Page 1

dorte roholte

skøre hjerter cover nyt.indd 1

CARLS EN

9 788711 392843

Sko /re Hjerter

Men gradvist er det, som om Flora bliver lidt mere skør, end hvad der er sjovt og normalt. Hun dukker op hjemme hos Molly midt om natten, stjæler tøj i butikkerne, kammer over og virker ude af sig selv. Og pludselig er hun pist forsvundet. Hvad i alverden er det, der sker med Flora?

D o r t e R o h o lt e

Flora er Mollys bedste veninde. Molly elsker at være sammen med Flora, som altid er den, der fører an, og som er lidt skør på den sjove måde. De laver alle mulige ting sammen og har det fantastisk. Da Molly forelsker sig i den jævnaldrende Emil, er det især Floras fortjeneste, at de bliver kærester. Molly er lykkelig.

Sko /re hjerter

Sommerfugleserien

30/03/12 13.31


Sommerfugle-serien er udviklet til piger mellem 9 og 14 år. Tema og sprog og følelser er nøje tilpasset læserne i målgruppen, og der er lagt vægt på kvalitet i udvælgelsen af historierne til serien. Da målgruppen til denne serie er forholdsvis bred, er titlerne fordelt i to grupper. Én sommerfugl markerer, at der er tale om en titel, der henvender sig til den yngre del af målgruppen (9-11 markerer, at titlen henår), og to sommerfugle vender sig til den ældre del af målgruppen (12-14 år).

SKØRE HJERTER indhold2.indd 6

14/03/12 16.26


Dorthe Roholte

Sko /re hjerter

SKĂ˜RE HJERTER indhold2.indd 7

14/03/12 16.26


SKØRE HJERTER indhold2.indd 8

14/03/12 16.26


Kapitel 1

”Ej, Flora, du er altså bare for skør!” hviskede Molly stakåndet, mens de krøb sammen bag en beskidt kasse­ vogn på storcenterets parkeringsplads. Det var tirsdag, og klokken var 14.46. De var taget direkte fra skolen hen til centeret, og lige nu vidste Molly ikke, om hun skulle grine eller gyse eller gøre begge dele. Hjertet hamrede, fordi de havde spænet, og fordi hun var bange. Flora krøb sammen ved siden af hende, og Molly kunne se en blodåre i hendes tinding dunke. Måske var Flora også selv lidt forskrækket, selvom det var hende, der var skyld i al balladen. Som sædvanlig. Det var altid hende, der førte an og fandt på alle mulige 9

SKØRE HJERTER indhold2.indd 9

14/03/12 16.26


sjove ting, og Mollys liv var blevet cirka tusind gange sjovere, siden hun og Flora blev veninder sidste år. Måske, tænkte Molly nu, måske ville det med rockeren også blive sjovt lige om lidt eller måske om nogle timer. Hvis altså han opgav at lede efter dem. For han var virkelig blevet sur. De havde fået øje på ham, straks de stod af bussen uden for centeret. Han var skaldet, hans nakke var næsten lige så bred som hans hoved, og hans overarme svulmede så voldsomt af muskler, at stoffet i den ternede skjorte så ud til at være tæt på at sprænges. Grimme, sorte tatoveringer snoede sig op omkring hans hals, hvor der også hang en tyk, klam guldkæde. Han stod ved siden af en skinnende motorcykel og var dybt koncentreret om at sende en sms. ”Se ham muskeltumpen,” havde Flora sagt og givet Molly en albue i siden. ”Jeg skal lige spørge ham om noget.” ”Nej, Flora!” havde Molly sagt, men det var allerede for sent. Flora var gået hen til ham og havde stillet sig så tæt på ham, at han ikke kunne lade være med at bemærke hende, og Molly havde på nogle skridts afstand kigget på uden at turde trække vejret. ”Kan du godt finde ud af det?” havde Flora sødt spurgt og nikket mod mobilen. 10

