Issuu on Google+

CHRISTIAN GRAU

MÆND &BILER HVAD SIGER DU MED DIN BIL – OG HVAD SIGER DIN BIL OM DIG?

LINDHARDT OG RINGHOF

OPD A MED TERET UD OV GA BILO ER 30 N VE Y MTA LER E


CHRISTIAN GRAU

MÆND &BILER HVAD SIGER DU MED DIN BIL – OG HVAD SIGER DIN BIL OM DIG?

LINDHARDT OG RINGHOF


Christian Grau Mænd & Biler Hvad siger du med din bil – og hvad siger din bil om dig? © 2009 Trigger Happy, 2011 Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Alle rettigheder forbeholdt 2. udgave, 2. oplag ISBN 978-87-11-40529-1 Printed in Latvia 2011 Foto: Christian Stæhr Design/DTP: Adtomic Communications Omslag: Adtomic Communications og Brandpunktet Tryk: Livonia Print Redaktionelle arkivbilleder fra: BMW AG, Daimler AG, GM Corp., Fiat Group Automobiles, Ford Motor Company, Audi Mediaservices, Škoda Auto, Automobiles Citroën, Peugeot S.A., Ferrari S.p.A., Bentley Motors, Jaguar Media Ressource, Land Rover Media Ressource, Honda Motor Company, Mazda Motor Corporation, Nissan Motor Company, Toyota Motor Corporation, Ssang Yong, Porsche AG, Renault, Seat, AB Volvo, Volkswagen Media Service, Automobili Lamborghini S.p.A., Maserati S.p.A, Aston Martin Lagonda Limited, Tesla Motors, Hyundai Motor Compagny, Saab A/S Billedarkiv fra Getty Images og iStock Photo. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-Dan, men kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med Copy-Dan, skal ved ønske om kopiering henvende sig til forlaget. Lindhardt og Ringhof Vognmagergade 11 1148 København K Telefon 3615 6600 www.lindhardtogringhof.dk

2

www.facebook.com/mænd&biler www.twitter.com/graustweet


PROLOG

PROLOG Der findes grundlæggende to slags mænd. Dem, der interesserer sig for biler, og dem, der ikke gør det. Af samme grund findes der også to slags biler – dem, der taler til følelserne, og dem, der taler til fornuften. Disse to modpoler – fornuft og følelse – er hele udgangspunktet for denne bogs tilgang til biler. Og der er ingen tvivl om, hvilken lejr jeg selv er i – hvis en bil ikke får mig til at føle noget, gider jeg ikke køre i den. Men det er der så andre folk, der gør. Stoikere, kalder jeg dem. Udtrykket kommer af en antik filosofisk retning, stoicisme, som i telegramversionen går ud på helt at adskille fornuft og følelse. I stoikerens øjne er bilen bare et transportmiddel. Den skal bringe ham fra A til B, som han siger. Køreglæde, passion og prestige er tåbelige kriterier i stoikerens verden. Og alt ved bilen kan pindes ned i fornuftige vinkler. Den er billig, den er sikker, den har et rat, så den kan dreje. Hurra hurra, så slipper vi for kun at køre frem og tilbage – men hør nu her … En bil har ikke bare et rat. Den har et styretøj. Og hvis det er en god bil, er det et fast og direkte et af slagsen. Så kan du mærke, at du drejer i rattet – du korresponderer med bilen. Du kigger på et

punkt 20 grader til højre, og du drejer i det faste rat, så det står i lige den vinkel. Bilen kører direkte derhen. Den kører derhen, fordi du træder på speederen. Den har speederrespons. Den adlyder dine kommandoer. Den har en motor. Motoren siger noget. Den siger skift gear, du skifter gear – aha, den har en gearstang. Aha aha, du adlyder dens kommandoer, der er en symbiose. Mand og bil går i ét. Den kører fedt, den kører godt, den kører hurtigt eller den kører mageligt. Det er lige meget, det er dig, der kører den, du ved, hvor du har den. Du er til stede, du er på vej – du er undervejs. Køreglæde handler ikke om at komme fra A til B, det handler om at være undervejs. Glæden ved processen, ved nuet. Biler, som appellerer til dig, kan løfte nuet. De giver livet mening, fordi livet er her og nu – og hvert øjeblik, du bruger på at være glad, er givet godt ud. Så kan du se bare en lille flig af glæden ved at have en bil, der har et eller andet ekstra – en bil, som gør noget ved dig – så se og find bilen i dit liv. Stig ind og velkommen ombord! 5


