Page 1

Jacob Riising

(indeholder hele 168 kapitler og en masse fodnoter)

Nillers far er dum. Han bruger al sin tid i køkkenet, hvor han tænker ud af boksen for at finde på nye pølser til slagterbutikken. Han har slet ikke tid til Niller. Heldigvis dukker Ruddy op i sportsvogn, tjekket tøj og med masser af tid til Niller. Alt er godt igen. Næsten. For Niller er hundelufter, og pludselig forsvinder gravhunden Arthur. En uhyggelig sag, men så er det godt, man har en fyr som Ruddy, der er privatdetektiv og kan hjælpe med den slags sager1 …

KARMABOY – OPERATION HUNDEPØLSE

BOGEN, SOM VIL IMPONERE DIN DANSKLÆRER

Hele to bøger på én gang!

1

En hæsblæsende krimi med skurke, planer og masser af pølse.

*

*gammeldags form for YouTube


Forfatteren vil gerne af hjertet takke: Personalet på Herlev Hospitals skadestue i sommeren 1987, som meget professionelt håndterede min diller efter et uheldigt møde med en Kleiner Münsterländer (Det er en hund). Redaktør Jesper Roos Jacobsen for utallige grin og ideer til universet omkring Skovlunde Bytorv.

Andre titler i serien: Karmaboy – Kometen og den onde numsekløe Karmaboy – Sultanen af Dillermann

Jacob Riising Karmaboy – Operation Hundepølse Tekst © 2017 Jacob Riising og Forlaget Carlsen Illustrationer © Claus Bigum og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelæggelse: Stine Trampe, Tramperiet Trykt hos Livonia Print Sia Printed in Latvia ISBN 9788711569191 1. udgave, 1. oplag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont


Jacob Riising

Illustreret af Claus Bigum


FORORD Du har måske (medmindre du er utrolig svagtseende) set, at Karmaboy står med en hund på forsiden af denne bog. Dette er der en særlig god grund til: Vi skal nemlig hylde vores firbenede venner. Derfor har jeg besluttet, at kapitlerne i denne bog skal angives i hundeår. Det betyder, at ét kapitel i virkeligheden (på en måde) tæller for syv! Dette får samtidig en ikke helt uvæsentlig betydning for antallet af kapitler, som du har læst. Så det kan du fortælle din dansklærer og på den måde blive mere populær hos ham eller hende … eller den.1 (Som den opmærksomme læser nok allerede har opdaget, indeholder denne bog ligesom de tidligere i Karmaboyserien fodnoter … Wauw! ).2

Hvis din dansklærer altså er hermafrodit. Spørg eventuelt din dansklærer om, hvad en hermafrodit er. Det vil den sikkert med glæde forklare.

1

Hvis du ikke er en opmærksom læser, fatter du det alligevel ikke. Uanset hvad skal du bare se at komme i gang med historien NU!

2

8


BJÆF! Skulle det forholde sig sådan, at nogle af vores firbenede venner læser med, ja, så bringer vi her forordet på hundesprog: Vuf vuf bjæf bjæf (vuffelivvov, grrrrrr), Karmaboy, piv, piv, vuf, vuf, grrrrr, grrrrr, bjæfffelivov, vov, grrrr, piv, fnys, vuffevuf, bjæffelibjæf, grrrr (grrrrr), pivvvvvvv, piiiiiiiiv (honk, honk), bjærf! Vov, viffe, vaf, bjæf, vuffelivov, grrrr, piv … grrr.3 (Grrrr, bjæf, piv, grrrr, grrrr, drrrr, vuffelivov, vaf, vaf, vaf … vuffelivov).4

3

Bjæf, bjæf, vov.

4

Væf, grrr, væf!

9


KAPITEL 7 “Ikke lige nu, Niller,” vrissede far. “Jeg har simpelthen så travlt!” Niller rynkede panden og så på sin far, som han stod der i køkkenet i sit gamle, beskidte forklæde og rørte rundt i en skål med noget, der mest af alt lignede cement. “Men far, helt ærligt! Sådan har du sagt i flere uger!” surmulede Niller og rynkede panden yderligere, da hørmen ramte hans næsebor. Det stank, så Niller troede, at hans far havde moset gamle, selvdøde dyr og ladet dem stå et par dage.5 Han sendte Niller et par vrede øjne. “Hvis slagterbutikken skal overleve, er jeg nødt til at tænke ud af boksen, så der kan komme kunder i biksen, og lige nu forstyrrer du.” Det hele var startet for et par uger siden. Nillers far var kommet hjem fra lægen med et stort glas nye piller. Han havde kylet to styk i gabet, skyllet efter med et glas vand og kigget på Niller. 5

Hvilket var lige præcis, hvad han havde.

