Den sorte safir 1: Ørkenpigen - læseprøve

Cecilie Eken

Den sorte safir –

gr at is e s m ag sprøv 178mm

110mm

6mm

110mm

Ørkenpigen

G r a t is smagsprøve

Cecilie Eken

Ă˜rkenpigen Illustreret af Claus Rye Schierbeck

Sesam

NY-1584-Sesam-Ă˜rkenpigen.p65

7

03/05/07, 15:02

Første kapitel

Gæster hos guldsmeden Min kære læser Du skal ikke tro et ord af det, jeg fortæller her. Som Sif ville sige: “Oasefolk kan forgylde en kamellort.”

Men derfor må du godt læse videre. Jeg tror, du vil kunne lide historien om Sif og mig og vores jagt på Den Sorte Safir, den største skat i hele Sultanens mægtige rige.

Lad mig begynde min beretning sådan her: Mit navn er Aramiel, og jeg var 13 år gammel og arbejdede som lærling hos min onkel Arbardjan. Han var guldsmed i Rani, en rig og smuk oaseby, der lå ved den store 7

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

11

03/05/07, 15:02

karavanevej. Den vej, der førte silke, krydderier og kaffe mod vest og uld, elfenben og glasvarer mod øst.

En morgen sad min onkel og jeg som altid i værkstedet. Min onkel var ved at lave en halskæde til herremanden, sheik Ibonans ældste datter. Jeg hjalp ham med at holde ilden ved lige, så han let kunne varme de fine guldtråde op. Skodderne stod åbne, for foråret var kommet. Ude i gårdhaven pippede fuglene i citrontræerne, og springvandet plaskede sagte. Jeg ville allerhelst have siddet derude i skyggen med en af mine bøger. Men min onkel holdt på, at jeg skulle lære et håndværk. ’En bog gør dig ikke mæt og rig, Aramiel,’ sagde han altid.

Med ét fik en knurrende lyd mig til at dreje hovedet.

I døråbningen stod tre løver. En hun og en han med hvidlig manke og en stor unge. Jeg skreg og sprang tilbage mod væggen, mens jeg holdt den spinkle ildrager op som et våben.

Min onkel løftede en hånd som tegn på, at jeg skulle stå stille. Så rejste han sig langsomt og bukkede dybt for løverne.

8

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

12

03/05/07, 15:02

NY-1584-Sesam-Ă˜rkenpigen.p65

13

03/05/07, 15:03

“Og hvad kan jeg så tjene jer med, mine herskaber?” spurgte han.

Det så ud, som om hunløven smilede. I næste øjeblik forvandlede alle tre dyr sig. Foran os stod en kvinde, en mand og en ung pige på min egen alder.

De var klædt i løse, hvide kjortler og havde gyldenbrune øjne og langt, lyst hår bundet tilbage med lædersnore. Pigen kiggede lige på mig med et hånligt udtryk. Jeg kunne se, at hun morede sig over min frygt.

Først da forstod jeg, hvem de var: ørkenfolk af völarstammen, hamskiftere. Jeg havde hørt meget om dem, men ikke mødt nogen før denne dag. Det havde min onkel til gengæld. Han bukkede igen, da kvinden tog ordet og sagde: “Vi er kommet for at se på dine varer og måske indgå en handel, mester Arbardjan.”

Jeg havde aldrig før oplevet, at en kvinde talte til en fremmed mand på den måde. At hun ikke skjulte sit ansigt og oven i købet førte ordet. Men jeg fik ikke tid til at undre mig, for min onkel sendte mig af sted 10

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

14

03/05/07, 15:03

til køkkenet efter kaffe og sukkerkager. Vores gæster sad mageligt henslægt i de bløde puder i modtagelsesværelset, da jeg kom tilbage med bakken.

Så snart jeg havde serveret for de voksne, viftede min onkel mig væk. Det ærgrede mig voldsomt, hvis jeg skal være ærlig. Tante Yema havde fortalt mig, at völarerne havde store magiske evner. Ikke bare var de i stand til at forvandle sig til et hvilket som helst dyr. De kunne også gå gennem vægge og skræmme Dødens Engel bort fra de syge og sårede. Jeg ville gerne se mere, høre mere. Nok til at have noget at 11

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

15

03/05/07, 15:03

prale af over for mine fætre eller de andre lærlinge, jeg kendte fra markedspladsen.