INDHOLD

INDHOLD DEL 1

MÆND & BILER

8

KAPITEL 1

FRIHED, ULIGHED OG BRODERSKAB

10

KAPITEL 2

JEG HAR VERDENS BEDSTE JOB

18

KAPITEL 3

MÆND, MEKANIK OG MEKANIKERE

28

KAPITEL 4

BØRN I BILEN

34

KAPITEL 5

GOD KØRESTIL

38

KAPITEL 6

SINKE GODTFREDSEN

42

DEL 2

HVAD SIGER DU MED DIN BIL?

46

KAPITEL 7

VERDEN ER OND

48

KAPITEL 8

MASKULIN TYPEBESTEMMELSE

52

KAPITEL 9

HVAD SIGER BILTYPEN OM DIG?

62

KAPITEL 10

HVAD SIGER BILENS FARVE OM DIG?

70

KAPITEL 11

HVAD SIGER DIT BILMÆRKE OM DIG?

74

DEL 3

REN KØREGLÆDE

208

KAPITEL 12

CABRIOLETER – ÅBENT SUS

210

KAPITEL 13

GRAN TURISMO

214

KAPITEL 14

SPORTSVOGNE

218

KAPITEL 15

LIMOUSINER – STATSMAND FOR EN DAG 224

KAPITEL 16

KLASSIKERE

228

KAPITEL 17

GRØN KØREGLÆDE

240

KAPITEL 18

SOULMOBILET

244

CURRICULUM VITAE

250

TAK

252 7


DEL 1 MÆND & BILER


KAPITEL 1

FRIHED, ULIGHED, BRODERSKAB


FRIHED, ULIGHED, BRODERSKAB

En mand uden kørekort er som en mand, der ikke kan svømme.

Biler har alle dage optaget og fascineret mænd. Der er en symbiose mellem en mand og hans bil, og der er mange ting, der knytter dem sammen. Denne bog handler om dette forhold mellem mand og bil. Om hvad mænd bruger biler til. Hvad mænd siger om biler – og hvad en bil kan sige om en mand. Hvad er det med mænd og biler? Hvorfor er det så vigtigt? Mit svar kan deles i tre afgørende faktorer – frihed, ulighed og broderskab.

FRIHED Det er umuligt at tale om mænd og biler uden også at tale om frihed. Frihed er stavepladeversionen af de fordele, en bil fører med sig. Det indlysende argument for at vælge at køre bil. Du får bevægelsesfrihed – du kan køre, hvorhen du vil, når som helst du føler for det. Det er selvstændigt, det er maskulint, men det er trods alt også nøjagtig samme form for frihed, der driver de kvindelige bilkøbere. Derfor lader vi det foreløbig stå som en indledende konstatering og iler videre. En mand skal kunne klare sig selv. Ellers er han ikke fri. Det er han til gengæld i bilen. Ikke bare bevægelsesfri, men i høj grad også fri for kvinder. Faktisk er bilen måske den sidste bastion, hvor en mand kan regere uden indblanding fra kæresten. Det er en gave, og helt klart en af grundene til, at mænd elsker biler. I bilen kan en mand være en mand, og kvinden blander sig udenom. Det kan godt være, at din kvinde har en mening om biler, og hun har helt sikkert en mening om, hvordan du kører, men det er ikke hende, der går på Bilbasen i en overspringshandling på jobbet og tjekker prisen på en Alfa GT. 12

Måske kommer hun med forslag til, hvilken bil I da godt kunne købe næste gang. Og sandsynligvis skal hun involveres i den endelige beslutning. Mange kvinder har – om ikke andet – så en acceptgivende funktion, når det drejer sig om en så stor investering. Men biler er næsten altid et anliggende for manden. Det er ham, der kigger dem ud, det er ham, der finder billigste forsikring, det er ham, der kører til service og får sat vinterdæk på. Han er drivkraften på det område, og selv om hun også kan se sig varm på en model, vil det som regel falde til jorden, hvis han kommer med en kommentar til bilens driftssikkerhed, reservedelsprisindeks eller en tysk kundeanalyse fra ADAC. De færreste kvinder gider overhovedet sætte sig ind i, hvad manden snakker om, og det behøver han sådan set heller ikke selv at gøre. Vi er i mandens jurisdiktion. Skulle din kvinde alligevel hænge på, er det bare at gå længere ned i selve bilens konstruktion. Påpeg for eksempel, at modellen er kendt for at skulle have skiftet knastakselen for hver 20.000 kilometer, eller at viskosekoblingen i bilens bagtøj er en yderst vedligeholdelseskrævende konstruktion. Hvis ikke det medfører et hvidt flag fra skyttegraven, så er der enten tale om en sjælden kvinde, eller også må du spille det sidste kort ud – Euro NCAP testen. Den uafhængige og europæiske crash test, hvor netop den bil, hun ønsker sig, testede så gruopvækkende dårligt, at udtrykket ”dumpe med et brag” knap var dækkende. Sikkerhed, det er et biltema, som kvinder kan involvere sig i – specielt hvis I har børn – men ellers vil du i langt de fleste tilfælde have bilen for dig selv. Selv inkarnerede feminister må bide sig selv


i tungen for ikke at sige ”det må du klare, du er en mand”, når det drejer sig om praktiske spørgsmål vedrørende bilen. Det tror jeg, der er rigtigt mange mænd, der nyder. Omvendt findes der selvfølgelig også mænd, der slet ikke har nogen bil. Det kan der være mange grunde til. Nogle af dem er endda gode grunde, og misforstå mig ikke – du behøver ikke at købe en bil for at være en mand. Og du bliver kun en lille smule mere mand af at have en bil. Spar pengene, hvis du hverken har behov, økonomi eller lyst. Men få dig et kørekort. Der er forskel på ikke at ville og ikke at kunne. I min verden er det at kunne køre en bil en obligatorisk del af det maskuline standardrepertoire på linje med at kunne bande, slå søm i og tænde en grill. Kald mig gammeldags, men en mand uden kørekort er som en mand, der ikke kan svømme. Skal kæresten så hoppe i havnen og spille helt, hvis nogen falder i vandet, mens fyren står oppe på molen og hepper?

En mand skal kunne klare sig selv, og det indebærer, at han kan køre bil. Hvad vil du ellers gøre den dag, du får en kæreste med bil – bare sidde ved siden af uden mindste begreb om, hvad det er, hun foretager sig der bag rattet med pedaler, gearstang og knapper til alle sider? Der er simpelthen dimensioner af din hjemby, som du ikke forstår, hvis du ikke har kørekort. Så sidder du bare der og er uvidende i en herreløs bil på vej mod en ukendt skæbne, du i den grad har lagt i hendes hænder. Hvad hvis hun kører dig hjem til svigerforældrene i stedet for at sætte dig af ved sportspubben, sådan som I havde aftalt? Det håber jeg næsten, at hun gør. Selvbestemmelse. Jeg er ked af at sige det, men det er altså en maskulin egenskab. Dejligt, at kvinder også har fået selvbestemmelse, men eftersom mænd altid har bestemt selv, så er det primært stadig en maskulin dyd. Hvorfor har vi for eksempel ikke et udtryk, der håner kvinder, som ligger under for deres mænd, på samme måde som ”tøffelhelt” er en fornærmelse mod mænd, der ikke bestemmer selv? 13


FRIHED, ULIGHED, BRODERSKAB

Fordi det ligger så dybt i vores kultur, at vi ikke tænker over det, hvis det er manden, der bestemmer. Vi forventer, at han bestemmer selv – han er jo en mand. Og det er ikke blevet nemmere med årene. Hvis han bestemmer for meget, er han et feudalt svin, og vi fatter ikke, at hans kæreste finder sig i det. Hvis han bestemmer for lidt, er han en tøffelhelt, og det vil ikke engang moderne kvinder have, selvom de helst vil bestemme alting selv … Godt vi har bilen, så vi kan komme lidt væk fra vores moderne kvinder og deres ubønhørligt selvmodsigende krav en gang imellem.

Godt vi har bilen, så vi kan komme lidt væk fra vores moderne kvinder og deres ubønhørligt selvmodsigende krav en gang imellem. Hvor mange mænd har ikke valgt at tage en tur i bilen, når de har smækket med døren efter et skænderi med kæresten? Der er noget trøstende, nærmest terapeutisk over at tage en god tur i sin bil. At sætte af med hvinende dæk for derefter gradvist at falde til ro. Vænne sig til mørket. Til vejstribernes regelmæssige rytme i lyskeglernes spil over kørebanen. Og det hyggelige 14

instrumentlys, der næsten virker omsluttende i den mørklagte kabine og får os til at tænke på muligheder i stedet for begrænsninger. Jeg kunne tænde for radioen, kunne slukke for el-bagruden. Jeg kunne tænde sædevarmen og åbne soltaget. Jeg kunne fylde tanken og køre til Berlin. Jeg kunne køre ud til havet, kigge på lysene derude og vågne til mågernes skrig. Jeg kunne vende om og køre hjem – arh, jeg venter lige lidt. Jeg har min bil, så jeg er ikke helt alene. Mange mænd føler ligefrem, at de tænker mere klart og lukker mere op for posen i samtaler, når de er i bevægelse. At samtalen flyder friere, når man ikke sidder over for hinanden og hele tiden skal stå til regnskab for den andens blik. I bilen kan man selv dosere øjenkontakten, og perioder med tavshed virker mindre anspændte. Man slapper af, lader tankerne flyve, tager sig sine pauser eller slår samtalen over på trafikken, vejret eller landskabet. Det er et godt rum at være sammen i, fordi rammerne giver sig selv. Man er på vej et eller andet sted hen, og på den måde bliver samtalen mere uformel, fordi den ikke er et mål i sig selv. Der er måske en mere eller mindre skjult dagsorden, men man sidder ikke bundet til den i et mødelokale eller et andet formelt rum. Du er fri til at glide lidt af, hvis tingene ikke rigtig går i din retning. Nyd den frihed, bilen giver dig. Nyd, at du kan pakke bilen og køre, hvorhen du vil. Når som helst du vil. Nyd, at du kan fylde den med venner eller med familien og bare være på vej. Tænk lige over det udtryk, at være på vej. Du er på vej, altså er du. Den dag, du ikke er på vej længere, er du død.


FRIHED, ULIGHED, BRODERSKAB

ULIGHED Tanken om en verden, hvor alle mænd er lige, er smuk. Men er det i virkeligheden dét, vi ønsker? Niks. Vi mænd er konkurrencemennesker. Vi vil udmærke os, vi vil anerkendes, vi vil vinde. Vi er i bund og grund stadig jægere og samlere. Vi vil ud og skaffe, og så vil vi hjem og have … lad os bare kalde det anerkendelse. Det er primitivt. Det er sandt. Vi vil hævde os i sammenligningen med andre mænd, så kvinderne kan se, at vi er de bedste – og så andre mænd på forhånd kan opgive at tage vores position. Vi vil gerne have lige muligheder – det gør jo kun vores sejr så meget større – men vi ønsker ikke at være lige. Vores virkelige drivkraft er at erobre og forsvare det erobrede. Det er sådan, vi bruger vores liv.