11


12


“Så kan man lidt igen,” havde han sagt og var gået direkte i køkkenet derefter. Og dér havde han befundet sig stort set lige siden, hvilket betød, at hele lejligheden på Skovlunde Bytorv nu hørmede og lignede noget, som var løgn. Hver dag når Niller kom træt hjem fra skole og råbte: “Hej far!” havde hans far ikke svaret, men bare bakset videre med en ny udgave af butikkens specialitet: Elkjærpølsen.6 “Måske man skulle prøve med æsel,” mumlede Nillers far, imens han testgumlede sit arbejde. Det var kun ganske få dyr, som Nillers far ikke havde overvejet at hakke i små stykker og smide i egen tarm.7 “Hvaffor noget?” gentog hans far, der stadig stirrede på farsen. Niller sukkede. “Det der videokamera. Du gider ikke engang høre efter.” “Undskyld, Niller,” sagde hans far og så kort op. “Jeg ved godt, du ønsker dig det der … det der … det der, du taler så meget om. Men nu må jeg altså have ro til at tænke ud af boksen.” Nillers far havde ret. Han ønskede sig virkelig det kamera. Niller og Tykke8 havde ofte drømt om at lave små actionfilm sammen, og det kamera ville være perfekt til det. Og selvom han i månedsvis havde forklaret sin far, hvor 6

En pølse opkaldt efter Nillers fars store idol fodboldspilleren Preben Elkjær.

7

For ja, det er sådan, man laver en pølse.

8

Nillers svært overvægtige klassekammerat.

13


smart det var med blandt andet Nightvision-teknikken,9 havde han ikke så meget som gidet kigge ned i det katalog, Niller havde hentet i Bilkas elektronikafdeling. Han havde endda lagt det på køkkenbordet og slået op på den rigtige side. “Ikke om jeg vil sætte mine ben i det djævelskab af et storcenter,” plejede hans far at sige. For det var tydeligt for enhver, at efter at det gigantiske supermarked var åbnet en spytklat fra Skovlunde Bytorv, havde der ikke været så meget som en enkelt kunde i slagterbutikken. Derfor var Nillers far altså i fuld gang med at udvikle en ny, populær pølseart, som skulle lokke kunderne tilbage på det gode gamle Skovlunde Bytorv. Niller savnede den gamle udgave af sin far. For selvom det var rart med en far, der ikke bare sad og så gamle fodboldkampe med Preben Elkjær hele dagen, så var det alligevel stressende med en far, som konstant “tænkte ud af boksen”. Det havde for eksempel resulteret i “pølsofonen”, en gammeldags telefon, der havde en pølse som 9

En teknik, der gør det muligt at filme i mørke.


telefonrør. Niller havde ikke helt fattet, hvad i alverden man skulle bruge den til, men han nænnede ikke at skuffe sin far, der havde løbet jublende rundt i slagterbutikken.10 “Man kunne også prøve med bæver!” sagde Nillers far pludselig og nikkede for sig selv. “En gnaverpølse!” “FAR!” vrissede Niller. “Nu gider jeg ikke høre mere om dit arbejde.” “Apropos arbejde,” afbrød Nillers far, “skal du ikke også ud at hjælpe Karmaboy med at lufte hunde i stedet for at gå i vejen her?” “ARGH!” brølede Niller tilbage og gik ind på sit værelse og smækkede med døren.11 Det virkede ærlig talt, som om Nillers far for tiden gik mere op i at lave pølser end sin søn. “Jeg er altså mindre interessant end en pølse,” sukkede han for sig selv, da han lå og stirrede ned i madrassen på sin seng. Og hans far havde ret. Niller skulle ud at lufte hunde. Ikke at han gad. Han fik jo ikke engang noget for det. Det hele var startet, fordi en flok hundeejere ikke længere gad lufte deres hunde. De havde derfor ringet til Karmaboy12 og bedt ham om at klare tjansen. Niller havde hurtigt fundet 10

En enkelt gang var døren gået, men det var et avisbud.

11

BANG!