Derfor gik jeg ikke op på første sal til kvindernes afdeling for at sladre med tante Yema og mine kusiner.

Jeg blev stående i skjul bag nogle buske og lyttede gennem de udskårne træskodder. De voksne udvekslede høflige bemærkninger om vejret, årstiden, handlen. Ikke noget spændende. Min onkel bad dem ikke forklare, hvordan de var kommet ind gennem hoveddøren, som altid blev holdt låst. Pigen sagde ikke noget.

Med ét fik jeg øje på en halvvoksen kattekilling, der kom listende ud ad værelset. Den gik målrettet mod springvandet og sprang let op på kanten af det største bassin. Et par gange strejfede den lyserøde tunge vandfladen, så vendte katten sig, satte af og forsvandt bag træerne i gårdhavens modsatte ende. En flok spurve lettede forskræmt. Jeg kunne ikke lade være med at liste mig efter den.

Da jeg nåede om på den anden side af citrontræerne, var katten væk. Jeg sneg mig af sted så lydløst, jeg 12

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

16

03/05/07, 15:03

kunne. Så mærkede jeg med ét en hånd på min skulder og for sammen. Det var pigen. Hun stod lige bag mig og havde det samme hånlige udtryk i øjnene.

“Kom med, lærling. Der er noget, du skal gøre for mig.”

13

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

17

03/05/07, 15:03

Andet kapitel

Æsken

’Der er noget, du skal gøre for mig.’ Sådan sagde hun. Bare uden videre. Som om jeg var hendes tjener. Så trak hun sin hånd til sig, snurrede rundt og gik med hastige, sikre rovdyrskridt i retning af døren til min onkels værksted. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle være mest rystet over. At hun havde rørt mig, eller at hun talte sådan til mig.

Alligevel var mine fødder helt af sig selv på vej efter hende. Så snart jeg trådte ind over dørtærsklen, rakte hun noget frem mod mig.

“Her, læs hvad der står.”

14

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

18

03/05/07, 15:03

I hånden holdt hun en lille sekskantet æske af sort træ med indlagt perlemor. Låget var inddelt i små trekanter, og i hver trekant stod et bogstav.

Først gloede jeg bare på æsken, så indså jeg, at pigen ikke kunne læse. At hun ikke kendte bogstaverne.

Mærkelig tanke. I Rani gik selv de fattigste børn i skole i Guds hus og lærte at læse, skrive og regne.

15

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

19

03/05/07, 15:03

“Hvad står der?!”

Hendes utålmodige stemme rev mig ud af min forstenede tilstand. “Øh, ikke noget.”

“Hvad mener du med ’ikke noget’. Er det måske ikke bogstaver?”

Jeg kunne se, hun troede, jeg holdt hende for nar.

“Jo, det er bogstaver,” skyndte jeg mig at svare.

Hvem har lyst til at lægge sig ud med en, der kan forvandle sig til en løve? “Men de danner ikke ord.

Det er bare tilfældige bogstaver, A … L … G … H og så videre … Det giver ikke nogen mening. Måske er det på et andet sprog.”

Her slog jeg beklagende ud med armene. Samtidig overvejede jeg, hvordan jeg skulle slippe af med hende. Hvis min onkel fandt os herinde, ville han ikke bryde sig om det. Desværre virkede det ikke, som om hun havde tænkt sig at lade mig gå uden videre, og jeg kunne ikke lade være med at forestille mig hende med kløer i stedet for fingre.

“Hvem i denne her by ved det? Hvem kan læse det for mig?”

16

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

20

03/05/07, 15:03

Det lod til at være vigtigt for hende.

“Hvorfor får du ikke din far og mor …”

“Nej! De to må ikke vide noget om det her! Desuden er det heller ikke min far og mor. De er døde.”

