Page 1

90 mm

135 mm

18 mm

135 mm

SANNE GOTTLIEB (født 1968) er uddannet i filmvidenskab. Ud over at være radiovært, freelancejournalist, musiker, sanger og tekstforfatter har hun været elitekunstskøjteløber,

S A N N E G OTT LI E B

model og skuespiller. Hun er mor til tre og har boet i fire forskellige lande.  Romanen SLEEP STALKER er hendes

90 mm

– Ja, jeg elsker min mand, siger jeg, mens mit blik søger op imod nogle sorte pletter i loftet. Men jeg elskede Baobei til randen af vanvid. Hvis min mand var den klippe, jeg kunne læne mig op ad, så var Baobei den afgrund, jeg sprang i.« Uddrag fra bogen

210 mm

debut som forfatter.

PÅ ET DEKADENT LUKSUSHOTEL I SINGAPORE Foto © Henriette Mørk

sidder en ung europæisk kvinde. Hun er medfølgende hustru til en succesrig forretningsmand, og om natten vandrer hun alene rundt i en skræmmende og fremmed verden. Da hun forelsker sig i en kinesisk læge, tager hendes skyggeliv en dramatisk og skæbnesvanger drejning. Det bliver begyndelsen på en sanselig, erotisk og dyster fortælling om besættelse af et fremmed menneske, om søvn, ensomhed, længsel og lyst.

Omslag: henriettemork.dk

Sleep stalker_omslag_ORD_135x210.indd 1

10/01/17 12:59


Sanne Gottlieb

Sleep stalker En historie

Lindhardt og Ringhof

Sleep stalker.indd 3

11/01/17 10:25 am


Sleep stalker Copyright © 2017 Sanne Gottlieb All rights reserved Udgivet af Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Omslag: henriettemork.dk Forsideillustration: (udsnit) Shutterstock/Tugolukof og Shutterstock/Efired Bogen er sat med Adobe Garamond og trykt hos Scandbook ISBN 978-87-11-56803-3 1. udgave, 1. oplag Printed in Sweden 2017

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont

Sleep stalker.indd 4

11/01/17 10:25 am


Til mine børn Siri Caroline, Villads Christian og Boris Vincent Konstantin. Follow the white rabbit. ♥∞

Sleep stalker.indd 5

11/01/17 10:25 am


Sleep stalker.indd 6

11/01/17 10:25 am


I wonder if I’ve been changed in the night. Let me think. Was I the same when I got up this morning? I almost think I can remember feeling a little different. But if I’m not the same, the next question is ‘Who in the world am I?’ Ah, that’s the great puzzle! – Lewis Carroll, Alice in Wonderland

Sleep stalker.indd 7

11/01/17 10:25 am


Sleep stalker.indd 8

11/01/17 10:25 am


– Det var et sammenfald af sære hændelser. En kølig vind, der havde blæst et stykke tid, og som gjorde mig kold om natten, hvilket er langt fra det normale, hvis De forstår. En følelse af generel ensomhed. Jeg ved det ikke. Nej, alvorlig talt, jeg ved det ikke. Gør det noget, at jeg tænder en cigaret? Jeg kan også gå ud på balkonen, hvis røgen generer? – Nervøs? Jeg sender sandhedsvidnet et febrilsk smil. Et smil, der ikke behøver at følges op af ord. Han ved godt, jeg er nervøs. Eller rettere: forvirret. Jeg har selv bedt om dette møde. Et skriftemål, uden at jeg behøver at sætte mine ben i en kirke. I princippet kan jeg afbryde det når som helst. Forlade hotelværelset uden at se mig tilbage. Ingen ville fatte mistanke eller anklage mig for noget. Jeg har denne trang til at dele med et andet menneske. Et, der ikke stiller for mange spørgsmål om ubetydelige detaljer. Sandhedsvidnet vil ikke tvivle på min ærlighed eller mine motiver. Han kender mennesket. Han ved, at mennesket er det eneste væsen, der ikke kan bære sine hemmeligheder alene. Derfor har jeg bedt om hans selskab. 9