SKØRE HJERTER indhold2.indd 10

14/03/12 16.26


”Hva’?” Rockeren havde blinket overrasket mod hende. ”Jeg vil godt spørge dig om noget,” var Flora fortsat og havde rettet blikket mod tatoveringerne på hans hals. ”Har du en blæksprutte inde under skjorten?” ”Hva’?” ”Det kunne nemlig godt se sådan ud,” havde Flora sagt og med sine egne fingre vist, hvad hun mente. ”Som om den kæmper for at komme fri, ikke?” ”Skrub af, tøs!” Rockeren havde stoppet mobilen i lommen, men han blev stående ved siden af motorcyklen. Flora var også blevet stående, og Molly havde været lige ved at dø af skræk og ville helst have råbt på hende eller hevet hende væk eller begge dele. Men hun turde ikke bevæge sig. ”Nej, vent lidt, der er lige en ting til. Ved du, hvad man kalder en rocker på en cykel? En cykeltyv. Ved du, hvad man kalder to rockere på en cykel? Organiseret kriminalitet!” Flora fortalte vitsen, som var blevet sendt rundt i hele klassen på sms dagen før, med dyb alvor i stemmen. Og pludselig var rockeren ligesom eksploderet. Fuldstændig rød i hovedet havde han taget et par skridt hen mod Flora, mens han skød den ene, muskuløse arm frem mod 11

SKØRE HJERTER indhold2.indd 11

14/03/12 16.26


hende. Men Flora var hurtig, hun var allerede drejet om på hælen og i fuld gang med at stikke af, og Molly løb efter hende, mens skoletasken dunkede mod hendes ryg for hvert skridt. Foran Molly piskede Floras lange, tynde ben af sted, og da hun vovede at vende sig om og kigge bagud, kunne hun se rockeren. Hun gav et skrig fra sig og satte farten op, så hun overhalede Flora, og pludselig havde Flora revet hende ind til siden og i skjul bag den snavsede kassevogn, hvor de nu sad. Alle Mollys sanser var spændt til det yderste, og hun var parat til at springe for livet, hvis rockeren pludselig kom til syne. Det føltes frygteligt, men på en eller anden måde også frygtelig sjovt. ”Jeg kigger lige,” sagde Flora lavt og havde rejst sig, før Molly kunne nå at holde hende tilbage. Molly holdt vejret, indtil Flora dukkede ned ved siden af hende igen. ”Jeg tror, han er væk.” ”Tror eller er sikker?” ville Molly vide. ”Er sikker, men lad nu være med at være så bange,” sagde Flora. ”Vi går ind i centeret, ikke?” ”Hvad nu, hvis han er der?” indvendte Molly. Flora sukkede opgivende. ”Altså, vi er da omgivet af masser af folk derinde, ikke? Han kan ikke gøre os noget. Tror du ikke, andre mennesker ville skynde sig at 12

SKØRE HJERTER indhold2.indd 12

14/03/12 16.26


hjælpe os, hvis han truede os eller noget? Sådan to søde piger på tolv år og en væmmelig rocker!” Molly opgav at protestere. Forhåbentlig havde Flora ret, men helt sikker var Molly ikke. Hun rejste sig og rettede lidt på tøjet. Floras blå øjne lyste, som om det bare havde været det mest spændende eventyr. Sådan ville Molly også gerne opfatte det. Hun ønskede tit, at hun var mere ligesom Flora, og lige nu var det en af de gange. ”Kom!” sagde Flora og hev Molly med hen mod den store svingdør ind til centeret. Det sidste stykke løb de ved siden af hinanden, og Molly kom igen til at tænke på den dreng, hun havde set i centeret to gange i sidste uge. Det føltes, som om noget byttede plads i hendes mave. Han så vildt sød ud, og han lignede Justin Bieber lidt, bortset fra at han var meget pænere. Hun var næsten sikker på, at han også havde kigget på hende, mindst to gange. Måske var han der igen i dag. Selvom hun sagde næsten alting til Flora, havde hun ikke sagt noget om ham. Det var aldrig til at sige, hvad Flora kunne finde på. Højst sandsynligt ville hun trampe lige hen til ham og sige: Ved du hvad, min veninde Molly er bare helt tosset med dig! Molly gøs ved tanken, netop som svingdøren spyttede dem ud i den midterste del af centeret. 13