Jeg havde lyst til at sige, at det var mine forældre også, men jeg synes, det var lidt for underligt at stå der og tale med en fremmed pige om den slags. Hvis hun så bare havde været en dreng.

“Jamen, du kan da ikke …” begyndte jeg, men hun lod mig ikke tale ud: “Jo, jeg kan. Hvem her i byen kan læse alle sprog?

Du må føre mig til hende … eller ham.”

Det sidste tilføjede hun, da hun så mit forbløffede ansigtsudtryk. Det oversteg mine evner at forestille mig en belæst og vidende kvinde, der talte mange sprog. Men jeg vidste godt, hvad det var for en mand, hun skulle have fat i her i Rani. Jeg havde bare ikke lyst til at hjælpe hende sådan uden videre.

“Hvad får jeg ud af det?” spurgte jeg.

“Får ud af det?” gentog hun.

“Ja, du beder mig om en tjeneste. En tjeneste er altid en tjeneste værd. Hvad gør du så for mig?”

17

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

21

03/05/07, 15:03

Hun så ud, som om hun havde lyst til at slå mig. Og da hun var lige så høj som mig og virkede stærk og muskuløs, var det ikke nogen rar tanke. På den anden side følte jeg mig temmelig sikker på, at hun ikke ville gøre mig noget. Det ville krænke venskabets love og bringe skam over hendes stammefæller, hvis hun overfaldt guldsmedens lærling. Og völarer gik op i ære. Så meget vidste jeg.

Det var tydeligt, at hun tænkte. Hendes øjne flakkede ubeslutsomt, så tog hun en dyb indånding og lod æsken forsvinde i en lomme i sin kjortel.

“Måske er der noget værdifuldt i den. Hvis du hjælper mig med at åbne den, deler vi det.”

Jeg rakte hånden frem.

“Må jeg se den?”

Modvilligt overlod hun mig æsken. Den føltes tungere, end jeg havde regnet med. Langs alle seks sider løb en smal stribe, der hvor låg og bund mødtes. Ingen lås. Alligevel kunne jeg ikke åbne den, lige meget hvor meget jeg hev og sled.

18

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

22

03/05/07, 15:03

“Og du har ingen anelse om, hvad der er i den?”

Hun lagde armene over kors.

“Tror du, jeg ville være så ivrig efter at åbne den, hvis jeg havde?”

“Ja, hvis du vidste, at det var noget, der var værd at få fat på,” svarede jeg rapt. “Har du prøvet at bore eller skære?”

19

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

23

03/05/07, 15:03

Jeg kiggede over på min onkels værktøj, der lå pænt ordnet i kasser på arbejdsbordet ved vinduet.

Hun rystede på hovedet.

“Nej! Der er kun én måde at åbne den på, og det har noget med de bogstaver at gøre.”

“Hvordan ved du det?”

“Det sagde den person, jeg har den fra.”

“Og hvem er så det?”

“Så er det nok med de spørgsmål!” Hun snuppede æsken ud af hånden på mig. “Vil du hjælpe mig, eller skal jeg finde en anden?”

Selvom hun ikke havde form som en kat, kunne hun næsten hvæse som en.

“Rolig.” Jeg kunne ikke lade være med at løfte hænderne for at være klar til at afværge et angreb. “Vi har en aftale. Vi deler det, der er i æsken. Kom med.”

20

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

24

03/05/07, 15:03

Tredje kapitel

Oldefar Armazir

“Hvad hedder du egentlig?” spurgte jeg.

Vi var på vej gennem trængslen i pottemagernes gade, og pigen holdt sig lige i hælene på mig. Det var første gang, jeg gik sådan med en pige, der ikke var min familie. Og som tilmed ikke bar slør.

“Sif,” svarede hun kort.

Hun spurgte ikke om mit navn, så efter en pause sagde jeg: “Jeg hedder Aramiel bel Armanel im Hodji.” Mit slægtsnavn, Hodji, plejede altid at udløse respekt og 21

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

25

03/05/07, 15:03

genkendelse, det var kendt af alle i Rani og af enhver karavanefører med.

Sif lod til at være fuldstændig ligeglad med min afstamning.