Sleep stalker.indd 9

11/01/17 10:25 am


Han vil ikke dømme mine forklaringer, om end de forekommer usammenhængende eller forskønnede. Han vil vide, at kærligheden driver os mennesker ud i barbarisk forræderi – mod os selv. Jeg suger cigarettens røg dybt ind i de inderste lungekamre for derefter at puste den langsomt ud. Som en sprinter, der tager sin sidste indånding, inden pistolskuddet lyder. Den blå røg siver ud mellem mine læber. Jeg lægger mit hoved på skrå og begynder: – Jeg vil forklare det, der er sket, uden at skulle forklare. Der var ingen begyndelse eller slutning. Bare en overlapning af episoder, sådan som jeg ser det. Opstået af årsager, der ikke rent videnskabeligt kan begrunde, hvorfor jeg blev vidne til denne galskab af ulykkelig kærlighed. Jeg kunne muligvis have undgået den, hvis det var det, jeg ville. Men jeg følte mig draget som en bi mod en blomst, der skal bestøves. Forestil Dem at kunne vandre fuldkommen ubemærket ind i andre menneskers liv uden at blive opdaget. Hvilken disciplin det faktisk kræver ikke at vælge de forkerte situationer. Det eneste, der styrer her, er ens egen moral. Min moral. Jeg udsatte mig selv for ting, jeg i vågen tilstand aldrig ville kunne komme til, endsige overveje. Jeg kom så tæt på doktoren og mrs. Tan, at jeg nærmest kunne høre deres tanker. Jeg kunne række ud efter dem i mørket. Røre mrs. Tans tårer med en finger, når hun lå og græd stille. Jeg kunne lægge mit hoved på hendes brystkasse og mærke hjertet, der kæmpede for at opretholde livet. Doktorens angst, der gennemtrængte hver lille celle i hans krop, kunne jeg mærke. Jeg BLEV dem begge, så at sige. Og de mærkede aldrig min tilstedeværelse. Jeg 10

Sleep stalker.indd 10

11/01/17 10:25 am


var en voyeur, og jeg nød det. Selv ved afslutningen af forholdet, lige inden det forfærdelige skete, nød jeg at kunne betragte dem. Sandhedsvidnet ser på mig med et roligt ansigtsudtryk: – Og Deres mand? – Min mand? – Fattede han aldrig mistanke? Var der aldrig noget i Deres væremåde, der ændrede sig? – Nej, der var ingenting, der ændrede sig. Alting ændrede sig alligevel hele tiden. Vi var lige flyttet hertil, og jeg var så ensom. Så frygteligt ensom. Intet menneske, der ikke selv har prøvet at rive sit liv op med rode på denne måde, forstår, hvor svært det er. Vist var vi havnet på den grønne gren og havde ikke de samme grundlæggende bekymringer som mange, der bor i denne by. Men jeg kan ikke selv vælge mine venner, for jeg ved ikke, hvor de findes. Ang moh eller western people, om De vil, omgås ofte deres egne. Ligesom kineserne eller inderne bor i deres egne enklaver. Men intime, dybe venskaber kan ikke arrangeres. Det er som at famle i blinde. Man skal være heldig for at møde en, man kan dele sit hjerte med. Desuden havde han travlt med at få succes i sit nye arbejde, og hvis De kender byen, ved De, hvor længe en arbejdsdag varer. Den er lang. Lang og ensom for den, der er derhjemme. Aldrig har jeg købt så mange ting, jeg mente, at jeg behøvede. Philippe Starck Ghost-stole, et bord, utallige kopper, skåle, tomme rammer til fotografier, planter og fuglebure. Jeg kunne bruge timer i Takashimayas store boghandel på tredje sal. Hvis De vidste, hvor mange 11