Hvis du ikke aner, hvem Karmaboy er, så er der meget, der tyder på, at du IKKE har læst nogen af de tidligere bøger om den lille rødhårede superhelt. (Eller også er du bare usandsynlig glemsom). Du bør derfor lige holde en lille pause i historien og i stedet fise ned til boghandlen og købe de tidligere bøger ELLER bladre om på side 146 i denne bog og få svaret på, hvad pokker Karmaboy er for en starut. 12

15


ud af, at det var langt nemmere at gøre det som Niller end som Karmaboy. Så snart folk fik øje på Karmaboy, væltede det ind med ekstraopgaver. En lille mand i undertrøje skulle have malet sit cykelskur, en stor tyk dame havde brug for Karmaboy til at støvsuge sin Fiat Panda, og en mand, som lugtede fælt af cigar, havde fundet ud af, at han ikke selv gad afrime sin gamle, ulækre kummefryser. Niller havde derfor sagt til sin far og til hundeejerne, at han bare hjalp Karmaboy med et par opgaver. Hundeejerne havde alle virket totalt ligeglade med, hvem der luftede deres køtere, så længe de slap for det, og det var gratis. Så nu var Niller altså tvunget til at lufte fire hunde fra nabolaget tre gange om ugen. Og når han så tilmed havde en far, som bare var skideirriterende og ikke gad lytte, så så det hele lidt sort ud for den lille rødhårede fyr fra Skovlunde Bytorv.


KAPITEL 14 Niller traskede træt ned ad trapperne. Han var så irriteret på sin far, at han ikke engang havde sagt farvel til ham. Han åbnede hoveddøren og gik ud på det altid mennesketomme bytorv. Man keder sig et hul i hovedet i den her by, tænkte Niller og vinkede ind gennem glasruden til Erkan, der som altid stod og hev hår ud af næsen, imens han hang op ad kasseapparatet i sit pizzeria. Til den anden side lå Elses Helse, som var byens eneste helsekostbutik.13 Alligevel var der ingen kunder i butikken. Else havde på det seneste forklaret Niller, at manglen på kunder nok skyldtes nogle jordstråler, som gav dårlig energi til bytorvet. Niller mente måske bare, at den nye Matas i Skovlunde-centeret, som bød på gratis balloner og småkager, var skyld i, at folk ikke længere købte sæbe og urtete hos Else. Niller skulle lige til at sjoske hen over torvet mod Skovlunde Byvej 18, som var den første dovne hundeejers 13

Et sted, hvor man kan købe urtesalve mod analkløe og den slags.

17


bopæl.14 Men i det samme drejede en smart rød sportsvogn med påmonteret trailer rundt om hjørnet. Den kørte op på torvet og parkerede ud for Kopi-Kajs biks. Niller stod et øjeblik og kiggede på bilen, for det var bestemt ikke hver dag, at der kom andre end beboerne forbi. En nydeligt klædt mand med store solbriller, ternede bukser og en moderigtig tætsiddende rullekravetrøje hoppede kækt ud af bilen og smilede til Niller. Manden puffede bildøren i med hoften. Han var veltrænet og velklædt, og Niller syntes næsten, at han lignede en fra fjernsynet. Sådan en, der var vært for melodigrandprixet for et par år siden eller sådan noget.15 “Du må sandelig undskylde, hvis jeg forskrækkede dig,” sagde manden venligt og smilede til Niller. “Jeg skal bare lige tømme traileren, så skal jeg nok flytte dyret her igen,” klukkede han og klappede sportsvognen på taget. “Er det i orden med dig?” Niller så rundt. Var der andre på torvet? “Ja,” smilede manden. “Det er dig, jeg taler til.” “Nåh!” sagde Niller. Det var sjældent, at voksne mennesker talte til ham, medmindre det drejede sig om en skideballe eller flere lektier. 14 En bopæl er ikke, som mange tror, en stor rundstok af træ, som man kan bo på. Det er bare et andet ord for hjem. 15

Hvilket er noget af det største, man kan opnå.

18


“Hvad var det, du spurgte om?” “Om det er okay, at jeg lige parkerer her for en kort bemærkning?” Niller nikkede. “Ruddy!” sagde manden og tog et par skridt hen mod Niller. “Ru-ruddy?” stammede Niller og fattede stadig ikke, hvad det var, der foregik. “What are the odds!” sagde manden og slog sig på låret af grin. “Tænk, at vi hedder det samme.” “Øh, nej, jeg hedder Niller,” pippede Niller og smilede forsigtigt. “Ha ha ha, nå, nå. Sikke et fint navn,” grinede manden. ”Jamen, hej med dig, Niller. Jeg hedder Ruddy Hansen og skal flytte ind her på torvet.” Niller tabte kæben lidt og stirrede nu med åben mund. “Hvad?” sagde Niller. “Ja. jeg ved godt, at det ikke er noget helt normalt navn, men min far var fra Vesttyskland og …” “Nej, jeg mener … skal du flytte ind her på torvet?” nærmest stammede Niller og kunne mærke, at det begyndte at rumle i hans mave.16 Hvorfor gad en sej fyr som Ruddy Hansen flytte ind på deres torv? “Ja, jeg har lejet en lejlighed lige heroppe,” svarede Niller får altid tynd mave, når han bliver bange eller overrasket over noget (som eksempelvis at en mand med rullekrave og en rød sportsvogn skal flytte ind på hans torv). 16