SKØRE HJERTER indhold2.indd 13

14/03/12 16.26


”Hvad er der i vejen?” spurgte Flora og så på hende. ”Ikke noget,” skyndte Molly sig at sige. ”Har du nogen penge? Jeg har en tyver og lidt mere.” ”Mor gav mig en halvtredser i morges,” sagde Flora. ”Kom, skal vi ikke gå hen på burgerbaren først? Så kan vi gå i Matas bagefter. Jeg er lige ved at besvime af sult.” Molly nikkede. Hun var også sulten. Mor gav hende madpakke med hver eneste dag, men hun spiste den selvfølgelig aldrig. For det meste smed hun den i skraldespanden, eller også gav hun den til Kasper fra klassen, for han åd alt. Men hun tjekkede altid, hvad der befandt sig inde under stanniolen, for det kunne mor godt finde på at spørge hende om om aftenen. For et stykke tid siden havde Molly glemt at kigge, og så var mor blevet sur og havde spurgt, om det var Flora, der havde en dårlig indflydelse på hende, og som syntes, det var utjekket at spise sin madpakke. For dengang hun var veninde med Fie, havde hun jo altid spist sin madpakke, havde mor sagt. Molly havde ophidset sagt, at det i hvert fald ikke var Floras skyld, og siden havde hun hver aften kunnet svare på, hvad der var med i madpakken. Den feje skid til Mikkel havde bare grinet dumt, og Molly var ellers fuldstændig sikker på, at han heller ikke spiste sin madpakke, men bare kylede den fra sig på vej til Teknisk Skole. Men det spurgte mor ikke om. 14

SKØRE HJERTER indhold2.indd 14

14/03/12 16.26


Nogle gange kunne Molly godt have en svag fornemmelse af, at hverken mor eller far brød sig sådan rigtig meget om Flora. Og de vidste ellers ikke engang en tiende­del af noget som helst. Heldigvis! Burgerbaren lå i den modsatte ende af centeret i forhold til Føtex, og Molly og Flora slentrede langsomt derned, mens de kiggede på butiksvinduerne og rodede i udstillingskasser og stativer med tilbud. Molly var hele tiden lidt på vagt og holdt udkig efter rocke­ ren ud af øjenkrogen. Hun kiggede også efter drengen, men havde hverken fået øje på ham eller rocke­ ren, da de kom ned til burgerbaren. Kun få af båsene var besat, og bag skranken stod to voksne fyre med hver sin fjollede paphat og snakkede sammen. Der lugtede meget af friture, og en lille dreng skreg fra sin klapvogn. Flora havde allerede bestilt to små colaer, to gange pommes frites og to cheeseburgere, før Molly fik kigget nærmere på sine mønter og til sin rædsel opdagede, at de ikke havde penge nok. Det frygtede hun altid meget for, og nu fik hun igen hjertebanken og åndenød. ”Vi mangler fem kroner!” hviskede hun højt til Flora. ”Vi mangler fem kroner, det er vi altså virkelig meget kede af,” gentog Flora højt i en tone, der lød, som om hun var fuldstændig ligeglad. 15

SKØRE HJERTER indhold2.indd 15

14/03/12 16.26


Den ene af paphatfyrene havde allerede sat colaerne foran dem, den anden var ved at skovle pommes frites op. Ham med colaerne himlede med øjnene og så på den anden. ”Lad være med at slå den ene cola ind, så,” sagde den anden og lagde burgerne og de to gange pommes frites på en bakke. ”Og lad for en anden gangs skyld være med at bestille mere, end I har penge til, ikke?” ”Åh, tusind millioner gange mange tak,” udbrød Flora og kyssede tre gange hurtigt efter hinanden ud i luften. Den ene fyr grinede, og den anden blev rød i hovedet. Molly snuppede hurtigt bakken og gik i forvejen ned mod en bås, hvorfra de kunne holde øje med centergangen, mens de spiste. Flora så glad ud, da hun slog sig ned over for Molly og stak sugerøret i munden. ”Var jeg ikke bare god?” ”Nej, du var forfærdelig,” sagde Molly, men kunne alligevel ikke lade være med at grine. Den slags ting skete ustandselig, når hun var sammen med Flora. Rædsomme ting, som alligevel endte med et grin og med en sej fornemmelse i maven af at have overlevet. Molly følte sig sjovt glad og fri, da de sad og spiste. Hun var næsten sikker på, at hun så drengen i dag. 16

