Issuu on Google+

TORBEN THIM er kendt for sin smukke rosenhave på planteskolen i Løve. Glæd dig, for han er en formidabel fortæller, og hans begejstring for blomsterne smitter.

Læs om roser, der aldrig får sygdomme, og som næsten er umulige at slå ihjel. De torneløse, og de smukke, som alle havemennesker skylder sig selv se blomstre. Sidst men ikke mindst, gartnerens eget valg, hvis han skulle sammensætte et bed, pryde haven med rosentræer eller forskønne murværk og pergolaer med klatreroser.

Torben Thim er et ganske særligt væsen. En verdensborger – og fra Løve på samme tid. En facetteret sjæl – en vandrende rosenridder og en meget kærlig mand. Sky og nærværende – til stede og fraværende, glad og sørgmodig. Duftende til livet og til rosens sjæl! – Ghita Nørby

^^^SPUKOHYK[VNYPUNOVMKR

112791_Roser_omslag.indd 1

TORBEN THIM OM ROSER JEG VED

Gode historier og praktiske råd

TORBEN THIM

Om roser jeg ved 09/05/12 12.30


112791_Roser_sats_TIL TRYK.indd 2

08/05/12 15.50


TORBEN THIM

Om roser jeg ved

Lindhardt og Ringhof

112791_Roser_sats_TIL TRYK.indd 3

08/05/12 15.50


K LU M M E

H VA D ER EN ROSE ? – Om at nyde sine blomster, gå i haven og pleje sine sager.

14

112791_Roser_sats_TIL TRYK.indd 14

08/05/12 15.50


K LU M M E

15

112791_Roser_sats_TIL TRYK.indd 15

08/05/12 15.50


H VA D E R E N RO S E ?

Der findes ingen blomst i hele planteriget, der har så kraftig symbolværdi, hvor der er iblandet så mange følelser, er omgærdet med så stor mystik, som rosen er. Og så står den lige derude i haven og endnu længere ude i landskabet.

Og hvad er det så med de roser, som kan få folk til at glædes og til at ærges, når de blomstrer – eller netop ikke gør. Jeg kunne lige så godt svare: En rose er ikke en valmue! Det forklarer jo en del, men det er langt fra fyldest gørende. Lige fra botanikkens fader, grækeren Teofrastos, ca. 300 år f.v.t. – og sikkert tidligere i Kina – over svenske Carl von Linné i 1700-tallet til ZSVXMHWFSXERMOIVIIVVSWIRFPIZIXOPEWWM½GIVIXSKEVXWFIWXIQXYH fra blomst, torne, blade, frugt etc. Det er gået meget godt. Botanisk set kan vi næppe nå videre end muligvis at tilføje en ny art eller afdække rosens forhistorie gennem nye metoder til at få fossiler i tale. (IV½RHIWQoWOIMOOIRSKIXWZEVToLZEHIRVSWIIVYHIRHIXZM selv tillægger den. Som symbol og attribut er rosen blevet råt udnyttet i religion, digtning, verdslighed og alt muligt andet menneskeligt, og svaret kunne være et modspørgsmål: er det skønneste ikke dét, vor forstand ikke kan rumme? Det er i hvertfald et spørgsmål, der i skrivende stund får mig til at holde inde med skriveriet, fordi det i den grad udfordrer min mentale styrke, og så er der ikke andet at gøre end at gå i haven. Gå i rosenbedet. Det gør jeg så. Derefter er roserne også soigneret, det værste ukrudt hevet op og smidt i vidjekurven. Når sådan et arbejdet er gjort, er præmien sjælefred, duft og haven som lydstudie. Men så er der mobilen! Den satan, som jeg normalt aldrig har med i haven. Den er forbudt, og alle uden undtagelse får bøder, hvis jeg opdager, at de bruger den på planteskolen. Den summer og på displayet står der Redaktøren. Jeg tager den ikke. Min redaktør 16

