Sommerfugle-serien er udviklet til piger mellem 9 og 14 år. Tema og sprog og følelser er nøje tilpasset læserne i målgruppen, og der er lagt vægt på kvalitet i udvælgelsen af historierne til serien. Da målgruppen til denne serie er Én somforholdsvis bred, er titlerne fordelt i to grupper. merfugl markerer, at der er tale om en titel, der henvender sig til den yngre del af målgruppen (9-11 år), og to sommermarkerer, at titlen henvender sig til den ældre fugle del af målgruppen (12-14 år).
Klikket Tamara Ireland Stone PÃ¥ dansk ved Henriette Rostrup
CARLSEN
Klikket Oversat fra engelsk af Henriette Rostrup efter ‘Click’d’ Text copyright © Tamara Ireland Stone 2017 Originally published in the United States and Canada by Disney ∙ Hyperion • Books Translated edition published by arrangement with Disney • Hyperion Books Design: Phil Caminiti All rights deserved. Dansk udgave © Forlaget Carlsen, 2018 Grafisk tilrettelægning af dansk udgave: Christian Bach Bogen er sat med Janson, Adderville, AndaleMono og KGHappy og trykt hos Livonia Print 1. udgave, 1. oplag Printed in Latvia ISBN 9788711694855
Fotos af CREATISTA/Shutterstock • dicogm/Shutterstock Rawpixel.com/Shutterstock • tsaplia/Shutterstock • Ohn Mar/Shutterstock sianc/Shutterstock • Samuel Borges Photography/Shutterstock • Pressmaster/ Shutterstock • dboystudio/Shutterstock • Zurijeta/Shutterstock • William Perugini/Shutterstock • Bo1982/Shutterstock • PYRAMIS/Shutterstock ober-art/Shutterstock • robuart/Shutterstock • Alias Ching/Shutterstock
www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk
Forlaget Carlsen - et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Til min datter, Lauren. Og til den virkelige miss Slade, min sjetteklasses lÌrer, som konsekvent fortalte pigerne i sin klasse, at de kunne gøre alt, hvad de ville, og blive til alt, hvad de ville. Jeg er helt sikkert ikke den eneste, der troede pü hende.
lørdag
et Click’d
Allie Navarro
356 20
brugere
Allie strammede grebet om sin telefon, da hun
trådte frem bag fortæppet og ud midt på scenen. Hun kiggede ud på Fuller Universitets auditorium. Rummet var propfuldt af folk, der bortset fra tre mennesker alle var fuldstændig fremmede for hende. Hun mindede sig selv om, at hun skulle tale tydeligt. Smil. Vær afslappet. Gør præcis det, du har øvet. Allie kiggede ned og fik øje på sine forældre på første række. Hendes mor vinkede. Hendes far stak en tommelfinger i vejret. Ved siden af hendes mor sad hendes IT-lærer, miss Slade. 12
Hun havde hjulpet Allie med ansøgning, projektbeskrivelse og prøvespil, så hun kunne komme ind på den eksklusive CodeGirls-sommerlejr. Allie smilede til hende og mimede Tak. Miss Slade smilede tilbage og samlede hænderne. Så blev lyset dæmpet, og en projektør strålede varmt ned på Allies hud og blændede hende. Hun var lettet over, at hun ikke længere kunne se miss Slade. Så behøvede hun ikke at tænke på den egentlige grund til, at hendes yndlingslærer sad blandt publikum. Det gik op for Allie, at hun stod og pillede ved sin tele fon, så hun stak den ned i baglommen på sine jeans og rettede ryggen. Hun tog en dyb indånding. Og så begyndte hun. “Den første morgen her på CodeGirls-sommerlejren sagde vores lærer til os, at vi havde hele sommeren til at opfinde lige præcis den app eller det spil, vi havde lyst til. Hvad som helst. Noget, der bare var for sjov. Eller noget, der kunne løse et konkret problem. Det var helt og aldeles op til os. Jeg var vild med det.” Allie lænede sig frem og satte den ene hånd op ved siden af munden, som om hun skulle til at fortælle dem en stor hemmelighed. “Sådan noget sker faktisk aldrig for børn i syvende klasse, at I ved det.” Publikum grinede. “Men jeg vil indrømme, at den første morgen vidste jeg ikke helt, om jeg var klar til sådan en udfordring,” fortsatte 13