20


manden, som altså hed Ruddy, og pegede op på den gamle tomme lejlighed ved siden af Kopi-Kajs. “Måske du lige gider give et nap med, Niller?” spurgte Ruddy og pegede med tommeltotten mod traileren, som var fyldt med flyttekasser. “Et nap?” spurgte Niller og forstod ikke helt, hvad Ruddy mente. “Ja, hvis du gider, kunne jeg virkelig godt bruge lidt hjælp til at få kasserne op i lejligheden.” “Tjo,” mumlede Niller for sig selv. “Eller skal du have en på kassen?” spurgte Ruddy pludselig og hævede en knytnæve over Nillers hoved. “Nej,” fløj det ud af Niller, som med det samme dukkede sig. “Flyttekassen!” skreg Ruddy og grinede, så man kunne se alle hans kridhvide tænder. “Fik du den, Niller? En på flyttekassen!” Ruddy pegede på en af kasserne i anhængeren. Niller kiggede op på den nytilflyttede mand. Og smilede skævt. Sikke en verdensmand, tænkte han. Og så har han tilmed humor. “Kom så, knægt,” sagde Ruddy og gik med raske skridt tilbage mod den røde bil og traileren med flyttekasserne. Niller fulgte efter. “Lad os se, hvad der er i ham her,” sagde Ruddy og åbnede en af kasserne. “Du skulle jo nødig smadre ryggen.” Niller kiggede med store øjne over skulderen på Ruddy

21


for at se, om det var noget tungt, der lå i kassen. Den brune flyttekasse var til Nillers store overraskelse fyldt med pokaler og medaljer i røde silkebånd, som Niller kun havde set på tv. “Wauv,” hviskede Niller. “Nåh, det er såmænd bare en af mine præmiekasser,” sagde Ruddy og rømmede sig, mens han tog en af medaljerne op. Det var en forgyldt jordklode med en lille mand ovenpå. Der stod noget med krøllede bogstaver, som Niller ikke kunne læse. Ruddy hjalp. “Månedens medarbejder, juni 98.” Han kiggede med ærefrygt på medaljen og fik blanke øjne. “Jeg var mellemleder i en Fona-butik17 og vandt sgu over souschefen,” stammede han og duppede hurtigt øjnene med en silkeklud, han havde i lommen. “Nå, men måske vi skulle …” prøvede Niller, men blev hurtigt afbrudt af Ruddy, som næsten var på grådens rand af bar stolthed. “Ingen havde set det komme. Men da stemmerne fra afdelingens medarbejdere var talt sammen, var det mig, som havde vundet. Fed tid dengang! Vi havde et helt kanon sammenhold,” sagde Ruddy med bævrende stemme, mens han forsigtigt lagde medaljen tilbage i kassen, som var den et lille barn. “Den tager du,” sagde han så og løftede kassen op af 17

En kæde af butikker, der i gamle dage solgte elektronik.

22


traileren og rakte den til Niller. “Mig?” sagde Niller. “Dine medaljer?” “Du er en stærk fyr,” sagde Ruddy og blinkede til ham. Niller tog fat i kassen og løftede den forsigtigt. Den var lidt tung og skar i fingrene, men han ville gøre alt i verden for ikke at tabe den. Ruddy tog tre kasser i ét snuptag oven på hinanden. Hold op, han er stærk, tænkte Niller og huskede, at hans far kun kunne tage én ad gangen. På kort tid havde Niller og Ruddy tømt traileren for flyttekasser. Undervejs havde Niller måttet stoppe op, fordi Ruddy havde sagt noget, der fik ham til at grine, så han var bange for at tabe kassen: “Du, Niller,” sagde Ruddy. “Kan frakker svømme?” “Øh, frakker?” sagde Niller. “Kajakker?” Niller så på Ruddy, der sitrede og var ved at eksplodere. “Ka’,” sagde Ruddy og fortsatte: “jakker.” “Nåh, på den måde!” sagde Niller og hylede af grin med Ruddy. Da de havde tørret øjnene, kom han i tanker om hundene, som ventede. “Nå, men jeg må vist også se at komme videre.” “Hvad får sådan en frisk dreng som dig ellers tiden til at gå med her på torvet?” spurgte Ruddy. “Ikke så meget,” sagde Niller.