Sleep stalker.indd 11

11/01/17 10:25 am


uåbnede bøger der står i min reol. Fyld. Jeg har været i alle forretningerne i Paragon, Tanglin shopping mall og center. Wisma, for ikke at nævne ION med dens tesalon som mødested for andre expat-fruer. Har De egentlig nogensinde lagt mærke til udtrykket i kvindernes ansigter, når de bliver spurgt om ’Passion Card’ i Cold Storage-butikken? Man ved, hvem der lige er flyttet hertil, og hvem der ikke er. De gamle, mig, kommer ekspedienten i forkøbet. “No, I am not a Passion Card member.” Vi behøver ikke drømme om at vinde i Lucky Draw eller få opsparede point og klistermærker, som kan indløses til tøjdyr. Vi køber dem, hvis vi vil. Vi kan købe halvtreds, hvis vi vil. Men om vi så købte hundrede tøjdyr, ville de ikke kunne udfylde den tomhed, vi føler. Hvorfor tror De så mange fruer er medlemmer af såkaldte klubber? The American Club, The British Club, The Swiss Club. Ville vi nogensinde være medlem af nogen sociale mødesteder derhjemme? Aldrig. Vi gør det i håb om at finde noget, vi forstår, og noget, vi genkender. Men de fleste af os er i bund og grund så frygteligt ensomme, at vi ikke tør binde os til andre. Vi ved, at de alligevel rejser. Andre passer bare ikke ind. Man bliver så nøgen. Man bliver så ny i sin identitet. Man glemmer, hvem man var, fordi livet er så nemt. Vi ved, at for hver hvid mandlig chef der er, findes der tyve polerede kinesiske kvinder, der står på spring. Selv hvis han ikke er single, er de der. Og intet, jeg gentager intet, vil holde en ung, smuk kinesisk kvinde tilbage i hendes jagt på en ægtemand. I krig og kærlighed gælder alle kneb. Den bevidsthed har den hvide kvinde, når hendes mand går på arbejde. En kinesisk 12

Sleep stalker.indd 12

11/01/17 10:25 am


kvinde, der tager på kontor, om hun så er den mindste lille kontormus bag en rumdeler, passer sin ugentlige manicure. Der sidder hun, ved siden af de andre kinesiske kvinder, og hvæsser sine kløer. Den hvide kvinde er heldig, hvis hun husker at barbere sine ben to gange om ugen. Glem heller ikke det faktum, at de fleste af os først kommer hertil, når den euforiske forelskelse har lagt sig. Når man kender den andens grimme sider. Når kvinden ikke er uskyldig længere, og manden har opdaget hendes tykke lægge. Når hun er et hormonelt rivejern, der ved, hvordan hun vil have sit kød stegt, og ikke bekymrer sig om at lave om på sig selv. Men jo, jeg var dødeligt ensom. Parat til at skære mit håndled op på langs og få en ende på sørgeligheden. Næsten. Jeg vil vove den påstand, at kunne jeg ikke fortælle, hvad jeg ved, til Dem i dag, var det, fordi jeg var aldeles fortabt og muligvis kommet til at gøre noget virkelig dumt. Historien blev min redning. Mit blik falder på et hul i gulvtæppet ved min ene fod. Rundt og med en brun, brændt kant. Med en beslutsom bevægelse kvaser jeg, hvad der er tilbage af cigaretten, som kun er et lille stykke gult filter med aftrykket fra min læbestift, ned i askebægeret. Det står og balancerer på armlænet. Forsigtigt stiller jeg det tilbage på bordet ved siden af os. – Har det undret Dem, at jeg valgte dette hotel som mødested? Synes De ikke, det er for oplagt? Sandhedsvidnet ryster på hovedet. Hans stemme er som mørk, varm honning. 13

Sleep stalker.indd 13

11/01/17 10:25 am


– Alle steder har sin egen tone. I dette rum er der mennesker, der har elsket. Nogle har følt sig ensomme ligesom Dem eller misforstået af grunde, vi ikke kender. Nogle har forladt dette liv. Hvert hotelværelse har sin egen historie. Nu føjer De selv en del til historien ved at fortælle mig Deres. Vist er det sandt, at dette hotel er indbegrebet af det gamle Singapore. Det fortæller om en storhedstid, der ikke fandtes. Man glemmer, at byen bestod af indeklemte træhuse og tynde fiskere med malaria, denguefeber eller andre sygdomme. Man glemmer gaderne i Chinatown, hvor de fattige fik lov at dø i husene på første sal, fordi det var for usselt at lade nogen dø i rendestenen. En tilsyneladende medmenneskelighed, der dækker over overtro om flakkende sjæle, der ikke kan finde hvile. Derfor viste man dem barmhjertighed og lod dem dø med en fremmed hånd i deres. Sandhedsvidnet ser mildt på mig. – Jeg synes, det er et pragtfuldt sted at mødes. – Doktoren og mrs. Tan mødtes her et par gange, siger jeg alvorligt. Ikke i dette værelse, men et længere nede ad gangen. Et af dem, der ligger lige over East Garden, hvor larmen fra Collyer Quay kunne overdøve dem, når de elskede. Værelset er identisk med dette. Jeg ved ikke, hvor længe de havde kendt hinanden på det tidspunkt, men jeg kan fortælle, at jeg rødmede, selv om ingen kunne se mig. Jeg stod lige der. Jeg peger over mod døren. – Det var en af de første gange, jeg gik rundt om natten. Når jeg vandrer, kan jeg bevæge mig med den hastighed, jeg ønsker. Det minder om at flyve. De ved, 14

Sleep stalker.indd 14

11/01/17 10:25 am


den slags drømme, hvor man flyver højt over alt andet. Nogle svæver bare i luften, andre basker med armene, som var de vinger. Jeg behøver ikke bevæge mig. Jeg tænker bare på det sted, hvor jeg vil hen, og så er jeg der. Det føles som at gå med normale skridt. Det minder ikke om at levitere. Der er intet okkult eller religiøst over det. Det er ikke en tilstand af ekstase, som den sufierne søger, når de hvirvler rundt i deres hvide kjortler. Det er en praktisk foranstaltning, der gør det muligt for mig at komme hurtigt fra sted til sted og tilbage, inden jeg vågner. Inden min mand vågner. Jeg mener, det var min tredje tur rundt i byen, da jeg gik ind på Fullerton. I hvert fald en af de første i dette kvarter. Blandt alle de mørke gader stod huset her med sine gule lamper og lokkede som et horehus. Der hviler en tryghed over dette sted. En illusion om en gammel kærlighed, der blusser op, når man træder ind i lobbyen. Et løfte om, at alting nok skal blive godt igen. I passagen nede i kælderen mellem havnen og hotellet, hvor det lange rullebånd løber, fik jeg øje på mig selv. Jeg indrømmer, jeg spejler mig i smug, når jeg kan komme til det. Ikke fordi jeg længere er så betaget af, hvad mit blik møder. Det er mere en gammel, narcissistisk vane. Men der, på rullebåndet, spejlede jeg mig. Det ansigt, der koketterede tilbage, var gennemsigtigt. Et fatamorgana som de varmebølger, der opstår over opvarmet asfalt. Jeg kunne se konturerne af mig selv, men udviskede. Instinktivt tog jeg hånden op til spejlet. I samme øjeblik kom en ansat fra hotellet gående. Han så mig ikke. Vi passerede hinanden med mindre end en halv meters afstand, og han så mig ikke. Ved bassinet med karperne standsede jeg op. Fisk har tilsyneladen15