SKØRE HJERTER indhold2.indd 16

14/03/12 16.26


”Hvad er det, du sidder og kigger sådan efter?” spurgte Flora og så på hende. ”Er det ham rockeren, eller hvad?” ”Ja, det er,” løj Molly og nikkede. Hun skyndte sig at drikke noget af colaen. ”Hold op med at tænke mere på det,” sagde Flora. ”Min mor siger, at den slags tatoverede halvaber og hormonbøffer kun slår hinanden ihjel, ikke alle mulige andre almindelige mennesker, og det synes hun, de skal have lov til at gøre i fred og ro.” Molly kom i tanke om noget. ”De der rockere kan også godt finde på at gøre noget ved almindelige mennesker. Dengang min far stadig var i banken, oplevede han noget rigtig væmmeligt noget. Altså, han så det fra sin plads, for han sad jo ikke ved kassen. Men der kom to fyre ind, og den ene var rocker, den anden var almindelig. Den almindelige gik op til kassen og ville have vekslet en check på 25.000 kroner. Han rystede og svedte og var helt ude af flippen, det kunne damen ved kassen godt se, og så blev hun mistænksom. Ham rockeren, der var kommet ind samtidig, han stod bare helt henne ved døren hele tiden. Så kaldte damen på sin chef, fordi hun troede, at checken måske var falsk. Chefen kom hen til kassen og sagde, at de ville kigge nærmere på checken, og pludselig begyndte den 17

SKØRE HJERTER indhold2.indd 17

14/03/12 16.26


almindelige fyr at græde helt vildt. Han sagde, at de skulle ringe efter politiet, for det var rockerne, der havde truet ham til at prøve at veksle checken, fordi han skyldte dem penge. Checken kom fra et stjålet checkhæfte eller sådan noget, og fyren sagde, at der sad to rockere til i en bil udenfor, og de havde truet med at klippe hans fingre af med en grensaks, hvis ikke han makkede ret. Men de var væk, inden politiet kom, og politiet tog ham fyren med sig …” Molly tav. Stemningen havde ligesom forandret sig. Flora var pludselig blevet så mærkeligt stille og alvorlig, som hun nogle gange godt kunne blive. Hun var også holdt op med at spise og drikke, selvom der stadig var meget mere tilbage. Nu fortrød Molly, at hun havde fortalt historien. Det var over et år siden, far havde fortalt den derhjemme, mens de spiste aftensmad, og allerede dengang havde Molly tænkt, at hendes far nok mest fortalte den for at afskrække Mikkel fra at have noget som helst med rockere at gøre. Men den havde også skræmt Molly, og hendes mor var blevet helt forfærdet. ”Men måske er det hele bare løgn,” sagde Molly, trak på skuldrene og smilede til Flora. ”Skulle vi hen i Matas, eller hvad?” ”Det er lige det, vi skal!” 18

SKØRE HJERTER indhold2.indd 18

14/03/12 16.26


Flora var sig selv igen. Hun lod sig glide ned fra stolen og satte kurs mod udgangen, mens hun sendte fingerkys til de to fyre bag disken. Molly skyndte sig at rydde deres bord og lægge det hele op på bakken. Hun anbragte bakken i et stativ, som man skulle, og skyndte sig efter Flora. I tårnhøjt humør gik de arm i arm hen til den store Matas og lod sig opsluge af den evige parfumeduft inde i det varmt oplyste butikslokale. Fra hylder og gulvudstillinger skinnede små papæsker af guld eller sølv med creme eller makeup i cellofan mod dem, og en stor samling parfumeflasker på en bakke lokkede dem til sig. Flora lod rygsækken synke ned til jorden og gav sig til at prøve parfumerne én for én, op og ned ad begge arme og både på indersiden og oversiden. Molly prøvede også et par stykker, men hun skulle ikke have noget af at komme hjem og dufte lige så kraftigt som sidste gang. ”Ej, er den her ikke bare god?” sagde Flora og stak armen hen under Mollys næse. Molly nikkede, selvom hun nu var nået til det punkt, hvor de alle sammen duftede éns. ”Kan jeg hjælpe med noget?” spurgte den Matas-­ dame, som nærmede sig. ”Ikke lige nu, ellers mange tak, vi skal lige vide, hvordan duften udvikler sig på huden,” svarede Flora 19