Når vi har fri, konkurrerer vi om at bøvse højest, pisse længst eller være mest morsom.

det glæder mig, fordi vi usagt har en lille konkurrence om biler. Vi har en usagt konkurrence om alt faktisk – fordi vi er to mænd på samme matrikel. Og når vi har fri, konkurrerer vi om at bøvse højest, pisse længst eller være mest morsom. Det er unægtelig lidt af et ræs, og mange vælger af indlysende grunde at stå mere eller mindre demonstrativt af. Enten på udvalgte parametre – man kan jo ikke være bedst til alt – eller også i det hele taget. Du kender sikkert typen, og det er næsten altid meget flinke folk, men du kigger altså på dem og tænker, ”her er en ufarlig mand”. Det er ikke for at forherlige det at være farlig sådan i bogstavelig, livstruende forstand. Det er ikke den slags fare, jeg taler om. Jeg taler om faren ved, at andre mænd vil vinde over dig – og at dette parameter er et af de helt centrale punkter, når mænd skal vurdere hinanden. Kan han tage noget fra mig? Er han farlig? Måske har du prøvet at spille fodbold, og så kender du det lidt fra den måde, man står og ser det andet hold an på, inden kampen går i gang. Hvem er det, man skal holde øje med? Hvem kan man tørre?

BRODERSKAB Vi konkurrerer om alting. Og derfor giver det os en ekstra tilfredsstillelse at have en god stilling, en ny smart mobiltelefon eller en lækker bil. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg selv føler en vis glæde ved at konstatere, at min bil har flere hk end overboens to biler tilsammen. Det fylder ikke min tilværelse med mening, men 16

Mænd, der ikke vil vinde over dig, er ufarlige. Og det paradoksale er, at vi i stedet for at betragte det som en befrielse faktisk synes, det er lidt kedeligt. Måske fordi det ikke er nogen triumf at vinde over dem, når de alligevel er ligeglade. Vi ved ikke rigtigt hvordan vi skal gribe dem an, fordi konkurrencen er en del af vores sociale spilleregler. Og derfor har ufarlige mænd tit svært ved at indgå i sociale sammenhænge med andre


FRIHED, ULIGHED, BRODERSKAB

mænd. De er med, og det er hyggeligt, men vi glemmer dem lidt, fordi vi fokuserer på dem, der vil vinde over os, eller dem, vi kan vinde over selv. Vi drives med andre ord af at vinde over hinanden, men samtidig har vi også behov for at have nogle ting sammen. Et fællesskab. Og fællesskabet – eller broderskabet, om man vil – er ofte de usagte sociale spilleregler som for eksempel det vigtige konkurrenceparameter. Det kan være hårdt at være med, men det er heller ikke sjovt at være ude.

Mænd, der ikke vil vinde over dig, er ufarlige. Og det paradoksale er, at vi i stedet for at betragte det som en befrielse faktisk synes, det er lidt kedeligt.

med kvinderne. Nu lyder det igen helt forkert og chauvinistisk, så lad os nøjes med den dybest set indlysende konstatering, at hvis du udelukkende taler med de kvindelige kolleger, så er du ikke en del af det maskuline fællesskab. Du er ikke en af drengene – og så ved man jo ikke rigtig, hvor man har dig. Man ved bare, hvor man ikke har dig – i broderskabet. Broderskabet, som ikke bare holdes sammen af interne konkurrencer, men også af universelle fælles interesser som kvinder, sport og ja, gæt selv – biler. ”Der er så meget, kvinder ikke forstår,” som de siger i reklamen. Og det, kvinderne ikke forstår, giver manden et frirum. Dels i fællesskab med andre mænd, hvor det knytter os sammen og giver en vigtig følelse af at være en del af et broderskab. Men også på det private plan har mænd behov for at have nogle interesser for sig selv. Et privat rum, som de kan passe sig selv i. Det kunne jo for eksempel være et rum med to døre, fire hjul og udsigt til alle sider.

Dermed er vi nået frem til den næste grumme sandhed i denne udredning: Du er ude, hvis du overhovedet ikke ved noget om biler. En mand, der ikke ved noget om biler, er ligesom en mand, der ikke ved noget om fodbold. Han sidder for sig selv i kantinen – i hvert fald sådan rent mentalt – eller han må ”nøjes med” at tale 17


Mænd & biler - læseprøve