Allie. “Jeg havde aaalt for travlt med at være rædselsslagen. For jeg kendte ikke nogen af de andre.” Allie begyndte at gå hen over scenen. Hendes ben dirrede, og hun håbede ikke, at publikum kunne se det. “Jeg kiggede rundt i lokalet på alle de andre – nitten fuldstændig fremmede piger, som jeg skulle tilbringe hele sommeren sammen med – mens jeg spekulerede på, hvem de var. Kunne vi lide den samme musik? Læste vi de samme bøger? Havde de søstre eller brødre? Hvor kom de fra? Jeg vidste, at vi havde en ting til fælles – vi var alle kodenørder – men bortset fra det var alt andet et kæmpe mysterium.” Hun kastede et blik ud til siden af scenen og slappede lidt af, da hun fik øje på sin veninde Courtney, der stod i skjul bag fortæppet og smilede og nikkede opmuntrende. Allie vendte tilbage til scenens midte. “Og så var det, at jeg fik ideen. Hvorfor ikke lave en app, der kunne hjælpe folk til at få nye venner? I ved, så man kunne finde ud af, hvem man klikkede med.” Hun knipsede med fingrene, da hun sagde ordet “klikkede”. Allie hev telefonen op af lommen og løftede den i vejret. “Jeg brugte min sommer på at opfinde et spil, der hedder Click’d.” Hun elskede navnet. Det var efter hendes mening en fængende måde at beskrive, hvad appen gjorde. Logoet tonede frem oppe på den enorme skærm bag hende, og Allie kastede et blik over skulderen. Hun kom til at smile over hele hovedet, hver gang hun så det. Hun kunne 14
ikke gøre for det. Hun elskede den bløde blå baggrund og de pindetynde hvide hvirvler, der dannede to tændstikfigurer med armene om hinanden. “Lad mig demonstrere, hvordan det virker. Der kan sidde to hundrede og tyve mennesker her i auditoriet. Jeg går ud fra, at de fleste af jer ikke kender hinanden,” sagde hun for sjov, og under det skarpe projektørlys kunne hun skimte folk, der spejdede rundt i lokalet og rystede på hovedet. “Hvad, hvis jeg nu sagde, at der lige nu i dette lokale sidder mindst ét menneske, som har mere til fælles med dig end med nogen af de andre?” Hun løftede pegefingeren i vejret. “Et menneske, som du statistisk set har mere til fælles med end nogen andre. I kunne selvfølgelig forlade dette lokale og aldrig finde ud af, hvem den person er, men …” Allie lænede sig frem, lagde hænderne på knæene og rynkede på næsen. “Ville det ikke være sjovere at finde ud af, hvem det er?” Allie vinkede med telefonen. “Nu skal vi bruge den quizapp, I installerede, så I må alle sammen gerne finde jeres telefoner frem.” Det var stikordet til, at sceneteknikerne tændte for lyset i salen. Nu kunne hun se publikum meget bedre, og derfor kunne hun ikke undgå at se ned på miss Slade igen. Det så ud, som om hun tog noter, men i det mindste smilede hun. For de nitten andre piger, der var med på CodeGirls-lejren var præsentationen en fejring af alt det, de havde arbejdet så hårdt for den sommer – men for Allie var det meget mere 15
end det. Miss Slade var mentor for Games for Good, som var en årlig spiludviklerkonkurrence for teenagere, som firmaet Spyglass Games afholdt. I starten havde Allie ikke engang overvejet at ansøge om at deltage i konkurrencen, men da Click’d først var begyndt at tiltrække sig opmærksomhed på sommerlejren, genovervejede hun det. Hun havde allerede sendt miss Slade sin kodning, men hun var nødt til at få styr på præsentationen, hvis hun skulle have den sidste plads i konkurrencen. Allie tog en dyb indånding og kiggede ud over publikum igen. “Er I klar?” spurgte hun, da der på skærmen bag hende tonede fire landskabsbilleder frem. “Hvad foretrækker du: hav, skov, ørken eller bjerge? Vælg A, B, C, D.” Hun gik videre til næste dias. “Nu skal du vælge en dessert.” På skærmen var der fire nye billeder: en isanretning, et stykke kage, en chokoladebar, og et stykke æbletærte. Allie kiggede ned på sin skærm. Hun kunne se, al informationen samle sig i den app, hun havde konstrueret specifikt til denne demonstration. Den brugte samme algo ritme som Click’d og samlede al den information, publikum tastede ind, og matchede øjeblikkeligt folk, der havde samme interesser. “Lad os svare på lidt mere, så vi har masser af information at arbejde med,” sagde hun og bladrede gennem yderligere syv billeder, der bad publikum om at vælge en superhelt, en 16