“Hvornår er vi der? Er der langt?” spurgte hun i stedet og kiggede sig tilbage over skulderen.

Uden at svare drejede jeg skarpt til venstre ad strædet, der førte langs købmand Ursjans palads. Videre mellem pakhusene. Op ad en trappe og hen over taget på tæppevævernes hus. Langs et halvtag, og i et spring ned på gaden. Uden om frugttorvet, der altid duftede så godt af figner, abrikoser og dadler. Rundt om et hjørne, og endelig nåede vi pladsen foran Guds Hus. Jeg var nødt til at indrømme over for mig selv, at jeg var forpustet, og det var Sif ikke. Hun stod roligt ved siden af mig og betragtede de mønstrede søjler og den buede hvælving.

“Er det her, vi skal ind?”

“Ja, men du kan ikke komme med hele vejen.”

“Hvorfor ikke?”

“Du er en pige, de har ikke adgang til biblioteket.”

22

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

26

03/05/07, 15:03

NY-1584-Sesam-Ă˜rkenpigen.p65

27

03/05/07, 15:03

Hun stirrede på mig, som om jeg lige havde sagt, at æsler fik lam hvert forår. Så sagde hun: “Jeg går med. Du skal bare lade som ingenting.”

“Jam…” “Gør, som jeg siger.”

Hun trak hætten på sin kjortel op og lod den falde ned over sit ansigt. Endnu engang besluttede jeg, at det nok var klogest at adlyde. Med Sif bag mig skråede jeg over den indre gård hen til bygningen til højre. Herinde i skyggen lå det største bibliotek i Rani, og her sad de skriftkloge og læste hver dag. Jeg styrede uden om en gruppe mænd i ivrig samtale omkring et bord med opslåede bøger og fortsatte langs en række høje reoler. Fra rummet ved siden af lød mumlen fra skolebørn.

I et hjørne på et tæppe fandt vi ham. Han havde sat sig, så lyset fra et af de smalle vinduer kunne ramme lige ned på hans bog.

“Oldefar,” kaldte jeg sagte.

Jeg standsede lige foran ham og bukkede dybt.

Han løftede sit rynkede ansigt mod os.

“Aramiel? Jeg sad netop og tænkte på en ny bog, 24

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

28

03/05/07, 15:03

jeg ville give dig. Men det var da ikke i dag, du skulle komme, var det?”

Jeg tilbragte to dage om ugen i biblioteket med min oldefar Armazir. Han var en af de klogeste mænd i Rani. Det var ham, der havde lært mig at læse og elske bøger.

25

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

29

03/05/07, 15:03

“Nej, oldefar. Jeg kommer for at spørge dig om noget. Min … ven her har noget …”

“Trygve er mit navn,” lød det indefra hætten med dyb stemme. “Jeg har brug for hjælp til at åbne den her.”

Forbløffet gloede jeg på hende. Hvis jeg ikke havde vidst bedre, ville jeg have svoret, at det var en dreng, der stod ved siden af mig. Det var, som om hun var blevet højere og mere bredskuldret.

Sif rakte æsken frem mod min oldefar. I nogle øjeblikke studerede han hende med sine klare, mørke øjne, så lagde han bogen fra sig og tog æsken. Hans krogede fingre vendte og drejede den et par gange.

“Sæt jer ned.”

Både Sif og jeg satte os på en pude foran ham.

“Dette er en Visdoms-æske,” forklarede min oldefar.

“Den kan kun åbnes ved, at man trykker på bogstaverne i låget i den rigtige rækkefølge. Forsøger man at åbne den på en anden måde, ødelægges det, der er i æsken.”

Sif nikkede.

“Det tænkte jeg nok, at du allerede vidste, Trygve 26

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

30

03/05/07, 15:03

Völar. Det, du mangler, er ordet, der får æsken til at åbne sig.”

“Ja,” kom det hæst fra Sif. “Står der ikke noget, der fortæller, hvad det er?”

Min oldefar vendte æsken på hovedet. Først nu lagde jeg mærke til tegnet på æskens bund: en cirkel med en sekstakket stjerne af perlemor indeni.