23


“Hva’!” udbrød Ruddy. “Sådan en dreng som dig må da have bunker af venner?” Niller rystede på hovedet. “En far, der tager med i biffen og spiser burger og hele moletjavsen?” Niller fortsatte med at ryste på hovedet. “Næ, han tænker kun på at lave pølser.” Det gav et gib i Ruddy. “Lave pølser?” “Altså sådan nogle, man kan spise,” forklarede Niller. “Nåh, så er jeg, trods alt, mere rolig,” sagde Ruddy og fik kort et trist udtryk i ansigtet. “Hvad går du så ellers rundt og drømmer om?” “Et Conan Gold 3000 med Nightvision,” svarede Niller. “Det er et videokamera, men min far glemmer det hele tiden.” “Jeg kender godt den model,” sagde Ruddy. “Vi solgte mange af dem i Fona. Men fortæl mig så, hvad du går rundt og laver.” Niller sukkede. “Lige før du kom, var jeg på vej ud for at lufte nogle hunde.” Han puffede lidt genert til en af kasserne med foden. “Hold op, det lyder spændende! Er det en slags fritidsjob?” ville Ruddy vide. “Næ, det er bare noget, jeg gør, fordi nogle folk har spurgt mig … eller jeg mener … spurgt én, der hedder Karmaboy, om han ikke gider hjælpe,” sagde Niller og bed sig forsigtigt i underlæben, mens han tænkte på, at det var

24


tæt på, at han dér fik afsløret Karmaboy. “Karmaboy, siger du?” Ruddy gik et lille skridt tættere på Niller. “Så han findes altså?” “Ja da!” svarede Niller stolt og rettede ryggen lidt. Tænk, at en verdensmand som Ruddy havde hørt om ham. “Kender du ham?” “Om jeg gør! Jeg har læst om ham i aviserne, men jeg var i tvivl, om det ikke bare var en skrøne fra egnen her. Han er jo en ægte superhelt,” sagde Ruddy langsomt. “Kan man mon møde ham personligt?” “Tja, det er da ikke helt umuligt,” svarede Niller. “Men han er ret ophængt for tiden, så det er bedst med en telefonisk henvendelse først,” sagde han på en måde, så man skulle tro, at han var Karmaboys privatsekretær. Det var en sætning, han havde indøvet og efterhånden fyret af en del gange. Det skete tit, at nogle af byens borgere stoppede ham på torvet for at høre, om han vidste, hvor Karmaboy var henne. En sjælden gang havde det været for at få en autograf, men langt de fleste gange var det bare en eller anden dødssyg eller hård praktisk opgave, som folk ikke selv gad løse, og derfor havde brug for Karmaboys “hjælp”. Niller stak en hånd i lommen på sine slidte joggingbukser og fiskede et hjemmelavet visitkort18 op, som han rakte til Ruddy. Visitkort var måske et stort ord at bruge om den lap, som Et smart lille papkort, hvor ens navn, adresse og telefonnummer er påtrykt. På den måde kan forretningsmænd huske, hvad de hedder, og finde hjem igen, hvis de skulle blive væk. 18

25


Ruddy nu stod og betragtede. Egentlig var det jo bare papir fra et gammelt kladdehæfte, som han havde klippet ud til en (næsten) lige firkant, hvorpå han med sine pæneste blokbogstaver19 havde skrevet:

Det med “et uforpligtende tilbud” var noget, Niller havde set på et stort skilt hos Auto-Jørgen, Skovlundes største og eneste brugtvognsforhandler. Han var ikke helt sikker på, hvad det betød, men det lød professionelt. “Ja, det kunne da være, at man skulle give ham et ring,” sagde Ruddy og smilede, mens han forsigtigt foldede papiret og lagde det i sin bukselomme. “Men inden du smutter,” sagde han så og stak hånden ned i en af flyttekasserne. “Så skal du lige have en ting som tak for hjælpen.” “Nej, det behøver du da virkelig ikke,” sagde Niller og blev helt rørt over, at der her for en gangs skyld var et voksent menneske, som ville betale ham noget for hans 19 Hvis du ikke kan læse Nillers pæneste håndskrift, så står der: ’Ring og få et uforpligtende tilbud på en god gerning’.