Sleep stalker.indd 15

11/01/17 10:25 am


de ikke den samme døgnrytme som os. De svømmede roligt rundt mellem hinanden, selv om klokken var tre om natten. Jeg gik op ad trappen til baren, der var lukket. Standsede og gik ganske tæt på ruden ind til den anden side, hvor to mænd fejede gulvet rent for peanuts. Ellers var der mennesketomt i lobbyen. Normalt er jeg bange for elevatorer, men den nat skænkede jeg det ikke en tanke. En af dem stod åben, så jeg gik ind og trykkede på en tilfældig knap. Idet dørene åbnede sig igen, hørte jeg mennesker. Stemmer, der strømmede frem og tilbage gennem korridorerne. Nogle gange var jeg så nær, at jeg kunne skelne enkelte ord i en sætning eller høre en kvindes skingre latter. Andre gange blev stemmerne hængende i luften, uden at jeg kunne nå at opsnappe dem rigtigt. Men der var lyde. Masser af lyde. Sukkende stemmer og toiletcisterner, der løb. Et lille barn, der græd af sult i søvne. En mand, der talte i telefon, skændtes med vedkommende i den anden ende. Selv om jeg ikke vidste, hvor stemmen kom fra, kunne jeg mærke, at han løj. Han blev ved med at gentage, hvem han havde været i selskab med denne aften. Hvad de havde spist, hvad han havde brudt sig om og ikke. Om vinen, der ikke havde passet til maden. Og tjenere, der ikke havde forstået noget som helst. Nu havde han fået for meget mavesyre. Han savnede i virkeligheden et ordentligt alibi, men kunne ikke finde et. Jeg lagde mit øre til flere af dørene. Pludselig blev jeg overvældet af træthed. Min krop blev døsig, og det snurrede i mit hoved. Ved den næste dør, jeg kom til, var jeg ved at synke sammen, som var jeg forgiftet eller beruset. Jeg nøjedes 16

Sleep stalker.indd 16

11/01/17 10:25 am


ikke med at lægge mit øre til dørens kølige overflade, hele min kropsvægt lænede sig mod den, så tung var jeg indeni. Ganske langsomt gik den op. Jeg mener, at jeg lukkede den hurtigt, og husker også, at jeg tænkte, at lyset fra gangen ville vække dem, der boede der. Der stod jeg så. På den anden side af døren. Mine øjne havde ikke vænnet sig helt til mørket endnu, men min næse opfangede en duft af salt. Fugt og salt. Efterhånden kunne jeg se omridset af en mand, der lå og sov på maven. Hans ryg var slank, men stærk. Ikke som hos en bryder eller en svømmer, men med lange hårde muskler langs rygsøjlen. Han åndede tungt. På hans højre side lå en kvinde rullet sammen som et lille barn. Hendes ansigt, der vendte direkte mod døren, hvor jeg stod, blev oplyst af en stribe lys, der faldt ind gennem gardinets folder. Hun sov ikke, men lå og stirrede i mørket. Der var ikke antydningen af overraskelse over min tilstedeværelse at spore i hendes ansigt. Ikke en trækning om hendes velformede, kødfulde læber. Ikke en rynke i hendes pande vidnede om noget usædvanligt. Selv i min underligt slappe tilstand bankede mit hjerte fuldkommen vanvittigt. “Jeg gik forkert …” hviskede jeg. “Undskyld!” Kvinden blinkede ikke engang. Hun rejste sig op og gik hen imod mig. Jeg åbnede døren og vendte mig om for at undskylde endnu en gang, inden kvinden ville lukke den efter mig, men det skete ikke. Hun gik forbi døren og hen imod toilettet. Som en søvnig kat var hun gledet forbi. Ærmekanten fra hendes silkenatkjole havde strejfet min arm, men hun havde ikke lagt mærke til det. Hvad med lyset fra gangen? Jeg havde jo åbnet døren. Hvorfor havde hun 17