Så rystede han på hovedet: “Nej, bogstaverne giver ikke mening på noget sprog, jeg ved af. Og jeg kender ikke det hemmelige ord. Men jeg har set det her tegn før.”

“Hvor, oldefar?” kunne jeg ikke lade være med at udbryde.

Han sendte mig et af sine små smil, og jeg følte mig straks flov over min utålmodighed.

“På omslaget af en gammel bog, der beretter om Den Sorte Safir.”

Han holdt en pause, men nu sagde hverken Sif eller jeg noget. Vi ventede på, at han skulle fortælle videre.

“Godt, så hør her, børn.” Min oldefars tonefald blev langsomt og syngende, som altid når han tog fat på en god historie. “For mange år siden levede der 27

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

31

03/05/07, 15:03

en umådelig rig konge i et land langt herfra. Han ejede talløse paladser og skatkamre fulde af sølv, guld, perler og ædelstene. Men højst af alle sine skatte satte kongen en sort safir, der var stor som en appelsin og gemte en stjerne i sit indre. Det blev sagt, at den var magisk og skænkede lykke og velstand til sin ejer. Så en dag blev safiren stjålet af en ond djin,

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

32

03/05/07, 15:03

en magisk ånd, som gemte den i sin fortryllede hule.

Kongen sendte sine hære af sted, men skønt de gennemsøgte enorme landområder, fandt de ikke djinens bolig. Kongen sendte spioner, troldmænd, skriftkloge ud, men de vendte alle tomhændede hjem. Til sidst drog kongen selv af sted på jagt, men hans søgen var forgæves i mange, mange år. Han brugte hele sin formue i forsøget på at få sin safir tilbage, og hans umådelige rige skrumpede ind til en 29

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

33

03/05/07, 15:03

enkelt by. Først da kongen var en svag og syg olding, lykkedes det ham at finde stedet, hvor djinen skjulte sig. Men han havde ikke kræfter til at gå ind og han sank død om på tærsklen. Historien fortæller, at der, hvor han ligger begravet, findes indgangen til djinens hule, men ingen ved længere, hvor det er.

Kun kongens tro tjener var stadig hos ham, da han døde. Han var så gammel som kongen selv og ville ikke tage kampen op mod den mægtige djin. Men han efterlod sig et spor, der skal kendes på et særligt tegn.”

Min oldefar pegede på cirklen og den hvide stjerne på æskens bund.

“Safirens tegn,” sluttede han.

Jeg så over på Sif. “Vidste du det her?” hviskede jeg.

Hun rystede på hovedet.

“Tror du, æsken her er sporet, oldefar?” spurgte jeg. “Tror du, den fortæller, hvor djinens hule er?”

“Hvor skulle jeg vide det fra, Aramiel? Jeg ved jo ikke, hvad der er indeni,” klukkede min oldefar.

“Hvis jeg var jer, ville jeg se at finde ordet og få stillet min nysgerrighed.”

30

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

34

03/05/07, 15:03

“Jamen, hvordan …”

“Hvad hed den konge?” brød Sif ind, stadig med sin dybe stemme.

“Godt spørgsmål, unge Trygve. Du må undskylde en gammel mand: Min hukommelse er ikke, hvad den har været, og det er mange år siden, jeg læste den historie.”

Det irriterede mig, at Sif tilsyneladende uden at anstrenge sig kunne narre min oldefar. Men jeg prøvede at skjule det. I stedet spurgte jeg: “Hvor er bogen nu? Står den her?”

“Nej, den er en del af den private bogsamling, som tilhører vor ærværdige sheik Ibonan den Lærde. Jeg fik lov at læse i den bog, da jeg var en ung mand.

Dengang tilhørte den hans farfar, og han holdt af at vise sine bøger frem. I modsætning til sit barnebarn.”

Hans ord fik Sif til at springe på benene.

“Vi takker for din hjælp, ærværdige Armazir,” sagde hun og bukkede. “Vi må gå nu. Farvel.”

Hun gjorde en bydende håndbevægelse, og jeg rejste mig modvilligt.

“Farvel, oldefar,” hilste jeg.

31

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

35

03/05/07, 15:03

“Farvel, Aramiel. Kom snart igen. Du må gerne tage din veninde med, selvom det er lidt imod reglerne.”

Det gav et ryk i Sif, og jeg kunne ikke lade være med at sende min oldefar et bredt grin.

“Men husk, at ’Völar-magi sætter hjertet på prøve’ som det gamle mundheld siger,” tilføjede han og lo sagte.

Jeg nåede ikke at svare. Sif trak mig af sted mod udgangen.

32

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

36

03/05/07, 15:03

Fjerde kapitel

Røverkongen Mugul

“Hvor ligger den der private bogsamling?” var det første, Sif sagde, da vi igen stod ude på det store torv foran Guds Hus. “I sheikens palads selvfølgelig. Men der kan du ikke komme ind. Ingen kommer ind ud over hans vagter og tjenere. Han er bange for tyve.”

“Tror du virkelig, jeg vil lade mig standse af den slags?” Sifs stemme var så kold som hendes gyldne øjne. “Vis vej.”

Mens vi gik gennem mylderet på torvet, kunne jeg ikke lade være med at spørge: 33

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

37

03/05/07, 15:03

“Hvordan gør du det der med at lave dig selv om?

Du lignede en dreng, og du lød som en.”

Hun trak på skuldrene.

“Det er bare noget, alle i min stamme kan. Men jeg kan kun lave mig om til noget på min egen alder.”

“Hvordan kunne det være, at du ikke narrede min oldefar?”

Hun trak igen på skuldrene.

Jeg havde på fornemmelsen, at hun skjulte noget.

Men jeg fik aldrig spurgt hende mere ud, for i det samme fik jeg andet at tænke på. Et stykke foran os dukkede to mænd klædt i løse, sandfarvede bukser og sort turban op. De bar begge brede, krumbladede knive i bæltet og stirrede lige på os. Jeg vidste godt, hvem de var.

“Der er hun!” Den ene pegede lige på Sif. “Fang hende!”

Først stod vi begge som lammet. Så hev jeg lynhurtigt Sif om bag en trækvogn fuld af vindruer og halede hende forbi gruppen af sludrende kvinder ved brønden. Mens jeg tog de syv trin op ad trappen til bade34

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

38

03/05/07, 15:03

NY-1584-Sesam-Ă˜rkenpigen.p65

39

03/05/07, 15:03

anstalten, kiggede jeg over skulderen. De to mænd var ved at bane sig vej hen mod os.

Sif tøvede på tærsklen til den flisebelagte forhal. Jeg skubbede hende ind og hvislede lavmælt: “Kom så med, Trygve.”

Hun var klog nok til at forstå, hvad hun skulle

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

40

03/05/07, 15:04

gøre. Vi havde kun taget tre skridt, før jeg fornemmede, at hun igen lignede en dreng.

“God formiddag, Aramiel. Du kommer tidligt,” hilste Kandor, opsynsmanden, der vogtede indgangen til badene.

Bag os nåede de to mænd toppen af trappen.

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

41

03/05/07, 15:04

“Ja, øh … goddag, Kandor …” Jeg bukkede hastigt.

“Vi … skal bare lige ind og give en besked til …”

Jeg mumlede noget uforståeligt og trak Sif med ind bag det tunge, mønstrede forhæng.

Gennem en kort gang kom vi ind i modtagelsesrummet med det grønne marmorgulv og springvandet i midten. På denne tid af dagen var der godt fyldt op. Nogle mænd lå henslængt på sofaer og drak kaffe eller småsov. Andre sad og snakkede sammen i grupper.

“Her! Skynd dig!”

Sif fulgte mig hen til et af omklædningsrummene langs væggen. Vi strøg om bag forhænget, heldigvis var der ingen derinde. Jeg halede Sif op ved siden af mig på den smalle bænk, så vores fødder ikke kunne ses under forhængets nederste kant.

Vi stod helt stille et godt stykke tid. En enkelt gang fik jeg et glimt af den ene mands støvler, men de forsvandt igen. Til sidst vovede jeg at hviske: “Det der var røverkongen Muguls mænd.”