SKØRE HJERTER indhold2.indd 19

14/03/12 16.26


på sådan en voksen måde, at Molly måtte bide sig hårdt i læben for ikke at dø af grin. De forlod parfumeflaskerne og gik hen til det hjørne, hvor kunderne foran to spejle kunne prøve læbestifter, rouge og øjenskygge. I den ene stol sad en ældre dame, mens en Matas-dame prøvede at hjælpe hende med at finde den helt rigtige farve til en bruncreme. ”Mig først,” sagde Flora og lod sig dumpe ned i den ledige stol. Rygsækken gav hun et spark, så den lagde sig til rette ved fodstøtten, og så rystede hun skuldrene løse og løftede ansigtet opad med lukkede øjne. ”Kom nu, jeg vil være rigtig smuk!” Molly tøvede lidt. Det var lækkert og spændende med al den makeup, og der var taget hul på det hele. Men de havde jo ingen penge at købe noget for. ”Kom nu,” sagde Molly igen. ”Først bruncreme!” Molly slap rygsækken og trykkede lidt bruncreme ud i hånden fra en tube. Hun smurte det omhyggeligt ud i Floras ansigt og glemte mere og mere sine betænkeligheder. Matas-damen ved siden af lod ikke til at have noget imod det, og hun kunne jo heller ikke vide, om de i virkeligheden havde tænkt sig at købe noget. ”Pudder, også på øjenlågene, så holder øjenskyggen meget bedre!” forlangte Flora, og Molly kom til at bruge alt for meget, så de begge to hostede og fnøs. 20

SKØRE HJERTER indhold2.indd 20

14/03/12 16.26


Derefter lagde hun en næsten lige streg med en eyeliner på Floras øjne, og Flora kiggede i spejlet og syntes, det så fint ud. Hun ville have gul og lilla øjenskygge på, og Molly fik det til at se helt godt ud. Mascaraen var sværere, det måtte Flora selv gøre, men bagefter børstede Molly lidt rosa rouge på Floras kinder og smurte hendes læber med en blank, lyserød læbestift. ”Hold kæft, hvor er det flot,” hviskede Flora og spejlede sig forfra og fra begge sider, mens hun løftede håret op til midt på hovedet. Nu havde den gamle dame ved siden af endelig bestemt sig for, hvad hun ville købe, og hun var på vej op til kassen sammen med Matas-damen. ”Din tur!” sagde Flora og sprang op af stolen. ”Men det …” begyndte Molly. ”Sæt dig nu, vi skal da begge to være fine,” sagde Flora og havde allerede trykket noget bruncreme ud i hånden. Molly tog plads, hvor Flora lige havde siddet, og hun lukkede øjnene og nød duften af cremen, mens Molly gned den ud i hendes ansigt. ”Er der noget, jeg kan hjælpe med?” Det var Matas-damen, som var færdig med den gamle dame og nu kom hen til dem. I spejlet syntes Molly, hun kunne se, at damen så lidt vred eller misbilligende ud, og sådan lød hendes stemme også. 21