bil, et morgenmadsprodukt, et ord, en statue, en farve og en stueplante. “Når I er færdige med quizzen, så regner Click’d ud, hvordan jeres resultater ser ud i forhold til alle andres, men man får ikke øjeblikkeligt at vide, hvem der er på ens topliste, for det ville ikke være spor sjovt,” sagde hun og blinkede. “I stedet bruger Click’d lyde, lys og forskellige ledetråde til at hjælpe dig med at finde de venner, der er på din top ti-liste.” Da hun gik over scenen, bemærkede hun, at hendes ben ikke længere rystede. Hun trykkede på yderligere et par tas ter på telefonen. “Nu tager jeg lige en genvej, for det her er jo bare en præsentation.” Allie klikkede på sin skærm, og bagerst i salen gav en telefon lyd fra sig, og det forskrækkede ejermanden. “Vil du være sød at rejse dig?” Hun gjorde det igen, og en telefon på forreste række i den modsatte ende af teatersalen bippede. En kvinde løftede telefonen i vejret og rejste sig så og vendte sig rundt. “Tillykke! Hvis I to spillede Click’d, så ville I nu befinde jer på hinandens pointtavle.” De vinkede til hinanden fra hver sin ende af salen. “Det er grundlæggende sådan, mit spil fungerer. Man svarer på spørgsmålene, algoritmen regner ud, hvem man har mest til fælles med, og så bruger den din smartphones geografiske placering, så I kan finde hinanden.” 17
Alle klappede, da manden og kvinden satte sig ned igen. Allie kastede endnu et blik ud mod Courtney. Hun smilede stort. Allie kiggede ud på publikum igen og følte sig totalt uovervindelig. “Pointtavlen er dynamisk, så den forandrer sig konstant, hver gang nye mennesker kommer til.” Skærmen bag Allie viste nu et billede af alle pigerne på CodeGirls-lejren, der løb rundt i IT-lokalet med deres telefoner løftet i vejret, mens de forsøgte at finde dem, de matchede med. Click’d
Allie Navarro Pointtavle
1
2 Courtney
Rachel
3
4
Alexa
Kaiya
5
6 Maya
Layla
7
8 Li
Zaina
10
9 Shonna
Jayne
18
“Lige så snart Click’d har identificeret en på din pointtavle, som er inden for en radius af hundrede meter, bliver din skærm blå, og der lyder et blip.” Allie tog telefonen helt op til munden og hviskede: “Det er den tekniske betegnelse,” og igen grinede alle. “Når I begge er inden for en radius af tredive meter, bliver skærmen rød, og man får en ledetråd: et billede fra den andens instagram-profil.” Allie stillede sig solidt på gulvet. Hun havde det godt nu. Hun kiggede ikke på miss Slade. Det behøvede hun ikke. “Når I finder hinanden, skal I klikke telefonerne mod hinanden, så I kan se, hvor I rangerer på hinandens point tavle. Og så vil I høre den her lyd.” Ju-hu! Publikum grinede igen, og Allie kunne ikke lade være med at smile. “Når I hører den lyd, skal I tage en selfie sammen. Billedet bliver sendt ud til hele brugergruppen for at give besked om det nyeste match eller ‘Klik’, som jeg kalder det.” Hun viste det næste billede, et fotografi af to CodeGirls, der stod med armene om hinanden, og så endnu et billede af to piger og endnu et. Så åbnede hun Courtneys profil. “Det her er Courtney. Vi landede øverst på hinandens pointtavle.” Et foto af Allie og Courtney fyldte skærmen. Så trådte
19