“Mm,” svarede Sif og gled lydløst ned fra bænken.

38

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

42

03/05/07, 15:04

“Du skulle vel ikke tilfældigvis have stjålet den æske fra ham?”

Sif standsede med hånden på vej mod forhænget for vores lille aflukke.

“Hvad får dig dog til at tro det?”

“Gæt selv! De to fyre ville ikke bare klappe os på hovedet og bede os hilse far derhjemme!”

Jeg sprang ned fra bænken uden at tage mig af den larm, jeg lavede.

“Shhh!” Hun lagde advarende en finger på læben.

“Har du!?”

Hun sendte mig et irriteret blik.

“Selvfølgelig har jeg ikke stjålet den. Jeg har kun lånt den. Han kan få den igen, når jeg har set, hvad der er i.”

Jeg kunne nærmest ikke få vejret af bare raseri og rædsel. Røverkongen Mugul var kendt og frygtet i alle byer langs karavanevejen. Han og hans mænd overfaldt, plyndrede og dræbte de sårbare rejsende i det åbne land. Selv Sultanens soldater undgik dem.

Når Muguls mænd kom til Rani for at sælge deres bytte og bruge pengene, lod sheikens folk dem ind, 39

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

43

03/05/07, 15:04

så længe de ikke var for mange. Hellere det end at lægge sig ud med Mugul. Og nu var de efter os! Sif havde narret mig ind i det her uden at fortælle, at …

“Sig mig er du rigtig klog?!”

Mod min vilje kom jeg til at hæve stemmen. I samme nu blev forhænget flået til side. Lige udenfor stod en røver med trukket kniv. Sif handlede, før jeg nåede at røre mig. Hun løftede benet og sparkede manden så hårdt i maven, at han knækkede sammen. I et spring var hun forbi ham, og jeg fulgte lige efter. Men den anden røver stod henne ved indgangen. Vi var nødt til at tage døren ind til badene.

I det første rum passerede vi kummerne med rindende vand. Her var flere mænd i gang med den første afvaskning.

“Hov, ikke løbe, drenge!” råbte en eller anden efter os.

Jeg var ved at falde på det glatte gulv. I sidste øjeblik genvandt jeg balancen og styrtede efter Sif ind i dampbadets halvmørke. En sky af varm, fugtig luft slog sammen om os. Jeg håbede, den ville skjule os, indtil vi fik gemt os et sted.

40

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

44

03/05/07, 15:04

NY-1584-Sesam-Ă˜rkenpigen.p65

45

03/05/07, 15:04

Dampbadet var et cirkelformet rum med mønstrede mosaikker på gulv og vægge. Fra det buede loft faldt lyset ned fra åbninger formet som stjerner. På den opvarmede stenbriks i midten lå mænd i lændeklæder og blev sæbet ind af bademestrene. Jeg kunne dårligt skelne væggene, men jeg kom i tanke om, at der burde være en lav dør på venstre hånd. Den havde jeg tit set bademestrene bruge.

Bag os lød tunge skridt. Sif greb fat i mit ærme.

“Hurtigt! Hjælp mig med at skræmme dem!” hviskede hun i mit øre.

Og med ét lå der en enorm gråbrun slange ved siden af mig. Dens krop var så tyk som min arm. Den rejste sit hoved og hvæsede, så det gav et gib i alle omkring os.

“Pas på!” skreg jeg. “En slange!”

Straks efter var dampbadet vild forvirring. Alle badegæsterne løb mod udgangen samtidigt. Flere gled og faldt og puffede hinanden ned i bassinerne med varmt vand. Røverne bag os blev standset af en mur af opskræmte, halvnøgne mænd.

42

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

46

03/05/07, 15:04

Jeg famlede mig vej gennem dampen. Endelig nåede jeg væggen og fandt frem til døren. Så snart jeg åbnede den, susede slangen mellem mine ben og bugtede sig ned ad den smalle gang mod bagdøren. Jeg skyndte mig efter den.

43

NY-1584-Sesam-Ørkenpigen.p65

47

03/05/07, 15:04