26


arbejde. Normalt, når Niller var udklædt som Karmaboy, sluttede det hver gang med, at folk sagde noget i stil med: “Ja, så regner jeg med, at du også kommer i næste uge” eller: “Det tog sgu sin tid, Karmaboy.” Men her stod han nu foran en mand, som ikke bare havde været vildt flink og sjov, men som tilmed ville give Niller en gave. “Tja, det er jo et halvt år gammelt, men måske du kan bruge det alligevel,” sagde Ruddy og hev en mindre kasse op af flyttekassen. Niller nev sig selv tre gange i armen. Stod Ruddy foran ham med en næsten spritny emballage20 til et Conan Gold 3000-videokamera med Nightvision-funktion og hele balladen? “Årh!” var det eneste ord, som Niller kunne fremstamme.21 “Ja, jeg ved godt, at kassen har været åben, men det er næsten aldrig blevet brugt. Jeg fik det i forbindelse med et ophørsudsalg, men hvis du kan bruge det, er det dit.” Niller var mundlam22 over den fine gave, han netop havde fået overrakt og nu stod med i sine små fedtede barnehænder.23 20

Fint ord for papkasse.

Faktisk gav det ord, han i virkeligheden fremstammede, ikke nogen form for mening, så forfatteren har her tilladt sig bare at gå med ordet “Årh” for at forklare, at Niller var meget imponeret. 21

22

Stadiet før mundfår.

23

Stadiet før voksenhænder.

27


Tænk dig, at han uden held havde plaget sin far i over et år om at få dette kamera, og nu, efter at han havde kendt Ruddy i mindre end en halv time, havde han fået sit højeste ønske opfyldt. “Årh!” gentog Niller med blanke øjne, og selvom det virkede akavet, stillede han forsigtigt kassen og gav Ruddy en kæmpe krammer. “Der er lige en sidste ting, jeg skal høre dig, om du gider hjælpe mig med,” sagde Ruddy, da Niller igen havde sluppet ham. “Du siger bare til! Hvad skal jeg gøre for dig?” spurgte Niller. “Jeg vil frygtelig gerne hilse på de andre beboere på torvet,” sagde Ruddy. “Så jeg tænkte, om du ikke kunne invitere dem til housewarming i morgen aften?” “Hvor ligger det henne?” spurgte Niller. Ruddy smilede. “Altså, du ved, en indflytterfest med sodavand og hvidvin og saltstænger,” forklarede Ruddy. “Nåh,” sagde Niller og følte sig tumpet. “Jeg skal nok invitere dem til … det der, du sagde.” Niller var temmelig sikker på, at den gentleman,24 som stod foran ham, var den første i verdenshistorien, der nogensinde havde inviteret til housewarming på Skovlunde Bytorv.

24 En mand, der ligesom Ruddy går smart klædt og altid ved, hvad der skal siges – og hvordan.


Jacob Riising

(indeholder hele 168 kapitler og en masse fodnoter)

Nillers far er dum. Han bruger al sin tid i køkkenet, hvor han tænker ud af boksen for at finde på nye pølser til slagterbutikken. Han har slet ikke tid til Niller. Heldigvis dukker Ruddy op i sportsvogn, tjekket tøj og med masser af tid til Niller. Alt er godt igen. Næsten. For Niller er hundelufter, og pludselig forsvinder gravhunden Arthur. En uhyggelig sag, men så er det godt, man har en fyr som Ruddy, der er privatdetektiv og kan hjælpe med den slags sager1 …

KARMABOY – OPERATION HUNDEPØLSE

BOGEN, SOM VIL IMPONERE DIN DANSKLÆRER

Hele to bøger på én gang!

1

En hæsblæsende krimi med skurke, planer og masser af pølse.

*

*gammeldags form for YouTube

Profile for Lindhardt og Ringhof / Forlaget Carlsen

Karmaboy 3 – operation hundepølse – læseprøve  

BOGEN, SOM VIL IMPONERE DIN DANSKLÆRER (indeholder hele 168 kapitler og en masse fodnoter) Nillers far er dum. Han bruger al sin tid i køkke...

Karmaboy 3 – operation hundepølse – læseprøve  

BOGEN, SOM VIL IMPONERE DIN DANSKLÆRER (indeholder hele 168 kapitler og en masse fodnoter) Nillers far er dum. Han bruger al sin tid i køkke...

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded