringer fører til flere sygdomme i de fattigste udviklingslande. De vil også påvirke økonomisk vækst negativt og føre til, at store folkegrupper begynder at vandre • Der er dog mange måder at få CO2-udslippet ned på. IPCC anbefaler både vedvarende energikilder som sol og vind, men også atomkraft og CCS (CO2-lagring i undergrunden) • Hvis vi skal nå målet om at begrænse global opvarmning til to grader, skal CO2-udledningen skæres 40-70 procent i perioden 2010 til 2050. Omkring 2100 skal den være nul • Flere sygdomme, nedsat produktivitet og underernæring vil især ramme de fattige, allerede udsatte dele af verdens befolkning • Fortsætter udledningerne, vokser udsigten til ”alvorlige, gennemtrængende og uigenkaldelige konsekvenser for mennesker og økosystemer” – fastslår FN’s klimapanel • Det tog 140 år at opbruge to tredjedele af menneskehedens CO2-budget. Nu er der et råderum på 1.000 mia. ton tilbage – det vil med dagens udledningshast på omkring 40 mia. ton pr. år være opbrugt om cirka 25 år. Og hvis de senere års stigningstakt i fossilt energiforbrug og CO2-udledning fortsætter, så er budgettet brugt hurtigere. Set i lyset af det, synes jeg faktisk, at det er en skandale, at der stadig tales om ”mere vækst” (ment som mere industriel vækst) og at der bruges grimme ord som ”at vækste”. Det er det sidste verden har brug for Kilde: Climate Change 2014, FN’s Klimapanels femte synteserapport. Der ligger mere end 30.000 videnskabelige artikler og flere tusind forskeres arbejde bag rapporten. Desuden: Ritzau / Politiken / Information.

Med taknemmelighed bragt med tilladelse fra Wullfmorgentaler (Copyright).

23

114871_Signe-Byg-Body.indd 23

12/02/15 09.00