Thomas Helmig - læseprøve

Page 16

gamle billeder fra ferier, for hver enkelt af de her plader repræsenterer en vigtig periode for mig. Jeg fulgte meget tæt med i, hvad der skete med Gasolin’. Musik var som sagt min eneste rigtig store interesse, og Gasolin’ var sammen med Dylan de første, som jeg kastede min kærlighed på. Og Gasolin’ var jo på dansk, så det var ligesom lidt tættere på – man kunne høre dem live i Vejlby Risskov Hallen eller Auning Hallen. Jeg har slidt hvert af deres album helt ned.” Både på sit debutalbum og sit senere danske hovedværk, Vejen væk, indspiller Thomas Helmig da også et gammelt Gasolinnummer i en ny fortolkning. Men her i 1976 vil Heavy Oil bare gerne lyde som – og helst lige så højt. I sjette klasse bliver han trommeslager i bandet High Power Satisfaction med de store drenge fra ottende/niende klasse: ”Jeg hang ud med dem og gik til deres fester, hvor der var fadølsanlæg. Det var sager.” I juni 1980 er den 15-årige Thomas Helmig færdig med 9. klasse. Kort tid efter flyver han til USA med Youth for Understanding. Det er en organisation, som opstod efter Anden Verdenskrig, hvor den amerikanske regering hentede teenagere fra det krigshærgede Tyskland til Amerika i et år for at bo hos en amerikansk familie og gå på high school. Ideén var, at de unge skulle hives ud af den modløshed, som prægede tyskerne, og når de kom tilbage efter et år, var de optændt af motivation og virkelyst til at opbygge landet på ny. I dag er Youth for Understanding drevet af frivillige og helt frigjort af politiske og religiøse interesser, men i de første årtier var det i vid udstrækning kirkelige kredse i Detroit, Michigan, som hjalp med at finde værtsfamilier i USA. Og det bliver også i et baptistmiljø i den lille by Pinckney lige uden for Detroit, at Thomas kommer til at bo, mens han går på high school i Ann Arbor. Pickney er arketypen på ”small town USA” med ca. 900 husstande og 2.500 indbyggere. Huse-

20

115333_TH_indhold.indd 20

20/07/15 14.52


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.