Sleep stalker.indd 17

11/01/17 10:25 am


ikke reageret på det? Jeg siger Dem, som jeg stod der i mørket i min underlige svimmelhedstilstand, troede jeg et kort sekund, at jeg havde mistet min forstand. Jeg kunne ikke finde ud af at bevæge mig. Det føltes som evigheder, men varede måske ikke mere end et minut. Så hørte jeg toilettet skylle, og kvinden kom tilbage igen. Denne gang kiggede hun heller ikke på mig. Det var, som om jeg ikke var der. Men jeg var der jo. Jeg vidste, at jeg var der, og jeg vidste, at jeg burde forlade værelset, men jeg turde ikke bevæge mig. Kvinden lagde sig tæt op ad manden. Hun kyssede hans nakke og strøg sine hænder ned over hans ryg. Hun sukkede tungt. Langsomt vækkede hun ham med sin stønnen og ord, som jeg ikke forstod. Han viklede sig ud af lagnet, lagde sig over hende og begyndte at elske med hende. Først meget langsomt, senere voldsommere, mens hans hænder holdt fast i hendes hår. På hans skulder var en mørk tatovering af en jorddrage. Da kvinden var ved at nå sit klimaks, stoppede han op og trak sig væk fra hende – stadig med ryggen vendt mod mig, satte han sig op. Tændte lampen, der stod på natbordet. Kvinden lå med ansigtet mod ham. Afventende. Hun sukkede, og hendes stemmeføring var utålmodig. Hun mumlede et ord igen og igen. Jeg kunne ikke se, hvad han havde i sine hænder. Det lød som klirren med et lille vinglas. Han lagde sig tilbage, hen over hendes lille, spinkle krop. Stødte hårdere og hårdere. Hendes stemme skiftede i toneart, højere og højere, mens hun jamrede. Som en tropisk fugl, der sidder i et træ og kalder, inden aftensolen går ned. En inciterende klagen, man på en og samme tid frastødes og tiltrækkes af. 18

Sleep stalker.indd 18

11/01/17 10:25 am


Idet hun nåede sit klimaks, standsede manden sine bevægelser igen. Hendes krop stod op i luften som en bue. Hans overkrop drejede over til den ene side, og han gjorde noget med hendes arm. Så var han færdig. Lå helt stille oven på hende, mens han hviskede i hendes ene øre. Kvinden var tavs. Det eneste, man hørte til hende, var lyden af hendes åndedræt, der ikke længere var en gispen, men en dyb søvn af salighed. Et tæppe af velour og purpur. Så trak han sig ud. Lagde en genstand på natbordet. En lille sprøjte med en kanyle blinkede under lampens skær, inden hans finger trykkede på lampens kontakt. Jeg blev stående, indtil jeg var helt sikker på, at de begge sov. Mit inderste var i oprør. Hvad jeg netop havde overværet, havde gjort mig skamfuld og forfærdelig ophidset. Svimmelheden forsvandt og blev overtaget af en klarhed overalt i min krop. En fysisk befrielse. En summen af eufori. En fremmed mand og en fremmed kvinde, tæt omslynget under et lagen, var det sidste, jeg så, da jeg forlod værelset.

Sleep stalker.indd 19

11/01/17 10:25 am


90 mm

135 mm

18 mm

135 mm

SANNE GOTTLIEB (født 1968) er uddannet i filmvidenskab. Ud over at være radiovært, freelancejournalist, musiker, sanger og tekstforfatter har hun været elitekunstskøjteløber,

S A N N E G OTT LI E B

model og skuespiller. Hun er mor til tre og har boet i fire forskellige lande.  Romanen SLEEP STALKER er hendes

90 mm

– Ja, jeg elsker min mand, siger jeg, mens mit blik søger op imod nogle sorte pletter i loftet. Men jeg elskede Baobei til randen af vanvid. Hvis min mand var den klippe, jeg kunne læne mig op ad, så var Baobei den afgrund, jeg sprang i.« Uddrag fra bogen

210 mm

debut som forfatter.

PÅ ET DEKADENT LUKSUSHOTEL I SINGAPORE Foto © Henriette Mørk

sidder en ung europæisk kvinde. Hun er medfølgende hustru til en succesrig forretningsmand, og om natten vandrer hun alene rundt i en skræmmende og fremmed verden. Da hun forelsker sig i en kinesisk læge, tager hendes skyggeliv en dramatisk og skæbnesvanger drejning. Det bliver begyndelsen på en sanselig, erotisk og dyster fortælling om besættelse af et fremmed menneske, om søvn, ensomhed, længsel og lyst.

Omslag: henriettemork.dk

Sleep stalker_omslag_ORD_135x210.indd 1

10/01/17 12:59

Sleep stalker af Sanne Gottlieb - læseprøve  

En sanselig, erotisk og dyster fortælling om besættelse af et fremmed menneske, om søvn, ensomhed, længsel og lyst.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you