112791_Roser_sats_TIL TRYK.indd 16

08/05/12 15.50


K LU M M E

For en del år siden udgav jeg en række nostalgiske postkort, som folk købte, eller jeg delte ud af som en hilsen fra Løve. En formiddag kom en gæst, jeg genkendte som en eksponeret feminist. Temmelig hardcore. Efter at have pakket hendes roser, rakte jeg hende velfornøjet postkortet med kvinden, der passer højstammede roser (børn) af alle racer sammen med byttepengene. Hun så på mit yndlingspostkort: ”Nej tak, det vil jeg sandelig ikke vide af – det er jo kvindeundertrykkende. Hvad forestiller du dig?” Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige, eller hvorledes jeg så ud. Hen på eftermiddagen kom JIQMRMWXIRWQSHWX]OOI)RLIVVIHIVZEVL NIVIWXoIRHISJ½GIVJVEIRRŸVPMKKIRHIOEserne, og en hyppig kunde. Da han havde fået sine roser og skulle til at gå, ville jeg også give ham en hilsen med hjem – og uden at tænke over det langede jeg det samme postkort ud, som jeg havde givet til feministen. Reaktionen kom prompte. ”Man overlader det ikke til kvinder at passe roser”! Hvorefter han skridtede af for at tage hjem og plante. Det var to interessante afvisninger samme dag. Jeg tænker stadig over episoden uden egentlig at blive klog på, hvad jeg skal mene, men dem, jeg fortæller historien, griner meget forstående. Rosendyrkning er bestemt ikke uden holdninger. 17

112791_Roser_sats_TIL TRYK.indd 17

08/05/12 15.51


H VA D E R E N RO S E ? jagter mig med en sms: Á8IOWXIRXMPOETMXPIX,ZEHIVIRVSWI#IV½RNIK kunne bare godt tænke mig, du skrev noget andet!“ Min redaktør syRIWNIKIVJSV½PSWS½WO1IRLZEHIVZMKXMKIVIMPMZIXIRHIREKKVIWWMZ redaktør, der har noget at have det i. Og jeg vil jo ikke kun nyde rosens skønhed men også gerne forstå den, og så kommer der mindre IRHPMHXYHEJHIRFPSQWXWIPZSQNIKOPIQQIVHIR.IKQoXXI½RHI på noget, og hvad ville være enklere end at spørge andre, som også tænker over, hvad en rose er. Derfor forstyrrede jeg pr. mail et halvt hundred blandt familie og venner med det spørgsmål. Ghita Nørby var lynhurtig. Hun svarede, inden der var gået tre minutter. Jeg ved ikke, hvor hun får det fra, men hendes svar er gudbenådet, så det kan der ikke pilles ved: „En Rose indeholder vejen til livet og dermed til kærligheden!“ Så kom svarene ellers dumpende. Jeg blev overvældet. En fantastisk umage og interesse for at svare – hvilket også viser noget – at roser ikke bare er roser, der står derude i haven. For nogle var sagen helt klar – det var gjort op. Andre var usikre, fordi de, ligesom jeg selv, fandt spørgsmålet for tankevækkende. Alt var så positivt. Jeg holder mig langt fra at analysere på de mange svar men må dog sige, at hver for sig fortæller de noget om personen, der svarer, og dertil noget universelt. På næste side er et par stykker af dem. Ja! – „En Rose indeholder vejen til livet…“ … nemlig også den del af livet, havelivet, som er at dyrke sine roser. Grave, kompostere, plante, opelske, renholde og vedligeholde. NYDE, en disciplin mange overser eller måske ikke magter, fordi alt muligt andet synes vigtigere. Det er en fornærmelse mod rosen, fordi den netop „ønsker“, at vi skal nyde dens skønhed. Rosendyrkning kræver ikke en nybarberet kind eller en ren skjorte LZIVHEK)RPSHHIRLEXSKIXTEVORŸOOIHIWSPFVMPPIVIV½RX(IX praktiske fusionerer med det åndelige. At sætte sig ned og slibe saksen. Gøre den klar til udtynding. Lægge mærke til et lille, ubestem18