SKØRE HJERTER indhold2.indd 21

14/03/12 16.26


Flora spærrede øjnene op mod hende. ”Ellers mange tak, det er der ikke, og hvis der havde været, så havde vi allerede sagt til!” ”Javel ja,” mumlede damen og tog et par skridt væk, men blev alligevel i nærheden, hvor hun gav sig til at rette på nogle varer på en hylde. ”Flora, altså!” hviskede Molly. Nu havde hun igen den kriblende fornemmelse i maven, som både var rar og ubehagelig. Hun havde lyst til at stikke af, men så ville Flora måske tænke, at hun var pivset og bange, og desuden vidste hun godt, at det ville være enormt sjovt bagefter. Når det var overstået. ”Luk øjnene, nu kommer der pudder!” sagde Flora, og det gjorde der. En blød børste dansede hen over Mollys ansigt og øjenlåg, og bagefter bøjede Flora sig ind over hende og lagde eyeliner på. Da Molly lukkede øjnene op igen, så hun allerede helt fremmed og voksen ud, og i spejlet kunne hun også se, at Matas-damen nu stod og snakkede med en anden Matas-dame, og at de kiggede hen mod dem. ”Ultrapink og mørkebrun øjenskygge, lyder det ikke smukt?” mumlede Flora uanfægtet og begyndte at lægge det på Mollys øjenlåg med en flad børste. ”Du må nok hellere selv tage mascara på,” sagde Flora 22

SKØRE HJERTER indhold2.indd 22

14/03/12 16.26


og rakte hende en sort mascara, mens hun smilede sødt til den anden Matas-dame, som nu kom hen til dem. ”Jeg tænker lidt på … skal I købe noget, eller hvordan?” kom det fra Matas-damen. ”Hvorfor tænker du på det?” spurgte Flora uskyldigt og spærrede sine malede øjne op. Molly holdt vejret, mens hun hurtigt brugte mascarabørsten på øjenvipperne. Mon de blev smidt ud? Det ville være så pinligt, især hvis nogen så det. Men det hjalp en lille bitte smule, at hun nu havde så meget makeup på, at hun næsten følte sig helt fremmed og uigenkendelig. Bortset fra tøjet, naturligvis. ”Prøverne er forbeholdt kunder, som overvejer, hvilke produkter der er de rigtige for dem,” blev damen ved, og nu lød hun ret sur. ”Det er ikke bare legetøj til fjollede pigebørn.” ”Fjollede pigebørn som hvem dog?” smilede Flora, mens hun hurtigt børstede mascara på Mollys kinder og rakte hende en læbestift. Lynhurtigt skruede Molly læbestiften op, lod den flyve hen over underlæben og overlæben og pressede dem sammen, mens hun stak læbestiften tilbage i holderen. Så kom hun hurtigt på benene, samlede rygsækken op og stormede ud fra Matas-butikken med Flora i hælene. Molly kunne nærmest mærke surheden fra 23

SKØRE HJERTER indhold2.indd 23

14/03/12 16.26


Matas-damerne prikke sig i ryggen, indtil de var nået rundt om det næste hjørne og grinende pustede ud op mod en vinforretning. Mollys hjerte slog hurtigt. Så kom hun til at kigge hen ad gangen og fik pludselig øje på ham. De mørkhårede dreng. Han gik sammen med en anden dreng, der var lyshåret, og som han vistnok også havde været sammen med de andre gange. De gik begge med hænderne i lommerne på bukserne, som hang langt nede om hofterne, og endnu havde de vist ikke opdaget dem. Selvom Molly sådan havde håbet at møde ham i dag, havde hun alligevel pludselig ikke lyst til det. Ikke med alt det sminke i hovedet. ”Kom,” hvæsede hun ind i Floras øre og hev hende hårdhændet med hen mod udgangen et par butikker længere henne, i modsat retning af drengene. ”Hvad er der?” indvendte Flora, men fulgte alligevel med. ”Rockeren, jeg så ham, og han så os!” hvæsede Molly dæmpet, mens de tæt ind mod hinanden kom igennem svingdøren, fløj ud og var tæt på at torpedere en dame med en barnevogn.

SKØRE HJERTER indhold2.indd 24

14/03/12 16.26

Skøre hjerter - læseprøve  

Sjov, skøre Flora er Mollys bedsteveninde, og Flora er et vidunderligt indslag i Mollys ellers lidt stille familieliv ... hvis bare Flora og...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you