Courtney ud fra den anden side af fortæppet og hægtede sin arm i Allies. “Venskab handler selvfølgelig om mere end overlappende svar på en quiz. Men i vores tilfælde …” Allie og Courtney kiggede på hinanden, “var det en app, der fik os til at se, hvor meget vi har til fælles.” De knipsede begge med fingrene på samme tid. “Og vi klikkede.” De bukkede, og salen brød ud i klapsalver. Allie og Courtney vinkede og løb ud fra scenen. I stedet indtog CodeGirls-læreren deres plads, takkede Allie og introducerede den næste, der skulle fremlægge. Da de først var kommet ud af syne omme bag fortæppet, gav Courtney Allie et stort knus. “Du var fantastisk!” sagde hun. Da hun trak sig væk, greb hun begge Allies arme og så hende direkte ind i øjnene. “Du har intet at bekymre dig om. Din lærer vil elske det!” “Det håber jeg!” sagde Allie. Lige så snart alle var færdige med deres fremlæggelser, fik Allie øje på miss Slade, der var på vej op ad trappen og op på scenen. Hun greb Courtneys hånd og klemte den hårdt. Det var, som om hun prøvede klemme noget held ud af den. Miss Slade stoppede foran dem og kiggede på Courtney. “Dit spil var fantastisk!” sagde hun, og Courtney takkede hende. Så vendte hun sig mod Allie. Allie havde ikke set miss Slade siden sidste skoledag inden sommerferien. Nu stod hun så tæt på, at hun kunne se, at 20
hendes hår var meget kortere, og derfor var det meget mere krøllet end normalt. Men ellers lignede hun sig selv, med sin mørkebrune hud og sine varme venlige øjne, og som altid … ørenringene. Allie strålede, da hun fik øje på de bittesmå dansende tændstikfigurer på den lyseblå baggrund. “Du har lavet Click’d-ørenringe!” Ørenringene var miss Slades varemærke. Hun havde forskellige ørenringe på hver dag – pizzaslices, småbitte boremaskiner, elpærer – alle lavet på 3D-printeren i IT-lokalet. “Selvfølgelig gjorde jeg det,” sagde hun og klikkede på dem med fingrene. “Jeg har også lavet et par til dig. Jeg tænkte, at du måske havde lyst til at have dem på næste weekend, når du skal fremlægge dit spil i Games for Good-konkurrencen.” “Mener du det?” spurgte Allie. Miss Slade nikkede. “Jeg har arbejdet med din kode hele ugen og prøvet at knække den, fuldstændig som dommerne vil. Og jeg må sige, det lader til, at den er bundsolid.” Allie kiggede på Courtney. “CodeGirls-pigerne har hjulpet mig med at teste det hele sommeren. Hvis de ikke kan bryde den, så er der ingen, der kan!” Miss Slade strålede. “Og din præsentation var helt perfekt. Dommerne vil elske Click’d.” “Se, hvad jeg sagde!” udbrød Courtney. Allie havde prøvet at lave apps før – sjove spil til sine venner og krydsordsspil til sine forældre, men hun havde al21
drig før lavet noget som Click’d. Hun var lige ved at eksplodere af stolthed. “Så lad os gøre det officielt. Hvad skal du næste lørdag, frøken Navarro?” spurgte miss Slade. Allie rankede ryggen, trak skuldrene tilbage og anlagde pokerfjæs. “Jeg skal demonstrere Click’d for tusindvis af mennesker i Games for Good-konkurrencen.” Hun prøvede at se seriøs ud, men hun kunne ikke rigtig holde masken. Miss Slade gav hende en highfive. “Hvis du gør præcis, hvad du gjorde her i dag, så vælter du dem helt omkuld.” Da hun gik væk, råbte hun over skulderen. “Bare gør præcis det, du gjorde i dag.”
Kan hun nå at fikse fejlen, eller vil hendes venskaber og konkurrencen være tabt for altid?
carlsen.dk
Klikket
som matcher de brugere, der har mest til fælles, og sender dem ud på en sjov skattejagt for at finde hinanden. Efter kun én dag bliver appen et hit, og alle på skolen taler om den. Men Allie er nervøs. Hun er tilmeldt en stor konkur rence, hvor click’d skal dyste imod en masse andre gode apps, og pludselig opdager Allie en alvorlig fejl: Appen er begyndt at dele private billeder af veninderne, som ingen burde se!
tamara ireland stone
allie navarro har været på en sommerlejr for kode nørder. På lejren har hun lavet venskabsappen click’d,
Sommerfugleserien