112791_Roser_sats_TIL TRYK.indd 18

08/05/12 15.51


H VA D E R E N RO S E ? meligt insekt kravle over håndryggen. Være lidt stille, før ukrudtet skal nakkes og et par snegle skal slås ihjel. Nej, jeg vil ikke fortælle om min snegledræbermetode, men den virker, og jeg har fået lov af rosenguden. Når jeg står over for et rosenbed, et buskads med store, rigtblomstrende buske eller en klatreroses uhæmmede vandring i æbletræets krone, ved jeg, hvad en rose er. Vi bliver artsfæller, og jeg modtager alt det, den giver fra sig. Det er lige før, jeg udveksler bevidsthed med rosen. Får jeg et hak i nakken af en stor vildroses skarpe torne, føler jeg, at den vil sige mig noget. I min have trives tilfældighed og orden side om side. Jeg har en renæssanceagtig lyst til, at der skal være plads til det hele. Det tamme og det vilde. Brombærrene må gerne gennem et par år få overtaget mellem buske og træer, for så et forår at blive totalt ryddet og brændt. Så begynder de forfra med deres lange skud, men næsten ingen blomster det første år. Året efter igen er blomstringen overvældende, og de første 30 kg brombær kan koges ind og sies, fyldes på glas, der bindes af. Brombær er jo i familie med roserne, så det skal tages alvorligt. Det tamme er alle kultivarerne, rosensorterne, hundredvis af forWOIPPMKIKIVERMYQIPPIVLSWXEQIHQERKI¾IVI(IXXŸQQIHI¯ÁXLI kept nature“ – er den skarpt kantede buksbom, der danner kant om roser på stamme. Plænen uden mos. På et tidspunkt læner det hele sig op ad hinanden. Så er det tid til at tage stilling, udvise, tynde ud, ja det skulle måske være sket et par sæsoner før, men stenbænken er et sted for drømme. Drømme om vældige haver, der skal dyrkes. Herrens vingaard er for intet at regne, når havedyrkningens drømme fører en bort. Nogen har fortalt mig, at drømme udsætter lugearbejdet. Det tror jeg på. At forstå rosen er at dyrke den, som jeg er sikker på, min mentor Valdemar Petersen ville svare, hvis jeg kunne spørge ham. Dyrke rosen, arbejde med den. Han fandt, at rosendyrkning også er åndsarbejde. 19

112791_Roser_sats_TIL TRYK.indd 19

08/05/12 15.51


H VA D E R E N RO S E ?

En Rose indeholder vejen til livet og dermed til kærligheden! Ghita Nørby

En rose er en udødelig kvinde, der for hvert år bliver smukkere og smukkere … Willum Lendorf-Thim, musikstuderende

En roses liv minder lidt om vores eget liv. Lige inden rosen blomstrer og folder sig allermest ud – er dér, hvor jeg meget gerne skulle være i mit liv lige nu. Alban Lendorf-Thim, balletdanser

En rose er et mirakel her på jorden. Peter Iuel, godsejer

En rose er livsglæde, energi og styrke – fyldt med torne – pakket ind i skønheden. Camilla Schliemann, billedkunstner

C‘est ce que je préfère en toi sans cesse recueillie et fond au creux de la main. Eleonore Cruse, fransk roseriste og forfatter

Symbol for kærlighed, liv og død – kan ikke beskrives med få ord. Fylder mit liv og min tid. Inger Shierning, formand for Dansk Rosen Selskab

20

112791_Roser_sats_TIL TRYK.indd 20

08/05/12 15.51


H VA D E R E N RO S E ?

A rose is a woman with blue blood running through her veins and her thorns force you to handle her with care or bleed otherwise. When I think of a rose, I get the same feeling like when I walk into an old Cathedral in Italy, and I immediately find myself having to whisper. Not my most favorite flower but the one I have the most respect for. In a mystical, religious kind of way.

Il faut cultiver ses roses – eller Man må dyrke sine roser. Margrethe Floryan, museumsinspektør, ph.d.

Tea Sigurdadottir, cellist

Obsession of yours and something else. Narjys el Alaoui, antropolog og forfatter

En rose er „et kosmisk ormehul“ mellem universets skabende kræfter og vores inderste trang til det smukke. 2MPW:IWX½PQMRWXYOX V

Rosen får mig til at måbe, er det virkeligt muligt – og så i tusindtal på engang, hvilken gave, hvilken duft. Tror pokker, man bliver ved at anskaffe nye sorter. Jeg får aldrig for mange roser. Peter Olesen, journalist og forfatter

En rose er samlende i sin skønhed. Taler til noget i os, med umiddelbarhed og klarhed. Ditte Channo, kunstgartner og bokser

21

112791_Roser_sats_TIL TRYK.indd 21

08/05/12 15.51


Om roser jeg ved - læseprøve